your guardian angel - Clary

t. omkring kl. 11.30
s. parken
o. natur? XD
v. lunt og rart

luften var lun, mens solen hang dovent på himlen.
Det var sjældent, at han forlod lejligheden, men når man havde brug for pengene, så havde man brug for dem...
Iført slidte jeans, ingen trøje og bare fødder, sad Alex på græsset, med en hat foran sig til småmønter - hvis folk besluttede sig for at donerer.
Han sad først bare og spillede. Stille og roligt.
Han havde lukkede øjnene, og begyndte ellers at synge i takt med at han spillede melodien til 'face down'.
Han lignede vel da han var, en tigger, der havde brug for penge til stoffer. Det var i hans sidste mangel på stofferne, at han havde råbt af Alexis, og som resultatet af hans råben var hun stukket af, landet mellem en masse vampyrer..
Sangen var til hende, og han vidste, at selvom hun lå derhjemme, bevidstløs, kunne hun hører hvert ord.

//sangen: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Parken var nu meget tiltrækkende på en ensom eftermiddag, som i dag. Så den unge Clary, havde besluttet sig for at tage ned til den varme og smukke park, kun for at kunne finde en eller anden form for underholdning, der var vel altid nogle i parken, så mon ikke der kunne være en der kunne være sjov og derpå give hende en eller anden form for underholdning.
Dog som hun ankom parken, kunne hun høre, en eller anden spille på guitar og som den musik elsker hun var fulgte hun lyden af sangen hvor hun til sidst fandt en ung mand, med slidt tøj og han lignede godt nok en eller anden der manglede et par kontanter eller to. Hun gik stille hen mod ham, knælede ned foran ham med et blit smil, for hun lagde en del små penge ned i hatten "du spiller smukt" sagde hun med et varmt smil og så på ham med blide brun, grønne øjne

Han så op på kvinden, med isblå øjne, da sangen var slut.
Han var nyvasket, og lugten af den grove sæbe hang stadig ved ham.
Området lige under hans øjne var svagt violet, på grund af den manglende søvn. Flere timer, med at holde vagt ved hans søsters sygeseng, satte sine tydelige spor.
Hans øjne, virkede bare som blanke overflader, intet under dem. Ingen sjæl. Ingen følelser.
''Tak.'' svarede han, med en svagt hæs stemme, efter et par sekunders øjenkontakt.
Om det var for komplimenten, eller for pengene, var han ikke selv sikker på endnu.

Hun lagde hoved på skrå, så lettere bekymret på ham, måde han så ud på, som havde han intet søvn havde fået, hvilket bare gjorde hende trist på hans vegne. Normalt var hun ikke den der bekymrede sig om andre og da slet ikke en komplet fremmed person, men han så så svag ud, som kunne han falde sammen hvert sekund "er du okay" spurte hun blidt, hævede øjenbrynet spørgende.
Med hendes egen erfaring, kunne stor søvn mangel gå hen og blive direkte dødeligt, fik man ikke nok søvn, lukkede hjernen ned og man ville nojk i sidste ende komme i en langvarig koma...måske noget der minder om det

Han så lidt hende, inden han så lidt ned på guitaren og spillede videre uden at svare.
Det var ikke fordi han ikke ville svarer, men han kunne ikke. Det ville ikke være at holde afstand, at svare på noget så personligt.
Han mumlede den samme sang igen, selvom hans stemme igen blev mere og mere hæs.
Han rystede stille på hovedet, inden han så på hende igen.

