Som at starte forfra, bare med en lykkelig slutning. Er det ikke? (Neph)

Han så lidt på hende og lagde armene over kors. Han havde heller ikke lyst til at gå, selv om han både følte sig vred og fornærmet. Men han viste heller ikke hvad han skulle sige, hun viste hvordan han havde det og hvad han tænkte om det. Og sådan stod han, end til hans arme gled ned langs siden og han vendte om for at få...Der var ikke mere at sige imellem dem. Det var ødelagt og det havde det sådan set altid været. han viste hun ikke bare ville acceptere og tilgive ham døden på deres søn så let som hun havde gjort! så hvem var enlig blevet udnyttet? Hans kærlighed til hende eller omvendt? Lige nu følte han mest at hun havde udnyttet ham, for hun måtte vel have vist at hun ikke ville kunne tilgive ham...Og det kunne han have sagt sig selv. ingen ville være venner eller tæt på ham, uden at opnå noget, udnytte ham...Det havde der aldrig været!

Han så lidt på hende, stoppet op.
"Så det er altså farvel. Det undre mig ikke" svarede han kort, bryskt. han brød sig ikke om det, men han havde vel altid vist hun bare ville forlade ham, når hun havde fået hvad hun ville.

Han så hen på hende.
"Jeg nævnte aldrig noget om et farvel. Det gjorde du." svarede han kort tilbage. Hun skulle ikke stå og sige det var ham igen, når det var hnede selv!
"Nej, du ved ikke hvad jeg ønsker. Jeg ved heller ikke hvad du ønsker. Så hvad vil du med den sætning?"

han grinte kort, ikke en kold latter, heller ikke en glad. Bare en latter. Lidt mistroisk en måske.
"Jeg? Jeg tilgav dig der i gyden, hvor vi snakkede om det. Du har aldrig tilgivet mig at jeg slog ham ihjel, lige meget hvad du siger. Ellers havde du aldrig bragt det op igen" svarede han kort.
"og jeg tror ærlig talt heller ikke der er nogen grund til at fortsætte samtalen, hvis vi bare bliver ved med at beskylde hinanden for alt muligt, om det så er sandt eller ej" svarede han tilbage.
"Jeg tror godt vi kan, vi har jo været det et par gange efter hånden...Jeg tror bare vi er meget forskellige. og meget stædige"

"Det siger du. ikke jeg" gentog han for at understrege at det var fortolkninger hun havde om sig selv, ikke noget han havde sagt.
"Jeg tror ikke du vil fortsætte vores åbne forhold. Bortset fra du ikke kan accepterer den person jeg er længere, har kvinden en ubehagelig tendens til at føle ejerret over en mand, hvis de bare har været i seng en gang...andre gange endda bare når man har kigget på dem..." Ali havde været tæt på det. Følte han i hvert fald...måske havde han bare misfortolket det...men han turde næsten ikke håbe på de to nogen sinde kunne have et ordentligt forhold til hinanden længere.

Han så lidt på hende og sukkede svagt.
"Men det ændre ikke på du vil have mig. Gerne for dig selv. og det kan jeg ikke. Jeg har prøvet det nogle gange nu. Ingen af gangene er det endt godt. Jeg gider ikke prøve igen" svarede han

Fair? Fair hvad? Fair at han...ja, hvad? Den fik han ikke helt fat i...
"Nej, det var min egen skyld. Jeg giver heller ikke dig skylden for dem. Jeg siger bare jeg ikke gider forsøge mere. folk, eller kvinder i dette tilfælde, må leve med at få mig som jeg er, når jeg er der, eller slet ikke. Jeg vil ikke bindes fast til noget eller nogen...Og tro mig, det vil ende galt for os begge hvis vi prøvede...jeg kan ikke leve med det. Det ødelægger mig. Jeg er ikke skabt til det." Han var incubuc...han var skabt til at have sex med tilfældige kvinder næsten hver dag. tanken om et fast forhold...tja, han havde prøvet. men kunne ikke. Desuden gav et åbent forhold ham også lov til at have Ali...og omvendt. ikke fordi han udnyttede dem...Men fordi han holdt af dem begge...Well...efter i aften var der nok også kun Ali tilbage efterhånden. Det var kun et spørgsmål om tid før han også fik skubbet hende væk.
Mørket sænkede sig over dem, nu hvor solen var helt væk.

"Nej, selvfølgelig ikke..." det var hende der havde sagt han kunne tale med hende, hvis det var. men sjvot nok var det ende der ikke gad.
han rystede kort på hovedet, vendte ryggen til hende og gik selv.

//Out//