ulve i skoven //Godric//

T: eftermiddag
S: Skoven
V: Sol og lidt skyer, køligt
O: Nogle dyr og væsener

Skoven var nok ikke et sted man skulle forvilde sig ud hvis man var bange af sig. Idag var der godt nok forholdsvis roligt, men om aftenen havde alle væsener frit spil i mørket. Nede ved floden og inde mellem træerne løb en lille flok ulve rundt og legede. Hvis man var ulve-kender ville man kunne se, at det mest var unge ulve der løb rundt sammen her.

Kairi var godt nok næsten lige flyttet til byen, men skoven her havde hun kendt til hele sit liv. Da hun boede hjemme i landsbyen havde det været det sted med flest ulve i nærheden, og da hun nu engang forvandlede sig til en ulv, var det her hun foretrak at løbe rundt. Flokken her var blevet hendes familie på lige med menneskene i byen, og hun elskede at løbe rundt sammen med dem.

Det var eftermiddag, og Godric var en smugle rastløs. Der skulle ske noget, og det syntes Leslie åbent bart også for hun løb rundt og gøede så Godric’s forældre fik spat af det. ”Tag dog den forbistrede hund med ud” sagde hans far surt. Godric trak på skuldrende og fløjtede efter Leslie som straks kom styrtende. Han åbnede døren ud, og begyndte så stille at følge efter hende. Hun havde sat kurs direkte mod skoven, men det gjorde ikk noget. Godric smilede bare af det, og begyndte så småt at løbe efter hende. Han kunne ikk rigtig følge med, så han havde ingen anden mulighed for end at forvandle sig. Det var en kilderen som startede ved hans hjerte, og bredte sig så ud gennem hele kroppen. Først ned gennem maven, og ned gennem ryggen. Ned til hoften og ned gennem benene. Op til brystet og ud gennem ammende til hænderne, og op til hovedet.

Godric strakte sig i sin tigerfor, og spurtede så efter Leslie. Det varede ikk længe før han havde overhaldet hende, og satte farten ned. Han kunne se en skikelse et lille stykke fra sig. Det var også en shapeshifter som ham selv, men hvad hun forvandlede sig til vidste han ikk. *Hmm. Skulle man mon drille hende lid og se om hun tror at jeg er en rigtig tiger?* tænkte han, og nikkede så stille. Han begyndte at gå langsomt lige i mod hende som en rigtig tiger der ver på jagt, og nu havde udset sig et bytte.

//Kairi er altså i sin ulve-form, bare så du ved det //

Hun hørte en lyd og reagerede. Langt fremme så hun to skikkelser komme nærmere, og nu blev de andre ulve også opmærksomme. Da skikkelserne kom tættere på kunne hun se at det var en hund og en tiger. Tigeren så ud til at ville jagte enten hende eller de andre, og hun gav derfor flokken tegn til at trække sig lidt tilbage. Samtiddigt gik hun selv et par skridt frem, rejste ørerne og hovedet og gjorde sig klar til at forsvare flokken. Hun var godt nok ikke fuldstændigt deres leder, men de var også kun de unge ulve i en større gruppe, og når de var herude alene var hun som en leder for dem. For de fleste af ulvenes tilfælde havde hun været her gennem hele deres liv, og de stolede derfor blindt på hende.

Hun tog endnu et skridt og stod så stille, stadig med rejste ører og hoved. Hun snuste nysgerrigt for at opfange hans lugt, men vinden gik i modsatte retning, så hun måtte tage chancen og gå hen til ham. Da hun var tæt nok på snusede hun til ham, og opfangede med det samme en uægte lugt. Jo, han var da shapeshifter ham her.

//Undskyld det vidste jeg ikk //

Godrik så godt at næsten alle ulvene trak sig tilbage på nær en som i stedet for så ud til at komme i hans retning. Han blottede sine tænder og hvæsede, men kunne godt se at den vidste at han ikk var en rigtig tiger. Han sænkede hovedet, og satte sig ned. Hun var ikk nem at nare, men hvad havde han også forventet? At hun blev bange for ham? Næppe, men det var alligevel sjovt at prøve. Han kunne ikk lade være da det lå til ham at drille, men det gjorde det nok til de fleste på hans alder. Han så op på hende, men blev i sin tigerform lidt endnu.

