Et ensomt skyggevæsen(Ettina)

Tid: Aften
Sted: Doomsville Rotten Root District
Omgivelser: fest i gaderne
Vejr: Varm sommeraften

Det var en varm sommer aften, og Kimimaro gik roligt gennem gaderne og betragtede alle de festene væsner, med en permanent trist mine over hans blege ansigt. Som altid var han iført en lyse lilla trøje, sorte bukser, hvide boots og et tykt lilla reb om livet, der var bundet i en stor sløjfe på hans ryg og hans hvide hår, hang ned til hans skuldre, og han havde en zigzag midterskilling, og på grund af den måde hans hår sad på kunne man se 2 moders mærker i hans pande, der lignede 2 pletter som indikerede at han var en født Kaguya. Kimimaro var som regel et trist væsen, han havde hele sit liv levet alene og kun mødt meget få væsner han kunne lide, men det var vel også svært at få venner når man var en trist enspænder som nemt kunne blive aggressiv hvis han blev provokeret, men han kunne også være et rigtigt godmodigt væsen hvis bare gav sig tid, til at lære ham bedre at kende. Der var ikke rigtig nogen der som sådan lagde mærke til at Kimimaro kom gående gennem byen, de fleste var ligeglade med hans tilstedeværelse for fulde til at se ham, eller lagde bare ikke mærke til ham.

Ettina havde brug for, at komme lidt væk fra sin hytte i Ashen wood forest hvor der sjællendt kom folk, men når der så endelig kom nogen var det bare nogle forbi passerende der ikke var klar over, hvor farlige dyrene i skoven var her. Hun var taget ud i byen og kiggede sig lidt omkring. Hun havde taget en sort og lilla hættetrøje på, hvor hun havde hætten over sit hoved, hvor man kun kunne se nogle spidser af hendes hvide hår der gik ned til hendes skulder. Man kunne ane nogle streger hen over hendes øjne, men det var kun hvis man stod tæt på hende. Hun havde taget et par sorte bukser på og et par sorte converse. Hun ville ikke ligne sig selv eftersom hun var udenfor sin skov, det eneste sted, hvor hun tilhørte og rigtigt kunne føle sig fri. Hun gik igennem gaden og kiggede ret kølligt på folkene der kiggede på hende. Hun hadede når folk stirrede på hende, men hun bed det i sig. Hun ville ikke vække opsigt denne dag. Hun gik hen til en væg hvor der var rimeligt mørkt og stilte sig op af den.
Hun kiggede rundt på de forskellige fulde mænd som dårligt nok kunne stå på benene. Hvorfor drikke sig så langt væk? Det fattede hun ikke hvorfor folk skulle drikke sig så langt væk. Det kom en fuld mand som havde sort hår hen til hende som sad til alle sider. Han lignte noget katten havde slæbt ind. Han havde lænet sig ind til hende og rørte lidt ved hendes ene side. Hun kunne ikke tage sådanne nogle fyre der bare troede de kunne tage hvad de ville have.

Kimimaro kom gående ned af selv samme gade som hun stod på, og bemærkede et ædru væsen der mere eller mindre blev antastet af en fulderik der lignede lort, og han valgte derfor at gå derhen. Kimimaro tog fat i fyrens arm, og trak ham væk fra Ettina "Jeg tror vist ikke den unge dame kan lide, at du lægger an på hende, så jeg tror nok hellere du skal gå din vej inden hun finder dig irriterende!" sagde han roligt, og skubbede fyren væk før han så let på Ettina med et venligt smil. Kimimaro så måske trist ud hele tiden, men virkede til at være en gentleman og et godt væsen selvom han var så følelses mæssigt fuld af ondskab, tristhed og krigerisk aggressiv vold. Den fulde fyr blev selvfølgelig fornærmet over at blive skubbet væk fra den pige han ville score, så han greb hårdt fat i Kimimaro hvilket nok var en stor fejltagelse for med det samme, knaldede han fyren en på låget med knyttede næve så fulderikken bare gik i gulvet med det samme. Kimimaros ansigt var i den grad skiftet til et vredes fyldt ansigt, og hans næve rystede lidt men han prøvede at styre sig selv det kunne man godt se, for det lignede som om hans hud omkring hånden bulede ud, lidt lige som om der var noget under hans hud der prøvede at bryde ud. Kimimaro sænkede langsom hånden igen, mens det der prøvede at trænge ud lige så stille faldt til ro igen.

