Happy birthday//Sean.

Sted: Slavemarkedet.
Omgivelser: Bure, højtråbende mænd angående tilbud, slaver og en massere købere.
Tid: Midt på dagen sådan cirka.
Vejr: Solen står højt på himmelen og der er ikke en sky at se, vinden er meget svag men engang imellem kommer der er brise.


Hun havde hørt så mange skræk historier om dette sted fra Sajro, om hvor forfærdeligt det var så nu havde hun besluttet sig for at det skulle udforskes. I dag var hendes fødselsdag men hun så ikke nogen grund til at fejre den, hvorfor skulle man fejre man nu var et år tættere på at dø, at man havde overlevet et år mere. Det virkede underligt i hendes hoved. Det lange hvide hår hang løst omkring hendes ansigt og indrammede det smukt, hun bar en hvid stram og lettere nedringet tanktop. Hun havde et sort lettere flagrende skørt på. Foran gik det hende til lidt over midten af låret og bagpå gik det hende til knæhaserne. Hendes fødder var somsædvanligt bare. De grønne øjne gled over de mange mennesker i bur. Egentlig var det vel ikke så unaturligt, mennesket fængslede jo sig selv mere eller mindre i deres daglig dag så dette var vel egentlig en fysisk manifestation af det og dog alligevel brød hun sig ikke om at se det. Hun lagde godt mærke til hvordan sælgerne kiggede på hende, hun lignede ikke en køber og samtidig lignede hun ikke en eget slave så hvad Søren havde hun at gøre her. Det gik alt sammen ud på en ting, nysgerrighed. Mange af mændenes kiggede på hende med begær i øjnene men selv lagde hun ikke mærke til det. Hun gik roligt i den store Folke mængde og lagde ikke mærke til at hun blev forfulgt.

Slavemarkedet. Et yderst interessant sted, fuld af overraskelser for dem der leder efter dem. Denne dag var varm, overraskende varm i forhold til at vinteren kun lige havde sluppet sit tag og ladet foråret skinne igennem. En dag hvor han kun havde nogle lette sko på, nogle lidt løsere, men stadig mørke bukser på og til sidst en sort skjorte. Det var for varmt til andet. Hans sædvanlige våben var skjulte. Det mørkebrune hår var redt tilbage, men grundet varmen og det at han sjældent stod stille særlig længe, havde fået det til at stritte lidt, præcis som det plejede. Han stod og snakkede med nogle mænd, som prøvede at overbevise ham om at netop deres slaver var de mest udholdende, stærke og flotteste at købe. At der fik han mest for prisen, måske med en smule rabat for Herren? han havde jo købt før...
Men Sean var ikke den onde mand, der piskede folk til at gøre ting for sig. Nej, han købte de stærke slaver fri til gengæld for at de arbejdede for ham frivilligt. Han trænede dem så op og havde dermed sin egen personlige hær. Og nu var det tid til indkøb igen. Han blev dog afbrudt af at en af de handlende mænd kiggede op, skubbede til sin makker med albue og diskret nikkede over med et sted bag Sean med et smørret smil. De fleste af dem Sean stod med, var i finere tøj end de andre sølle handlende, som bare prøvede at overleve dagen. Dette var de mere seriøse og dem Sean foretrak at handle med, også fordi de havde penge til at holde deres slaver sunde nok.
Sean drejede hovedet. Det første han så var en tjener der kom gående med en bakke fuld af frugt og vand med isterninger. Noget en af mændene havde bestilt for kort tid siden. Så opdagede han hvad de andre kiggede på, ja, hvad mange mænd faktisk kiggede på. Den yndigste kvinde i miles omkreds, som kom spankulerende et sted han aldrig havde troet han skulle se hende. Han klappede kort manden fra før på skulderen med et lille smil. Åh, Alane. Og endda på hendes fødselsdag, åh ja, det huskede han!
Han rakte hånden op i luften for at blive set, da han trådte væk fra de andre mænd et øjeblik.
"Alane!" smilte han oprigtigt.

