Is.. She serious about this? -Callie-

S: Slavemarket.
O: En masse væsner som er samlet det samme sted, for at se en optræden der foregår på en lille scene..
V: Overskyet, meget dystret.
T: Eftermiddag.

Josh kunne smage det i sin mund.. Smagen af ydmyghed, svineri og nærmest den klamme smag af lædder fra pisken, der ramlede hen over få slavers rygge. Josh blev vred over at se dette, men hvis han gjorde noget for at stoppe det, kunne han kun risikere det helt store ballade. Men, blev de mere værre end de allerede var, så skulle de ikke regne med at han kunne finde ud af at blande sig uden om. En lyd af et jubel rungede pludselig igennem markedet, så Josh var sikker på at han ikke var den eneste som rettede sin opmærksomhed hen imod en lille scene, hvor en gruppe væsner for længst havde samlet sig i en stor cirkel.. På scenen stod en kvinde, så yndig og vulgær, med sit lange hår svingende om sit ansigt. I ansigtet havde hun små smaragder placeret rundt om sine øjne og et læber så røde som rosenblade..
Josh gik en anelse tættere, af ren nysgerrighed, men pludselig hev hun ham op på scenen, så han kunne mærke at han havde lyst til at krybbe i skjul..
Damen smilte lumsk for sig selv, inden hun henvendte sig til publikum. "Andre som vil deltage?"

der var en ungkvinde foran scenen, hun havde smukt hår der lå omkring hendes smukke ansigtig, hun så på den smukke kvinde der oppe og at hun hev den unge fyr der op, hun bed sig i læben og rakte hnden der op ''jeg vil gerne'' sagde hun og så på fyren også på den smukke kvinde, Callie som pigen hed rejste sig op og så på dem, hun kom op på scenen...
callie var lidt nervøst over hvad der ville ske på den scene når de kom der op og smielde for sig selv...

Andre som ville deltage? Den bums, han havde bestemt ikke valgt at deltage også vælger hun bare at trække ham op på scenen, som var han en form for show dyr, selvom han hadede at stå på en scene. Han himlede kort med øjnene, samt lagde armene på kors, men kiggede nysgerrigt hen på pigen som havde valgt at deltage sammen med ham, hvilket fik et smil frem på hans læber.
Damen snoede sig om dem, som en slange på jagt. "Hvor er det dejligt med deltager, nu vil jeg bare bede den ene om at lytte til mig," Hun gik hen til Josh og trak ham hen til Callie. "Min kære dreng, kan jeg bede dig om at kysse denne piges hånd?"
Josh himlede med sine øjne over damen, inden han forsigtigt tog Callies hånd og kyssede den blidt. Så snart hans læber rørte hendes hud, kom der en form for gnister ud og et fyrværkeri opstod bag dem..

Callie kunne ikke lide denne kvinde hun havde tvunget den unge fyr der op og nu bad hun ham kysse hende hånd, hun rødmer dog over det, men det var også første gang en var sød ved hende, hun smilede og så på josh og så på det fyrvæleri agtigt der var bag ved hende og josh.. hun så på ham, *han ser da godt ud* tænkte hun blidt og roligt..
hendes familie vidste ikke noget om hende mere da hun var flyttet hjemme fra endelig...

Fyværkeri? Det gav et spjæt i ham, så han nær var hoppet op i luften, men han blev stående stolt og rank på sine to ben, alt imens han smilte til den unge pige foran sig. Hun var smuk, hvilket blot fik ham til at rødme en anelse over at han lige havde kysset hendes hånd, bare sådan uden videre.. Han nikkede høfligt til hende og smilte stort, inden damen kom hen til dem og lagde sin arm om ham.
"Tak for det min kære," sagde hun med en drilsk latter, inden hun gik hen til Callie og nussede hende kort over kinden, hvor hun derefter viste hende en række kort. "Træk et kort min kære,"

Callie som pigen hed så på kvinden hun var ved at irretere hende, hun så på Josh og så irreterede på den unge kvinde, hun tog et kort da hun bad hende om det, hun så den lille rødmede på Josh kinder hun smilede blidt til ham og slappede af.. hun så på kortet hun havde taget fra kvindens dæk..
hun kørte sit lange hår om bag sit øre og smilede sødt til ham og slapper af og ser imod Josh og blinker til ham..

