In the darkness.

Blair faldt sammen af nydelse, hun klemte hårdt sammen om madrassen, hvordan gjorde han det? Blair stønnede forførende, hun vidste slet ikke hvordan hun nogensinde kunne gengælde det. Blair lagde hovedet tilbage som hun altid gjorde når hun nød noget.

Han nød at mærke hvordan hun bare nød det han gjorde ved hende... Han var glad for at han kunne gøre det så hun nød det så meget som hun tilsyneladende gjorde det... han var glad for at se hvordan hun var nød til at holde fast i madrassen over hvor meget hun nød det...

Han stoppede tungen men gjorde fingrene vilde og lod to af dem glide ind, søgende for at finde det punkt han havde lært kvinder havde hvor de virkelig nød det...

Han legede med hende, mens han kyssede hende op af maven og kyssede hende gentagende gange på ved navlen og fortsatte så op til hendes hals hvor han kyssede og nappede hende... Hans nap var en smule hårdere end dem hun havde brugt på ham... Han undlod dog at bide hul selvom det var det han gerne selv ville have...

Blair vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv da han lod to finger glide op, hun bed sig hårdt, rigtig hårdt, i underlæben for at kunne holde det ud. Blair ville aldrig kunne gengælde det, men hun blev nød til at prøve, hun måtte gøre noget for at gøre ham lige så glad som hun var. Hun kunne mærke han ikke var helt blid når han bed hende, men det gjorde hende ikke noget.

Han lod fingrene lege videre... Han nød at gøre det, nød at smage på hende når han bed lidt i hende... Han kunne ikke se andet han havde lyst til lige nu end hende... Han elskede at gøre dette ved hende og derfor gjorde han det med glæde...

Han lod lidt tid efter fingrene glide ud igen, og vendte istedet tilbage til de stød han havde brugt tidligere... Han nød den del meget selv, og det kunne nok ses på ham, men han stoppede hurtigt stødende og rullede om igen så hun var øverst igen...

Blair var på et eller plan blevet udmattet, det tog hårdt på kræfterne at være så aktiv. Blair ville dog på ingen måde stoppe så længe han blev ved, han ville tilfredsstille ham. Hun holdte stadig godt fast i madrassen og måtte kæmpe meget for ikke skrige, hun ville kun ham, der var slet ikke andet hun begærede, det var kun ham.

Hvordan kunne man dog have lyst til noget så kraftigt som han havde lyst til hende...
Det var jo helt forkert specielt fordi han ikke burde men det gjorde han...
Efter at have vent dem rundt slappede han mere af igen og lod det nvære op til hende. Det eneste var at Han stadig pirrede hendes 'skød'...

Blair gjorde langsomme bevægelser med sin krop, hun håbede inderligt han ikke var en af de typer der bare fik hvad han ville, det var hun vant til, så hun var sikker på der ikke fandtes fyre der gik efter personligheden, de plejede altid lyve om det, og egentligt bare gjorde det for at få det de ville. Blair skubbede tankerne til siden og fokuserede på det de havde gang i. Hun ændrede ikke tempoet.

Han nød det selv omd et var forkert... Han nød det virkeligt og havde ikke lyst til at tage væk fra hende... Han havde bare lyst til hende og ikke kun på den seksuelle måde han havde lyst til hendes personlighed også... Han kunne mærke at nu når de var ved at have været i gang ret så længe var han ved at nå sin top hvor han ikke kunne mere... Han begyndte at spænden i kroppen for at holde det tilbage...

Blair øgede tempoet en kort tid, men hun kunne ikke det ikke ret længe. Blair ville blive ved indtil han ikke kunne mere, hun blev nød til det. Selvom hun var udmattet, hun kunne ikke længere. Blair sank farten igen, i håb om det havde hjulpet lidt.