Hun var ubevæbnet men det vidste de jo ikke eller jo det regnede de jo nok med, det var de færreste kvinder der rent faktisk bar våben. Let strøg hun det hvide hår ud af sine øjne og lod sig blik møde med et par herre der stod i fint tøj, det var tydeligt de evaluerede hende. En af dem nikkede mod en lidt mindre dreng i alder i hvert fald i alder. Manden var muskuløs og man kunne tydeligt se han var en af dem de sendte ud for at bringe nye slaver tilbage så de kunne blive solgt. Alane anede selvfølgelig ikke hvad dette bedtød så hun gik egentlig bare roligt videre. En stemme der kaldte, en velkendt stemme som kaldte hendes navn. Hun drejede hovedet og så direkte på Sean med et dejligt og charmerende smil. Hun satte roligt kursen mod ham men med et stoppede hun op. Der var nogen der havde grebet hendes håndled og havde nu hevet hende med sig ind i mængden. Hun blev hevet ind i favnen på den unge mand som slæbte afsted med hende. En dyb og dyrisk knurren kom fra hende. En solid albue blev plantet i hans mave så han slap hende et kort øjeblik.

Hans hånd gled ned og plantede sig hurtigt op en skulder på en person som endnu ikke havde flyttet sig fra hans vej, skubbede personen væk. Resten fjernede sig. Mændene bag ham nikkede og smilte for dem selv, de troede nok de ville opnå noget ved at han kendte hende, omend bare et nærmere blik på silden. Lige nok til at sætte fantasierne i gang og for Sean nok også noget der gjorde priserne billiger.
Dog var det ikke derfor han kaldte hende til sig.
Han så op netop som en mand, en mere beskidt en af slagsen, greb fat i Alane og hev hende i et øjeblik ud af hans synsfelt da folk gik ind foran ham. Han rankede ryggen og lod skuldrene glide mere frem, det at han virkede større gjorde at folk flyttede sig endnu hurtigere og han kom hurtigere frem, faktisk næsten i halvløb. Alane havde knap nok placeret en albue i mandens mave, før en lille kniv, så lille at ingen rigtig så den, var placeret mod mandens strube, tæt nok til at en bloddråbe gled ned af hans hals. Sean stod lige bag ham med en arm om mandens bryst og forhindrede ham i at løbe.
"Nu slipper du hende, stille og rolig. Og så lader du hende være, du ikke så meget tænker på hende, for så gennembore min kniv dig langsomt. Du vil lide og føle smerte du end ikke kender til, før du vil dø og ingen vil ligge mærke til hvad der skete. Tro ikke jeg mener det. Jeg har en formidabel evne til at vide hvad folk tænker. Er vi enige?" han pressede lidt på med kniven for at understrege det.

Hun anede ikke om Sean kom efter hende eller om han overhovedet havde set det her men hun ville ikke kunne hamle op med en så stor mand, i hvert fald ikke endnu. Hun havde jo endelig fået sig en læremester så nu ville hun forhåbentlig kunne lære at slås om end ikke andet bare en smule bedre. En hånd i hendes hår rev hende ud af tankestrømmen. Manden vred sin hånd rundt så den nu var viklet ind i hendes hår. Han tvang hende derefter ned på knæ dog med ryggen til ham. Alane skar en grimasse af smerte men sagde intet, skreg ikke og rørte ikke engang på sig. En velkendt stemme ramte hendes øre, hun lyttede til den, hvem kunne vide at en sætning kunne indholde så mange trusler men hun var glad for at han gjorde det. En dyb knurren kom fra hende da manden hev hende i håret, han ville ikke lade sig koste sådan rundt med men til sidst endte det dog med han slap hendes hår og hev hende derefter op på benene. I en hurtig bevægelser hev han hende helt hen til sig og hviskede hende i øret, "Dette er ikke det sidste du ser til mig". Alane sank en stille klump og kiggede på hans ryg som han forsvandt. Roligt lod hun en hånd køre igennem hendes hår og kiggede på Sean med et lille smil. Ville han blive sur over hun befandt sig sådan et sted uden nogen andre end sig selv? Roligt gik hun dog hen til ham og sendte ham et smil. "Hej Sean". Der var mange øjne der kiggede på dem, betragtede dem, Sean som en farlig modstander og Alane havde de nok nogle lidt andre tanker omkring.

