A dark world but a sweet person //Luce//

T: 13:00
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
O:døde væsner mange.

Ksenia havde aldrig været i den her by, den var ny for hende men hun elskede den selvom hun boede ved sin dejlige Matic var den her by lige noget for hende med alle de her døde væsner.
Hun følte sig hjemme ved dine døde mennesker eller væsner, hendes hjerte gik helt i stå af alt det mørke hun kunne mærke ved den her by og det nød hun.
Ksenia satte sig på en bænk og bukkede sig forover med albummene ned i knæet, der sad hun bare og nød synet af døde væsner.
Hun grinede lumsk og smilede på en rigtig kold måde men selvom de var døde gik det en stor rundkreds om hende pga den kulde hun gav fra sig.
Ksenia tog sin økse frem og sleb den på den bænk hun sad på for at se om den var skrap nok, kastede hun den efter en af de døde og ramte personen lige i hovedet.
Hun rejste sig op og samlede den op, hun tog sin fod på den døds mave og hev sin økse op.

______________________________________________
welcome to my dark life

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

P: Brun trøje og bukser der er smurt ind i blod og snavs og et hvidt stykke stof der var bundet om øjnehulerne der var beskidt

Hun løb alt hvad hun kunne. Hun var stukket af fra kirkegården. Hun boede i kirkegården. Eller for og være helt korrekt boede hun under jorden. Under et hvidt marmor gravkammer. Hun var blevet taget til fange der af Zann. Han holdt hende som slave og hun havde endelig lært og kunne gå mere eller mindre hurtigt og løbe uden sine øjne. Hun havde nemlig ingen øjne og hendes sorte lange hår var klitret sammen for enden af størknet blod. Hun stank af blod og snavs. Som om hun ikke havde været i bad i flere måneder. Det havde hun sådanset heller ikke. Der var en masse skeleter der jagtede hende. Man kunne høre deres raslen fra deres knogler når de løb. Hun var bange. Hun vidste ikke, hvor hun var på vej hen, men hun kunne høre en masse døde folk. Hun var bange. Hun vidste ikke om de arbejde for Zann og ville fange hende og føre hende tilbage til ham. Zanns højre hånd Warren havde sendt nogle skeletter efter hende for og fange hende og føre hende tilbage til Zann. Hun vidste, hvad der ville ske med hende, hvis de fangede hende og førte hende tilbage til Zann. Han ville torturere hende som hun aldrig havde blevet tortureret før. Hun skreg af frygt. Hun lignede kort sagt noget en kat havde slæbt ind og havde kastet op igen flere gange. Hun løb ind i noget der lå på jorden. En der var død. Hun skreg under faldet.

Ksenia så en pige falde foran hende, hun lignede noget der var løgn.
''Hvad har vi her?'' Sagde Ksenia og tog sin økse mod hendes hals.
Ksenia kiggede i hendes øjne med sin lysende grå, den kulde hun lavede gjorde sådan de døde væsner gik rundt om hende og ikke kom tættere på hende.
Gid vide hvad sådan en pæn ude på sådan et sted, hvor der er mørke og døde væsner som Ksenia kaldte det sit hjem.



______________________________________________
welcome to my dark life

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun var landet på maven med et stort bump. Næsten som var det en maveplasker fra flere meters afstand af og ned i noget vand. Hun satte sig op og skulle til og rejse sig op da hun hørte en piges stemme og mærkede en økse imod hendes hals *Nu er jeg så godt som død* tænkte hun. Hun kunne ikke se noget. Hun havde ingen øjne. Det havde hun ikke haft længe. Hun sank en klump "Lad være med og gøre mig noget!" hendes stemme var skræmt og trist på en gang. Hun var bange for hendes eget liv. Hun rystede af skræk. Hun var bange for om skeletterne stadig var efter hende "Lad mig gå de er efter mig" hendes stemme var bedende og havde en snært af frygt i sig.

''Og hvad så hvis de fanger dig'' Sagde Ksenia og grinede koldt.
Hvor skulle hun bare dræbe hende hvis der alligevel var nogen efter hendes som måske lavede totur på hende eller noget måske der var værre.
Hvis det skete for Ksenia selv havde hun ikke prøvet at fulgte for det hjalp aldrig og det havde hun prøvet mange gange før i sit liv men da hun blev misbrugt gav hun op på livet så hun var lidt som en død person uden sjæl på jorden.
Men hvis det skete igen ville hun måske bare dræbe sig selv men hun vidste hun aldrig ville komme ud for det igen.
''Hvor flugter du og bruger din ting på det min fine lille dame?'' Spurgte Ksenia klodt og kiggede på den hjælpeløse pige som lå på jorden.
Ksenia troede hun var skør for hun havde aldrig se skeletter gå, jo self når de var inde i mennesker men ikke uden en menneske krop aldrig.

