Shopping¤Privat

Påklædning: Store sorte militærbukser. Militærstøvler. Og en tanktop.

Ikke langt derfra stod en mand og diskuterede over en pose æbler. Det var ved at gå rimelig højt. Manden og købmanden nærmest råbte. Før manden var flappet og klappede købmanden sådan en på kinden. Så købmanden blev bange. Og bukkede under for hans tilbud. Og roligt tog manden og stak hånden ned i bukserne på de store militærbukser han havde på. Og fandt en enkel pengeseddel frem. Og stak købmanden den. Det var langt under hvad æblerne sikkert havde kostet. Men sådan var det med disse sælgere. Nogle gange skulle de bare lige have et slag. Og så kom de til fornuft. Langsomt begyndte manden at gå med den gennemsigtige pose æbler. Røde æbler selvfølgelig. Da han så roligt gik forbi nogle som diskuterede om nogle jordbær. Et svagt grin kom frem. Og roligt gik han hen ved siden af hende. Han kendte kvinden som solgte jordbærene. De havde diskuteret her i sidste uge. "hej smukke. Skal vi nu begynde igen." Kvinden begyndte hurtigt at ryste på hovedet voldsomt. Reilly tog roligt en seddel mere op fra lommen. Som han roligt rakte handleren. Og som hun tog imod. Roligt vendte han sig mod kvinden. Og rakte hende roligt hendes jordbær. "Den er på min regning." Sagde han smilende mens han roligt på hende. Så hendes aura. *Et menneske? Det her bliver for nemt* tænkte han kort med et ondt grin.

* Typisk.. skal jeg virkelig til at gi overpris for disse jordbær? *. Hun rodet kort i sin lomme, mens nogen begyndte at råbe i baggrunden, eller det lød i hvert fald som råb, men det havde Pandora dog slet ikke tid til at tag sig af, eftersom hun snart ville bukke under og give kvinden hendes skide penge. Hun skulle til at række ned i sin bh´s side, efter flere af hendes penge, som hun dog helst ikke ville ha været af med, men det kom hun dog heller ikke, fordi inden hun nåede at tag om en krøllet seddel, kom der pludselig en høj, muskuløs bygget, mørkets prins ind over hende og betalte. Hun følte kort at hun tabte kæbe samt mæle, i det hun slet ikke vidste hvad hun skulle sige eller gør. Hun så lettere overrasket, ja måske en smule chokeret på denne fyr, i det han havde betalt for hende.

Hun tog forsigtigt fat i bakken med jordbær, hvorefter hun så taknemmeligt op mod fyren. " T-tak ". Hun følte kort at hun skulle sige nej tak, at hun skulle give ham pengene tilbage, men så igen.. hun var alt for starstruckt. Hun mærkede en varme så småt boble inde i hende, eftersom dette var første gang hun nogensinde havde snakket med en fremmed siden hun flyttede til byen. " vent!, øhm.. er der noget jeg kan gør til gengæld.. siden de var så venlig at betale ". Hun så tøvende på fyren. Hun havde ikke lyst til at miste ham ud af syne. Hans øjne.. der skar sig igennem ens sjæl. Smukke brune øjne. Han var totalt hendes type, vis hun altså havde en, fordi det var første gang hun nogensinde havde mødt en som der egenlig kunne fange hendes glimt.

Hun smilede en lille smule. Vis man kunne beskrive Pandora, så var hun skam en venlig og uskyldig sjæl, dog var hun også vild og utemmelig, som en tiger.. blid til tider.. men forevigt vild. Hun betragtede hans mange piercinger og hun kunne lide hvad hun så. Hun følte sig glad, tilpas og det eneste der manglede.. var at han var musiker.. hun ville elske at høre hans stemme synge, eller blot nynne for den sags skyld. Hun gav et lille smil fra sig igen og sagde " Mit navn er forresten Pandora ". Hun lagde mærke til hans tunge piercing, i det han snakkede. Hun mærkede sit blod stige hende til hovedet, i det en rødmen kom frem i hendes kinder. * Omg!.. han har en tunge piercing, sweeeeeeeet! *. Hun følte sig som en fjalet skolepige, der ikke anede hvad hun skulle sige.. andet end at stå ansigt til ansigt med denne gentleman, der dog klædte sig som en badboy, hvilket hun helt klart kunne lide.