Han blev stående med kniven mod hans strube til han havde sluppet Alane, hevet hende op og helt ladet hende gå. Han derfor også tæt nok på til at opfange han hviskede noget til hende. Manden var dum, det måtte man give ham. Han hev ham hurtigt om bag en bod, så folk ikke så dem. Ikke så hvordan kniven borede sig ind i mandens hud, mens Sean holdt ham for munden. Det gik så stærkt, manden var snart død og Sean tog hurtigt et tæppe der lå bag boden og kastede det over manden så det bare lignede han sov.
Så tørrede han kniven af i ham og lod den forsvinde ind i en af hans små skjulesteder, da han lidt efter befandt sig bag Alane med endnu et oprigtigt smil. Hans ene arm lagde sig om hendes ryg, da han førte hende med over til de mænd han gjorde forretninger med. Folk kiggede, men nu hvor hun fulgtes med en mand, en de kendte på forskellige måder eller slet ikke, var det som om de ændrede sig lidt. Han kyssede hende blidt i tindingen.
"Hej min kære" smilte han roligt. Som om der intet var sket.

Hun så over mod hvor han forsvandt hen med manden men efter mindre end et sekund så hun igen væk, hun ville ikke afsløre hvor de forsvandt hen. Et smil blev sendt rundt til de mange mennesker som kiggede på hende. Flere af dem så mere eller mindre ud til at afklæde hende med øjnene. Kort knyttede hun næven. Sådan nogle primitive handyr. Let lukkede hun øjnene et kort øjeblik før hun åbnede dem igen, hun skulle bare lige slappe af et kort øjeblik for ikke at hoppe i flæsket på en af dem som nok stod nærmest og kiggede på hende. Alane mærkede en som kom tættere og tættere på hende bagfra så derfor kiggede hun stille over skulderen og så Sean gå mod hende. Et dejligt smil blev sendt hans vej mens hun let og med elegante bevægelser børstede støvet af sig. Let lod hun sin tunge glide ud og fugte sig læber. Hun lagde armene over hans som han krammede hende bagfra. En rar følelse. Hun havde faktisk regnet med hun ville være mere oprørt efter denne oplevelse men det var hun ikke, langt fra. Med rolige og elegante skridt fulgte hun ham over mod den bod som han havde stået ved tidligere. "Jeg havde ikke regnet med jeg skulle møde dig her", hun kiggede kort på ham som han kyssede hende på tindingen, et kort øjeblik forestillede hun sig at alt var ved det gamle og de atter var sammen igen. Efter det vendte hun blikket mod de mænd som mere eller mindre stod og savlede over hende. Roligt løftede hun et perfekt øjenbryn mens hun lod blikket glide over dem.

Han så på hende et øjeblik, med kurs over mod de andre mænd.
"Forretninger. Jeg havde dog aldrig troet jeg skulle finde dig her. Har du nogen ide om hvor meget opsigt en kvinde som dig gør, her helt alene?" smilte han roligt. Nogle slaver blev ført forbi dem i lænker, en af dem, han så ud til kun at være en lille dreng, var lige ved at snuble, da en pisk knaldede gennem luften. Drengen gav et skræmt hop fra sig og skyndte sig videre, nu med et rødt mærke tværs over benet. Sean lignede dog ikke en der bemærkede situationen, da han kom over til de andre mænd igen, som han sendte et venligt, med afmålt smil.
"D'Herre. Beklager forstyrrelsen, som i jo nok kan forstå. ingen præsentation nødvendig, i behøver ikke kende hende for at skrive under på en ny kontrakt. Har jeg ret?" de fleste mænd tøvede og kun et øjeblik efter nikkede resten også. De gik over mod et lille bord, som stod under et lille telt der var slået op for at give lidt skygge. En af mændene hev nogle papirer frem og en efter en begyndte de at skrive under på den.

Hun trak let på skulderne da han sagde han aldrig havde regnet med at skulle se hende her. "Jeg blev vel for nysgerrig, de fleste af dem jeg kender snakker om dette sted, om det så er positivt eller negativt er en anden side af sagen. Men jeg måtte dog se det. Og hvad mener du med en kvinde som mig", hendes tone var lettere legende, hun vidste dog udemærket godt hvad han mente men hun ville høre ham sige det. En lille hvisken kom dog fra hende efter hun havde lænt sig helt op til hans øre. "Du dræbte ham, gjorde du ikke?". Hendes stemme holdt ikke afsky, eller begejstring, den var meget neutral men en anelse nysgerrighed stænket i den. De grønne øjne gled et kort øjeblik over scenen men hun reagerede ikke synderlig på den, hun virkede hverken skræmt eller som om det gjorde hende vred at se det. Let bed hun sig læben som hun funderede om hvad det betød det her. Hvad var det han snakkede om, behøvede ikke kende hende for at lave en ny kontrakt. Hvad søren havde han gang i. Hun vendte sig mod ham og lod opmærksomheden fra mændende flytte sig til ham. "Hvad betyder det. Behøves ikke kende mig for at lave en ny kontrakt?". Roligt strøg hun noget af det hvide hår ud af øjnene men hun kort kiggede over på mændende men opmærksomheden blev dog hurtigt rettet mod ham igen.

