Lonely tears. ~Matt~

Månen var oppe, og gyderne fyldte med små måltider. Men Angela ville først drikke fra lidt menneske, også finde en vampyr som hun kunne dræne for blod. Angela havde en hvid trøje på og sorte jeans. Hendes blondte hår sad perfekt, da hun gik ud i den stille nat. Hun fandt sig hurtigt et menneske som kune slukke hendes tørst. Hun fik fært af en vampyr, en nydelig ung mand. Måtte hun indrømme, Angela gik imod ham. Og da hun kom frem smite hun bare helt uskyldigt til ham, men hun ville have hans blod.

Matt var ude af skoven og nede i byen, han var begyndt at gå mere rundt. For at opleve lidt mere, og måske lærer nogle nye at kende. Han så en lyshåret pige, hun var ret pæn. Selvom Matt var singel havde han ikke disse tanker, han kiggede på hende da hun kom tættere på ham. Hun smilte, hvilket fik et smil frem på Matts læber. Han smilte skævt til hende, og kiggede hende i øjnene.
"Godaften."

Hun kiggede ham nøje i øjnene, og så rundt på hans ansigt. Matt!? Angela spærrede øjnene op, var han stadigvæk i live!? Men han var ikke varulv mere, hvordan kunne det være? Angelas smil forsvandt snart, han havde bare forladet hende uden grund. Hun havde grædt alene for 500 år siden efter at han bare forlod hende, uden at sige hvor han tog hen. Angela kiggede op på ham.
"Godaften Matt, længe siden." Sagde hun en anelse koldt, og smilte kynisk. Hendes bror havde hun fundet, Nicolas. Hvornår ville hun se ham igen?

Det gik straks op for Matt, kvinden der stod overfor ham. Var ikke bare hvilken som helst kvinde, det var Angela.. En kvinde han engang havde været forelsket i, faktisk den første rigtige forelskelse. Men hans brødre og forældre gav ham kolde fødder, og han forlod hende. Bare sådan uden videre, Matt kunne se på hende at hun ikek var glad for at se ham. Og han forstod, han kunne mærke på hende at det var hårdt at se ham i øjnene. Matt sank en klump.
"Angela, hør.."

Angela hør..
Sagde han med den stemme han altid havde talt med. Angela snerrede af ham, og greb om hans hals og klyngede ham op af muren.
"Ikke tal til mig mere!" Vrissede hun arrigt, og kiggede ham i øjnene. Hendes tænder var kommet frem, hun kiggede ham vredt ind i øjnene. "Du skal ikke tro at efter næsten 500 år at jeg vil tilgive dig, for at forlade mig!" Snerrede hun og slap grebet om hans hals, og gik et skridt tilbage. Men så stadigvæk hadefuldt på ham.

Matt fik et chok over hendes vrede, han mærkede hendes styrke da hun klemte hans hals prøvede at kvæle ham. Hun skulle tydeligvis ikke undervuderes! Matt tog sig kort til halsen da hun slap ham, og kiggede hende i øjnene. Hun ville ikke have at man talte til hende mere, at han ikke talte til hende mere. Matt så på hende, han havde ikke lyst til at gøre hende mere vred end hun allerede var. Han holdte sig ærefuld og kiggede på hende.

Angela var vred, meget vred. Sammentidigt var hun dybt såret, hun havde håbet på at hun aldrig skulle se hans ansigt igen. Angela snerrede stadigvæk af ham, hun havde holdt virkelig meget af ham.. Og så var han pludselig væk, Angela klemte sine øjne sammen. Hun blev mere vred over at han mindede hende om Nicolas når det kom til ære.. Det fik hende til at hvis en bare sagde noget kunne hun springe i luften.. Angela ville ikke have at hendes bror og idiotiske eks kæreste skulle minde om hinanden. Angela gik tættere på ham og så ham i øjnene, hendes vrede blussede som utæmmelige flammer.

Hendes vrede blussede i hendes øjne, og han vidste at han skulle passe på. Matt var vampyr nu, han havde lært at styre det selvom der var gået nogle uger kun. For han havde levet i fuld kontrol som varulv, vampyr delen var ikke så svær at styre når man var van til at have kontrol over sig selv. Matt kiggede hende ind i øjnene, han kunne mærke fjendtligheden.

Hun fik øje på et hegn af træ ikke så langt væk fra sig. Hun ølb hurtigt derhen og knækkede noget af træet af, så der var en spids ende. Angela løb tilbage til Matt, og stak den ind i hans mave. Hun lod ham falden ned i hendes arme, og smilte lumsk. Hun tog ham med hen til hendes lille hus, ikke andet end nogle få meter væk. Hun lagde ham på sofaen, og trak træet ud igen.
"Hvordan kan du være vampyr?! Hvordan har du overlevet i så mange år? Hvornår blev du vampyr, og hvem forvandlede dig?!" Spurgte hun uden spor tegn på andet end had.

Matt fik et chok da Angela spydede ham, så han faldt forover. Næste øjeblik var han på en sofa, og ømmede sig gevaltigt over Angelas lille overraskelse. Han kiggede op på hende, og holdte en hånd på sin mave derhvor han blev spidet.
"Jeg blev forvandlet inden jeg døde, jeg har været heldig at overleve som varulv i 500 år. De fleste overlever kun 300 år højest. Jeg blev forvandlet af en vampyr ved navn Caroline, måske kender du hende?" Svarede han stille og ømmede sig mere.