Han smilede roligt mens han fortsat så på hende. Og nikkede roligt til hende. Efter hendes tak. Før han stort set var begyndt at gå. Før hun sagde han skulle vente. Han stoppede roligt op og vendte roligt blikket imod hende blidt. Med et roligt smil. Han så på hende roligt med et svagt smil. Så hun ville lege?. Det lyder godt. På den måde kunne han anskaffe sig endnu en slave. Genialt. Og endda et menneske. Hun var svag. Nem at knække. Nem at gøre lydig. Langsomt vendte han sig helt imod hende smilende. Og så på hende tænkende. "Ja der er noget." Inden han nåede at fortsætte lagde hans aura øje på hendes tænding. En der kunne li gentlemans? Underligt. Han var pænt sikkert på hun lige nu dyrkede hans stil. Han valgte dog at prøve det af. Og stemmen blev mere rolig. "Hvis jeg altså må spørge om du ikke kan give et glas vand. Og nyde nogle af disse æbler sammen med mig? Måske hjemme hos dig? Eller mig? Det er for min skyld ligegyldigt." Sagde han roligt og smilede venligt. Mens han roligt så på hende roligt. Hvis han spillede sine kort rigtigt. Så ville det her være så let som ingenting. Han opdagede hurtigt at hendes aura blev kraftigere. Da hun opdagede hans tungepiercing. Og smilede svagt før han lod tungepiercingen ligge imellem hans tænder. Og kørte den frem og tilbage langs tænderne. Så klikkelyden af metal og tænder kom frem. Bare for at se om hun virkelig var interesseret i den.

Hun rødmede en ekstra smule og så flovt væk fra hans blik, mest for at han ikke skulle se at hun rødmede. Hun tog sig en smule til kinden og lod derefter sine finger lege med det lange bølgende silke bløde hår, der var mørkebrunt forovn men blev blond, da det kom ned til spidserne. Hun så forsigtigt mod ham igen og bed sig en smule i den fyldige rosa pink underlæbe, i det hun hørte de fristende klikke lyde, der tydeligt kom fra hans frække tunge piercing. " Det lyder lækkert.. jeg mener dejligt!. Øhm. ". hun prøvede at genvinde sin fatning samt stolthed, i det hun med en blid stemme sagde. " Hjemme ved dig er bedst, fordi min lejlighed ligner lort ". hun grinte kort og gav et lille nervøst smil fra sig, mest fordi hun ikke anede hvad hun skulle sige efter den erklæring. * Pis!.. nu ved han at jeg er et totalt uordens menneske.. great Pan.. sådan en stor idiot du er *. Hun gav et lille suk fra sig og fulgte så med Reilly.

Hun kunne ikke lade være med at betragte ham i lang tid og smed så endelig bomben. " Er du.. single? ". Hun så kort ned mod det de blanke brosten, før hun igen så op med et lille nervøst smil. Hun gav sig til at lege med sit hår igen og sagde " Spiller du egenlig musik`?.. sådan i et band.. eller blot der hjemme?, fordi vis du gør.. må jeg så høre lidt af det ". Hun anede ikke hvad hun ellers skulle finde på, for at ændre emnet. Hun vidste ikke helt hvordan hun var faldet head over heels for denne fyr, men han var total lækker og tiltrækkende, samt vildt flot.. det var sært vis han ingen kæreste havde.. måske var han morder.. eftersøgt?.. kriminel?.. voldtægt forbryder.. eller måske var han en player.. en badass.. en drengerøv.. men alligevel så opførte han sig så modent og voksent.. alvorlig men dog alligevel med en smule flabethed.. så sexet.

Han smilede roligt. Så på hende. Og lyttede til hende svagt. Grinte blidt og roligt af det første hun sagde. Men valgte så at hjælpe hende ud af den. "Ja det ville være lækkert. Jeg syntes osse de æbler jeg købte ser rigtig lækre ud." Han blinkede til hende kort. For at vise hende. At han hjalp hende ud af det pinlige. Mens han fortsat så på hende blidt. Og legede lidt videre med tungepiercingen i munden. Før han roligt smuttede den en enkel gang ud mellem læberne. Og ind i munden igen. Hun kunne li den. Det var tydeligt. Han smilede blidt. Over hendes kommentar om hendes lejlighed lignede lort. Og opdagede kort i hendes aura et glimt. Af nylighed. Det betød for det meste at de var nyligt ankommet. Han smilede blidt. Perfekt. Så kunne han osse redde hende fra den. Det ville sikkert give flere bonuspoint. Han smilede blidt. "Lad mig gætte. masser af flyttekasser over det hele? Jeg har aldrig set dig her. Og jeg har boet der et par måneder." Sagde han smilende mens han fortsat så på hende blidt. Med et svagt smil.