Damen smilte tilfredst, samtidig lumsk da hun trak et kort. Det var ikke til at regne ud hvad denne dame ville, hvilket irriterede Josh.. Uforudsigelig.. Helt ærligt.. Han smilte kækt til pigen, da hun blinkede til ham. Hun havde det vist på samme måde som ham, det med at finde damen irriterende. Damen dansede rundt om den og svingede med sit lange mørke hår. "Kig i din hånd min kære," sagde hun til Callie. Hun gik hen bag Josh og trak et kort op ad hans baglomme. "Er dette her dit kort?"
Hvis Callie kiggede i sin hånd, ville hun straks opdage at kortet var væk..
Publikum klappede..

Callie grinede lidt og havde et lusk smil og tog et kort op af sin bryst lomme ''nej dette er mit kort'' grinede og greb josh hånd og løb inden de ville blive fanget, hun så på ham og gemte sig bag ved et telt hvor hun var sikker på damen aldrig ville finde hende, ''undskyld men jeg kunne se du var ved at blive sindsyg af hende også.. jeg tænkte det kunne være sjovt at drille hende lidt'' grinede hun på en sød måde men ville bare have det lidt sjovt..

Damen spærrede øjnene op og kiggede forvirret ned på sit kort, så hun slet ikke bemærkede at de to unge var løbe af sted, så publikum nu stod og grinte af hende, alt imens de klappede af Callie og Josh for at narre en tryllekunster. Josh selv kunne heller ikke holde sin latter tilbage, det havde han aldrig gættet at denne pige ville gøre, men hun havde helt ret. Han var irriteret på damen, specielt fordi hun troede at hun var så god..
"Det er helt i orden, du får kun respekt fra mig, fra nu af," sagde han og grinte kærligt, hvor han derefter kørte en hånd igennem sit hår. "Mit navn er Josh og jeg må sige at det var modigt af dig," Han smilte kækt til hende.

Callie grinede sødt og så på ham og rødmede da hun stadig havde hans hånd hun slap ham og smilede for sig selv og smiler for sig selv, ''hej josh mit navn er Callie rart at møde dig, men jeg kan godt lide livet lidt farligt nu'' sagde hun blidt og så på ham, ''skal vi komme ud her fra og findes et andet sted og snakke i stedet for her'' sagde hun blidt og så på ham og grinede stille..

Leve livet lidt farligt, hvis bare hun vidste hvor meget den sætning også kunne passe på ham. Selv om det ikke passede til en engel, så elskede han at lave ballede og når politiet jagtede ham. Selvfølgelig ikke for alvor, men bare når de jagtede ham rundt i byen og faldt over ting. Se, det var noget som var sjovt, især fordi han aldrig blev fanget, eller det var han da ikke blevet endnu.. Han smilte venligt til hende, inden han kørte en hånd igennem det brune hår og så rundt på slavemarkedet.
"Ja, det her er ikke ligefrem det bedste sted at have en samtale," grinte han og begyndte langsomt at forlade stedet. Han kiggede sig over skulderen. "Kommer du med?" Han sendte hende et stort smil.

Callie så han begyndte at gå uden hende hun smielde og kom springende op til ham, ''ja jeg kommer nu'' sagde hun blidt og roligt og smiler for sig selv, hun nød at se ham ''hvordan har du josh?'' spurte hun blidt for at være sød over for ham og for at kunne åbne samtalen. så de kunne snakke om alt muligt.. hun smilede for sig selv og rødmer meget..