Han sendte en af mændene et smil, da manden kiggede på ham og Alane en ekstra gang før han skrev under. Han var den sidste, Sean tog papiret fra bordet, foldede det sammen og gemte det væk. Aftalen var i hus, alt var som det skulle være. nogle af mændene gik med en undskyldning om at de havde andre forretninger at tage sig af, andre igen satte sig i de nærmeste stole og småsnakkede eller tog et glas koldt vand og lidt frugt.
"D'Herre, det var en fornøjelse at gøre forretning med jer" smilte Sean som afsked, før han vendte ryggen til dem alle og gik ud i det overraskende lune vejr. Hans mørke blik gled over omgivelserne et øjeblik, før han så tilbage mod Alane. Han havde endnu ikke svaret på to af hendes spørgsmål, men enhver ting til sin tid. Han tilbød hende sin arm, så de kunne gå sammen.
"Jamen så tillad mig at vise dig rundt, så du ved hvor du skal være ekstra forsigtig en anden gang. Folk sælger kvinder som dig..." åh han havde opfattet hendes lille spøg.
"...Som sætter fantasierne i gang hos alle og enhver. De er ikke van til så frisk kød"

Hun lod blikket glide over dem atter engang. Havde hun lige fået skabt sig et par folk på nakken eller ville de lade hende være nu hvor de havde set hende sammen med Sean eller var det ligegyldigt så snart hun ikke længere var sammen med ham? Alane blev stående et lille øjeblik længere end Sean og kiggede over mod der hvor de havde skrevet under. Efter det øjeblik vendte hun rundt på hælene og fulgte efter ham. Hun kunne mærke hvordan de kiggede efter hende men hun gad ikke engang kigge tilbage på dem. Let strøg hun det hvide hår ud af øjnene igen og nåede så endelig op på Seans side. Roligt tog hun hans arm som han tilbød hende. En tanke strejfede hende, hun var næsten sikker på de ville kunne udgøre en ret dødelig duo, hun kunne ikke lade være med at grine inde i sig selv over den tanke, hun følte sig et øjeblik som et lille barn men kiggede så op på Sean med et af hendes charmerende smile. "Tak som byder, en rundvisning kunne være rart. Så er jeg sikker på jeg i hvert fald ikke bliver solgt". Hun kom med et lille grin da han sagde det sidste. "Så jeg sætter også dine fantasier igang? Og hvad mener du med frisk kød". Hun regnede med hun nok skulle få svar på de andre spørgsmål hun havde stillet. De grønne dybe øjne kiggede op på ham med en lettere drillende men også fræk glød i sig. Man kunne godt se det satte gang i et par de fyre som var tættest på med det drillende blik og den sensuelle stemme.

Han grinte let og nikkede svagt.
"Ja, Alane. Det gør du altid" smilte han drillende. En ung dreng, men ikke en i lænker, kom løbende.
"GLADIATORKAMPE! KOM OG SE! SE DE STÆRKESTE KÆMPE, GÆT PÅ HVEM DER VINDER, I DAG DEN UBESEJREDE...." så var han væk igen. Bare en omvandrende reklame. Sean smilte svagt, normalt kiggede han altid fordi de kampe for at se om der var nogle der passede til det job han havde at tilbyde, nemlig at kæmpe for ham til gengæld for friheden.
"hvis du skal kende stedet, skal du også kende dens kampe. Lad os gå over mod pladsen..." pladsen var et ord der blev brugt for et område, hvor der ikke vare bure eller lænker, men til gengæld en stor arena hvor slaverne skulle kæmpe til døden. Tilskuerne kunne så stemme, med penge, på hvem der vandt.
"...Og Alane...Han udgjorde en trussel for dig. Jeg ville ikke tage chancen. Lad os sige han sover...Ret længe. Mine forretninger dog, er mere private. Jeg finder nogle stærke folk heromkring og tilbyder dem et liv i frihed...Hvis de tilgengæld arbejder for mig frivilligt" smilte han roligt.

