I see you...but I can see that there is something strange about you -Romeo-

En kvinde kom gående hen af gaden, smuk med langt brunt hår som hang perfekt ned af skulderne, hun var høj og rank, gik perfekt med de høje sorte hæle, mens hun spankulerede ned af gaden. Selvom hun virkede helt naturlig, perfekt og rolig, var hun alt andet end dette, da udseendet af denne kvinde ikke var sådan hun rigtig så ud. Det var Evolet, en ung kvinde som for nyligt var flygtet fra et sindssyg hospital, en pige der havde til evne at kopiere. En berøring også stod der en kopi af enten manden eller kvinden foran hende. Det ville være sådan i op til et par timer og derefter ville vedkommende ligesom komme ind på et lager også ville hun altid kunne tage brug af skikkelsen igen og igen.
En kro i nærheden fik hende til at hæve øjenbrynet, men smilet dannede sig kort da hun med en selvsikker gang gik ind. Nu var problemet blot hun kendte intet til de drinks de serverede, hverken navn eller indhold. Heldigt for hende, kendte pigen her alt til den slags og hun kom hurtigt op til baren, smilede til bartenderen og gjorde klar til at bestille.

//håber det er godt nok, havde virkelig ingen ide om hvad jeg helt præcis skulle skrive ^^

Kropsalder: 19 år. Se profil for at se udseende.
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Romeo åbnede forsigtigt døren ud af hans forældres hus. Gabriel havde godt hørt ham, men hvad pokker... Romeo kunne jo godt klare sig selv. Æhm... Når hans krop lignede en over de fjorten år kunne han da godt klare sig selv. Romeo havde lignet en på nitten i noget tid, dage for at være mere præcis, så hans hjerne fungerede også som en nittens års. Han havde som altid et skævt, som virkede charmerende, smil spillende om læberne.
Romeo forstod på sin vis ikke hans navn. Det lød... Romantisk. Og han var ikke romantisk anlagt, mente han selv, men om det var sandt vidste han ikke. Ingen udover hans familie vidste hvor gammel Romeo faktisk var. Han kunne ligne en på de fire år, og så næste dag en på tretten. Eller toogtyve. Romeo fandt det morsomt at han kunne bestemme sin egen kropsalder, samt at han var blanding, selvom han aldrig havde vingerne fremme, som sådan. Der kom stor smerte hvis han tog vingerne frem. Der kom også blod hvis de kom frem. Hvis han skiftede form til den ulv han inderst inde var gjorde det slet ikke ondt. Han elskede skoven, og kunne snakke med ulve og ørne. Det var helt fantastisk! Desværre var han fysisk svag, men heldigvis mental stærk. Takket være Skammeren, Nille, blev han mere og mere mental stærk. Han brød ikke psykisk sammen ved det han så... Det han havde set.
Da Romeo nåede til en kro så han lidt på den med store øjne, inden han tog sig sammen. Han rankede sig og åbnede døren derind til... Han så lidt rundt, og gik hen imod baren, hvor han satte sig på en af stolene. Han blev ved med at se rundt.

//det er helt fint

"Hvad skal du have snut" lood det fra en af bartenderne, da han stoppede foran hende, han tog hende naesten paa oojemaal, gav hende elevator blikket som hun stod der laenet op af bardisken. Hun smilede svagt, men selvom der var et smil paa hendes laeber, var hendes oojne saa tomme som hendes sjael. Hun lagde hoved paa skraa ledte pigens minder igennem til hun fandt det perfekte og med en melodiske stemme sagde hun: "en vodka...gerne meget toor" hun saa vaek og ventede stille, haevede oojenbrynet da en ung man kom ind paa kroen. Han saa ikke ud til at hoore til paa et sted som dette, bare maaden han saa rundt, det var forkert. Hun haevede oojenbrynet, men rettede kort efter blikket mod sin drink da bartenderen fik lavet den og svingede den hen over disken til hende

//ingen krea sorry

Romeo havde aldrig været på en kro før, det havde hans far sagt det ikke var så smart. Der var vidst mange slåskampe i en kro... Og det var ingen undtagelse denne aften. Romeo kom til at se lidt for meget på en fuld mand, mest fordi Romeo ville se hvordan en mand som ham Romeo stirrede på ar når han var fuld. Romeo lagde hovedet lidt på skrå. Han smilede skævt da manden så hen imod ham. Manden rynkede lidt på panden, og lagde selv hovedet på skrå.
"Hvad fanden glor du på?" Råbte manden efter Romeo. Romeo rynkede lidt på panden. "Ingenting?" Romeo sukkede lavt, og vendte sig med ryggen mod manden... Det så manden åbenbart som en fornærmelse. Manden rejste sig op, og hev Romeo af stolen. Romeo så forskrækket op på manden. "Hva?" Romeo rejste sig op, og bakkede lidt væk. Skift form! Lød en stemme inde i hans hoved. Skifte form? Midt i en kro? Æh... Trangen til at mærke at han var en ulv var stor. Romeo knurrede, og spændte sin krop... Derefter stod der ikke længere en dreng, nej der stod en hvid ulv. Romeo hylede højt, og snappede efter manden. Manden spærrede øjnene op, og rakte ud efter en kvindes drink(Evolets drink) for at kaste den på Romeo.

