I cant believe it.. you are.. You.. Hey! -Christian-

Han gik hen til ham, lagde armene om ham, trykkede hans lillebror mod sit hårde bryst "jeg ville ønske jeg havde mødt dig dengang jeg var menneske, jeg tror du ville kunne lide mig, kort før Amanda fandt mig" hviskede han og selvom det kunne se underligt ud, begravede hans næsen mod Jacobs hvide hår "hvad med vi nyder resten af dagen også kan du komme forbi i morgen og dagen efter til jeg ikke er her længere....på den måde kan vi nyde det jeg har tilbage" forslog han og smilede svagt ned til ham, blot for at fjerne det angste over hans blik, over hans øjne. Han kunne virkelig ikke holde det ud, bare at se det i hans elskede brors øjne "husk, nok har jeg ikke været i live i lang tid, men jeg vil altid være hos dig" hviskede han og trykkede ham igen mod sig

Han lod ham trykke sig imod ham og stod bare stift, med knyttet næver og en sådan lyst til at slå denne Christopher ihjel. Bare tanken om at Christian snart skulle dø, lige efter at de havde fundte hinanden igen, fik ham til at bide sig hårdt i underlæben og knibe sine øjne sammen, for at skubbe den irriterende tanke væk.
Han var ligeglad med at det så underligt ud, det var et broderligt kram, så det var der vel intet i vejen med. Da der var gået lidt tid og han havde skubbet alle de negative tanker væk, trak han sig ud af krammet og så på ham med et skævt smil, for at løfte stemningen så meget som muligt.
"Ja, lad os det," sagde han og prøvede at virke glad, selvom det var svært.

Han strøg ham blidt ned af ryggen, dog lod han ham trække sig ud af krammet og smilede bredt til ham "mhh, jeg bliver faktisk nød til at smutte her snart" sagde han og kløede sig i nakken, han havde en aftale med en af hans gamle venner, skulle tale om at aflede Christopher, i håb om at han ville tage afsted igen. For hvad skulle holde ham tilbage i byen? Der vare intet for ham her, iontet andet end had fra dem han mødte på sin vej. Han gav kaos på sin vej, han ødelagde folks liv

Jacob nikkede over det han sagde, med et udtryksløst blik i sine øjne, eftersom han ikke vidste hvad han skulle sige til Christian. Han ville jo ikke have at han skulle dø, langt fra, men hvad kunne han stille op imod en vampyr der var flere 1000 år gammel? ikke at han ville lade Christopher dræbe Christian uden kamp, men hvis det passede det Christian sagde, så skulle der ikke meget til for at denne.. Christopher ville dræbe ham. Han sukkede og lod sine skuldre hænge, inden han fokuserede på at smile endnu engang, bare for at Christian ikke selv skulle hænge alt for meget mulen.
"Jamen, så håber jeg vi ses igen," sagde han og nikkede til Christian, lod de krystalblå øjne lyse af selvsikkerhed.

Han rodede ham i håret "op med humøret, jeg giver ikke op uden kamp, jeg vil kæmpe til jeg ikke kan mere" sagde han blidt, pressede kort sin pande mod hans, før han trådte tilbage og nikkede "selvfølgelig, du kommer bare forbi når du vil, husk....mit hjem er dit hjem" sagde han blidt, før han vendte om og langsomt travede væk fra ham og ud i kulden

//så skal vi tage et emne, hvor Christopher møder Jacob?

Han så efter ham og havde en dårlig fornemelse på det hele. Det føltes ikke godt at lade ham gå. En kold Jacob vind generede Jacob ved at blæse rundt omkring ham og hviske til ham, at Christian skulle dø og at han aldrig skulle se ham igen. Selvom Jacob ikke kunne fryse, så fik lydens af vindens hvisken ham til at gyse.
"Jeg kommer snart hen til dig," sagde han og kiggede fortsat efter ham, imens han forsvandt i horisonten. "Det lover jeg, du slipper ikke så let af med din lillebror," Han vendte ryggen til Christian og satte løb igennem den snedækkede ørken. Lod sneen svæve om benene på ham, inden han stoppede op og så sig en sidste gang tilbage..

// Lad os det ^^

//perfekt, gider du ikke lave?

// Kan jeg godt ^^ Men hvor?

//perfekt, hvad med gågaden, han kunne være på vej ned mod sin bror, vi kan sige de har haft set hinanden hver dag efter solen var gået ned, de sidste par uger?

// Kan vi sagtens sige ^^ Laver det snarest ^^ //