Hun så på ham med et skævt smil, om hun skulle tage det som sandheden eller skulle hun rent faktisk bare tage det som en joke som hun havde joket med. Men hun havde et eller andet sted ment det som et reelt spørgsmål. Roligt lod hun sit blik falde på drengen som kom løbende. En kamp, en arena kamp. Selv havde hun deltaget i en arena engang, i Bloodrage for nybegyndere og hun havde faktisk vundet den. Dog havde hun ikke fortalt nogen til det. Roligt så hun efter drengen men kiggede så roligt op på Sean igen. Roligt strøj hun ham langs armen mens hun let bed sig i læben. Hun havde lyst til at kysse ham men lod være. "Okay, det lyder også spændende. Det vil jeg rigtig gerne". Det var sjældent man hørte det komme fra en pige, men nu var Alane også langt fra som de fleste andre piger. Hun bed sig lidt i læben og iggede på ham, han ville vidst virkelig gå langt for at beskytte hende. Hvilket var rart at vide et eller andet sted. Hun lænte sig roligt op og kyssede ham i mundvigen, det var hendes måde at sige tak på. "Tak Sean, jeg er glad for at du vil beskytte mig. Det lyder egentlig som en ret smart måde at gøre det på", hun lød rent faktisk oprigtig omkring dette. Alane sendte ham et lille smil.

Han studerede hende kort, den måde hun virkede så ligeglad. Men det var selvfølgelig bare en god ting, hun havde jo aldrig virket skræmt over ham eller de ting han gjorde. Han nikkede let og førte hende ind mellem nogle boder og bure, mod den åbne plads. Lidt efter var de der, sammen med en masse andre folk. Arenaen bestod af et kæmpe bur med en dør i hver ende. Nogle mindre bure stod ved hver dør, som indeholdt nogle udvalgte mænd og kvinder. I buret stod en større mand lænket fast.
"Ham i buret har været ubesejret i næsten en måned. Det er noget der skraber penge sammen hos folk, de elsker det. Men nu har de også trukket den ud ret længe. Jeg vil vædde med de på en eller anden måde vil få en anden til at vinde til sidst, en de allerede har udvalgt" fortalte Sean hende lavt, da han hev hende med over til nogle pavilloner, som var sat op så de rigere kunne sidde i skyggen og nyde opstillingen.

Hun virkede glad. Som et lille barn juleaften. Et smil var plasteret på hendes læber, hun elskede sådanne kampe også selvom de fleste af dem var til døden men sådan var det. Alane tog ikke så hårdt på døden, alle skulle jo alligevel opleve den på et eller andet tidspunkt. Eller i hvert fald de fleste men det var en mindre detalje. Hun fulgte Sean og så op på ham med et dejligt smil. Hun virkede oprigtigt glad. Alle tanker omkring det var hendes fødselsdag var for længst skudt ud af hendes hoved. Nu glædede hun sig bare til kampen startede. Roligt kigged hun hen på manden som allerede var i buret og nikkede til det han sagde, dt skævt smil banede sig vej på hendes læber og hun så sig kort omkring før hun kiggede op på ham igen. "Ellers ville det jo ikke være sjovt". Hun grinede en smule og fulgte efter ham over mod pavillonerne.

Sean gengældte hendes smil og satte sig i den nærmeste stol, da de nåede over til pavillonerne. En ung kvinde med en mørkebrun hud og et halsbånd kom gående med en bakke med vand og frugt. Hun tilbød dem noget, Sean tog imod et glas vand. Han spiste som regel ikke menneskelig mad, da han ikke havde brug for det til overlevelse. bare for at gøre forskellen mellem ham selv og de svage større. At han var overnaturlig. Han tog en tår og stilte glasset på bordet.
"Tillykke med fødselsdagen, forresten" han så hen mod hende med et lille smil.
"Må jeg byde på middag senere? For at fejre det?" spurgte han. I det samme stilte en tyk mand sig op på en kasse, med hænderne i vejret. Som tegn til han ville have opmærksomhed.
"FOLKENS! KAMPEN BEGYNDER OM LIDT, SIDSTE CHANCE FOR AT BYDE!" råbte han, Sean så lidt hen på ham, på pegede han på en lille dreng, der løb rundt og tog imod bud. Drengen kom straks hen til dem og bukkede.
"Vil de byde, Sir?" Sean nikkede.
"Ja, på den stærke i buret derovre..." Sean pegede på en ung mand, rimelig muskuløs, i et lille bur ved siden af arenaen.
"Åh, han bliver den sidste der skal kæmpe i dag sir. Nr. 56. Hvor meget byder de?" Sean så over mod Alane.
"Det er din fødselsdag. Hvad vil du sætte på ham?" smilte han roligt.