//Sorry kort svar.//

Hun så trist på ham "kan jeg hjælpe dig?" Spurte hun blidt, hvis hun kunne ville hun da gerne hjælpe så meget hun kunne. Selvom han var en fremmede for hende, ville hiun gerne hjælpe så meget som det nu end var muligt. Hun kunne på den anden hånd være hård, men i nogle tilfælde, skulle man bare gøre noget specielt for at kunne lukke hende helt op. I nogle tilfælde, skulle man bare gøre som nu, hvor ham her tydeligt havde brug for hjælp

//gør intet, mit var heller ikke for langt

''burde jeg ikke spørge dig om det samme?'' svarede han, og så igen ned på guitarens svagt vibrerende strenge.
Det var tydeligt at han ikke kunne lide at hun så på ham som om han var en hjælpeløs svag stakkel.
''du sidder på hug, foran en fremmed, i en park. I mine øjne, er det dig der burde have hjælp, ikke? Jeg mener, du virker som om du er fuldkommen ligeglad med at jeg er en fremmet.'' sagde han bare, inden han begyndte at spille melodien til Fix You, fra Coldplay.

Hun trak svagt på skulderne "måske, men ligenu er jeg alene, ingen at være sammen med, så hvorfor ikke bruge den tid på at hjælpe andre" spurte hun blidt, det kunne godt være han blot var endnu en fremmed, men hvad skulle holde hende tilbage fra at hjælpe ham? Han lignede en der godt kunne bruge hjælp af den ene eller anden slags, nu var spørgsmålet blot hvordan kunne hun hjælpe ham.
Hun nikkede "det er jeg da også et sted, hvad skulle holde mig tilbage fra at gøre noget godt" fortsatte hun med et smil

Hun mindede ham om Alexis, på så mange måder.
Hendes stædighed, hendes venlighed...
Han rystede på hovedet og rejste sig og stille guitaren kort fra sig.
''Jeg er ikke en person, man bare rækker en hånd. Jeg er en person, som tager hele kroppen om nødvendigt.'' sagde han, inden han tog hatten og lagde småmønterne i lommen på de slidte jeans.
''jeg har ikke brug for hjælp. Jeg har brug for penge. Der er stod forskel, lille ven.'' sagde han bare, inden han tog sin guitar over skulderen

Hun rejste sig op, lagde hoved på skrå "tro du at du er for god til at få min hjælp og hvem siger ikke at jeg kan hjælpe dig" spurte hun og hævede øjenbrynet, mente han at han var for god? eller..
Hun hævede øjenbrynet "hele kroppen" spurte hun og grinede klokkeklart og smukt, sagde han at han bille have sex med hende og ikke hendes hjælp?

//ingen krea

''hey, doll, I'm not into sex, okay'' grinte han.
Hans latter var hæs, men der var en varm undertone.
''jeg har ikke brug for hjælp.'' sagde han bare.
''ligemeget hvem der tilbyder den.'' han smilede kort til hende.
''mit navn er Alex.'' sagde han og rakte hånden frem. Det var tydeligt at han var underernæret, hans ribben var alt for fremtonede.
''det er ikke fordi jeg ikke vil have din hjælp, doll, det er fordi jeg ikke kan bruge den til noget.'' han havde brudt én facade ned. Han behøvede jo ikke være en kold skid, bare fordi hun ville hjælpe ham.

//Det går nok Kender fornemmelsen //

Hun hævede øjenbrynet og lagde armene over kors "hvorfor kalder du mig Doll" spurte hun og bed sig svagt i læben, hendes blik fandt hans og det brun, grønne øjne så sårbare "jeg vil bare gerne gøre noget godt" hviskede hun og rystede på hoved, kørte hånden igennem det rødblonde hår "Clarissa, men alle kalder mig Clary" hun lagde hoved på skrå og smilede svagt "du har ikke haft min hjælp før, så hvorfor ikke give de en chance?" spurte hun og slog ud med hænderne

''du har et ansigt, som den dukke min storesøster havde. Så spinkelt og skrøbeligt. Derfor, Doll.'' smilede han roligt.
''og hvorfor jeg ikke tager imod din hjælp? Hvorfor skulle jeg? Kender jeg dig måske? Desuden, som sagt, jeg har ikke brug for hjælp.'' sagde han roligt.
''Men jeg kan da byde på en kop kaffe, hvis det interessere dig?''