Hun ville ikke til at bruge sin energi på en fulderik, men ham her var ved at blive godt træt af ham. Da hun skulle til, at hæve sin ene arm kom der en fremmed hen og skubbede fulderrikken væk fra hende. Hun kiggede lidt overrasket på ham den fremmede og smilte roligt til ham. Smilet var faktisk falsk for hun kunne sagtens selv klare ham her. Hun så på den fulde fyr der tog fat i den fremmede som havde kommet og hjalp hende. Hun lænte sig tættere op af væggen og kiggede på dem. Hun kunne se på den fremmede, at han var ved at blive sur. Hun så med store øjne på den fulde fyr efter den fremmede havde slået ham lige i ansigtet så han besvimede.
Vinden kom og blæste hende lige i ansigtet lige så hendes hætte faldt af hendes hoved og kærtegnede hendes skulderlange hvide hår og hendes røde øjne kom til syne.

Kimimaro mærkede vinden mod sit ansigt, og drejede blikket mod hende. Synet af en sort elver skræmte ham ikke det mindste, han smilede bare mildt til hende nikkede med hovedet som et "det var så lidt" bevidst om at hun sikkert godt kunne klare sig selv, og gik så mod den retning han havde været på vej før. Men pludselig var der nogen af fulderikkens venner der havde opdaget hvad der var sket, og de gik selvfølgelig straks til angreb på Kimimaro. Ved first contact nærmest eksploderede Kimimaro i vrede, og det skete ved at en lagde en hånd på Kimimaros skulder, han vendte sig om med et løftet ben i et baglæns cirkel spark plantede benet solidt i jorden, og befriede sin overkrop fra trøjen så den hang løst i rebet omkring livet på ham. Ud af hans krop begyndte knoglerne at vokse forskellige steder - til han lignede billedet nedenunder min tekst - og hans ansigt var gået fra mildt og sørgeligt, til vredes fyldt og krigerisk. Kimimaro følte sig provokeret, og nu ville han se blodet fylde gaderne, hvis ikke nogen beroligede ham.

Ettina smilte roligt til den fremmede og nikkede kort som tak og skulle til, at gå videre da hun så, at der var nogle fulde fyre der løb hen imod fyren der havde hjulpet hende. Hun overvejede i starten bare, at gå videre, men hun valgte i stedet og kigge på og se hvor stærk ham her fyren var og finde ud af, hvad han var for en. Hun hunne se på ham, at han ikke var en man bare lige pissede af og det kunne hun faktisk godt lide ved ham. Hun kiggede lidt undrende på ham og så, at der pludselig voksede nogle knogler ud af hans krop og tænkte, at hun hellere måtte stoppe ham inden han skadet flere her i byen så alle ville gå imod ham. Hun gik en bue rundt om ham og stilte sig foran ham. Hun kiggede roligt på ham med et af sine smil som kunne forvirre en, et smil som lignte lidt forførende, glædelse og lumsk på en gang. Hun lagde roligt en hånd på hans skulder selvom hun godt viste, at det kunne gå galt "Rolig søde" hendes stemme var sød som jordbær når de var bedst.

Kimimaro rystede nærmest af vrede under hendes berøring, og et kort sekund bulede huden op mod hendes hånd men det stoppede hurtigt igen. Det virkede vist at hun prøvede at berolige ham, og langsomt trak han knoglerne ind igen. Lyden af hendes søde stemme, det forførende, glædes påvirkede, lumske smil hjalp også på det, og da han stod foran hende i bar overkrop uden nogen knogler ude, tog han langsom trøjen på igen. Hun havde åbenbart en god effekt på ham, en ting meget få væsner egentlig havde på ham han kendte kun sin søn og hans mosters efterkommer som sikkert ville kunne gøre det samme ved ham. Hans triste men dog milde ansigts udtryk var kommet tilbage, og han så blot ind i hendes øjne som han fandt smukke og spændene, dem der havde villet angribe ham var blevet skræmt fra vid og sans, og Kimimaro var endnu engang sit rolige triste men milde jeg "Tak!" sagde han stille "Ville de have noget imod at komme med mig?" spurgte han uden at slippe hendes blik.

