a new friend or enemy //Gabriel//

Sted: udenfor kroen det vilde svin
Tid: nat
Vejr: koldt, med en stjerneklar himmel. Halvmåne
Omgivelser: en fuld mand der sover ved siden af døren til kroen. Der er en masse larm indefra.
Påklædning: en løs lysebrun skjorte, med store ærmer, læderbukser, læderstøvler, og et bælte med en dolk i.

Randi gik ud af Det Vilde Svin. Hun åndede lettet ud, da der var begyndt at trække op til kamp. Natteluften var forfriskende i modsætning til kroens, der var så tæt, at man næsten kunne skære et stykke af, smide det efter folk, hvorefter de ville få ondt. "puh..." Randi rettede lidt på sin skjorte og skubbede til en fuld og sovende mand, med foden. "h-hvad er mening... Meningen?!" Randi smilede blot "du ville slås, smut derind." manden gryntede tilbage og faldt i søvn igen. Randi stod i lidt tid og indså ret hurtigt hvor ulækre fulde personer kunne være med bræk overalt. En lille flok fulderikker (3) sparkede pludseligt døren op, og forskrækkede Randi "she, piger!" "sikker?" "ligner..." mere sagde de ikke, før de syngende vaklede videre. Randi sukkede. Det var begyndt at blive for ensat være der. "hvorfor kan der ikke ske noget andet, bare for en gangs skyld? Bare et eller andet.* tænkte Randi, og lænede sig mod den kolde mur. "hvad som helst..."

Han sad oppe på et tag, og havde vingerne bredt ud. De sorte vinger. Fornylig var han blevet falden engel. Han så ned på kroen. Han foldede vingerne ind så de forsvandt. Han havde faktisk bar overkrop, sorte jeans, og sorte converse sko på.
En sten ramte mellem hans skulderblade, og han så bag sig. En mand med et smørret smil over læberne så på ham.
"Hej?" Gabriel hævede et øjnebryn, og det næste han mærkede... Var en knytnæve i ansigtet. Han faldt ned fra bygningen. Og landede på ryggen noget væk fra en pige (Randi) der lænede sig op af en mur. Han var besvimet.

Randi gav et forskrækket hyl fra sig og trak sin dolk frem, da en mand faldt ned fra taget. "er du okay?" spurgte hun og kiggede på hans ansigt. Han havde tydeligvis ikke været alene deroppe. Randi vendte hovedet op og råbte "kom ned deroppe fra!" hun sukkede og knælede ved siden af den liggende mand, og lagde dolken ved siden af. Hun lagde blidt en hånd på den ene side af hans ansigt, og vendte det mod hende. "selfølgelig, jeg tåbe..." det var først da hun indså at han var besvimet. En ting var jo et slag, en anden var faldet. "ved alle guder..." aldrig havde Randi prøvet at hjælpe en der var besvimet, men en gang skulle jo være den første. Hun løftede forsigtigt mandens hoved, og undersøgte om han måske havde fået et brud eller om der var gået hul.

Han forstod intet, og hørte ingenting da han var besvimet. Manden hørte udmærket godt en piges stemme, men trak blot på skulderen. Manden hadede faldne engle, og ville have dræbt Gabriel hvis ikke det var fordi at pigen havde råbt. Gabriel åbnede øjnene, og så undrende på pigen. Han lukkede øjnene i igen, og mærkede trætheden overvælde ham. Hvordan var han blevet så træt så hurtigt?
Fortumlet åbnede han atter øjnene, der var ikke gået hul, eller noget. Han stønnede af smerte, og tog sig til panden.
"Hvad skete der...?" Mumlede han.

Randi smilede skævt og nervøst til manden, og svarede "du faldt ned fra taget af. Bare lig stille, du så ud til at slå hovedet ret hårdt" hun kiggede lidt rundt om sig, før hun atter vendte blikket mod manden. "jeg tror faktisk det vil være en god idé hvis vi går indenfor og skaffer et rum, for det er egentlig ikke det bedste sted at tumle rundt." Randi havde holdte en lille tænkepause, før hun sagde. "jeg betaler, og hjælper dig ind. Har intet bedre at bruge pengene på" et skævt smil viste sig på Randi's læber, og hun afventede svar fra manden.

Faldt ned fra taget? Åh... Nu huskede han. Gabriel sukkede irriteret. Hvem havde den mand været? Nå, lige meget. Han så blot på hende.
"Okay," han nikkede, og fik rejst sig op. Han rakte en hånd ned til hende for at hjælpe hende op. Høflig, skulle han være.
"Og tak," han smilede taknemmeligt til hende.
Det var ikke alle, og enhver der ville hjælpe fremmede.
"Jeg hedder Gabriel," han smilede venligt.