//sorry, kreasvigt//

Hun grinede blidt og rystede på hoved af ham "du siger jeg har et ansigt som en dukke" spurte hun med et blidt grin, wow den havde hun virkelig ikke set komme, at hun mindede om dukke, skrøbelig og spinkel. Hun vidste godt hun var tynd, men hun var da ikke direkte spinkel...vel?, hun så ned af sig selv, nej hun var da normal.
Hun trak på skulderne "nej du kender mig nok ikke, men det kunne du" hun smilede blidt og kørte noget hår om bag øret.
hans tilbud om kaffe, fik hende til at nikke "meget gerne, kaffe lyder fint" med gjorde hun og lagde hænderne i lommerne

//helt okay

''come on, kan du virkelig ikke se sammenligningen? De velformede læber, de smukke øjne, den lysende hud. Du ligner den der ekstremt dyre dukke som jeg aldrig måtte røre.'' grinte han, og smilede roligt til hende.
han gjorde et slag med hovedet, inden han begyndte at gå. Et tegn til at hun skulle følge med.
Så ville han vise hen til hans lejlighed, hvor Alexis nok lå endnu og var bevidstløs.
Måske ville hun spørge ind til tigeren, der lå på en madras, i hans lejlighed. Hvordan han ville forklarer det, var endnu ikke sikkert.

Det var som kunne hun ikke holde latteren tilbage, som han fandt de sammensætninger der åbenbart satte hende i form at skulle ligne en dukke "smukt hår, velformede læber, jeg føler mig både smigret og en smule foruroliget af at ligne en dukke" hun rystede på hoved, fulgte ham stille side om side. Han var nu sjov, han fik hende da i hvert faldt til at grine, som ikke mange andre kunne, hvilket var en stor ting, siden hun normalt var tilbage holdende omkring sig selv

Han smilede bare, og rystede på hovedet.
''intet er foruroliget for.'' grinte han.
''der er intet i veje med at være smuk som en dukke.'' sagde han roligt mens han gik ned mod et lejlighedskompleks.
Han smilede til hende.
''Clarissa... Er du døbt det?'' spurgte han, inden han så roligt på hende

hun smilede varmt og afslørede den perfekte række tænder, snor lige og kridhvide "ikke det, selvfølgelig er der intet galt med at være smuk, men hvorfor ikke være mere end det" spurte hun og gik foran ham, så hun endte med at gå baglæns "hvorfor ikke være smuk også have et eller andet der fylder der oppe" spurte hun og bankede ham let mod hans tænding.
Hans spørgsmål fik hende til at rynke brynet "jeg ved det faktisk ikke, min far har altid kaldt mig det...så ja jeg vil tro at jeg altid har heddet det" hun trak på skulderne, sandheden var at hun ikke vidste det, men det var det hun blev kaldt fra hun var lille, så det skulle ikke ændre noget, hvis det vidste sig hun hed andet

''men fra nu af,'' grinte han.
''så kalder jeg dig for Doll.'' smilede han inden han prikkede hende på panden.
Han smilede venligt til hende.
''Tjaa, min storebror hed Alexander, min storesøster Alexandrine, min tvillingesøster Alexis, og så er der mig.'' grinte han. Han havde med vilje undladt at fortælle hende at han ikke bare hed Alex, men at han hed Alexej. Hans mor, havde heddet Alexis... Indtil hun døde efter at have født Alexis og Alex...

Da de nåede hen til en trappe, ned til en kælder, nikkede han derned.
''Ja, jeg bor så i kælderen. De tillader ikke dyr i de andre lejligheder.'' sagde han roligt, og rettede på guitaren, som han havde båret på skulderen hele vejen.

