Et ensomt skyggevæsen(Ettina)

Kimimaro smilede til hende da hun så at sige afslørede ham "Ja jeg er ude på ballade, og du har afsløret mig!" Sagde han drillende mens hun var på vej ind i stuen. Han kom ind til hende efter lidt tid, og satte sig ved siden af hende med et smil "Det er helt fint at du tager dig en lur kæte ven, jeg har ikke noget imod det!" Sagde han let mens de spiste "Jeg vil hellere end gerne at du får sovet ud, og får din skønheds søvn så du kan holde dig smuk og frisk!" Han prikkede drillende til hendes skulder, medsin pegefinger.

Hun spiste roligt da han kom og smilte. Hun kiggede på ham "Kan da ikke bare lægge mig til og sove i dit hjem bare sådan" Hun smilte roligt til ham og spiste færdigt. Hun kiggede på ham "Hvad fedter du lige for var?" hun smilte drilsk og så på ham med et drilsk glimt i øjet. Hun lavede et drillende surmule ansigt da han prikkede til hendes skulder. Hun puffede blidt til hans brystkasse med hænderne så han endte med og ligge ned. Hun smilte drilsk til ham og grinede.

Kimimaro spiste op sammen med hende, og stilte sin tallerken fra sig mens han lyttede til hende sige, at hun da ikke bare sådan uden videre kunne lægge sig til at sove hos ham, hvilket han faktisk var uenig med hende i "Jo du kan så, jeg tilbyder dig husly og insistere på, at du bliver og sover ud så du er frisk, og frejdig!" sagde han mildt, og smilede til hende, han virkede som et meget ærligt væsen, og det var han også da han ikke ville lyve det mindste. Han grinede lidt af hende da hun spurgte hvorfor han fedtede, og skubbede ham ned at ligge i sofaen, rettede sig frem mod hende, og skubbede hende ned og ligge i sofaen med ham over sig "Årh jeg fedter skam slet ikke, jeg lægger an på dig og det en helt anden side af sagen, så du må da ikke tro jeg fedter!" sagde han drillende, før han prikkede hende på næsen, rejste sig op og tog deres tallerkner ud. Han kom ind til hende igen, gav hende et mildt smil og knejsede i nakken, som var det en vanlig reaktion han havde, og bare gjorde uden at tænke over det en gang imellem "Men smut du nu bare ind og få sovet ud, jeg vil som sagt ikke bare sådan lade dig gå træt, når jeg har tilbudt dig at sove ud!" sagde han let.

Hun kiggede ned på ham da han lå på ryggen og grinte. Han var nu ret dejlig det måtte hun indrømme, men måske ikke helt hendes type. Hun var ikke helt klar på, at han ville puffe hende ned og ligge da han satte sig op igen og lænede sig ind mod hende. Hun kiggede op på ham med rolige øjne og smilede. Hun lagde sit hoved lidt på skrå og smilte roligt til ham. "Nånå så du lægger an på mig var? Hvorfor gør du så lige det?" hun grinte drilsk og rystede på hovedet da han prikkede hende på næsen. Hun blev liggende lidt efter han havde rejst sig op og havde tager deres tallerkener ud i køkkenet igen. Hun satte sig op og kiggede efter ham. Hun undrede sig stadig over hvorfor han ville have hende til og sove.
Hun smilte roligt til ham da han kom tilbage og kiggede på hende "Er for doven til, at rejse mig og og gå helt hen til værelset og derefter åbne døren. Gå ind og lukke døren og derefter gå hen og lægge sig i sengen og til sidst lægge sig til og sove." Hun fniste lidt og vidste godt, at det lød temmelig dumt det hun lige havde plapret om.