Langsomt begyndte han at gå. Med hende ved siden af ham. Med et roligt blidt smil. Og så på hende roligt. Og trak på skulderen. "Ja. Allways on the road. Indtil videre har jeg rejst meget rundt. For at lave koncerter. Nu har jeg besluttet mig for at tage en pause på et års tid. Før jeg vil spille koncerter igen." Sagde han smilende før han vendte blikket mod hende. "Selvfølgelig må du høre en af mine sange. Med glæde. Det ville være fedt at høre din mening." Sagde han smilende. Mens han roligt førte hende hen imod en gammel bygning. Den så rimelig faldefærdig ud. Han låste hurtigt døren op og holdte den roligt for hende. Så hun kunne komme indenfor. Og spurgte så roligt. "Skal jeg tage din trøje for dig smukke?. Oh Ja det jo rigtigt." Han slog sig selv svagt på panden. Og smilede til hende. "Undskyld mange gange. Men jeg sagde vist aldrig mit navn. Reilly. Sean Reilly. Alle der kender mig kalder mig Reilly." Sagde han smilende og rakte roligt ud efter hendes trøje så han kunne hjælpe hende. Om hun gav ham trøjen eller ej var ligemeget. Han ville i hvert fald bagefter stille sig ved siden af hende. Og bøge armen roligt imod hende. Så hun kunne lægge armen ind igennem. Så han kunne føre hende op på hans lejlighed. Hans lejlighed var ikke særlig stor. Der var masser af instrumenter. Trommer henne i hjørnet. Guitar ved væggen. Ja selv fløjter hængende på væggen.

Hun sukkede en smule og sagde " Ja.. tusinder af flyttekasser, eller det føltes i hvert fald som tusinder kasser ". hun grinte en lille smule og sagde " Vent? hvordan.. åh.. ". hun huskede tydeligt hendes kommentar, angående hendes lejlighed, så måske var det noget han havde hørt tit, samt det med han aldrig før havde set hende, måske boede han lige i nærheden. " Er du også flyttet her til for ej så lang tid siden? ". han bekraftede det hurtigt og et lille smil gled endnu engang over hendes læber. * yes!, så jeg altså alligevel ikke så alene som jeg troede *. Det var virkelig dejligt at møde en der heller ikke havde boet her vildt lang tid, som flere år og såen. Hun følte sig sikker i nærheden af Reilly, skønt hendes forældre altid havde advaret hende om fremmede, især fremmede som Reilly... fyre der så badboy agtig ud, men hans opførsel gjorde dog op for alle alarm klokkerne.

Hun fulgte med ham hen til den galme bygning, dog stoppede hun kort op, i det han var ved at åbne døren. Hun fik det pludselig en smule skidt, som sagde hendes kvindelige mavefornemmelse at hun skulle stikke af. * Tag dig sammen Pan.. han ville aldrig.. han er ikke en creep *. Dog kunne hun allerede høre hvor dum hun lød, hvor.. forblændet af skønhed hun var. Det var altid de venlige og normal agtige personer.. der var de værste, der var morderne og de kriminelle.. ja næsten altid. Hun nikkede kort og trådte indenfor, hvorefter hun gav ham sin trøje.Hun vendte sig kort om mod Reilly og gav et lille grin fra sig og sagde" jamen vis alle kalder dig Reilly, så ville du vel ikke ha noget imod at jeg kalder dig Sean.. for en gangs skyld ". Hun smilede uskyldigt til Sean og bed sig en smule i underlæben, mens hun gik rundt og studerede hans.. hjem.

Hun fulgte med ham op. Hun gik rundt og studerede hans mange instrumenter, især fløjterne. Hun berørte en smuk hvid tingest og sagde" Den er nuttet ". Hun smilede en smule og satte sig så hen ved Sean og tog et af hans æbler. " æbler og vand, så vidt jeg husker ". hun blinkede kort til ham og hentydet til hans tilbud. Hun tog en saftig bid af det blodrøde æble, det smagte fantastisk. Hun tyggede blidt på stykket der var gledet ind i hendes mund. Hendes lyseblå øjne så glinsende mod Sean, i det han skulle spille lidt for hende.. hun lyttede.