//Sorry, hjælper min bror med hans engelsk-opgave. -.-//

Hun grinede "okay, men tro mig jeg skal nok finde et navn at kalde dig..mhh måske Alexa" grinede hun og rystede på hoved af ham. Hun lavede en grimasse "i hedder alle noget med Alex" hun smilede blidt og lavede et lille snig angreb, hvilket endte med at hun rodede ham i håret.
Hun nikkede stille "du har dyr, må jeg spørg hvilke...dyr har altid været mig en fascination, de fleste er så smukke" hun lyste næsten op i et smukt smil. Hun var englelig ligeglad med om han boede i en kælder, et hjem var et hjem, det ændrede ikke personen hvor de boede

//haha det skal man jo engang i mellem

//yup, selvom han er et år ældre end mig XD//

Han sukkede dramatisk.
''Alexa var mine ældre søskende.'' grinte han roligt.
han så på hende.
''ikke et dyr, min søster.'' sagde han roligt. ''hun er en hvid bengalsk tiger..'' sagde han så lidt efter.
han gik ned af trappen, inden hun kunne nå at reagerer.
Han fik låst døren op, og åbnede den stille..
''Lexi? Vi har gæster.'' kunne man hører ham mumle.
''Kom bare ind, Doll.'' sagde han roligt, inden han så mumlede noget inde fra det eneste 'rum' der var i lejligheden. Køkken, soveværelse og stue i ét. Badeværelse var et rum for sig selv, og entreen også.
''Husk at lukke døren'' fik han sagt, inden han gik hen for at sætte vand over til kaffe.
''her roder lidt.'' han skyndte sig at fjerne en smadret elpære fra gaskomfuret.
Havde hun set den, havde hun nok set resterne af det hvide pulver på den.
Lejligheden var ikke rodet som sådan. Der lå lidt tøj i en pænt foldet stak, og guitaren havde han sat fra sig i entreen. Der var kun én madras - det eneste at sidde/ligge på i lejligheden, hvor den store tiger lå på. Bevidstløs...

//haha, har prøvet at belærer min far, som er flere år ældre end mig

hun grinede "sikke dog et kreativt valg af navne til børnene" klukkede hun blidt og fulgte med ham ned "din søster..hun er en tiger, hvilket skønhed af en skabning" hun elskede absolut tigere, de var smukke, mystiske og alligevel så farlige på samme tid. Hun smilede og lukkede døren efter sig "det er okay, rod giver også personlighed, viser her er folk som bor...hvilket jeg godt kan lide, hvis der kun er rent, viser det ingen personlighed" pointerede hun og smilede, mens hun gik rundt. Hun gik stille hen til den bevidstløse tiger "hvor er hun dog smuk" hviskede hun og knælede ned foran hende "har du noget imod jeg rør hende" spurte hun blidt og så op på ham med varme øjne

hvis hun vågner, o bider dig, er det ikke min skyld. Og pas på hendes ben. Det er lige blevet syet.'' sagde han roligt, mens han tømte lommen i sine jeans for de småmønter han havde samlet.
Alexis var på længde med en fuldvoksen mand, med isblå øjne, skinnende hvid pels og kulsorte striber. Lige som Alexej havde kridhvid hud, kulsort hår og isblå øjne.
''hvordan drikker du din kaffe?'' spurgte han

Hun trak på skulderne "det gør mig nu ikke så meget" hviskede hun og lod blidt hånden glide ind i den bløde pels. Hånen gled rundt, dog kunne man tydeligt se respekten i hendes øjne, dette var et smukt væsen, som skulle behandlet med respekt. Hver enkel bevægelse var blid og kun ude på at være venlig "åh, med en smule sukker i" sagde hun og så op på ham endnu engang med blide øjne, før de vendte ned mod tigeren

han kom ned med koppen til hende efter et minuts tid.
''en teske sukker, til kære lille Doll'' smilede han roligt, og rakte hende koppen.
Den var sort, med hvide mønstre på. Noget af det han havde taget med sig, fra sit gamle hjem.
''Hun er smuk, er hun ikke?'' smilede han inden han strøg Alexis over panden.
Man kunne se det undskyldende blik han så på sin søster med. Det var hans skyld, at hun var endt sådan..