Hun lod øjnene glide over de andre som sad i pavillonerne. Primært mænd men det var jo også primært dem som havde de højeste poisitioner så det var måske ikke så underligt. Alane selv sad faktisk i en ret høj position men tort set ingen kendte til at hun havde denne magt. Roligt satte hun sig på en stol ved siden af Sean. Så længe dette ikke var forkert af hende, måske hun skulle have sat sig på jorden ved siden af ham. Hvad snakkede hun om, hun var ingen slave! Roligt lod hun blikket ligge på kvinden, hun var nu en meget køn kvinde men det skulle man vel også være for at få denne slags opgaver. Selv tog hun intet men kiggede bare blidt på Sean. Let bed hun sig i læben, hun var aldrig blevet fejret men hvorfor ikke? "Det må du gerne". Hun smilede til ham og lænede sig over og kyssede ham blidt på kinden. "Tak Sean". Hun lod sit blik flytte sig hen på den lille tykke mand som skreg noget om at de snart ville begynde. Hendes blik faldt dog atter på drengen som Sean kaldte over til sig. Der var så mange nye indtryk her. Hun løftede et øjenbryn og kiggede mellem drengen og Sean hvorefter hun kiggede på ham og lagde hovedet let på skrå. Hun havde ingen fornemmelse om hvad var meget, "1000?". Det var nok nærmere et spørgsmål i stedet for en konstatering.

han smilte og følte en varme brede sig og det var ikke fordi solen skinnede. Alane...Åh, kære Alane...Han havde det meget bedre sammen med hende. som om han endelig kunne være sig selv igen. han nikkede let for sig selv, hun havde sagt ja. Dejligt.
Han så på drengen og derefter over på Alane. Da hun havde givet et tal, trak Sean en lille pose frem og vendte den på hovedet. Nogle mønter faldt ud i hans hånd, han talte nogle af dem fra og gav så drengen resten.
"1000" nikkede Sean, drengen bukkede og forsvandt for at samle de sidste bud.
"Vi får det dobbelte tilbage hvis han vinder" smilte Sean. Han lod blikket glide over omgivelserne. Endelig gik kampene i gang.
Det var så dejligt at kunne sidde her og slappe af, uden at Alane var skræmt. Ja, tanken om at arbejde sammen med hende angående sådanne ting her ramte ham faktisk et øjeblik, fordi hun virkede så kold over for det. han ville hellere end gerne se hende som sin arbejdspartner. Men han var ikke sikker på det var sådan noget Alane var interesseret i. De to første begyndte at slås, selvfølgelig bare lidt tjatteri i starten for at gøre folk interesseret. Og når de så havde folks opmærksomhed, blev det mere alvorligt. Den tidligere mester startede med at brække næsen på den anden.

Hun smilede stille og lænede sig derefter mageligt tilbage i stolen. Hun glædede sig til at se dem kæmpe. Nogle af dem havde hun også kæmpet mod i bloodrage så der ville sikkert være et par stykker som ville kunne kende hende men det ville hun ikke fundere over. Hun kiggede roligt mellem de to igen men lod så blikket falde hen på buret hvor de var ved at lukke en ind. En kamp til døden. Det havde hun aldrig set før men mon ikke det skulle blive spændende. Hun kiggede på Sean og bed sig blidt i læben. "Så må vi jo håbe jeg ikke taber så mange af dine penge". Roligt kiggede hun rundt og hendes blik ramte en mand som så ud til at være klædt finere end andre. Han stod stille i et hjørne og talte med den lille tykke mand som havde annonceret tidligere. Hvad mon de talte om. Aftalt spil? Roligt rejste hun sig og hviskede pigen der stod med fadet. Hun kiggede på hende og pegede så mod en retning. Sean vidste sikkert godt det var den vej toiletterne var. Hun kiggede stille på Sean og smilte lidt. "Jeg kommer igen om lidt". Roligt begyndte hun at gå. Som hun var sikker på han ikke ville kunne se hende mere listede hun sig over mod de to mænd.

