friend or enemy? - Hidalgo

Tid: omkring midnat
Sted: Ashen Three Forest
Omgivelser: månen er oppe, men der er lidt overskyet. Tågen ligger tykt til og med to meter over skovbunden.
Vejr: som sagt, så er det tåget.
Påklædning: trusser og en undertrøje. (da det er nemmest at skifte form i dette)

Lyssa gik rundt i skoven, mellem de grå træer. Hun havde bandage på venstre arm efter sit møde med bloddæmonen.
Hendes hvide øjne spejdede efter fremmede. Eller som hun normalt kaldte dem; eventuelle farer.
Da hun ikke havde set nogen i et stykke tid blev hun til sit foretrukne dyr; dådyret.
Hun vandrede afsted, nød stilheden og duftene i skoven. Det var sjældent at de dufte ændrede sig.
Hun stoppede op og stirrede mod en lyd af en gren der knækkede. For jægere lignede hun bare et alment dådyr.

Hidalgo kom nærmest lunten igennem skoven. han stoppet op hved et træ får at få vejret. hans påklædning var noget anderledes den aften han havde bar mave med to tatoveringer på brystet ellers havde han cowboy bukser og bartær.
han kigget sig omkring og havde godt nok lugtet dårdyret selvom han vidste han nemt kunne fange den så havde han allerede stillet sulten for natten.
han hørte et knæk og kigget med instinkt på stedet.
han blottet lidt tænderne og vendte hovedt igen mod dyret, for at se hvordan den reagerede.
han havde ikke set den forvandle så han trode bare det var et almendeligt dårdyr.

Hun stirrede på mennesket der nu så på hende. Hun bakkede lidt, af ren instinktive årsager.
Hun lod ikke sit blik vende fra ham.
Hvad var han? Han lugtede ikke som et menneske, men heller ikke som en shapeshifter.
Langsomt gik hun hen mod ham. Med forsigtige skridt.

han vendte hovedt da han hørte at hun gik imod ham vilket han ikke forstod.
han vendte hovedet mod hende og kigget undrene og prøvet at finde forklaringen på hvorfor hun gjorde det. selvom hun var tøvendene var hun ikke normal, han vidste den slags dyr havde løbet på stedet hved synet af mennesker selv om han ikke var det.
"hvad er du" spurgte han dumt og med et kom svaret han havde hørt om væsner som kunne forvandle sig til dyr ligesom han kunne forvandle sig til en werewolf. dog ville han være sikker på om hun var det men han vidste ikke hvordan han skulle finde ud af det, selvfølgelig kunne han prøve at vinde hendes tillid men det kunne blive svært vidste han.
da han hørte jageren kom tætter vendte han hovedt og og så forskrækket på manden da han stod og sigtet på dyret.
han bliv bedt om at fjerne sig men af rent instinkt og nysgerrighed stille han sig foran det dårdyr lignene væsen.

Da hun hørte ham snakke kiggede hun undret på ham. Han kendte ikke til hendes slags? Da jægeren tog sigte på hende, og bad den unge mand flytte sig bakkede hun lidt ind i tågen. Man kunne svagt skimte hende blive en et menneske, og derefter til en jaguar.
Hun blottede tænder mens hun gik mod jægeren. Hun hvæsede dybt og truende.

han hørte hendes knuren og han vendte straks ansigtet, han vidste dårdyr var hurtige men ikke hurtige til bare fordufte.
der havde han beviset og et lille smil kom på hans læber.
"og du er" sagde han stille og kigget bare på hende og lod som om jægeren ikke var der.
jægeren råbte af hidalgo og han rystede bare på hovedt.
han gik langsomt hen mod jægeren, eller retter han gik kun 2 skridt og lige pludslig forsvandt han og dukkede på under et mini sekund bag jægern.
han tog fat i jægerens våben gav ham et knæ i maven såden han gav slip og kigget koldt på manden der lå sammen krømbet nu nede på jorden.
han vidste hun ikke bare ville forvandle sig tilbage så han kigget bare på hende, med geværet i hånden, som han nu smidt et par meter væk fra ham selv, og den landte bag en lille busk.

hun knurrede bare af jægeren, indtil hun så den unge mand slå ham ned.
Hun så på den unge mand, og begyndte så at bakke væk igen. Hun var begyndt at virke urolig. Hendes øjne flakkede lidt. De var stadig hvide, men pupillen var som en kat. Hun var omkring 10 meter fra ham

han gik langsomt hen mod hende og et venligt smil var på læben da han kunne mærke hendes usikkerhed.
han vendte dog hovedt ned på jægeren og vidste han måtte dø eller de måtte gå. selvom han havde intet imod af at dræbe ham gad han ikke rigtig denne aften.
han var i et rigtig godt humør.
"du behøver ikke frygte mig" sagde han og satte sig ned kun 3 meter fra hende.
"trods alt er vi ens på nogle punkter" sagde han og håbet han havde fanget hendes opmærksomhed.

