En formskifter mere //Alex//

Sted: the Forest.
Omgivelser: Masser af træer, en lille sø som er i ro, fylge sang i træernes kroner, blomster på den halv varme jord[.
Tid: Det er næsten ved at være eftermiddag så det er stadig formiddag.
Vejr: luften er varm og vingen er stille.

Vingen havde ladt sig, og fulgende var begynd at synge deres sange, en ung mandlig engel svævede over den halv jorden, han har et par halv korte hvide bukser på og har bar overkrop, hans hår er mørk og kort, bag på ryggen af denne engel ar han et par sorte vingen, engels navn er Kani, han er en falden engel fordi han slp sin egen familie ihjel, men det er mere end halvtrads år siden, og sådan var han ikke mere, nu bruger han det meste af sin tid op at hjælpe andre, han svævede ned til den lille sø og se ned for at se sit spejlbillede selvom han godt viste at de ikke var ham selv han så men sin mor, det var længe sigen han havde set sin mor, så han fald ned på knæ og begynde at græde og sige med en trist stemme "Undskyld mor, tilgiv mig" han tog sin hånd frem for at rører ved hende, men da han kom til vandet overfalde gik vandet i uro og hans mor forsvandt.

Påklædning.
https://fbcdn-sphotos-c-a.akamaihd.net/hphotos-ak-ash4/426074_126509430861245_278142055_n.jpg - + et par læderhandsker

Det var varmt, og vinden var stille, meget stille, nærmest for stille, det var dejligt faktisk, endelig med noget varme, det var ved at blive sommer og hun kunne endelig bruge sit tøj uden hun frøs som en sindsyg, alt hendes tøj var sommer tøj og det var ikke lige frem det bedste hun kunne havde på en kold vinternat.
Fuglene sang oppe i træener, i buskene og nede på jorden, over alt sang det og det var meget hyggeligt, det var noget tid siden hun havde hørt fugle sang i skoven.
Hendes fine hår sad som det skulle, langt og sort, og meget fyldigt ned over hendes spinkle skulder. Hun havde en lang hvid tank top inden under en rød og sort ternet skjorte som selvfølgelig var lukket. Hun var på benene leggins og ellers et par slidte gummisko, deet var hvad hun sådan lige havde at gå i for tiden.
Hun gik lidt rundt i skoven, hun vidste ikke helt hvor hun gik hen, hun gik bare et eller andet sted hen som vejen drejede og hun fulgte.
Hun var dog kommet til en sø, det kunne hun da se, den var meget stille men det skyldtes jo den tavse vind.
Alex fik øje på en, nede ved søen, det var en fyr, en ung mand det var nemt for hende at se, han sad på knæ foran søen og det lød... som om han græd... Hun lagde hovedet og gik forsigtigt hen mod ham. Da han var helt henne bag ved ham sank hun selv på knæ og sad lidt og kiggede på ham inden hun lagde hånden på hans skulder, "Er du okay" spurgte hun forsigtigt og kiggede på ham.

Kani hørte en lyd bag sig, men rykkede sig ikke for søen, han var ligeglad om det var et dyr eller et mennste, han vil bare sidde her og se med i søen, han tog en lille sten op fra jorden og kastede den lige ned i vandet så det kom i uro, han mærkede jorden rykke sig, var ikke ikke fordi den rykkede sig voldsom detv ar bare sådan et lille ryk, han så til sigen og så lige ind i et øjne, han så på øjne og kunne se at det var et kvinde som havde sagt sig, han hørte hvad hun sagde og han nikkede bare han gad ikke rigtig gå ind i hvad der var galt, for det var ikke alle som han stolede på til at fortælle det, han så ned i søen som igen var stille ham åbnede sin mund og nogen varme ord kom ud "Hey mit navn er Kani, og de skal ikke sige dit eget hvis de ikke vil havde det" Han så igen på hende og smilede svagt for at vise at han var okay.