I could use some help please

Tid
Klokken er godt over seks-syv stykker om morgnen
Sted
Et eller andet sted i Ashen wood forrest
Omgivelser
Der er utrolig stille, ikke et eneste dyr at se, man kan kun se hende også noget blod, derudover er hun dækket af snavs og der ligger døde dyr omkring hende
Vejr
Solen er ligeså langsomt ved at stå op, hvilket vil sige den endnu ikke har haft tid til at varme jorden, så der er nu en smule vådt og koldt omkring i skoven
Påklædning
Hun er nøgen, dækket af jord, mudder, regn og noget blod

Efter en travl nat, lå skoven nu helt stille. Hvor der normalt var store edderkopper der hærgede, var nu helt tomt. Der var ikke så meget som et eneste dyr at ane i den ellers store skov, med de interessante træer. Dog kunne man vel også sige at de store dyr, havde en grund til at agere så bange, for godt vel klokken et om natten, gled et monster igennem skoven. Det havde ikke rigtig været til at se helt præcis hvad det var, men hvad det lignede var mest af alt en smuk kvinde, med slanger i stedet for hår, derudover var hendes hud dækket af en form for skæl, alt i mens hun fra hoften og ned af mest af alt var noget der lignede en stor slange hale. Med en nådesløshed der kun tilhørte et dyr, havde hun hærget et godt stykke af skoven og i den grad ikke efterladt noget til at leve på sin vej.
Dog nu i sit sted lå en smuk kvinde, på trods af alt den snavs, og den udtørret regn der havde dækket hende, bar hun stadig en utrolig skønhed, som kun et overnaturligt væsen ville kunne bære. Hun lå helt ubevægeligt, på ryggen med brystet i vejret, alt i mens hun var bøjet ved hofterne, således de lå på siden, mens resten af hende lå på ryggen. På trods af de ting der var hændt i løbet af natten, lå hun og sov overraskende godt, hvilket ikke var en ting hun som regel gjorde.

Som tiden gik, stod solen mere og mere op, og lyset kom også frem. Der lød et støn fra den unge kvinde, der missede med øjnene, før hun åbnede den, kun for så at blive mødt af en udsigt hun i den grad ikke havde set komme. Ofte når hun forvandlede sig, så var det ligesom hos varulvene, dog havde hun en smule erindringer om hvad der skete, det var bare ikke så tit hun kunne kontrollere sig selv, når først forvandlingen var trådt ind. Hun satte sig stille op, og hun pev næsten i smerte, da hun følte en flænge der gled ned over hendes arm. Hun så sig nysgerrigt omkring, blot for at skabe sig et indblik i hvad pokker hun havde lavet. Det var jo ikke altid hun helt præcis kunne huske hvad der var sket, derimod kom det tilbage med tiden i små dele.
Hun tog sig til hovedet, og så ned af sin egen krop, der nu mere eller mindre var fuldkommen afdækket af hvad der lignede tøj. Hun kunne mærke hvordan kulden havde trukket sig ind på hende, dog i dette sekund var det ikke hvad hendes opmærksomhed var rettet imod. Nej den var mere rettet mod hvordan træerne omkring hende var totalt ødelagte, og de lig der lå omkring hende, der i den grad ikke var menneskeligt. Alt dette tydede på at der nok havde været kamp og hun nok havde fået dræbt sig et par store edderkopper eller to. Hun førte langsomt hånden op mod sin læbe, hvor smagen af blod mødte hende. Hun lagde hurtigt armene om sig selv, da den store kulde endelig syntes at havde ramt hende. Hun trak vejret ud igennem et par spændte kæber, alt i mens hun forsøgte sig med at finde frem til en måde, hvorpå hun kunne komme hjem igen, uden at skræmme hele byen. Dog syntes hun ikke at kunne komme på noget, hun var derimod fuldkommen tom for ideer af nogen slags ”hallo er der nogen” kaldte hun med en blød, men dog også hæs stemme, som de blå øjne kastede sig frem og tilbage mellem de mange ødelagte træer. Hun kunne virkelig ikke slippe følelsen af ikke at være alene, det var som om der var en lige i nærheden, men hun kunne blot ikke se vedkommende. Og som tingene så ud nu, var hun i den grad svag og havde mere end bare brug for energi.