Angela lyttede hun var alligevel lidt nyserrig, derfor satte hun sig på en stol ved sofaen og lyttede til ham.
"Uhh Caroline.. Jo hun lyder bekendt, kæreste med Nicolas eller hvad de nu er." Svarede hun koldt og lænede sig frem imod ham, og lod spidsen af spydet skærer lidt op i hans hud. Hun smilte dog bare ved tanken om det, hun kiggede ham i øjnene. "Hvis det altså er den Caroline vi snakker om?" Spurgte hun så og hævede lidt på et bryn.

Han bed tænderne sammen da hun skar i ham, hun var ikke helt som da han havde mødt hende første gang. Den gang var hun ikke så morderisk hvis man kunne sige det på den måde, hun virkede mere mental stærk end før. Også fysisk. Matt tænkte det måske kunne være hun kendte Caroline meget godt og Nicolas måske. Han anede stadigvæk intet omkring denne Nicolas.
"Så dig og Caroline er gode veninder eller hvordan ligger landet?"

Angela kunne ikke lade hver med at grine af ham og smed spydet fra sig. Hun lagde hovedet lidt på skrå og så på Matt.
"Matt. Caroline og jeg er langtfra venner, min bror vil bare ikke have at jeg skader hans pige. Ellers havde hun været død nu, hvorfor er hun da også en pige du har knust hjertet på?" Spurgte hun så og hævede et koldt bryn af ham.

Nicolas var spimelthen Angelas bror, jamen så tæt lå verden så. Angela kunne ikke lide Caroline det var tydeligt at se, hvem vidste måske var hun bange for at Nicolas skulle glemme hende fordi han elskede Caroline? Matt måtte ikke føle medlidenhed med hende, selvom at han vidste at hun bare var meget såret. Matt kiggede på hende.
"Din bror siger du, jamen det lyder da.. spændende."

Angela himlede med øjnene.
"Ja ikke?" Spurgte hun koldt, og satte endnu en kniv i hans mave. Og lod den vride lidt rundt, inden hun hurtigt trak den op. Hun lænede sig lidt indover ham, og kiggede ham i øjnene.
"Du har måske mødt min bror?" Spurgte hun lidt hånligt, og lagde hovedet en anelse på skrå.

Matt mærkede mere og mere styrke sive igennem ham, jo mere blod hun var skyld i forsvandt fra hans system. Han følte sig stærkere end før, han kiggede på Angela.
"Nej har ikke mødt ham, men han kan umuligt være mere morderisk end dig." Matt prøvede at undgå at lyde hånende, men et strejf kunne ikke undgåes. Matt tog en dyb indånding og greb fat i hendes håndled, og vred hendes arm om så han kunne sætte sig op. Han følte sig stærkere end før.

Angela nød at være den stærkeste ligenu, dog ændrede hendes ansigt sig hurtigt fra hårdt til dybt forvirret da Matt vred hendes arm om. Som sloges hun imod sig selv, Angela bed tænderne sammen. Men hun faldt ned på knæ, mest fordi hun ikke havde forventet det.. specielt ikke fra Matt! Matt var jo yngre end hende, og svagere.. Ikke?! Angela var dybt forvirret men trak sin arm til sig og kiggede op på Matt.
"Hvordan?!" Udbrød hun.

Matt ville prøve sin gamle evne sound, men den virkede ikke.. Han kunne mærke at den havde svigtet ham meget, han havde åbenbart fået ny evne.. Matt så sig selv på ligefod med Angela nu, han kunne tydeligt se fortvivelsen i hendes ansigt. Hun forstod ikke hvad der forgik mere. Matt kiggede ned på hende.
"Helt ærligt så ved jeg det ikke selv." Svarede han koldt, og hans sår healede langsomt. Han rev hende op og stå imens han kiggede hende ind i øjnene. Han fik hende op af en væg, og så hende i øjnene.
"Du skal ikke undervudere mig mere." Svarede han og satte hende fra sig, han rettede lidt på sit tøj inden han begyndte at gå imod hovededøren.

Angela mærkede hun blev revet op, men nåede ikke at reagere før hun blev klynget op imod muren. Hun stirrede på Matt med store øjne, men da han havde sagt hvad han ville og begyndte at nærme sig hovede døren blev vreden i hende forhøjet. Hun fnøs, og løb hen bagved ham og smed ham hen ned af jorden. Angela lagde armene overkors.
"Når du ikke undervudere mig, så skal jeg nok lige prøve at overveje det igen." Svarede hun koldt, og smilede skævt til. Angela fnøs kynisk, og ventede blot på en reagtion.

Matt nåede ikke rigtigt at reagere før han lagde på gulvet, han var dog hurtigt oppe at stå igen. Hun var ikke den samme som han havde mødt før, denne Angela var meget mere handle kræftig end nogensinde før. Matt løb op foran hende.
"Jeg undervudere ingen, men jeg er træt af at folk undervudere mig så groft. Og det vil jeg lave om på." Svarede han voldsomt men bevarede stadigvæk roen i stemmen sagt æren. Han greb hårdt fat om hendes hals igen, og kastede hende hen imod den anden ende af huset.
"Næste gang, så dræber jeg dig." Matt susede ud af huset og forsvandt.

//Out//

//Out//