why wont you go away, when im angry??? ( Mie )

det er en kølig eftermiddag, da er dog fri for skyer, og tørt, men dog køligt.

Han luntede igennem skoven i sin 1300 kilo tunge bjørne form, imens han væltede træer og brummede gnavent for sig selv, han var igen blevet vred og stukket af, men han tog sig ikke rigtigt af det, han ville bare finde noget og spise så han kunne få ro i sit tempramangs fulde hoved, så han trampede over til en å og begyndte at vente på en fisk han kunne slå op af vandet, da noget fangede han's opmærksomhed.

Han stod stille og så på den fremmede lille pige og den lille hund, imens han overvejede at angribe, men han kunne se at hun rystede af frygt, og hunden bare ville forsvare hende, så han stod stille i nogle minutter og nedstirrede dem, han trampede så over så han tårnede sig over dem, han forvandlede sig så foran dem, så han's 235 høje 240 kilo tunge muskel krop kom frem, han holdte sig dog mellem benene da han er nøgen, ( og den ting hader jeg at jeg ikke kan have tøj på igen xD ), han rødmede svagt og, knurrede aggrasivt tilbage af hunden og brummede ''hvorfor gør din hund af mig?..'' han lød ikke særlig venlig da han er i sit dårlige lune, men han så ikke ud til at ville skade hende eller hunden.

Mie spå den kæmpe store bjørn blive til en ung fuld voksen mand, hun så hurtig væk fra ham da hun opdagde at manden stod nøgen foran hende, hun så på hunden som havde stoppede med at knurrede den havde gået hen til hende så hun kunne putte sig ind til ham, Mie svarede han hurtig og stille, "Det min bror han vil vare hjæpe mig" Hun tog sin taske af som hun havde på ryggen, hun ledte efter noget tøj til manden med det eneste hun sådan fandt var et stort tæppe som hun bruger til at varme sig med, "Har du kan måske bruge det er tæppe til noget" Hun så stadig ikke på ham, men Bulle kiggede på ham for at holde øjne med ham han snakkede til Mie som kun hun kunne høre, *Mie pas på hvad du gør jeg stoler ikke på denne mand*

Han stod lidt og nedstirrede den lille pige imens han lagde sine tungt bygget muskel arme over hinanden og overvejede hvad han skulle sige, så han knurrede bare for sig selv og svarede bare ''ja så, så du er en Santuine?''han lød stadig pænt sur, dog lidt mere venlig, dog ikke meget.
han så da hun tog sin taske af ryggen og ledte efter noget, og han så hvor tæppet, rynkede han bare panden, han tog bare imod det og viklede det om livet så han's mandom var dækket, dog nikkede han til tak, han lagde så mærke til at hunden kiggede på ham og han stirrede bare tilbage.

Han så bare på hende ''tja det skal da vel osse være plads til'' han så vagtsomt på hende imens han satte sig ned, og opdagede hun så på ham, så han vendte sit blik imod hende og brummede bare og kiggede så udover vandet efter en fisk eller noget, men da han kunne fornemme hun stadig var der, og tydligevis var bange, han vendte sig om imod hende igen og undrede sig over hvor bange hun lød og han brummede ''hva er du bange for? det jo ikke fordi jeg æder dig.. og da er ikke meget sjov i at skade en som dig, og det rager ikke dig hvorfor jeg er vred'' han lød ikke spor venlig da han ikke brød sig om en vildt fremmede sprugte ind til han's vrede.