Han smilede roligt. Han kunne ikke lade være med at blinke tilbage til hende. Hvorefter han roligt gik ud i køkkenet og fandt 2 glas frem. Hældte dem roligt op med vand. Og gik så ind og stillede dem på bordet. Og gik så hen og kiggede på den fløjte hun havde peget på. "Det er en Ocarina fløjte. De siges at ha magiske kræfter." Sagde han smilende og tog den roligt op fra væggen og gik hen og lagde den på bordet foran hende. Så hun kunne kigge på den. Før han roligt gik hen og tog sin quitar ned fra væggen. Matsort med en svag form for glans i det alligevel. Hvorefter han roligt satte sig på en stol ved siden af hende blidt igen. "Kald mig præcis hvad du vil." Sagde han smilende med et roligt smil. *Lidt endnu.* Før han roligt lod fingrene glide hen af strengene. Så en svag blid og rolig lyd kom. Før han begyndte at spille. Hans quitar var specialiseret. Han trykkede på en knap på den hver gang han havde spillet en smule. Og så begyndte den at spille den samme melodi om og om igen. Mens han spillede en anden og førte osse den om til det. Før han roligt og blidt begyndte at synge. En blid og rolig stemme. Virkelig en stemme som kunne få de fleste til at dåne over at høre.

"The sun goes down
The stars come out
And all that counts
Is here and now
My universe will never be the same
I'm glad you came

You cast a spell on me, spell on me
You hit me like the sky fell on me, fell on me
And I decided you look well on me, well on me
So let's go somewhere no one else can see, you and me

Turn the lights out now
Now I'll take you by the hand
Hand you another drink
Drink it if you can
Can you spend a little time,
Time is slipping away,
Away from us so stay,
Stay with me I can make,
Make you glad you came"

Han gad ikke synge hele sangen. Men hvis hun gerne ville have det. Ja så ville han selvfølgelig spille videre.

Sangen: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun tog glasset med vand, i det han stillede det på bordet foran hende. Hun tog en forfriskende tår af det, hvor en lille våd dråbe lod sig glide ned af hendes smalle hals. Hun gav et smil fra sig og stillede så glasset tilbage på bordet, halvt tomt. Hun betragtede ham lidt og sagde" Virkelig?.. ". Hun mumlede lavt for sig selv, blot for at tygge lidt på selveste ordet. " Ocarina ". Hun tog fløjten op i sine hænder og studerede den, mens hun lyttede til Sean´s guddommelige stemme. Det var virkelig dejligt at være i nærheden af en som ham, en der hvilede så meget i sig selv, samt havde så meget selvtillid. Hun lagde blidt fløjten i sit skød, i det hun lukkede sine øjne og lyttede videre til sangen var slut, eller til han i hvert fald stoppede med at synge. Da han stoppede, åbnede hun sine øjne og lod et nydende suk glide gennem de let adskilte silke bløde læber. " Wauw ". Hun kunne ikke forstå hvordan nogen kunne synge så smukt, så fantastisk.. næsten umenneskeligt.

Forsigtigt tog hun glasset foran sig igen og tog endnu en tår, før hun studerede fløjten videre. Hun lagde den derefter foran Sean og satte også glasset foran sig, i det hun rejste sig op og sagde" Tak fordi du betalte for mig.. ". Hun så kort mod ham og derefter rundt i rummet igen. " Det virkelig lang tid siden nogen har hjulpet mig.. ser du.. jeg er stukket af fra min familie ". hun havde boet ved en rig familie, der dog alligevel boede langt her fra. Hun så kort over mod Sean og sagde " Så tak fordi du har været så god mod mig.. jeg er virkelig glad for at ha fået et kendskab til en som dig.. vis jeg havde noget at sku ha sagt, ja så skulle det skam være, at der skulle være mange flere mennesker som dig i denne verden. Nogen med et godt hjerte ". Hun satte sig igen hen foran Sean og gav et lille smil fra sig og tog en tår af sit vand.

