Be a better man. ~Josh~

Så snart Caroline gav slip på ham, havde han det kort som om at han skulle falde sammen, men han forblev stædig og blev stående, selvom det gjorde ondt på ham og han havde det som om at nogen havde haft sat ild til hans skuldre. Pludselig kunne han se noget for sig, et lys så kraftigt at han måtte dække sine øjne til, for ikke at blive blændet af det. Der var en stemme, men det var ikke Logans stemme han kunne hører, men derimod en kvinde stemme så blid og smuk.. Det var Lola.. Lyset spredte sig og angreb Logan et kort øjeblik, inden det svævede hen til Caroline og strøg hende hen over kinden.
"Hold ud kære Caroline," hviskede Lola, inden hun rettede sin opmærksomhed imod sin søn. Lyden af hendes stemme gjorde bare Josh endnu mere forvirret, da han ikke vidste om han skulle være vred på hende, råbe af hende eller smile til hende og bede om tilgivelse.. Ligeså hurtigt som Lola var kommet, ligeså hurtigt forsvandt hun sammen med sit blænende lys.. Josh åbnede sine øjne helt, kiggede kort hen på caroline, inden han kiggede spørgende hen på Logan.

Caroline skreg halvt af det skarpe lys, mest fordi hun var vampyr. Dog brændte det ikke hendes hud, hun åbnede sine øjne lidt. Lola.. Caroline mærkede noget strøg hende over kinden, og lod sin egen hånd glide op på sin kind. Locan skreg da lyset angreb ham, dog var hans evne stærk nok til at lade sig overleve. Da den ene af hans evner gjorde at man ikke ville kunne bære tanken om at dræbe ham. Locan bed tænderne sammen, og da lyset forsvandt gik han imod Josh.
"Vil du med broder?" Spurgte Locan, og smilede stort og trofast til Josh.
Caroline kiggede på Locan, og løb hen til Locan og smed ham længere hen af jorden. Hun løb op foran ham, og snerrede. Hun klyngede ham op og stå.
"Lad os se, har du enlig et hjerte?" Spurgte hun koldt til Locan."Lad os se om du har." Tilføjede hun og stak sin hånd op i brystet på Locan. Locan mærkede fornemmelsen af hans liv ikke var så langt for at ende. Han lignede en som næsten kunne kaste op når som helst, han gispede efter vejret.
"Der er det." Sagde Caroline da hun greb hårdt omkring hans hjerte. "Din evne vil ikke lade mig dræbe dig, men jeg kan flå din tunge ud så jeg ikke behøver at hører på din hån mere." Snerrede Caroline vredt af ham, og trak sin hånd ud. Locan greb sin hånd omkring den ene side af brystkassen hvor Caroline havde haft fast, og hans åndedrag var hurtige og tunge. Caroline rev et stykke stof af hans trøje og tørrede sin hånd af, hun kiggede tilbage på Josh.

Han kunne slet ikke forstå hvad der lige var sket.. Hans mor hun.. Havde angrebet Locan, hvilket tydede på at hun ikke ville have at Josh skulle følge med ham, men han kunne ikke se en anden udvej. Logan var da den eneste mulighed, var han ikke? Der var ingen andre, kun Jacob og han vidste ikke engang at han eksisterede i denne tid, han vidste kun at lille Josh eksisterede, så hvem skulle han gå til? Til at starte med, registerede han slet ikke alt det Caroline gjorde imod Logan, han stod i sine egne tanker og kunne ikke se andet Lola for sine øjne. Pludselig kunne han.. Han kunne se hende smile og han så nu også Jacob for sig.. Alle de gode tanker.. men.. han.. Hvad skete der?.. Da Caroline kiggede hen på ham, begyndte han langsomt at gå baglæns imens han kiggede på hende, og kunne minde om et skræmt rådyr. Han ville løbe.. Han havde stukket caroline med en dolk.. Han havde såret hende..
"Caroline jeg.." han kiggede skamfuldt ned på sine hænder..
Løb, var der noget der skreg, men han kunne ikke, så i stedet blev han stående og mærkede hvordan hans krop rystede under ham..

Caroline så på Josh, uden så meget som barmhjertelighed i sine øjne. Hun lagde hovedet koldt på skrå, imens hun trådte et skridt frem imod ham. Han havde stukket hende, valgt at beskytte hendes fjende.. Og ikke nok med det brugt hans evne på hende, Caroline tog ikke imod sådan en opførsel. Hun var hurtigere end man kunne nå at tænke op foran ham. Hun greb fat om hans hovede med begge hendes hænder, og kastede ham hen på muren. Hun satte sig på hug derhvor han landede og rev ham hurtigt op og stå igen.
"Du skal ikkke engang så meget som prøve at sige undskyld, for ved du hvad? Jeg tilgiver dig ikke!" Snerrede hun vredt, og greb hårdt omkring hans hals så nerverne klemte sig sammen og vejret ville være svært at trække. Hun slap og trådte et skridt væk fra ham. "Du betyder meget for Jacob, så jeg dræber dig ikke. Farvel Josh." Sagde Caroline koldt og gik sin vej. Hun forsvandt ind i gydens skygger.

//Out ^^//