//Ikke for noget, men hun havde ikke nævnt noget med skeletter//

Hun sad bare stille og nærmest rystede af skræk. Hun turde ikke og bevæge sig for hun vidste ikke hvad denne kvinde ville gøre ved hende. Hun kunne ikke se noget, men hun kunne lugte, at det var en dæmon som var tæt på hende og som holdt øksen foran hendes hals. Hun sank en klump "De vil trække mig tilbage til ham! Jeg vil ikke tilbage! Han skader mig!" der var frygt i hendes stemme. Hun var så bange, at hun ikke en gang ville tro, at, hvis Sean havde været der, at det ville hjælpe hende med og blive tryggere overhovedet. Det var slemt. Hun rystede voldsomt af skræk. Hun bed sig i underlæben "Han vil torturer mig!" der var gråd i hendes stemme og hun anede ikke hvad hun skulle sige "Du må ikke lade dem fange mig!" hendes stemme var beddene og havde klang af frygt i sig. Hun kunne allede ane noget der raslede som var det skeletter der kom løbende. Hun næsten stivnede af skræk og blev mere urolig.

Ksenia grinede ondt ''Hvorfor skulle jeg lade sig liv eller hjælpe dig. Du måtte jo have gjort noget forkert siden han er efter dig.'' Sagde Ksenia.
Ksenia gik rundt med sin økse i hånden og svang den rundt menes hun gik en cirkel rundt om hende.
Hun kiggede bare på den pige der lå på jorden, hun havde faktiske ikke ondt af hende.



[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun sad bare og rystede af skræk. Hvad skulle hun gøre af sig selv? Denne kvinde ville åbenbart ikke lade hende komme væk eller noget som helst. Hun ville sikkert lade skeletterne tage hende med tilbage til Zann så hun blev tortureret af det groveste indtil hun næsten var død af kvæstelserne. Det ville ikke undre hende. Hun var bange for sit liv. "Jeg har ikke gjort andet end stukket af fra min herre. Jeg vil ikke tilbage til ham. Du må hjælpe mig" hun stammede det og man kunne sagtens høre på hendes stemme at hun var meget bange. Da kvinden var lidt væk fra hende og hun hørte skeleterne komme tættere og tættere på rejste hun sig hurtigt og begyndte og løbe usikkert væk fra kvinden. Hun vidste ikke om kvinden ville følge efter hende og holde hende og give hende til skeletterne som så førte hende tilbage til Zann eller om hun ville hjælpe hende væk. Det måtte tiden vise.

Ksenia så kvinden løbe forbi hende med en fart som hun havde ikke set før, hun så nogen mennesker der kom nærmere og nærmere. Hun kunne ikke rigtig se hvad det var for nogen men da de kom tæt på fandt hun ud af hvad det var.
Hun skød dem i hovedet men de faldt bare om og da de kom op igen løb de bare videre.
Ksenia løb efter kvinden, hun stoppede hende og tog hende op i armen.
''Du er så langsom kvinde!'' Sagde Ksenia og løb med kvinden i armene.

Hun løb så hurtigt hun kunne, men det var alligevel meget svært for hende for hun kunne ikke se noget som helst. Hun anede ikke hvor tæt på skeletterne var på hende, men hun havde heller ikke tid til og tænke over hvorhenne de var for hun havde for travlt med og flygte væk fra dem. Hun mærkede nogen tage fat i hende og løftede hende op. Hun kunne lugte, at det var hende kvinden fra før som havde lyst til og slå hende ihjel. Hun stivnede helt og sprallede "Du må ikke aflevere mig til dem! Det må du ikke!!!" hendes stemme var mere en klynken og bønfaldende end noget andet.

''Hold din mund'' Sagde Ksenia og løb.
Hun nød til at sige hun skulle holde mund for elles ville de opdage hende og kvinden.
Ksenia lade hende bag en buks. ''Du kan være her og så gå jeg min vej ok?'' Sagde Ksenia og rejste sig op.

Tankerne fløj rundt i hovedet på hende imens hun blev båret af denne kvinde. Hun kunne godt mærke på kvinden at de løb og det føltes meget underligt for hende. Da hun fik at vide, at hun skulle holde mund var det som og få et slag i hovedet. Hun hadet når folk sagde det til hende, men hun gjorde dog som der blev sagt for hun vidste ikke helt, hvad grunden var til, at kvinden bad hende om og holde sin mund. Ville denne kvinde redde hende? Hun var forvirret over det hele. Hun mærkede noget græs og jord noget tid efter. Hun var blevet lagt ned kunne hun mærke. Hun satte sig op og prøvede og regne ud, hvor hun var blevet ført hen, men det kunne hun ikke helt regne ud. Hun lagde sit hoved undrende på skrå "Hvorfor hjælper du mig nu? Efter du næsten ville skære halsen over på mig?" der var en lettere irritation skjult i hendes ellers skræmte stemme.