Han kunne mærke hvordan han var nået sit toppunkt og simpelthen ikke kunne mere overhovedet... Han var ved at være færdig og de nåede slutningen hvilket kunne mærkes på ham da han spændte i hele kroppen... Hvilket ikke var svært at se med hans muskulatur og begefter slappede han bare af i hele kroppen, og lagde slapt på ryggen...

Blair kravlede ned på gulvet og mærkede det kolde gulv mod hendes ryg. Blair tog et af tæpperne og lagde det over sig og gav det andet til Sargonis. Hun var helt færdig, den følgende nat ville hun i hvert fald ikke have søvn besvær. Blair rodede i sit hår så hun kunne se lidt bedre ud, hun så ikke specielt godt ud.

Da hun lagde sig på gulvet, blev han en smule irriteret på hende, fordi hun skulle da ikke ligge sig væk fra ham på den måde... Han rækkede hev hende bare op på madrassen igen, og lagde en arm ind under hendes hoved... Mens han langsomt var ved at komme til sig selv igen eller han var sig selv... Men dyret var ved at synke tilbage igen...

"Du kan da ikke bare sådan ligge dig væk fra mig..."

Han smilede og holdt om hende...

Blair lagde sig tæt indtil ham, hun havde bare brug for noget koldt.

"Undskyld. Jeg havde bare brug for det kolde gulv."

Blair lagde en arm over ham og lå tæt ind til ham. Hun nød det.

Han lagde bare og lukkede let øjnene mens han begyndte at tænke... Hvilket nok var det dummeste han kunne have gjort overhovedet... Det var på ingen måde smart at tænke fordi så blev dyret skubbet væk og mennesket kom frem...

Han endte i en form for chok hvor han bare flåede sin arm til sig og rykkede sig væk fra hende... Satte sig op af væggen mens et par tåre trillede ned af hans kinder... Prøv at tænk at en 19 årig mand sad med tåre i øjnene efter den mest vidunderlige tid med en virkelig smuk pige...

"Fuck... Fuck... Fuck... nej nej nej nej..."

Han sad bare og gentog det igen og igen i en form for trance...

Blair lå helt afslappet, men før hun vidste af det var han væk. Hun pakkede sig ind i tæppet og gik hen til ham.

"Hvad, hvad er der galt?"

Hun kunne ikke lige se hvad der var sket, men det ville han forhåbentligt fortælle. Hun sad på hug foran ham, mens hun ventede på et svar, hun kunne slet ikke gennemskue det.

Han sad stadig i et seriøst chok over det der lige var sket... Og hadede sig selv for at have ført hende bag lyset... Selvom han ikke var sikker på om han faktisk havde gjort det fordi noget af ham kunne virkelig godt lide hende...

"Jeg... Jeg... et... Svin..."

Han sad bare og rystede mens der en gang imellem blev opbygget en tåre der gled ned over kinden på ham...

Blair tog fat i hans hånd. Han virkede helt chokeret, og det gjorde hende ked af det.

"Sargonis. Jeg ville ikke gøre det hvis jeg ikke havde lyst. Du har ikke gjort noget forkert."

Blair ville ikke have han havde det sådan, det gjorde hende underligt til mode.

Han mærkede hendes hånd og rev bare sin hånd til sig... Han ville ikke berøres af nogen lige nu... Fordi han ville alt for hurtigt kunne blive tiltrukket af hende igen...

Han trak vejret dybt for at tage sig sammen til at tale...

"Du ved ikke hvor forkert af mig det her var... Jeg har ført dig bag lyset og været utro..."

Hans tåre trillede hurtigere... Mens han bare kiggede på hende med bedene øjne hvorefter han fik fremstammet nogle ord...

"Vil du ikke dræbe mig?"