Hun kiggede roligt på ham. Hun kunne godt se på ham, at det virkede, at hun prøvede at snakke ham til ro. Det plejede hun ikke kunne gøre bare sådan uden videre. Hun kiggede rundt på de fulde mænd med et vredt blik. Hendes røde øjne nærmest borede sig ind i deres øjne. Hun var køllig og ligeglad med dem. De flygtede nærmest som var de hunde der var blevet beskudt på. Hun kiggede på den fremmede fyr igen. Hun kiggede ham lige i øjnende i det han havde fanget hendes blik. Hun kiggede bare roligt på ham og havde helt glemt, at hun havde en hånd på hans skulder. Hun så roligt på ham "Det kommer an på hvor hen" nok havde hun beroliget ham, men hun gik ikke bare med folk sådan uden videre.

Kimimaro betragtede hende skræmme fulderikkerne væk som var de hunde, kun ved brugen af hendes blik og da hun så ham i øjnene igen efter han havde fanget hendes blik, virkede han til at syntes godt om hende "Jeg var faktisk på vej hjem, jeg er ved at blive træt af alle disse fulde væsner, og så tænkte jeg på om jeg måske kunne byde dig på lidt selskab, så du også kunne få fred for de liderbuks typer der render rundt og tror, at de kan få dig fordi de vil have dig!" sagde han mildt, og smilede lidt til hende. Han var helt anderledes når en han syntes om stod overfor ham, og det var helt underligt at tænke på hvordan han lige havde været, og set ud når man så på ham nu overfor hende.

Hun så roligt på ham. Hun kunne mærke, at han havde stirret på hende imens hun havde skræmt dem væk "Ja undskyld er ikke så god til, at styre min vrede" hun smilte venligt og lyttede til hans tilbud "Tja hvorfor ikke er selv ved, at blive træt af, at være her hos de klamme stodere" hun hentydet til dem der var fulde og smilte roligt og grinte lidt da han sagde, at de ville prøve og score hende "Hvorfor score mig? De kender mig ikke engang" hendes røde øjne glimtede lidt og de sorte streger som gik hen over hendes øjenlåg gjorde, at det var meget tydligere end normalt.
Hun undrede sig lidt over hvorfor han pludselig gik fra et slags farligt monster til ham her fyren hun snakkede med nu.

Kimimaro var et meget skiftende væsen, hvis han blev provokeret til det var han et krigerisk voldsomt og aggressivt væsen, men ellers var han dette rolige gemyt der stod foran hende og inviterede hende hjem til sig selv "Altså jeg går ud fra de ville score dig på grund af dit smukke udseende, trossalt er du da en velskabt og smuk kvinde!" sagde han mildt, og smilede til hende mens han fastholdte hendes blik "Men lad os da komme videre, jeg bor ikke så langt herfra, og hjemme hos mig kan vi være i fred for fulderikker og skøre tosser!" han vendte sig om og begyndte at gå, med hende ved sin side. Da de nåede frem til hans lejlighed, holdt han døren for hende som en gentleman, og lukkede døren efter sig da han selv var kommet ind "Velkommen til min lejlighed, her bor jeg så!" sagde han mildt, og smilede til hende hans lejlighed virkede ret så fin i forhold til kvarteret, den var rummelig og pænt indrettet et tydeligt tegn på at Kimimaro havde en forholdsvis god smag omkring det sted han boede.

Hun kiggede undersøgende på ham og lyttede roligt til det han fortalte "Jeg er ikke noget værd at samle på bare så du ved det" hun var ikke lige den der gik op i sit udseende, men hun var bare blevet født med den skønhed hun havde. Hun så rundt på gaden og så på ham igen "Jeg følger efter dig" hun fulgte stille med ham imens han gik hen imod hans lejlighed.
Hun stod og ventede til han havde fået åbnet døren og holdt den for hende. Hun smilte stille "Tak" hun gik ind i hans lejlighed og kiggede rundt "Her er da meget hyggeligt" hun kiggede på ham og smilte