Han sluttede sangen af med en blid rolig håndbevægelse. Og så så på hende blidt med et smil. Rettede lidt på hans halvlange hår og smilede roligt. Hendes wauw reaktion var ventet. Folk havde en vane med at være sådan når han sang. Normalt tog han sig ikke af det. Men denne gang så han lidt flov ud. Ren perfekt skuespil. Men det var meningen. "Stop det. Så god er jeg heller ikke." Sagde han smilende og så på hende roligt. Og blidt tog en tår af det glas vand der stod foran ham. Mens han roligt satte guitaren væk. Henne ved siden af den 2 mands sofa han sad på. Før han roligt eftersom hun satte sig foran ham. DVS på en af de stole som var i rummet. Kastede sig ned og lå hen over sofaen. Med benene ud over det ene armlæn. Og hovedet lænet på det andet armlæn. Mens han roligt så på hende blidt. "Hvis du vil må du med glæde gerne sætte dig på min sixpack. Det ville være sødt du gjorde det." Sagde han smilende mens han så på hende blidt. "Det var så lidt. Sæt dig ned Pandora. Jeg er ikke ude på at høre om din historie. Jeg inviterede dig herop for at lave en ny historie kan man vel sige. Historien om den dag vi mødtes." Sagde han smilende mens han fortsat så på hende blidt. Med det fortsatte smil.

Hun så flovt på Sean og rødmede en smule men afslog dog hans tilbud. Hun var ikke så meget for at sidde på fyre, eller bare rør dem og omvendt. Hun huskede da hun var de 15-16 år.. i skolen.. der var nogle fyre der prøvede at voldtage hende, heldigt for hende.. kom der en lære der fik dem væk, samt de fik flere måneder i fængsel, skønt hun ville ha ønsket at de fik flere år. Hun så lidt ned og bed sig en smule i underlæben og så kort derefter op mod Sean. Hun følte sig godt tilpas overfor ham, dog da han nævnte det med at sætte sig på ham, havde hun det dog alligevel ikke for godt.. var alle fyre virkelig ens... var de blot ude efter ens krop?.

Hun så kort ned på den hvide fløjte og tog den blidt op i sin hånd og så lidt på den, før hun rejste sig op og sagde" Magisk ha?.. ". Hun gik hen på dens plads med den og gik så derefter hen hvor hendes trøje var. Hun iførte sig sin trøje og lynede den foran, før hun sagde " Klokken er mange.. jeg må hellere gå inden det bliver alt for sent, desuden er mørket ikke ligefrem alt for barmhjertig ved en pige som mig ". Hun gav et nervøst smil fra sig. Hun kunne mærke der var noget. * Shit.. hvad vis han virkelig er en morder *. Hun havde hørt om væsner... om magiske væsner... denne person var for god til at være sand... hendes helt.. inviterede hende hjem.. var venlig.. lige flyttet til som hende... vidste præcis hvad han skulle gør eller sige for at gør hende blød i knæene.... hun rakte forsigtigt ned i sin lomme, hvor der var en lille kniv. Hun var klar til at angribe vis han skulle prøve på noget. " Nårh men øhm.. farvel ".

Et svagt grin begyndte at komme fra hans læber. Langsomt begyndte det at blive ondere og ondere. "Du burde ha sagt ja." Sagde han smilende før han med sin dæmoniske fart. Hoppede op. Tog den sorte katana som næsten gik ham til brystkassen. Greb fat i holderen til katanaen. Som han samtidig med han skubbede den af klingen. Sendte den glidende igennem luften direkte imod hendes mave. Så hun nok ville blive overrasket over hans hurtighed. Hans styrke. Og hans præcision. Hvorefter han hurtigt ville hoppe op over bordet. Sådan han lavede en vindmølle. Bare uden at bruge hænderne overhovedet. Så han stort set var lige ved siden af hende. Stikke sværdet hårdt fast i dørens kant. Så den ikke kunne åbnes. Hvorefter han ville tage sin Ocarina fløjte. Placere den for læberne. Og langsomt puste i takt med han flyttede på fingrene. En rimelig trist melodi. Men det vigtigste ved den var at når folk hørte den. Ville de langsomt blive mere og mere søvnige. Jo stærkere væsner og personlighed de havde. Desto længere tid ville de holde sig. Hvis de lagde mærke til det. Det var de færreste som lagde mærke til de var ved at falde i søvn sjovt nok.