Randi tog imod Gabriels hånd og rejste sig. Hun smilte nervøst, og skubbede lidt af sit vilde hår om bag venstre øre. "det er okay, jeg eh... Jeg..." Randi gik helt i stå i et par sekunder, og stirrede på Gabriels smil, der mindede hende om en hun kendte for lang tid siden. Hun rødmede og kiggede ned "jeg er Randi" Randi kiggede forsigtigt op igen med et skævt smil "jeg er ikke vant til venlige mænd her omkring"

Gabriel smilte skævt, og så blidt på hende. Han undrede sig over hvorfor hun rødmede, og hvorfor hun gik helt i stå med det hun skulle til at sige.
"Hyggeligt at møde dig, Randi." Han foldede hænderne bag ryggen. Han grinede lavt, ikke for at gøre nar af hende, bare af det hun sagde. "Der er sandelig heller ikke mange venlige mænd ved en kro." Han skar ansigt, men smilede så høfligt.

Randi nejede let og smilte stort "det er også hyggeligt at møde dig, Gabriel." hun grinte lidt af hans ord om mænd ved en kro, og undrede sig ikke spor over hvorfor han skar ansigt. "er du her omkring ofte?" Randi smilede skævt. Hun kunne ikke lade være med at tænke på hvor meget Gabriels smil mindede hende om hendes barndomsven, og stirrede igen på hans smil.

Gabriel smilede skævt. Han trak lidt på den ene skulder.
"Nah, jeg kommer og går. Jeg kan bare godt lide at iagttage folk, og se om der er nogle interessante typer, og blive venner." Svarede han, og rystede på hovedet af sig selv. Han betragtede hende.
"Hvad... Er der noget galt?" Hun stirrede på hans læber. Scary.

Randi nikkede let, til Gabriel bemærkede hvor hun stirrede. Randi kiggede nervøst væk, og kløede sig let i nakken. "nej, eh... Undskyld, det er bare fordi dit smil minder mig om en jeg engang var venner med" hun rødmede for tredje gang. "undskyld, jeg havde bare ikke forventet at.. Det ser ud til at når man forsøger at løse fortidens gåder, dukker der flere ting op. Nogle mere ønskede end andre" randi's blik blev lettere smertefuldt, og hun rystede på hovedet. "her plabrer jeg så bare løs, som en nervøs lille pige... Skal vi gå ind og få lidt at drikke?" Randi smilte nervøst og bed sig selv i læben.

En hun igang var venner med? Han lagde hovedet på skrå, og smilede skævt. Han lagde samt også, armene over kors. Han lod hende snakke færdig.
"Lad os få noget og drikke, og så kan du imens, fortælle mig hvad der er sket med dig. Du virker som om du har, og har haft nogle seriøse problemer." Han smilede blidt, og gik langsomt hen imod kroen.

Randi gik med, og virkede mere nervøs end før. "vil det ikke være lidt underligt? Jeg mener... Vi kender knap nok hinanden, og så vil du have mig til at fortælle om de skeletter jeg har gemt i skabet.. Men okay, lidt mjød løsner oftest tungen." Randi smågrinte nervøst, åbnede døren og gik ind, hvor hun ventede på at Gabriel skulle følge med.

Gabriel lagde hovedet lidt på skrå.
"Vil det hjælpe dig at vide at jeg er en engel?" Hun behøvede jo ikke at vide hvilken slags engel han var. For han hadede at være falden. Det var ren helvede for ham
Han fulgte efter hende ind, og lukkede døren efter dem.

Randi begyndte at smile. "det vil hjælpe." hun vendte sig og gik over mod en større dame, der virkede til at være stærk og hård. "Gertrud, smukke, din stærkeste mjød for... Skal vi sige sølv eller min næste jagt?" gertrud begyndte at smile. "du er umulig, Ulv. Bare sørg for at din jagt bliver god, for ellers kommer jeg efter dig!" randi grinte let, og vendte sig mod Gabriel. "gertruds mjød er virkelig god, og ehm.. drikker engle?"

//Sorry tiden! D: Og kan vi sige han sagde han hed Ramiel i stedet? ^^ For det er samme karakter!//

Ramiel smilede skævt, og betragtede hende. "Godt." Så længe hun ikke fandt ud af at han var falden engel.. så skulle det nok gå. Han smilede høfligt til den større dame, og foldede hænderne bag ryggen. Han lyttede til deres samtale. Han kiggede på Randi da hun vendte sig mod ham, "Om de drikker... Nogle gør ikke, andre gør." Svarede han, og trækkede på den ene skulder. "Jeg drikker." Han smilede skævt. "Så.. Siden du bliver kaldt ulv, gætter jeg på du er varulv?"