Han sendte hende et stort smil, da hun kom springende op til hende. Det gjorde ham glad når han så andre have en ligeså god energi som ham selv, hvilket for ham, stammede fra hans storebror Jacob, som altid så de positive ting, i stedet for at fokusere på det negative. Han kiggede frem for sig, hvor han derefter placerede sine arme bag sit hoved, i en afslappet bevægelse.
"Hvordan jeg har det?" spurgte han med et smil og kiggede kort på hende, men derefter frem for sig igen. "Tjoh, inderst inde skammer jeg mig, men jeg gider ikke at tænke så meget over det, da der er så mange andre ting man kan fokusere på," Han smilte skævt og så spørgende på hende med sine brune øjne. "Hvad med dig selv Callie?"

Callie så på ham og hørte hvad han sagde ''hvorfor skammer du dig, nogle gange hjælper det at snakke om det, og jeg har det okay er bare lidt nervøs for at skal bo alene for første gang'' sagde hun blidt og så på josh han var sød mod hende og hun var sød ved ham, hun ville i hver til faldt gør så meget hun kunne for at hjælpe ham, hvorfor skammede han sig det undrede hende en del.. han virkede da så sød og venlig hvad kunne han have at skamme sig..

Hvad han skammede sig over.. Pludselig forsvandt hans smil og en af hans hænder blev knyttet, for at holde den vrede der var omkring hans far tilbage.
"Min far," hviskede han og sukkede derefter tungt. "Min far var en voldtægts forbryder, han voldtog en del kvinder og spærrede dem inde, min mor var en af de kvinder og jeg er blot et barn af en voldtægts mand," Han bed sig selv hårdt i underlæben, ved tanken om det. Ordet fejl blev ved med at kører rundt oppe i hovedet på ham.. Fejl.. Han skubbede hurtigt ordet væk, for at fokusere på det hun lige havde sagt. "Skal du bo alene? Hvor spændene, jeg bor sammen med min storebror," Han sendte hende et tøvende smil, imens han håbede på at hun ikke var blevet skræmt over hans pludselige knyttede næver..

hun så overraskede på ham da han havde fortalt hende om hvorfor han skammede sig, hun kunne godt forstå hamhans far havde været en kæmpe idiot over for josh og hans mor hun syns det var synd for ham, hun var da glad for han skulle bo med hans bror.. hun boede alene men ville heller ha en at bo med så hun kunne klare sig og have nogle at snakke med... hun kom med et kærligt smil og så på ham, ''det gør mig ondt josh, men du har i det mindste din bror du kan snakke med'' sagde hun kærligt og smiler for sig selv..

Det havde hun helt ret i.. Hele sit liv havde han haft Jacob og han var også en af de få grunde til at han vidste at der var noget at kæmpe for i verden, selvom Jacob ikke helt præcist var hans bror.. Men, de var da meget tætte på var de ikke.. Ej, ikke ligefrem.. De var to vidt forskellige racer, hvilket også fik Josh til at hade sig selv, men han vidste også at Jacob var ligeglad med hvilken race han var, bare at han var der.. Han smilte til hende og lagde endnu engang sine arme om bag hovedet.
"Ja, det har du ret i, han er grunden til at jeg lever," sagde han med en kæk stemme, da han ikke ønskede at være så sentimental. "Hvad med dig? Hvordan er din familie, nu når jeg har fortalt om min?" Han så hende i øjnene, med et varmt smil placeret på sine læber.

Callie så på ham, hun var en helt anden race end han var, hun så på ham, ''jeg var tæt med min far da jeg var 7, men efter der blev jeg vred på ham og min mor mest fordi de ville tvinge mig ind i ægtskab som 16 årig, hvilket gjorder mig endnu mere vred, jeg håbede de ville forstå jeg ikke elskede fyren og lade mig slippe men først på dagen hvor han skred fik jeg lov til selv og vælge derfor flyttede jeg hjemme fra jeg kan slet ikke sammen med min familie mere''' sade hun blidt og så på ham..