Hun skulle netop til at rejse sig op, eller mere forsøge sig på det da en kaldende stemme nåede hende. Så havde hun vel ikke taget fejl, da følelsen af hun ikke var helt alene nåede ind på hende. Hun så rundt, blot desperat efter at få den hjælp hun behøvede. Det var ikke så meget det, at synet af hende sidde der i skovbundet, dækket af mudder, regn og blod, men det var nu også det med at hun rent faktisk var nøgen. Hun havde ikke vidst sin krop for nogle i rigtigt rigtig lang tid, og det havde hun det nu også fint med. Det havde været imod reglerne at vise sig nøgen over for nogen af det andet køn.
Da en ung mand med et brød frem i den lysning hun sad i, fik hun sat sig blot en smule bedre, så hun ikke just vidste det hele frem for ham, derudover blev den ene hånd lagt hen over hendes bryst. Hun holde sig oppe ved hjælp af den frie hånd, som de blev våd og kold af at være presset mod den kolde jord. Det tog hende lidt tid, nok snarer da han med et bandede, før hun rettede et par klarer blå øjne direkte op mod ham. Hun rynkede brynet og lod blikket glide ned over ham, som om hun fandt frem til at hvad hun så måske ikke var direkte slemt. Hvis man tænkte på hendes situation, så var hendes udsigt nu ikke så slem mere, som den havde været for knap et par minutter siden.

Hun ville normalt havde klukket, eller blot grint ved synet af manden, der i den grad ikke så helt ud til at være helt behagelig til mode. Dog var hverken tiden eller situationen til at der skulle grines. Dette var jo et menneske, også vidt hun huskede, så skulle de ikke have den slags af vide, derimod skulle de blive ladt i troen om alt var perfekt. Selvom hun igennem sine mange år, havde stødt på mennesker der rendt faktisk kendte en hel del til de overnaturlige væsner der hærgede byerne.
Hun blev mere eller mindre smidt ud af sine tanker, da han med et igen snakkede til hende. Det var først der hun rigtig opdagede at han rent faktisk bevægede sig mod hende. Først der kom frygten op, for hun var i den grad svag og ville næppe kunne kæmpe ham af sig, hvis han nu besluttede sig for at ville have en smagsprøve fra hendes krop. Hun krøb per automatik en smule væk fra ham, og stammede grebet om sig selv, i et forsøg på blot at dække sig mere af, hvilket dog i den grad ikke gik helt nemt til sig.

Hun rynkede brynet, men betragtede ham igen nærmere. Han så ikke ud til at have nogle intentioner om at skade hende, faktisk virkede det som om han hellere ville se hende direkte ind i øjnene, end lade blikket glide ned over hendes krop. Blot dette fik hende til at slappe bare en smule mere af. Hun rystede på hovedet, som for at svarer på hans tidligere spørgsmål ”nej, jeg har virkelig ingen ide om hvordan jeg er endt her” hun bed sig i læben og så overraskende bange for ham. Hun havde når hun forvandlede sig, netop fordi hun havde som regel ingen kontrol over hvad hun lavede. Det var en sjældenhed hun rent faktisk havde nogen som helst ide om hvad pokker der skete når hun først havde forvandlet sig til sit monster. Selvom hun i sig selv ikke var et monster, så var hun blevet kaldt det længe nok, til rent faktisk selv at begynde at tro på det.
Igennem hele hendes liv, havde folk kaldt hende monster på alle tidspunker, så det var svært ikke at begynde at tro på hvad de sagde om hende, netop fordi det var så normalt at blive kaldt det. Hun så virkelig lille ud, som hun sad der fuldkommen forsvarsløs og nøgen. Normalt ville hun havde været en hel del mere aggressiv, men som tingene så ud nu, kunne hun i den grad godt bruge en hel del hjælp og nok også fra denne fremmede mands side. Hun så ned, som om det var direkte underligt for hende at spørge om hjælp fra denne fremmede, men så igen…det var det ”de kunne vel ikke hjælpe mig” spurgte hun og vendte igen blikket op mod ham. Hun havde både brug for hjælp til at komme op og stå, men også en eller anden form for påklædning for nødvendig, for hun kunne i den grad ikke rende rundt nøgen. Hvad ville folk ikke sige om hende, hvis de så hende komme gående nøgen? Hun så bedende på ham, hvilket nok var en første gang hun nogensinde havde gjort det, hun var ikke just kendt som en der fandt sig selv tigge eller bede om hjælp. Dog skulle en gang være den første for alting og dette var blot denne gang.