Sunday morning - Larissa

Torden og lyns kontante magtkamp styret den mørke natte himle. De bulerdene lyde som tusinde efterladte børns skrig, og regnen faldt som tårene fra hulkene mødre der i hjerte sorg lagde deres kære i jorden. Kirkens sjælsomme stilhed afsløret den stilestående bevidsthed og sinds fredlige stemning, men som det milde mælkekarton ydre kan skjule sur såselv som frisk mælk, var der under den idylliske overflade luret de grufulde sandheder og personligheder der suget på kirkens uskyldige overflade, som parasitter der suger på livet af deres vært, og mætter sig i den frygtelige lidelse, og utryghed, som bliver skabt af den tilstedeværelse. Dog var det sjældent, for ikke at sige utænkeligt at disse levende mareridt, disse grusomvækkende historier om smerte og ondskab skulle finde sin rod i noget så helligt og velsignet som det indre af en kirke, beskyttede af gamle overtro, og en magisk gammel usynlig mand i himlen, har kun sjældent uhyggeligheder fundet nosserne til at banke på kirkens porte, for tit og ofte fandes der intet hjerte så korrumperet og fordærvet at de vil kunne bringe vanære til de hellige symboler og endeløse symbol på fred og harmoni.
Oppe ved alteret, sad en skikkelse af en mand på sine knæ iført en stor sort kutte, dækkede det samme som en munke robe, men den sad mere løst, og stoffets mange lag blæsede med selv vindens mildeste gunst, men indenunder det ydre lag var der et ekstra lag stof, så man ikke kunne se indenunder når stoffet fløj fra side til side med bevægelserne af personen, eller vinden. der var et tyve centimeter ekstra lag stof bagved ved fod enden, så det lignet det fine og løse stof blive trukket hen af jorden når personen gik. De creepy kostume kunne nemt ligne noget i stil med manden med leen, der havde forlagt sin le og ikke kunne finde den. Manden havde sine hænder foldet i bøn foran det enorme alter, hans hænder var dækkede i elegant kerne læder handsker, og om ringefingeren på højre hånd sad der en tyg ring på de maskulint udsende hænder, ringen havde et kranium på af sølv. Mandens ånde var så tung og solid man ikke bare kunne høre de kraftige lunger, men se røg forlade det sorte hul i den hætte han havde på, der virkede som em bundløs afgrund, mystisk, skummel, og hvis man stirret ind i uigennemtrængelige mørke ville det føltes som stirret det tilbage på en, ikke bare de skjulte øjne deri, men selve mørket invaderet ens sjæl som riddere stormet en slot. Mandens ben og krop kunne man ikke se, man medmindre han havde syet puder fast til sine arme, havde han en muskuløs figur.
Sterinlysene var lige var lige ved at komme til rette i deres rytme, da den kutteklædte skabning rejste sig op, og som kaos kunne komme i en folkemængde efter en selvmordsbombe, kunne man se lysene flakke fra side til side, og holde kæmpede ihærdigt for at holde sig selv i live, som om Lucifer selv stod hævet over dem med pisken i hånden. Men det var ikke det skete som skete, da den store dæmon havde sat sig fra knæene til sin fulde højde, og kom på højde med den hvide marmors statue af jomfrue maria, kom en flydende rød væske kørene ned af statuens øjenene, og dråbe for dråbe faldt lydløst ned mod det kolde og hårde kirkegulv. Lyssekronerne i loftet begyndte at lave små rasle lyde som svang små djævle rundt i dem, og man kunne høre hvordan de store og solide kirkedøre begyndte at knage som døren i et gammelt skur, men lyden var så gennemborende at den gav genlyd i hele kirken. man kunne for små sekunder se det farvestålende glass med gamle histoier og fortællinger i dem bevæge sig og forme skræmmende forstillinger af uhyggelige episoder, som isetdetfor Jesus barnets mor holdte Jesus i armene, sparkede hun til det lille spædbarn der lå hulkene på jorden. Og mange andre forskellige glass afbilledeinger, men mens folk stod lammet i en blanding af forundring, og chok, kunne man høre de store kirkedøre blive slået i af to store mænd, begge med overarme så store som et menneske lår, og med bryst så stift og hårdt som flintesten, mændene var iført helt normalt tøj, men havde nogen helt røde øjne uden pupiller, som havde helved spyttede dem ud igen. Manden med den sorte kutte talte nu.. med en stemme så dæmonisk, så grufuld, så opsigtvækkende, så sadistisk, at selv Lucifer ville kravle hen og søge tryghed ved sin mors bryst, ved lyden af det hæse og dybe tonelege. "Gud er ikke hjemme idag"

noget tid før manden gik ene i kirken, ja før det var begyndt at regn have en overhørt dem snakke om dæmoner de skulle finde, sådan have det lyt i ørerne på hende der lyttede til dem, hun have ikke været i byen længen og slap ikke mændene af syne, en rød kappe dækkede hende næsten, man kunne dog se lidt af hendes hår der stak ud i den ene side af hætten, hendes kappe som var lukket om hende skjulte ikke hendes former som kvinde. Det begyndet stille at regne og mændene begyndt at gå, det var hendes eneste spor til de andre af hendes egen art selv om hun måske godt kunne finde dem hvis hun lede selv og længe nok, hun gik bagefter dem uden at de lage mærke til hende. Hun stoppede med at følge dem da de gik ene på kirkegården, regne var blevet voldsom og det lynede og tordnede, hun så mørket der lå over kirken og de lysglimt der kom fik den ikke til at se pænere ud, hun tog i loven som knirkede da hun åbnede den og gik med langsom skridt ind af den, hun viste ikke hvad der ventede hende eller hvad der ville ske, men det var hun heller ikke bange for. Med et satte hun sig på hug, en stemme talte ene fra kirken, den var ikke just rar at høre på hun så sig om og der efter mod kirke tornet hvor en gruppe kraver lettede af bare angst for stemme der talte. Hun rejste sig efter stemmen var væk, den have fået hende til at være mere forsigtig, men skramt hende have den ikke, hun forsatte ind i kirken og stoppede i døren før hun gik ind, uden at tænke på de to mænd og hvad de ville der enden. Hun gik op på siden af de to mænd der så noget skramte ud i hovederne, hun smilte under sin egen hætte over deres ansigter, hun blev stående selv om hun ikke have noget med dem at gøre." Så er det hvis godt at vi alle ikke har bruge for ham lige nu." sagde hun tydligt mens hun så på manden med kutten på.