Han lyttede til hvert et ord hun sagde, alt imens han kiggede hende i øjnene, for at vise at han lyttede og at hun kunne fortælle ham så meget som hun ville. Han elskede at hører andre fortælle om deres liv, det var facsinerende på sin egen måde, men sevfølgelig ønskede han ikke at snage i noget.. Det ville være for underligt..
Tvang hende til ægteskab, tanken fik ham til mukke for sig selv, inden han kiggede hen på en bod hvor en mand stod og råbte højt om et eller andet.. Han kiggede hurtigt hen på Callie igen. "Det gør mig ondt at hører det med forlovelsen, men jeg er da glad for at det lykkedes dig at slippe for det, så du kan gå dine egne veje.. Der er ikke noget bedre end det," Han smilte endnu engang varmt til hende.

hun grinede ''ja er rigtig glad for den var over hurtigt jeg gad ham ikke han elskede ikke mig o jeg elskede ikke ham så det var godt vi ikke var blevet gift så var jeg da sikker på jeg ikke ville være ulykkelig'' sagde hun blidt og roligt og kørte noget af sit lange hår om bag sit øre og smilede for sig selv og så på ham han så godt ud og smilede

Han forstod hende udmærket godt, han kunne ikke selv forstille sig at blive forlovet til en som han ikke elskede og som ikke elskede ham. Måske kunne det ende med at lyde en smule plat, men han mente at hvis man ikke elskede personen, skulle man ikke sige ja til at ægte ham eller hende, og havde man ikke kræfter nok til at fortælle tingene som de var.. Så var man vel bare en kujon.. Men, når hendes forældre havde haft sat dem sammen, så kunne hun ikke gøre for at hun var blevet forlovet med ham.
"Ja, det har du skam helt ret i, nu kan du nyde livet," sagde han med et smil og bemærkede den måde hun tog en tot om bag øret på, hvilket fik et smil frem på hans læber.

hun så op på ham og rødmede da han smilede af hende, ''undskyld det blevet en vane det med hårede'' grinede hun sødt, hun var faktisk glad men dog også trist over hun ville midste sin familie, hun ville ikke snakke med sine forældre de var døde til hende, de havde skældt hende ud efter det med brylluppede men hun var ligeglad hun gad ikke se dem eller snakke med dem mere..

"Det skal du da ikke undskylde for," grinte han kærligt og skulle lige til at sige noget mere til hende, da en vred stemme bag dem, fik ham til at kigge sig over skulderen og give et spjæt fra sig.. Damen fra før var på vej hen imod dem, med en hurtig fart, så Josh måtte indrømme at han blev helt imponeret. "Så er det vist tid til at smutte Callie," Han sagde det uden at virke bange og plantede et selvsikkert, samt lumsk smil frem på sine læber. Før hun kunne nå at sige hende imod, løftede han hende hurtigt op i sine arme, hvor derefter et par store vinger bredte sig ud.. Han havde aldrig rigtig brugt dem, så nu var det vel tid til at gøre det. Han lettede fra jorden og fløj væk fra markedet, op til en bakketop hvor han satte hende ned igen og selv plantede sig på jorden. "Undskyld, det var bare en hurtig løsning," Han smilte til hende og trak sine vinger ind igen..

calle fik et chok da han tog hende op i hans arme, hun lagde armene om hans nakke for at hun ikke ville falde ud af hans arme, hun rødmer meget og så på ham og hun holder sig tæt på ham og rødmer hun så mod ham da ha satte hende ned ''det er okay josh blev bare lidt overraskede'' sagde hun blidt og roligt hun så ham i øjnene og kom til at rødme over det hun syns han havde smukke brune øjne..

Han sendte hende et nyt stort smil, som et tegn på at han var glad for at hun ikke var sur over at han bare sådan havde løftet hende. Trods alt gjorde han det også kun for at hjælpe hende væk fra faren, damen fra før så ikke ud til at være så glad for at se dem igen.. Nok fordi hun var irriteret over at de ruinerede hendes tryllekunst, så alle grinede af hende og klappede af dem..
Han kløede sig en anele flovt i nakken.
"Det var godt, jeg ville også bare føre os væk fra hende så," sagde han med et skævt smil.