You are not my brother.. Stay away or i kill you Christopher!

V: Gråt og meget regn.
T: Aften.
O: Hård regn der angriber dit ansigt, så man må dække det og en halv strid vind, der driller en ved at snurre rundt om ens krog og fryse en.

Han luntede igennem gågaden, fast forsat på at nå hen til sin bror Christian inden regnen skulle vælte ham omkuld. Aldrig havde han oplevet sådan et vejr, og hvis han havde, var han nok gået i ly og ventet til at det var drevet over. Men, den gik så ikke denne her gang, nu blev han nød til at gå ud i det for at nå hen til Christian. De havde mødtes meget her på det sidste og Jacob havde helt glemt at Christopher kunne miste livet hvert øjeblik det skulle være, måske var han blevet blændet af den lykke der omringede ham når han var sammen med ham. Christian havde endda mødt lille Josh og de så ud til at klare den sammen også, præcis som ham og Christian. Men, i dag var Josh blevet hjemme, så han ikke skulle ud i dette vejr og han regnede med at det var okay med den lille spirvip.. Regnen piskede og piskede, hånede Jacob, men han lod sig ikke håne og fortsatte igennem den, med hætten stramt om sit hoved. Der var ikke lang vej igen, inden længe ville han møde Christian igen og komme ind et sted hvor der var tørt og hvor man ikke skulle føle sig mobbet af regnen. Men, bedst som han troede at han var ved at være der, kom der en ny forhindring efter ham. Lugten af vampyr hang i luften og til at starte med, gættede han på Christian eller Caroline, men det var ingen af dem, det kunne han fornemme. Inden længe stod en skikkelse foran ham, men han måtte knibe øjnene sammen, for at kunne se hvem det var... Han lignede Christian, men der var noget over ham, som sagde at det ikke var ham og Jacob valgte at lytte til det..
"Hvem er du?" hans stemme lød ru og hæs i vinden der blæste omkring ham og regndråberne der ramte jorden.

Påklædning: Slidt T-shirt, læder jakke, sorte bukser samt sko
John: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

"Tænk han ikke har andet tøj end dette" brummede han og smed det ene tøj hen af gulvet efter det andet. Siden han var kommet til byen, havde myrdet Christian, havde han taget bolig i hans hjem og derved også taget sig af alt hans kære tøj, dog var det hele noget der virkelig kunne bruge et godt råd "jamen...der er ingen der siger at de skal gå i det herre" lød det svagt fra John, en ny vampyr han for nyligt havde forvandlet, kun for at få sig endnu en slave, før han sendte bud efter alle de andre.
Selvom han var stærk, så var de godt arbejdskraft og derved også nogen som kunne lave små jobs for ham, få gange var de også gode til at hente mad.
Han rente rundt iført et håndklæde, mens John stod henne i hjørnet, med armene over kors "hvem helvede ringede dem op, hvad med at gøre dem selv lidt nytte og finde på et eller andet at lave" snerrede han og vidste tænder og hurtigt efter forsvandt John og han fik tøj på.
Efter lidt tid forlod han huset, dog med John lige i hælende, den dreng tog virkelig ordende slave og herre alvorligt, men da han opfangede lugten af dæmon og fulgte den "mhh...de må være Jacob, godt endelig at møde dem" han lagde hænderne mod hinanden, dog lavede han først et tegn mod John der var mere end klar på at skulle springe på Jacob, men efter ordre fra hans herre stod han stille i mørket og så på Jacob med de kolde tomme brune øjne.
Christopher smilede som altid og mindede om en sand lille engel, selv hans stemme var som en engel blid og med en ekstra smøre. Dog var der noget forkert over ham, alt for perfekt.

Perfekt.. Alt for perfekt og det at han lignede Christian forvirrede Jacob, men han nægtede at lade sig narre. Egentlig havde han regnet med at en som Christopher ville have forsøgt at narre ham, ved at lade ham tro at han var Christian, men der kunne han allerede se at han havde taget fejl. Christopher prøvede at virke flink, men Jacob havde ikke glemt sin brors ord, det ville han aldrig gøre! Christian var den han stolede på, så kunne Christopher godt forsvinde langt væk, hvis han troede at han kunne få Jacob til at tro på ham. De ord der var blevet lagt for øre omkring Christopher, huskede Jacob, han huskede at han troede at han ville kunne klare denne vampyr, men at Christian havde kaldt det for en umulighed. Den vampyr der stod foran ham var stærk, men det betød ikke at Jacob ville give op, selv hvis han skulle.. dø i forsøget, så ville han ikke give op. Christopher skulle ikke have lov til at dræbe Christian og tanken om at det allerede kunne have været sket, fik det til at brænde inde i Jacob og han kunne mærke hvordan den kolde side af ham ville frem, og hævne sin brors sjæl..
"Gid jeg kunne sige i lige måde," vrissede han og kiggede vredt på Christopher. "Hvor er Christian? Det er ham jeg er kommet for at møde,"

Han hævede øjenbrynet og gik tættere på ham "aha" sagde han stille, lagde hoved på skrå og rynkede brynet ganske let, dog rettede alle rynkerne sig ud, da han udtalte Christians navn "så det er altså ham det hele gælder om, Christian som jeg kender ham, var syg..han ville manipulere med alle bare for en smule mad....har de ikke bemærket hans humørsvingninger, de mange forsvindinger?" Spurte han stille, han var ekstremt god til at snakke og kunne tit bilde folk det dummeste ind, dog uden rigtig at det var til at se på ham at det var løgne. Han smilede tomt "men hvor den kære Christopher er...ved jeg ikke, men jo jeg har ganske vidst mødt ham for ganske få dage siden" indrømmede han med et hævede øjenbryn og et ulæseligt blik