Hun grinede lidt for sig selv, da tigeren satte sig ned. Hun kunne tydeligt mærke på ham at han var skuffet over at være opdaget, så hun tænkte at han måske ville værdsætte lidt sjov, og gik derfor helt hen til ham og skubbede til ham med den ene forpote.

//Sorry min krea svigter//

Godric så op da ulven skubbede til ham med sin pote. Hans øjne lyste af drillerier. Han skubbede uden tøven tilbage med sit gigantiske hoved og skyndte sig at rejse sig op og løb et lille stykke væk fra ulven og kiggede tilbage på hende. Opfordrede hende til at løbe efter sig. Han havde lyst til at lege men var ikk sikker på om hun havde fattet budskabet men håbede på det.

Hendes øjne lyste op, da han besvarede hendes forsøg på at drille ham. Hun satte i løb og sprang efter ham, og fik hurtigt fat på ham igen. Hun løb lige bag ham, og sprang op så hun landede med forpoterne på ryggen af ham, og væltede ham rundt. Hun elskede at lege, også med andre dyr end de ulve hun var vant til at lege med.

Godric blev en smule overrasket da han pludselig mærkede nogle poter på sin ryg, og blev væltet ned på jorden. Han kom hurtigt på benene og fik væltet ulven omkuld. Han satte sig ned og så på hende med et flabet blik og hovedet let på skrå.

Hun grinede lidt over at han blev overrasket, men lå så pludselig selv på jorden. Det brød hun sig ikke om, så hun knurrede af ham. Hans flabede blik... Uuuh, nu skulle han få skulle han! Heldigvis var hendes flok med hende, og et par stykker af dem stod bag tigeren, et stykke væk. Hun overvejede sit træk, og så på de andre ulve for at give dem tegn til at følge hende. De var landet tæt ved bredden til floden der løb i skoven, og nu skulle tigeren i vendet, det var hendes plan. Hun gik tætter på ham, samtiddigt med at de andre ulve gjorde det samme, så tigeren ikke havde mulighed for bare at flugte. Med et hurtigt spring var de oppe ved ham, og puffede allesammen til ham samtiddigt, så han landede i vendet. Kairi så på ham med et selvtilfredst grin.

Godric blev overrasket over hendes knoren. Det havde han ikk lige forvente. Da hun begyndte at gå tættere på ham kiggede han om efter en flugtmulighed, men der var ingen. Alle ulvene gik på ham på samme tid, og fik ham skubbet i vandet. Når så det var med den på hva? Han grinede indvendigt selvom han ikk rigtig havde nogle plan. Han sænkede hovedet helt ned som om han overgav sig, og gik ned langs vandet, og da han var et lille stykke nede skyndte han sig op på bredden, og løb hurtigt tilbage. Hun fik hurtigt væltet ulven i vandet, og hoppede ud til den for at få den til at blive der ude. Hvis hendes lille flok gik på ham igen var han klar til at slos, og han ville ikk være lige så nem at vælte, eller skubbe denne gang.

Hun hylede da han skubbede til hende, og fik hende ud i vandet, men kun fordi hun lod ham. Hun overvejede at skifte form, hun brød sig mest om at svømme som menneske, men ville det være passende? Hun så op på en af de andre ulve, og sendte ham en tanke med besked om at hente den taske, hun altid havde liggende i deres hule. Ulven forstod hende, løb afsted, og kom lidt efter tilbage med tasken, som den smed bag et træ. Nu skalle hun bare finde en måde at komme op på. Hun svømmede at lille stykke ud, så tigeren blev narret og troede hun ville blive derude, så vendte hun om, svømmede hurtigt ind og løb op bag træet. Hun skiftede form, og fik de andre ulve til at holde ham væk mens hun fik noget tøj på.

Hun trådte frem igen, denne gang iført et par korte grønne shorts og en sort top. "Så kan vi svømme, tiger-basse." Sagde hun, og hoppede grinende i vandet.