Hun betragtede den unge mand lavede den fejl at stirre paa en anden mand, som hun hurtigt bare kunne se var truende af natur, mest den maade han raabte af ham. Hun sukkede, rullede med oojnene over dem, hold kaeft hvor var der mange testetoron i luften, bare alt vreden ved den aeldrre mand. Hun var hurtigt paa bennene da drengen pludselig blev til en ulv og manden greb ud efter hendes vodka...hviket han bare ikke skulle goore. Hun kendte nok ikke meget om alkohol, men for helved hun var naesten lige kommet ud fra den lukkede...saa nu ville hun da fucking gerne have en vodka. Hun knurrede vredt af ham og greb sin drink "du roor ikke min drink infame menneske" hendes skikkelse begyndte at flimre og kort efter stod der en ung pige paa 18 i stedet for kvinden paa 23.

Romeo knurrede for sig selv, og blottede tænderne. Han begyndte at gå baglæns hen imod udgangen. Han ville væk. Dette var et forfærdeligt sted. Han skulle aldrig været taget derhen. En kvinde skyndte sig ud af kroen, og løb væk. Der var blevet stille. Helt stille. Kun knurren, vejrtrækning, og en piges stemme kunne høres. Og så klør der gik på trægulv. Mange ville sikkert tro at Romeo var et spøgelse når han var i ulveform, så hvid var han. Helt utrolig hvid.
Manden så mistroisk på kvinden, og rynkede på næsen. "Ulv." Sagde han bare, og pegede på Romeo. Men da kvindens skikkelse begyndte at flimre... Gik manden baglæns. "Galninger!" Råbte han, og løb hen i et hjørne af kroen for udgangen var spærret af vagter der var blevet hentet af kvinden der var løbet ud. Vagterne havde sværd. Romeo så på pigen, og så på vagterne... Romeo løb hen til pigen, og hev hende med sig ved at trække i hendes tøj. Vagterne stod dog stadig i vejen. Romeo krummede sig sammen, og sprang på en af vagterne efter at have givet slip på pigen. Han snappede efter vagtens strube, og fik endelig tænderne i struben. Da vagten lå slap og livløs på gulvet så Romeo på de andre vagter. Der var blod på hans tænder da han blottede tænder og knurrede advarende. "Dræb dem!" Lederen af vagterne pegede på pigen og Romeo.

Hun var normalt ikke en pige der foolte noget, men forhelved hun havde ikke haft mange glaeder i livet og naar man nu gerne ville have en forbandet vodka...hvorfor kunne man saa ikke faa lov til at drikke sin alkohol i fred. At kvinden nu flygtede i skraek kom ikke til stor overraskelse..eller jo, for helt aerligt saa skraemmende var det altsaa heller ikke. Det var jo bare en simpel dreng der kunne blive en ulv....mega skraemmende.
hun haevede oojenbrynet da ulven hev hende med sig og undervejs mistede hun sin vodka. Hun sukkede og opgav, nu var hun vred...nej hun var pissed og ville have haevn, og naar hun kom i dette humoor fik hun som regel et morderisitisk udtryk i hendes normalt tomme graa oojne. Hun trak et par kaste knive frem, kastede og ramte plet hver gang. Den ene vagt efter den anden faldt med en kniv mod struben eller hjertet "kan man nu helveds skyld ikke drikke en fucking vodka i fred" hun traadte frem mod dem med mord i de graa oojne

Det skræmmende ved at han kunne forvandle sig til en ulv var nok... At det var en ulv. Hvad kunne han finde på som ulv, var nok det spørgsmål der skræmte dem. Han knurrede lavmælt.
Han stoppede med at knurre da vagterne faldt på gulvet, døde. Han klynkede svagt, og krympede sig sammen ned at ligge.
Han kravlede baglæns hen imod døren. Han begyndte at snerre advarende, og hoppede op på bardisken. Han slog til et glas med vodka i med poten, så det røg ned på gulvet.Glasset splintrerede foran pigen. Han knurrede højt af hende. Dernæst sprang han nærmest ud af kroen, ud af vinduet, og løb væk.


//Sorry for kort svar