Godt at se dig - Ammon

Vejr: Vejret er langsomt begyndt at lysne op efter en dag med regn.
Omgivelser: Der er ikke mange der har våget sig ud på gaderne endnu.
Tid: 16:19
Sted: Gågaderne i Rotten Root.
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Blair havde været ude det meste af dagen, hun vidste ikke hvorfor men hun havde bare brug for at være ude et stykke tid, hun havde brug for en pause. Blair var flyttet ind med Alian, det var nok for det bedste hvis det skulle fungere, men hun havde stadig brug en pause ind imellem. Det var dog ikke det bedste tidspunkt at være ude på, det havde regnet voldsomt tidligere så Blair var gennemblødt. Blair gik forbi bænken hun havde mødt Ammon første gang, det bragte nogle minder frem. Det var ikke fordi der ikke var mange minder der, det var mere alle mulige andre steder. Det havde startet der, så det havde alligevel en masse mindertilkoblet stedet. Blair satte sig på bænken og så sig omkring, det var alligevel sjovt at være tilbage på steder man første havde mødt folk. Blair ville på en måde ønske hun ikke havde mødt Ammon, hun holdte rigtig meget af ham, men deres møde havde også skabt en del problemer for Blair, og måske også for Ammon.

Ammon, der havde tilbragt dagen med at sidde hjemme foran køkkenbordet og røget smøger, havde vovet sig ud, for at handle lidt ind. Det var sjældent at han havde brug for mad i huset, men for tiden havde han trøstespist af alt den frugt og kød han havde i huset.

Han havde en sort stram t-shirt på, og sorte bukser, bare fødder og solbriller.
Hans solbriller, var ikke for funktionens skyld, men for at dække over de meget store, meget sorte render under hans øjne. Søvn var en mangelvare.

Han var på vej ned forbi den bænk han havde mødt Blair, ved men han så ikke rigtigt på den. Han elskede Blair, men hold da op, hvor kunne man få rod i livet, bare at af være sammen med hende..

Han var omkring fem meter fra bænken da han drejede ned mod en gade der førte til Bazaaren

Blair var begyndt at falde i staver, omgivelserne omkring hende faldt samme. Når hun var alene faldt hun tit i staver og forstillede sig alle mulige ting, hun forstillede sig alt muligt forskelligt, det skiftede fra tid til anden. Hendes dagdrømmeri handlede i øjeblikket om hele konflikten mellem Ammon, Alian og Blair. Konflikten var dog ikke så stor mere, det virkede det ikke til i hvert fald. Blair ville utroligt gerne have at Alian og Ammon blev venner, eller i hvert fald kunne holde ud at være sammen, det ville være så meget lettere. Der kom en mand og satte sig i den anden ende af bænken og fik Blair til at falde ud af sit dagdrømmeri, hun så over mod ham og så Ammons ansigt. Blair rystede på hovedet og så i stedet en anden mand Blair ikke kendte. Det gjorde hende mere tryg, hun ville gerne se Ammon igen, men der var bare noget der fik hende til at ville holde sig lidt væk fra Ammon, det var ikke endt så godt sidst de var sammen. Blair så ud i luften igen.

Han gik forbi hende, uden egentlig at se på hende. Han vidste godt at hun var der, men måske var det bedst at give hende den kolde skulder.
Han kunne ikke holde ud at være alene, ikke når han kun ønskede sig at være sammen med hende.

Han sukkede, opgivende. Noget sprut skulle nok få ham til at glemme hende for en stund.
Derfor satte han kursen mod en pub, istedet for at få handlet ind.

Blair fik øje på Ammon, igen. Hun rystede på hovedet igen for at få ham til at forsvinde, men det gjorde han ikke. Så det var virkelig ham, Blair undrede sig over at han ignorerede hende, men det kunne jo være han ikke havde set den. Blair lod ham være, hun ville ikke være for påtrængende hvis han ikke ville være sammen med hende. Blair så over mod den anden mand og sendte ham et smil og fik det gengældt. Hun lod hendes hår falde ned over hendes skulder og vred det for at få vandet ud af det. Blair prøvede at glemme alt om det der var sket, men det var ikke bare sådan lige, hun havde ikke andet at bruge sin tid på end at tænke, så det fyldte meget i hendes liv når hun ikke var sammen med Alian, eller fremmede hun mødte et eller andet sted. Men når hun var alene tænkte hun kun på det.

Han sukkede, og vendte om. Han kunne ikke lade være. Han ville høre hendes stemme.

''Hej Blair..'' sagde han roligt.
Han vidste ikke hvad ellers han skulle sige..

Blair sad der stadig med et fjernt blik. Blair vidste slet ikke hvad hun skulle gøre, hun gik ud fra Ammon ikke gad hende, men det fik han hurtigt modbevidst da han kom hen til hende. "Hej." Sagde hun og tog en dyb indånding. Blair vidste ikke hvad der skete, det var så forvirrende med alt det der skete.

''hvordan har du det?''
han nikkede kort mod hendes mave og så dernest på den fremmede der sad ved siden af hende.
Ammon gjorde ikke andet end at se på den fremmede gennem sine solbriller. Den fremmede rejste sig famlende og begyndte at gå.
Ammon satte sig derefter ved siden af Blair, med omkring en halv meters afstand mellem dem.

