Småkøb (Araon og Arycia)

Tid: 12:30
Sted: gaderne
Vejr: solen skinner og himlen er blå

Bethany smilede svagt, hun var ude at handle ind for den ældre dame hun boede hos, hendes sat i en høj hestehale og et smil malet på hendes vejret var godt fulgene sang. Hendes tanker var et andet sted og hun havde for første gang ikke andres menneskers tanker inde i hendes hoved. Hun skyndte sig vidre og endte ind i en butik med blomster, hun elskede blomster det var så mange forskellige og der var ikke en der var ens. Hun kiggede på nogle og åbende derefter pungen, hun ville se om hun havde nok til købe dem, når hun som regl handlede fik de penge der var tilbage, desværre var der ikke synderlig mange tilbage og sukkede svagt. Hun rynkede svagt brynene og gik. Hun anede ikke hvad hun skulle give sig til, hun havde ikke set Arason stykke tid hun vidste bare at han ikke var i fare.

Række Mig først fordi startede, Arson og Arycia

Arason løbe oppe på tagende imens han sjælnde kiget ned det var så befriende at være i byen igen han hoppet fra det ene tag til det andet og nydt den spænige der var i det han sukkede og kiget ned på jorden da han så en velkend skiklse og måske enda to han lsende grebet om buende og vente nu på hvem det ende var der var her sammen med ham

Arycia havde valgt at tage ind til byen, ikke noget hun gjorde synderlig tit.m hun var på en måde bange for byen, der var så mange mennesker, så mange væsner at hun følte sig lille, hun hørte til ude i skoven i sit hus.. Hun var ikke en der kunne lide byen... Men nu havde hun altså taget sig sammen, hun vidste jo at Arason var ret meget i byen når hun ikke holdt ham fanget hjemme hos sig selv.. Hun sukkede, hun prøvede jo bare at passe på ham.. Men han syntes nok det var ved at blive ret så irriterende.
Arycia havde som sædvanlig sin violin bag på ryggen i en læder sele, hun havde buen i den ene hånd som hun også altid plejede, hendes tøj var det sædvanlige, en brun bluse, et par brune bukser og en pels over skulderen og som bælte, intet havde ændret sig der.
Hun gik stille og roligt ned af gaderne, man kunne godt se hun ikke var særlig tryg ved det, folk gik rundt om hende og hun kiggede rundt som en forvirret hund som var faret vild i byen og ikke kunne finde hjem.. Hun følte sig også sådan

Bethany fik øje på en pigen ikke så langt fra butikken hun lige var gået ud af, men nu var det jo sådan at hun var engel og det gjorde at hun havde lyst til at hjælpe da så at pigen var utryk, men hun holdte sig alligevel smule på afstand for der var jo ingen grund til at skræmme hende yderligere, hun fulgte efter på afstand imens hendes øjne ikke fjernede sig fra hende, man skulle tro at hun nem at få øje på, men Bethany vidste godt hvordan faldte i mængden, lige sinden hun havde mistet humkomelsen havde hun været nervøs, eller det ville sige at faktisk ikke vidste om hun var gernert før. Hun var person som helst holdte sig for selv, med mindere hendes engle gen kom i vejen og fik lyst til at hjælpe nogen. Der var dog en person som hun ville gøre alt for og det Arason, for første gang hun havde mødt ham vidste hun at de delte særlig bånd imellem dem og at hun skulle beskytte ham så længe hun kunne. Hun smilede svagt desuden når han var i hendes nærvær følte hun at hun kunne alt og ikke bange for noget.