Kimimaro smilede mildt til hende da hun sagde hans lejlighed var pæn, og gik hen til hende "Tak!" sagde han let, og så hende i øjnene "Og jeg vil nu sige at du er det vær at samle på, også selvom jeg ikke kender dig, finder jeg dig meget interessant og i høj grad tiltrækkende!" Han mente det som en kompliment, men det var nu også ret tydeligt at han mente hvert et ord han sagde, Kimimaro lavede en gestus mod en sofa mens han smilede til hende "Smid jakke og fodtøj hvis du vil, og tag plads!" sagde han let "Og kan jeg byde på noget, nu hvor du er min gæst?" Kimimaro kunne ikke lade være med at være et venligt sindet væsen, for selvom han havde levet et smertefuldt liv, så var det sådan han var i sidste ende.

Hun kiggede på ham og grinte lidt da han sagde, at hun var noget værd at samle på for i starten troede hun ikke helt på det han sagde. Hun kiggede lidt på ham og så at han faktisk mente det "Jamen tak tak" Hun gik længere ind i lejligheden og kiggede rundt. Hun kiggede hen imod ham da hun hørte han sagde noget "Min jakke? Har ingen jakke på" hun grinte lidt og fortsatte "Men tusind tak" hun gik ud ved gangen og to skoene af og gik hen og satte sig i sofaen roligt. Hun kiggede hen på ham "Har du en sodavand eller er vand fint" hun smilte venligt til ham.

Kimimaro smilede lidt til hende da hun spurgte om han havde en cola, hvilket han faktisk havde stående i køleskabet "Jamen det har jeg faktisk!" sagde han mildt, og gik ud og hentede en cola til dem hver. Han kom ind til hende igen, satte sig ved siden af hende, og satte hendes foran hende "Åh jeg har helt glemt at præsentere mig selv!" sagde han mildt og smilede til hende, mens han så hende dybt i øjnene "Mit navn er Kimimaro Kaguya!" han rakte sin hånd frem mod hende, mens han nærmest fast holdte hendes blik, med hans milde men dog triste øjne der kunne virke helt uskyldige, hvis man så dem sammen med hans milde smil.

Hun kiggede hen på ham og smilte roligt til ham "Det var dejligt" hun kiggede efter ham imens han gik ind efter en cola til hende. Imens han var væk tænkte hun på hvad hun kunne bruge ham til. Måske som en slags jæger eller en der skulle sørge for, at der ikke kom nogen ind på hendes område. Han virkede ellers til og være sød nok så ham kunne hun måske bruge til en der ville hjælpe hende så snart hun havde brug for det. Hun smilte til ham da han kom tilbage. Hun tog stille hans hånd "Hedder Ettina Bloodclaw Deathwalker" hun smilte venligt og viste godt det var et underligt navn hun havde men det var der ikke noget at gøre ved.

Kimimaro tænkte ikke så meget på hvad han kunne bruge hende til, men når det kom til stykket kunne han faktisk godt lide hende, og ville ikke have noget imod at komme sammen med hende "Jeg har hørt navne der var være end dit, men jeg synes nu om dit fornavn det klæder dig!" sagde han mildt, og åbnede sin cola for at tage en slurk af den. Et eller andet sted bagerst i hans hoved, var det som om hans hjerne gennem arbejdede så mange måder den kunne komme på om at score hende, men Kimimaro havde kun haft en kæreste engang og der kom kærligheden bare af sig selv, så han vidste ikke rigtig hvordan han kunne få hende på kroen.

Hun kiggede lidt på ham og smilte "Ok hehe så jeg mere rolig" hun smilte venligt til ham og kiggede rundt. Hun viste ikke rigtigt hvad hun skulle gøre. Hun tog sin cola og åbnede den. Hun drak lidt af den og smilte roligt til ham. Hun kiggede rundt og stillede sin sodavand på bordet og lænede sig tilbage i sofaen. Hun kiggede på klokken og kunne se klokken var blevet mange. Hun burde nok gå hjem, men det ville næsten være morgen når hun endelig var kommet tilbage til sin hytte så det kunne ikke rigtigt betale sig.