Hun lagde sig fladt på maven i takt med at han satte sig ned. Hun kiggede op på ham. Så rejste hun sig igen, i et forsøg på at gå tættere på ham.
Midt i en bevægelse stoppede hun op og stirrede på jægeren.
Så bed hun den unge mand i buksebenet, og prøvede at hive ham med sig væk fra området hvor jægeren var.

han kigget forskrækket på hende da hun bidt ham i bukserne.
han vendte hovedt mod jægeren og så at han rejste sig op.
Hidalgo prøvet at rejse sig men det var lidt besværligt da hun hiv ham i buksebenet.
hans bukser var hved at flænge der hvor hun bidt og da stykket af bukserne rev af fladt hans ben straks til jorden og han rejste sig med det samme op og begyndte at lunte lidt igen.

hun stoppede ham omkring 100 meter derfra. der blev hun til sig selv igen. hun havde mælkehvid hud og snehvidt hår.
''hvem, og hvad, er du?'' spurgte hun. hun stod i trusser og undertrøje, og stirrede på ham.

han stoppet bradt op og kigget forbløffet på den kvinde der nu stod foran ham, han vidste godt det var en kvinde men at hun var så und vidste han ikke.
"jeg er hidalgo libahunt" sagde han og ventede lidt med det sidste.
"og jeg er en werewolf" sagde han og et smil var om hans læber og han rakte hånden ud mod hende.

hun bakkede hurtigt da han ville give hende hånden.
''en werewolf?'' sagde hun stille. hun virkede igen usikker.

//går i seng..//

han så på hende han trode ikke det ville komme som et chok fra hende.
dog kunne han godt se at han var et rovdyr og hun havde hvis begge sider så han vidste ikke lige hvad hun var til.
han smilte venligt til hende og tog sin hånd til sig.
"du behøver ikke være bange" sagde han og flettet sine hænder sammen om på hans baghoved.

''hvorfor slog du jægeren ned? Han havde ingen intention i at skade dig.'' sagde hun inden hun bakkede lidt igen

hans smil stoppet og hans arme kom ned om hofterne.
han vidste ikke om hun ville tro ham eller ej men det måtte tiden vise.
"ellers havde han dræbt dig" sagde han og kigget på hende, denne gang med et mere alvorligt blik for han lavet ikke gas med hvad han sagde.

''tror du selv, at en jæger ville kunne ramme mig?'' hun så på ham, helt følelsestom.
''Mit navne forresten Lyssa.'' sagde hun stille. Hendes pandehår dækkede det modermærke der lyste huden op.

han kigget overraskede på hende, selvom han vidste lidt om hende så vidste han dog at hendes race ikke bliv så gamle og derfor gik han ud fra at de ikke forsvaret sig så godt som han kunne.
"nej" sagde han og rystede lidt på hovedt selvom han ikke helt sagde sandheden. han vidste jo ikke hvad hun kunne så han kunne forsvare sig ordentlig.
"hidalgo" sagde han og peged med en tommelfinger på sig selv.

''du er ret så selvhøjtidelig Libahunt.'' sagde hun roligt og gik hen til ham.
Hun stirrede ham direkte ind i øjnene.
''Du tror virkelig ikke at jeg kunne klare ham.'' sagde hun kort, og snuste kort ind.
''du lugter af våd hund.'' sagde hun.
Det var tydeligt at hun ikke var en dannet pige. Hun boede ude i skoven så det ud til. Hun var ikke ren. Hendes hår var snavset og med grene i, og hendes krop var godtnok hvid, men også beskidt.
Tilgengæld var hendes ansigt harmonisk formet, med store hvide øjne. Lange sorte øjenvipper og fyldige læber.
Hun havde bandage om hende sin venstre arm, som var ved at se gammel og betændt ud.

han grinte lidt, ikke for at være uforskammet men fordi det lyd lidt sjovt.
"jeg kan ikke vide noget jeg ikke har set" sagde han og kigget hende dybt i øjnene.
han smilte over hende og vidste ikke lige helt hvad han skulle sige.
hans overkrop var også tæmmelig våd efter løberiet gennem skoven, og han havde snavset tæer og føder.
det generet ham dog at blive kaldt for en hund, for han mente det var nogle der boede hos mennesker og han havde aldrig boet hos et menneske, ihvertfald ikke gennem hele hans forvandling.
"jeg ikke en hund" sagde han lige så venligt han kunne selvom det generet ham.

''jeg sagde ikke at du VAR en.'' sagde hun med et venligt smil.
''Jeg mente kun at du lugtede som en. Efter din lunte-tur mener jeg.'' Hun rakte ham hånden. Hun vidste nu at han var mere eller mindre til at stole på. Han var ikke flippet ud af at blive skændt på af hende.

han grinte lidt og derefter tog hendes hånd.
han følte sig lidt dum af at ikke havde regnet det ud.
"når klart selvfølgelig" sagde han og gav slip på hendes hånd.

hun løftede let et øjenbryn over hans tone.
Hun bakkede lidt væk fra ham igen og blev til en los (vildkat)
hun lagde hovedet på skrå og sprang så op i et træ.

han kigget overraskede imens hun sprang op i træet, et smil kom på hans læber og holdte bare øje med hende med et glindt i øjet.

hun så nu legesygt på ham, mens hendes afstumpede hale logrede.