Han grinte let.
"1000 er et lille beløb. Jeg råder over meget større mængder penge. Det vil ikke betyde det store hvis jeg tabte dem" smilte han og så over på hende.
"Men jeg regner nu heller ikke med at tabe dem" han tog endnu en tår af sin vand. Hans blik lå på kampen foran dem, hvor mesteren nu havde brækket armen på den anden og sad oven på ham med hænderne om hans hals. Folk råbte og hujede eller buhede rundt om, uden at ligge mærke til meget andet. De var kommet for at se blod.
Sean lagde mærke til at Alane hviskede til den lille tjenerinde og at hun pegede over mod toiletterne. Han lod blikket glide derover af alligevel og lagde mærke til nogle forskellige folk der stod der ovre og hviskede mistænksomt sammen. Han nikkede roligt til Alane da hun gik, holdt øje med hende til hun forsvandt fra hans blik.
Han tilkaldte en ung dreng, som hurtigt var ovre hos ham.
"Kvinden der lige gik betyder meget for mig. hun skulle vist bare på toilet, men hold lige øje med hende. Kommer hun i problemer er jeg den første der skal vide det!" Drengen nikkede og listede sig efter Alane...
Det var ikke fordi han ikke stolede på hende. Det var bare så han kunne hjælpe hende, hvis hun kom i problemer, men uden at folk blev opmærksomme på ham mere end nødvendigt.

Roligt længe hun sig op en mur som tilhørte nok noget af den eneste bygning på hele denne plads. Let bed hun sig i læben. Der stod hvad der kunne ligne et par bodyguards omkring de to mænd som hviskede. Men hun måtte tættere på, tæt nok på så hun kunne høre hvad det var der blev sagt. Hun vendte sig med et om og greb drengen ved halsen. Hun kiggede ham direkte i øjnene. "Hvad vil du?", hendes stemme var en hvisken men en hvisken der indholdet autoritet. Hun kiggede væk fra ham og over mod mændene som nu havde rettet deres opmærksomhed mod hende. En knurren kom fra hende som hun kiggede på drengen og skubbede ham væk. "Smut med dig inden du kommer til skade", hendes stemme var så lav at kun han ville kunne høre den. Hun vendte fronten mod mændenes igen som var gået tilbage til deres snak men bodyguardsne holdt nu øje med hende. Hun forsvandt om bag en bod og med to hurtige tag befandt hun sig på bodens tag. "Så er det en aftale. Nr. 56 vinder det hele", det var den lille fede mand som sagde det. Den velklædte mand rakte ham derefter en stor pose penge og så gik de her il sit. Hun ventede roligt og hoppede så til sidst ned og banede sig vej tilbage til Sean. Hun satte sig ned i stolen ved ham og kiggede på ham med et smil.

Drengen var overrasket og bange, da Alane opdagede ham. han spjættede og nikkede forskræmt til det hun sagde. Da hun slap ham, tog han flugten. Han var henne ved Sean nogenlunde samtidig som mændene endte deres samtale.
"Hun...Øh, kiggede på nogle mænd, Sir" Sean så lidt på ham, det var tydeligt han var blevet skræmt af et eller andet.
"Hvad skete der?" spurgte han. Drengen så sig skræmt tilbage, men så så hurtigt på Sean igen.
"Hun...opdagede mig, Sir. Bad mig gå. Jeg ved ikke hvad hun gjorde derefter. Hun var ovre ved...Ham den tykke og en anden mand som er væk nu..." drengen pegede nervøst derover ad. Sean fulgte hans finger og opdagede den tykke mand som stod, angiveligt, med en masse penge. han nikkede kort og stak en mønt i hånden på drengen.
"ikke et ord til nogen. Smut så." drengen var løbet, da Alane kom tilbage. Sean sendte hende et afslappet smil. Arbejdede hun for nogen eller var hun bare nysgerrig?
"Det tog sin tid. Se...jeg havde ret. Ham der har vundet den sidste månedstid gennemtæver de andre. De har ikke en chance. Nu er det også kun et spørgsmål om tid før vores kommer på" smilte han roligt og nikkede over mod buret, hvor den nuværende vinder netop havde vredet hovedet rundt på en kvinde, en af de mere muskuløse kvinder. Kvinden faldt til jorden næsten uden en lyd, midt i folks skrigen.
"Det tog sin tid, før. Er du okay?" han så over på Alane. Han mente hendes lille tur.

