Caroline - Gennemblødt til de tomme knogler.

Dag: Mandag
Dato:irl
Vejr: Det regner og blæser så i rendestenen er der masser af vand der løber hen af gadens sten.
Årstid: Sommer
Sted: Lige foran kroen det ville svin
Omgivelser: masser og masser af vand der kommer ned fra himlen, gaden er stortset tom da alle har pakket tingene sammen, inde fra kroen er der god musik og latter.


"Larmore du kan ikke komme der ind hvis ikke du opføre dig som en ordenlig lyskugle og gemmer dig i min lomme!" lød en stemme som kom fra Zerion. En Electrisk blå lyskugle svævede roligt foran den mandlige dæmon som så ud til at være godt gennemblødt af alt regnvandet. Det var nu også begyndt at lyne og tordne ude i horisonten og buller og brav kunne tydeligt høres. Lyskuglen begyndte at hoppe hurtigt op og ned i luften, og begyndte at gnister svagt. "Jeg er så ligeglad med at det ikke er sjovt... Hvis du bliver hidsig så skal jeg rette op på det fordi du er min dame...." Lyskuglen begyndte at blive mere hvid end blå og hoppe endnu hurtigere op og ned. Zerion stod med et neutralt ansigt og så på hvordan lyskuglen skavede sig. Til sidst blev den grøn og stoppede med at hoppe. "Er du så færdig?" lød det irretabelt fra Zerion som var gennemblødt helt ind til de tomme knogler. Lyskuglen lavede 2 små gnister hvorefter Zerion løftede sit jakke lidt ud og den så forsvandt ind i trøjen

Caroline sad inde i krostuen, der var glade mennesker og rart at sidde inde når det regnede så voldsomt udenfor. Caroline havde en drink som hun drak små slurke af på skift, kroens glæde gjorde hende glad. Men der var stadigvæk folk som var bange for hende efter hun var gået amok imod en anden dæmon for nogle uger siden. Caroline havde dræbt et par stykke offenligtg, men var faktisk ligeglad. Hun havde ikke rigtig nogle tilbage at tænke på, så det betød intet at nogle måtte lade deres liv. For når Caroline blev pissed så endte det i blodbad, men Caroline var helt rolig ligenu. Til hun så nogle lys skær udenfor, hun rejste sig fra sit bord for at gå nærmere vinduerne, hun endte dog med at gå ud i regnvejret for at se hvad der forgik. Men regnen var virkelig tung, hendes sandfarvede kjole var hurtigere gennemblødt end forventet og sad helt tæt til hendes krop, hendes hår klaskede sig ind imod hendes hovede. Hun gik dog målrettet fremad, nysgerrig for hvad der skete. Men regnen slørrede hendes blik lidt, og asfalten var blevet en anelse glat hvis man ikke passede ordenligt på. Caroline kom enlig frem og blinkede et par gange.

Larmore var allerede inden under Zerions trøje og lyset skjultes. Nok mest fordi Larmore også havde dæmpet sin aktivitet. Zerion havde godt hørt at nogen var kommet imod ham, men havde forventet at person ville gå forbi ham, så i det samme at den Gennemblødte Caroline var stoppet op, vendte Zerion sig hastigt go gik direkte ind i den gennemblødte vampyr. Der lød nærmest et klask da deres kroppe mødtes og deres tøj svagt havde klistret sig samemn. Han bakkede lidt forbavset tilbage over sin egen uforsigtighed. Normalt var væsner som ham hurtigere og elegante. Men Regnen havde gjort ham lidt ustabil på dette punkt. Han spærrede øjene op fordi han var blevet forskrækket og så nu hvem der egenligt havde stået lige bag ham. En unge kvinde? Duften havde han allerede fået af hende, hun var vampyr. HUn ville nok havde kunne mærket et lille stød da de havde rørt hinanden, dog regnede han ikke med at det ville gøre ondt eller skade hende da hun jo var en vampyr. Et nattens smukke barn.

Caroline hørte et klask da han gik ind i hende, hun gik et lille chok. Mest over det små gnister der kom da de rame ind i hinanden. Caroline kiggede op på ham, hun vidste ikke om han ville være hendes venne eller fjende, hun kiggede derfor bare. Man kunne tro hun var en lille uskyldig tøs som ikke kunne forsvarer sig selv, men hvis nogle troede det. Så ville tiden vise at de tog virkelig fejl. Caroline kiggede på Zerion, hun vidste ikke hvad der ville ske nu. Der var vist en form for kamp, ellers havde der været. Caroline forstod ikke helt hvad det var som hun stod i ligenu, og om det ville have nogle konsekvenser senere hen på dagen? Hun anede intet, men vidste at hun var stærk nok til at klare sig igennem resten af dagen. Hun var vampyros, rettere sagt en vampyr med en opgradering. Hun var stærkere, hurtigere og der var andre fordele også. Caroline nød hendes styrke selvom den af og til kunne komme ud af kontrol..
"Hvad forgår der herude?" Spurgte hun helt uskyldigt og kiggede op på Zerion helt stille og roligt. Regnen formindskede alle lyde, derfor havde hun talt sådan at hun vidste han hørte hende.

Larmore fløj op i det samme og cirklede 2-3 gange op over hovederne på Zerion og Caroline. Zerion så nu op på hende og rakte så en hånd op for at gribe hende i luften. "Rolig nu, rolig" sagde han da han havde fanget hende og trukket hende ned til sig. Hans øjne var elektriske blå lige nu. Han så fra Larmore og op på CAroline da hun spurgte om hvad der forgik herude. "Hey det må du undskylde" sagde han og trak sin hånd op til sin skulder så Larmore kunne sidde på skulderen. Hun elskede vand i forhold til Zerion som kun elskede det nogle gange.  Han kiggede nu først  såkaldt alvorligt da han undskylede, hvorefter et skævt smil kom frem å hans ansigt. "Hun har bare ikke lyst til at tage sig sammen lige nu..." sagde han med en stemme der hentydede til at han var blevet lidt irreteret før. Larmore blev nu mørkelilla da han havde snørret af hende, og hun slog en enkelt gnist som et svar på hans dumme kommentar. Dog lagde Zerion ikke mærke til gnisten lige nu. "Er du okay?" sagde han som en pæn gestus til at han faktisk ville være opmærksom på at han havde lavet fejlen ved at ikke opmærksom på om der var nogen bag ham.

Caroline var ikke helt sikker på hvad der enlig forgik, måske var hun bare ikke ordenligt vågen.
"Du behøver ikke at undskylde." Svarede hun med et skævt smil og hørte nøje efter. Caroline nikkede til hans spørgsmål omkring om hun var okay.
"Ja jeg har det fint." Var det en lynkugle som skiftede farve, som om den var levende. Men det var elektrisitet vel på deres egen måde, nye evner var altid spændende at se. OG hun havde aldrig set en evne som denne her før, måske havde hun. Men der var mange måder at bruge evner på, alle havde en unik måde.
"Navnet er Caroline, jeg var bare nysgerrig for at se hvad der forgik."