Blair var forberedt på at høre en eller anden forklaring man normalt hørte. Det kom bag på hende.. Utro.. Hun væmmes ved tanken om det. Blair rejste sig og gik ud på badeværelset og låste døren bag sig. Hun satte sig ned og lod hendes tåre falde. Hun kunne ikke tro det hun lige havde hørt, hvorfor havde hun ikke regnet den ud? En så sød og venlig mand som ham der var single, det kunne hun lige så godt glemme. Hun kunne ikke fatte at hun havde været den der var en utro. Hun havde selv stået i den anden kvindes sted, hvem hun så end var. Hun prøvede at tørre tårerene væk, men de blev ved med at komme.

Han kunne godt forstå hun bare gik, og så måtte han vel bare klare den anden del selv. Han måtte sørge for at dø selv... Han vidste jo også at hun havde en kniv hvis han ikke kunne finde sin egen...

Han fandt dog ret hurtigt sin egen kniv, og gjorde an til at skære sin pulsåre over... Det ville være for meget at tage hjem of forklare det nej så hellere dø...

Han skar med sin pulsåre i armen, og tænkte slet ikke på at hun skulle gøre mere end hvis han var et menneske... Blodet flød ud af hans arm mens han lagde sig på gulvet...

"Undskyld Blair... Undskyld Lyssa..."

Han besvimede efter at have sagt det rimeligt højt...

Blair kunne høre Sargonis undskylde, men det var hun ligeglad med. Alligevel kunne hun ikke nænne at han sad derude helt selv, selvfølgelig var det ikke okay det han havde gjort, men ingen fortjente at sidde helt selv. Hun låste døren op og gik ud.

"Sargonis,"

Mere sagde hun ikke før hun så blodpølen der lå omkring ham, det var efterhånden ret tit det var sket, på den korte tid. Hun sukkede opgivende, hvorfor gjorde han det altid, det var meget ubehageligt for hende. Hun hentede førstehjælpekassen og bandt hans arm stramt ind. Hun var stadig vred på ham, men hun ville ikke lade ham dø. Hun rykkede ham væk, hun fik med en masse skubben og puffen lagt ham op på madrassen. Igen gav hun sig til at tørre blodet op.

Han opdagede ikke hun rykkede på ham... Han lagde bare besvimet og lagde ikke mærke til noget som helst... Han vågnede først op igen noget senere da hun var færdig med at ordne blodpølen... Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre eller sige når han vågnede... Han forventede at blive smidt ud af hende, og forstod hende godt men han havde ikke lyst til at gå imens hun var sur på ham over det han havde gjort...

"Hvorfor er jeg ikke død?"

Fik han fremstammet mens han vågnede op...

Blair kæmpede med at få det meste af pletten væk, hun reagerede ikke på at han vågnede, hun havde mest af alt lyst til at råbe og skrige af ham. Men hun ville måske komme med en spydig kommentar.

"Der er nogle der har et hjerte."

Hendes stemme var langt fra venlig, hvilket også ville være mærkelig i den sammenhæng. Blair gik ud med kluden og smed den i vasken.

Han forstod godt hvorfor hun sagde som hun gjorde... Han var et hjerteløst monster ellers ville han aldrig have gjort som han gjorde og han fortjente at dø... Der var ikke andet der ville være korrekt...

"Jeg ved det... Jeg burde ikke leve efter hvad jeg har gjort..."

Han satte sig op igen, og kæmpede med at holde tåre tilbage... De skulle ikke vise sig igen, så de blev holdt væk... Han hadede sig selv mere end nogensinde før...

Blair kunne have ladet ham ligge, men hun havde stadig følt noget, så det var ikke underligt hun havde gjort det.

"Lad nu vær med at sige sådan. Alle laver fejl, det betyder ikke at du fortjener at dø. Du har en kæreste. Hvordan tror du hun ville reagere hvis hun fandt ud af, du havde begået selvmord?"

Blair var ikke tryg ved at sige ordet kæreste. Hun havde aldrig snakket om kærester lige efter hun havde været sammen med en, ikke om en anden pige i hvert fald. Hun havde også nogle skjulte følelser for ham, så det var ikke sjovt.