Blair trak på skulderne, hun havde det helt fint nok fysisk, men der var bare så meget der spillede ind over hende psykisk. "Det går okay, tror jeg. Hvordan går det med dig?" Blair så undrende over på manden da han rejste sig og gik, det gav ikke nogen mening men det måtte han da selv om. Blair så over på ham da han satte sig ned, hun forstod ikke hvorfor han havde solbriller på, men hun ville ikke spørge mere ind til det.

''det går som det plejer.'' sagde han bare. han ville ikke komme ind på hvor skidt han havde det uden hende.

''du er flyttet ind med Alian.'' konstaterede han bare lavt, uden rigtigt at lave det om til et spørgsmål

Blair trak lidt på smilebåndet da han nævnte han havde det godt, men hun lod det hurtigt falme igen så hun ikke virkede for glad på grund af den trykkede stemningen. Hans næste konstatering gjorde selvfølgelig Blair mistænksom, hun ville selvfølgelig vide hvorfra han vidste det, men det var det ikke rigtige tidspunkt at spørge om det på. "Ja."

''du lugter af ham.'' sagde han bare, som svar på hendes usagte spørgsmål.
''hans duft hænder overalt på dig.'' han var en smule sammenbidt. Han så lidt væk, mens han prøvede at få sin stemme til at lyde normal.

Blair så ned i jorden, det var ikke let når de allesammen vidste hvad hun lavede, det var umuligt at skjule noget som helst. "Jeg.. Jeg ved ikke." Blair vidste overhovedet ikke hvad hun skulle sige, hun var så dårlig til at håndtere sådanne situationer, hun kunne aldrig bestemme sig for hvad hun skulle gøre. Selvom beslutningen sådan set var truffet.

Han nikkede.
''så du har truffet dit valg?'' sagde han bare, uden nogen synderlig undertone

Blair tog en dyb indånding. "Jeg ville aldrig kunne tage en beslutning, det vil virke forkert for mig lige meget hvad jeg gjorde." Blair så op på ham og prøvede at få øjenkontakt med ham, men det var svært at finde ud af hvor hans øjne egentlig var bag de solbriller.

''jeg er ikke dum, Blair.'' sagde han kort, hårdt.
''faktisk, så tror jeg at du valgte for lang tid siden.'' sagde han

Blair ville aldrig sige den slags for at snyde eller lyve for ham, hun mente det. "Jeg mener det." Blair havde ikke valgt nogen af dem, ligemeget hvad han troede. Hun bed sig selv i læben.

''du har valgt ham.'' sagde han roligt. Han så stadig ikke på hende.
''held og lykke med ham.'' sagde han, en smule bittert, og rejste sig.

Blair havde absolut ingen idé om hvad hun skulle gøre, hun ville gøre det rigtige. Problemet var bare at hun ikke vidste hvad det var. Blair rejste sig og gik efter ham. "Ammon, jeg har ikke valgt nogen. Hvis jeg ikke valgte at flytte ind hos Alian ville jeg miste ham. Jeg håbede du stadig ville være her, selvom jeg flyttede ind hos ham." Blair håbede han ville forstå det, hun ville gøre det der gjorde at de begge var i hendes liv.

''At du flytter ind med ham, vedkommer i realiteten ikke mig. Det var en fejl fra starten af at se dig. Selv at snakke med dig var en fejl.'' sagde han bare, mens han gik mod en pub.

Blair stod der i et kort øjeblik for at finde ud af hvad det han egentlig havde sagt. Han ville ønske han aldrig have mødt hende. Sådan kunne han lige så godt have sagt det. Blair så efter ham, hun så ikke nogen grund til at følge efter ham så hun satte sig tilbage på bænken. Han måtte komme forbi på et eller andet tidspunkt.

han gik ind på pubben, uden at sige noget. Ejeren kendte hans smag alt for godt i forevejen.
En øl blev stillet foran ham, som han drak hurtigt, og fik derefter endnu en.

Sådan blev det ved i et par timer, inden han rejste sig, betalte og gned ansigtet. Han måtte jo hellere komme hjem.

Derfor gik han mod pubbens dør, ret så beruset, og videre ned mod bænken som Blair havde siddet på tidligere. Om hun sad der endnu, vidste han ikke.

Blair havde stadig brug for at være lidt alene og så ville hun gerne have at Ammon skulle forklare det han havde sagt. Hvis han virkelig mente hvad han havde sagt havde han noget at forklare. Hun satte sig tilbage i bænken og ventede.

Blair blev mere og mere træt af den konstante stilhed der omringende hende, det eneste der var at høre var baggrundsstøj fra forbipasserende. Blair lukkede øjnene kort og forsvandt ind i drømmeverdenen.

Han tumlede forbi hende, men strejfede hendes knæ mens han tumlede videre.
Han havde svært ved at holde øjnene åbne. Havde nogen kommet noget i hans sprut?

Blair vågnede meget let, så da noget eller nogen strejfede hendes knæ vågnede hun langsomt op, det varede lidt tid før hun var ved sine fulde fem, hun så sig om for at finde ud af hvem eller hvad der havde vækket hende. Hun så Ammon, men hun ville ikke tage kontakt til ham, det var ham der skyldte hende en undskyldning, ifølge Blair.