Kimimaro fulgte hendes blik, og opdagede også selv hvad klokken var "Hvis du har langt vej hjem, er du da velkommen til at blive her hos mig natten over!" foreslog han mildt, efter at have rettet blikket mod hendes smukke øjne igen "Jeg ville blive beæret over at have sådan en sød, og smuk sortelver tog sig til takke med min gæstfrihed!" Han gav hende et venligt smil, før han tog en slurk af sin egen cola.

Ettina så på ham og smilte venligt "Det vil jeg da meget gerne" hun kiggede rundt i stuen og fortsatte "Jeg kan godt sove her på sofaen" hun smilte roligt og drak lidt af sin cola. Hun stilte colaen på bordet igen og kiggede på ham. Hun smilte venligt og viste det ville være en udemærket chance for hende at mærke ham for livet. Hun kiggede ham roligt i øjnende "Hehe jamen tak" Hun smilte roligt til ham.

Kimimaro grinede lidt af hende da hun sagde hun kunne sove her på sofaen, og rystede lidt på hovedet samtidig "Du skal da ikke sove på sofaen tosse, jeg har en ude mærket seng du kunne låne, hvis ikke det var for mit gæsteværelse!" sagde han mildt, og tømte sin cola før han rejste sig og gik hen til døren som han åbnede "Sengen herinde er langt bedre, end min sofa når det kommer til at sove!" Kimimaro knejsede i kroppen, så uhyggeligt mange af hans knogler i overkroppen lavede nogle utrolige knækkende lyde. Han rettede dog blikket mod sin skulder da den ikke knejsede som den plejede "Det var da irriterende jeg har problemer med skulder knoglerne igen!" sagde han roligt og satte skulderen mod dørkarmen, for så at give sig selv et hårdt ryk ind mod dørkarmen, således at hans skulder lød som om den brækkede "Åhh ja det hjalp!" han slappede af i kroppen igen, og så på hende "Ja du må undskylde mine særheder, men når man har Kaguya blod i årene kan man som du så tidligere styre ens knogler, men det er ikke lige altid jeg får sat dem ordentligt på plads når jeg trækker dem tilbage!" forklarede han let.

Hun kiggede lidt på Kimimaro og undrede sig over hvorfor han grinte af hende. Hun smilte stille "Nåh hehe" nu forstod hun hvorfor han grinte af hende. Hun begyndte selv, at grine over det hun havde sagt. Hun kiggede efter ham og så på ham da han åbnede døren ind til gæsteværelset og skimtede ind i det lille rum hans gæsteværelse var i. Hun kunne høre, at hans knoglede knajede helt herovre hvor hun sad "Er du ok?" Hun rejste sig og gik hen til ham. Hun kiggede på det han gjorde og undrede sig lidt "Nåh ok hehe. Sådan er det jo" Hun smilte roligt til ham og så på ham "Hvor sover du så hende?" Hun kiggede rundt.

Kimimaro pegede mod en dør ind til hendes værelse da hun spurgte, og smilede lidt til hende samtidig med at han så på hende "Jeg sover derinde, i den korte tid jeg nu gør det i døgnet!" Sagde han mildt og stilte sig, med front mod hende så de stod tæt på hinanden, mens han søgte øjen kontakt med hendd. Kimimaro kunne virke som et fascinerende væsen, især hvis man fandt en som hans slags interessant da han trossalt var et skyggevæsen, med en noget speciel nedarvet evne kendt som en kekkai genkei en ting der efterhånden var mere og mere speciel ting at støde på. Kimimaro overvejede om han måske skulle prøve at lægge an på hende, eller prøve at få hende med ind i hans egen seng, men han måtte hellere passe på da han nødigt ville skræmme hende væk rol mmmrl

Hun kiggede ind på der værelse han pegede ind imod. Hun undrede sig lidt over hvorfor han pegede derind. For hun ville ikke sove på samme værelse som ham. Det kunne han godt glemme alt om. Hun smilte roligt "Du kan da ikke sove derinde i nat nu hvor jeg skal sove der?" hun kiggede lidt rundt og kiggede så på ham da han have stilt sig lidt tættere på hende end han havde gjort for lidt tid siden. Hun kiggede på hans ansigt og han havde fået fanget hendes øjenkontakt. Hun kiggede væk og gik hen og satte sig roligt i sofaen igen. Hun smilte venligt til ham.

//Jeg pegede på et rum i den anden ene af stuen søde ven ^^