Man ved aldrig... (Cortez)

I det næste var alt kaos, 2 hoppede ned foran Singal og var parat
til at lave hende bøde for at hun var født som hun var skønt at, de
intet kendte til hendes morale og holdning. Cortez der nærmest havde
hørt hendes vræssen var gået 2 skridt frem mod hende for at så drillende
på hende, stoppede nu op. det var et baghold, han kiggede rundt. Bag
ved ham var der også 2 der lige så stille prøvede at snige sig ind.
Den ene var kvinden, den anden en yngre pige, stadig lærling måske.
Hendes alder var iværtigfald ikke mere end 15år.

Singal stoppede overraskende op. Det var sjældent det lykkedes nogen at snige sig ind på hende, men hun havde åbenbart været for uopmærksom.
men pyt...
hun grinte. Ikke den bløde latter hun tit kom med, som om alverdens ting morede hende, men en mere skærende lyd, som fik de to folk foran hende til at se på hinanden med en anelse tvivl.
"Det var det problem" sagde hun så, henvendt til vampyren.
"Vi behøvede ikke finde dem de fandt os. Skal vi så lege?" spurte hun, uden rigtig at forvente et svar.
hun lod blikket glide over sine modstandere, bedømte dem. viste de overhoved hvad de kæmpede imod?
hun slog ud med armen.
"Velkommen mennesker..." hun så koldt på dem begge
"...sæt jer til rette..."
I det samme brugte hun vandet fra de nærmeste vandpytter og den smule fugtighed der var i luften, så godt som hun kunne til at skabe is.
Det var ikke meget is der blev ud af det, men det var stadig nok til at låse dem begge fast eller helt fryse den ene.
Isen fulgte hendes arms bevægelser, så da hun lod armen glide hen forbi de to mennesker havde isen lavet sig om til skarpe pigge som nu fløj mod de to mennesker.

Cortez selv havde ikke taget dem som nogen stor trussel og da Singal
sagde noget til ham trak han på skulderne, i det næste sprang de frem
imod og han undvig, det var ikke let men heller ikke det sværeste. DEM
foran Singal havde tvivlet lidt, men heller kamp end ingenting. De sprang
frem mod hende. Cortez mærkerede hvordan deres våben hakkede ud imod
ham og han undvig frisk. Han gjorder intet tegn på kamp da han helst ville
gøre dem trætte så han kunne begynde at lege, men gode var de nu alligevel.

Hun havde ikke forventet andet end at de havde undveget alt andet havde været for kedeligt.
Hun sprang atletisk rundt om dem, udmattede dem da de blev ved at prøve at nå hende med deres våben.
Til tider grinte hun igen, mest for at indgyde frygt i deres hjerter...mere end der nok allerede var.
Selv om det nok lindrede at lave noget, faktisk at prøve at kæmpe. Men for hende var det lidt som når en kat leger med musen.
Til sidst stoppede hun op, stod med væggen bag sig og de to fyre foran sig.
De trak efter vejret, da de åbenbart ikke helt havde kunne styre deres kræfter når de svingede våbene ud med luften, men da de så hun stod op mod væggen fik de som forventet mere energi og lød igen frem mod hende, overbeviste om hun var fanget.
Da de kom tætte nok på greb hun sin kniv i den ene støvle, greb fat i deres skuldre og svang sig over dem, for i samme bevægelse at vende sig rundt og bore kniven ind mellem ribene på en af mændene i et dødbringende stød.

Cortez selv var ved at blive ret så irreteret over at den unge af
pigerne faktisk var bedre end forventet, så da hun stak imod ham
lod han hendes hånd blive fanget i sin og han trak hende mod hende,
Han låste hende faktisk så hun intet ville kunne gøre, "Hvis du gør noget"
dræber jeg hende" sagde han til den anden som tydeligt nu var en mand,
Cortez kunne mærke at der var flere af Disse mennesker på vej, han begyndte
lige så stille at vride hendes arme den forkerte vej, hvor pigen begyndte
at skrige svagt, han stoppede da det var ment som en trussel til manden.
Folk omkring dem var begyndt at skrige og løbe væk og nogen af de andree
væsner der var af samme type som dem var også ved at blive angrebet kunne
ham se, en dæmon havde allerede mistet livet.

Den anden mand svang sit våben mod hende og selv om hun fjernede sig så hurtigt som hun kunne lige i øjeblikket, snittede han hende alligevel over den ene kind, hvor en fin lille rift af blod begyndte at komme til syne.
Singal mærkede vreden vælde op i sig. Normalt kunne hun styre sig..I hvert fald nogen lunde, men synet af sit eget blod havde altid tændt en gnist inden i hende.
Hun tørrede det af med hånden, gik over og trak sin kniv til sig igen og så på manden med lynende øjne.
Manden så også selv vred ud, men der var en vis usikkerhed i hans øjne. En usikkerhed hun ville bruge til sin egen fordel.
Hun nærmede sig manden langsomt, som for at understrege at han faktisk havde noget at frygte. Det hjalp.
Hun mærkede snart at der kom flere folk, så hun måtte skynde sig lidt og så måske komme væk, inden der kom alt for mange.
Igen prøvede hun at sende is af sted efter manden, som han undveg, og var dermed uopmærksom et øjeblik...Et dødens øjeblik.
Kniven lige i struben.
Hun vendte sig om mod vampyren...

//Regner med at du er stoppetsom singal//

//Ja. Beklager, der var bare ikke nok spil i hende, til jeg kunne holde hende kørende...Hvis du er aaaalt alt for skuffet, står min nye person dog til rådighed //