Kimimaro smilede drillende da hun spurgte hvorfor han lagde an på hende, og så ind i hendes røde øjne mens han gik hen mod hende, og stoppede omkring en meter fra hende "Hvorfor jeg lægger an på dig, er for mig at vide, og op til dig at finde ud af!" Sagde han drillende, da han gerne ville prøve at gøre hende mere nysgereig omkring ham. Kimimaro kunne ikke lade vær med at grine, da hun fik det til at lyde som monster hårdt arbejde, at gå ind og lægge sig til at sove så for at drille hende, gik han hen til hende og tog hende op i sine arme "Siden du er så træt, må jeg jo hellere hjælpe dig i seng, stakkels lille trætte sortelver!" Sagde han drillende, som om han var en far der snakkede til sin datter.

Hun kiggede ham i øjnene da han gik hen imod hende. Hun smilte roligt og drilsk til ham. Hun lagde sit hoved på skrå da han fortalte hende, at hun skulle finde ud af hvorfor han lagde an på hende. Hun smilte stille "Hvorfor vil du ikke bare sige det?" hun smilte roligt. Hun kiggede overrasket på ham da han løftede hende op i sine arme. Det var hun ikke ligefrem forberedt på det måtte hun indrømme. Hun kiggede underligt på ham. Hun hadet, at folk snakkede ned til hende. Hun så på ham "Er ikke lille!" hun lavede et surmule ansigt som et lille barn altid lavede når det ikke fik sin vilje. Hun kunne ikke holde masken i ret lang tid og begyndte og grine. Hun så roligt på ham "Men jeg vil ikke sove!" hun lavede en klynke stemme.

Kimimaro smilede drillende til hende, da han ikke bare ville sige hvorfor han lagde an på hende, det var der da ikke noget sjovt ved, så var det langt sjovere at pine hende lidt ved at hun selv måtte regne det ud "Tja jeg siger det ikke, du må selv finde ud af det!" Sagde han drillende, mens han bar hende ind i gæsteværelset. Kimimaro lagde hende let fra sig i sengen, og kunne ikke lade vær med at grine lidt af hendes surmule ansigt, og hendes klynkende stemme "Nej du er ikke lille det ved jeg skam godt!" Sagde han mildt "Og hvis du ikke vil sove, insistere jeg på i det mindste at følge dig hjem, så jeg er sikker på at du ikke spilder tid på tabere, eller psykopater!" Han virkede til at være god nok, selvom han helt klart var en farlig person.

Hun kiggede på ham da han bar hende. Hun lagde sit hoved på hans skulder det sidste stykke. Hun kiggede op på ham da han lagde hende i sengen. Hun spekulerede lidt over hvorfor han lagde an på hende. Hun kiggede spørgende op på ham "Er det fordi du kan li mig?" hun lagde sit hoved lidt på skrå. Hun kunne godt mærke, at hun var ved og falde i søvn allerede. Hun rykkede sig længere ind mod væggen som var mod sengen. Nu var der ihvertfald plads til 2 i sengen. Hun lagde sig på sin højre side så hendes ansigt var hen imod ham. Hun puttede sig godt under dynen og faldt næsten i søvn med det samme. Hun nåede ihvertfald ikke høre hans tilbud om og følge hende hjem. Hun sov roligt.

//sorry at det er så kort//

Kimimaro kunne ikke lade være med at smile da hun havde lagt sit hoved mod hans skulder, og da hun lå i sengen så der var plads til 2 personer satte han sig ned, og betragtede hende putte sig. Han nåede faktisk ikke engang at besvare hendes spørgsmål, før hun var gået ud som et lys og lå sovende under dynen, så i stedet for at svare strøg han hende blidt igennem håret, smilede af hende og rejste sig forsigtigt fra sengen igen. Han gik hen til døren hvor han stoppede, betragtede hende en sidste gang før han slukkede lyset, og lukkede så døren så hun kunne få lov at sove i fred og ro. Hun havde fortjent at sove ud, så Kimimaro ville ikke vække hende derfor satte han sig i vindueskarmen i stuen, og kiggede ud af vinduet med sit triste ansigt.

//det går nok ^^