Den velklædte mand fulgte hende med øjnene da han fik øje på hende igen, havde hun hørt det hele? Alane kiggede kort på ham og sendte ham med vilje et smil der sagde hun vidste for meget. Hun kunne godt lide at lege med ilden selvom den kunne være noget så nådeløs. Hun kiggede på drengen som kom løbende forbi hende atter engang. Han kom fra den retning hvor Sean holdte til. Hun havde allerede regnet ud at det var ham som havde sendt ham, hvem skulle ellers sende en efter hende? Hun sendte ham et skævt smil og kiggede så hen mod buret lige i tide til at se kvinden få vredet halsen om. Ikke en mine blev trukket af hende. Måske et lille smil var at se på hendes læber men hun vendte hurtigt sin opmærksomhed mod Sean da han snakkede til hende. Roligt længe hun sig helt over til ham og hviskede stille. "Det var dig der sendte drengen, var det ikke?", hun nippede ham stille i øret efter hun havde sagt det og så på ham med et drillende smil. Hun kiggede sig stille omkring og så ikke nogen der så ud til at lytte. Så hviskede hun igen. "Det er aftalt spil, nr. 56 vinder". Hun lænte sig så tilbage i stolen og kiggede på ham med et lille smil.

Det gøs kort i hans krop ved hendes drillende nap. Ca. samtidig som den tykke mand stilte sig op på en kasse igen og råbte at nu var det tid til ugens sidste kamp, mellem vinderen og en ny, nr. 56.
Han lod blikket glide over den tykke mand og over de mænd der ellers stod i udkanten og kiggede frem og tilbage. Nogle af dem havde nogle selvsikre smil.
"Selvfølgelig, Alane. Hvad havde du regnet med? De bliver ejet og de slavehandlere der mister en ellers god slave, skal have penge retur. Det hele er aftalt" han så hen på hende med et lille smil. Han drak resten af sit glas med vand, knipsede og den unge pige skyndte sig hen for at hælde nyt i. det raslede let da to isterninger gled med.
"Jo, jeg sendte drengen. Men kun for at han kunne løbe hen og advare mig, hvis du kom i ulykker. Dette er et farligt sted" han viste ikke hvordan hun ville have det med det.

Hun lod det ene ben svinge sig over det andet. Man kunne nu se lidt længere op af underbenet men det tænkte hun ikke selv over. Roligt lod hun blikket glide over den store mand i buret. Mon ikke hans ejer ville blive sur over han ikke længere var nummer et. Let strøg hun noget af det hvide år ud af øjnene igen, hun havde det ikke varmt i den forstand så hun svedte men det var nu dejlig varmt udenfor. Hun kunne ikke lade være med at tænke over hvor det var Sean inviterede hende hen. Bar det nu ikke var et for fint sted, hun ville jo ikke passe ind i dette outfit. Let bed hun sig i læben, tillykke hun havde lige gjort sig selv nervøs men hun lod det ikke skinne igennem. Roligt lod hun sit blik hvile på Sean og nikkede stille, hun anede ikke at det altid foregik sådan her, hvordan skulle hun egentlig kunne vide det. Roligt lod hun sin hånd ligge sig på hans knæ, hun kiggede frem mens hun gjorde det, hun anede ikke om det var okay men nu prøvede hun chancen. En varm følelse snurrerede i hendes hånd. "Hvor skal vi egentlig hen og spise Sean?". Hun kunne ikke lade være med at smile for sig selv. Han nød virkelig den magt han havde her, det kunne hun se men var det ikke også det man skulle? Nyde den magt man nu engang fik? "Okay. Tak Sean, jeg sætter pris på at du gerne vil passe på mig". Men hun mente godt hun selv kunne men allerede episoden tidligere den dag havde vidst at det kunne hun ikke endnu. Hun lænede sig blidt over og gav ham et lidenskabeligt og varmt kys lige i mundvingen.