Søvnmelodien: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun kunne ikke lide det, det onde grin, den blide stemme der pludselig var blevet hård, som havde hun gjort noget der ikke kunne tilgives. Hun ville til at stikke af, men før hun vidste af det, end hun på knæ og gispende efter vejret, eftersom en hvis holder til et sværd, havde ramt hende direkte i maven. " Argh! ". Hun prøvede at komme op at stå igen, mens smerten syntes at sprede sig i hendes mave, til hendes ribben.. hun havde ondt. Hun så vredt mod Sean og sagde" Fuck dig!. Det typisk jer fyre!, i er kun ude på en fucking ting! ". Hun lukkede dog hurtigt for sin mund, i det sværdet blev stukket hårdt ind i dørens kant. " Arh! " Hun gav et forskrækket skrig fra sig, hvorefter hun hurtigt trak sig væk fra Sean, der så endte hende ved hans fløjte.

Hun kunne ikke nå at få alt til at passe sammen?, alt gik så hurtigt.. eller det syntes hun i hvert fald det gjorde, samt.. " h-hva sker der.. ". hun kunne mærke sin krop blive slap.. hun havde lyst til at skrige.. hun mærkede sine ben næsten give efter. * jeg må ud her fra... fløjten.. musikken... magiske kræfter.. *. hun havde hørt rygter om magiske væsner.. om ikke menneskelige personer, men hun havde aldrig nogensinde troet at hun selv skulle møde en. Hun hadet sig selv for ikke at ha taget sin mave fornemmelse alvorlig. Hun så kort rundt og opdagede et vindue. * Vinduet.. *. Hun gav et lille smil fra sig og rakte så fuck til Sean, inden hun løb mod vinduet.. Et højt KLIR... kunne høres, i det vinduet gik i tusinder stykker og bagefter et bump. Hun ramte jorden hårdt, men dog ikke så hårdt at det ville slå hende ihjel.. måske brække en arm.. eller håndled.. presse et ribben her og der. Hun lå nu med glasskår over det hele.. i sin egen lille drømme verden.. musikken havde nået at tag effekt.

Han grinte hånligt i det han fjernede fløjten fra hans læber. Roligt tog han sværdet ud af mellemrummet mellem dørkarmen og døren. Tog holderen på gulvet. Og stak sværdet ned i holderen. Samtidig med han tog den lille Ocarina fløjte rundt om halsen. Og roligt gik ned af trapperne. Så længe hun ikke hørte den anden melodi fra hans Ocarina fløjte ville hun forblive sovende. I mindst 4 timer. Så hvorfor skynde sig?. Da han kom ned tog han hende roligt op på skuldrene. Og bar hende roligt op af trapperne igen. Der var en grund til han boede sådan et usselt sted. Ingen af naboerne interesserede sig for hvad der var sket udenfor. Så hendes lille flugtforsøg havde kun gjort en ting. Skadet hende selv. Hvilket var rimeligt dumt. Men det skulle han ikke interessere sig for. Han bar hende ind på hans soveværelse. Der var ingen vinduer. Og væggene var lavet af beton. Så der kunne hun ikke stikke af. Han lagde hende roligt på sengen. Han lod roligt sine øjne gennemsøge hendes krop. Brud på knogler eksempelvis. Gav et stort klart auraskind. Så hvis han så nogle brud. Ville han bare tage nogle slags forstørrede ispinde. Han satte dem roligt fast til hendes håndled. Og strammede godt til så de kunne heale sig. Mens han roligt. Bandt noget reb fast til hendes albuer. Og hænderne om ved hendes nakke. Hvor han så bandt dem fast sammen og så om hendes hals. Så hun selv var skyld i hvis armen gjorde ondt. Hvorefter han spredte hendes ben roligt. Og bandt hendes ben fast til hver kanthjørne nede i den anden ende. Før han roligt rensede det sår hun havde på læben. Ribbenene gad han ikke at gøre noget ved. Det vidste han ikke så meget om. Han vidste ikke så meget om pressede ribben. Langsomt tog han den kniv han hurtigt havde lagt mærke til hun havde taget fat i i lommen. Og satte sig roligt foran hende et lille stykke fra hende. Tog langsomt Ocarina fløjten op. Og begyndte roligt at fløjte i den. En ny melodi. En der kunne vække hende. Til hendes nye mareridt

//Det med han vidste hvad hun havde brækket er noget Pandora og jeg har aftalt ikke noget godmode

Det var en dejlig verden, en drømme verden, kun for hende. Hun kunne ende ha fred her, uden for fare og uden nogen andre end hende selv og hendes magiske land, dog blev hun trukket væk fra dette land, hurtigere end hun havde troet. Hun mærkede noget trække i hende, nogen eller noget... og før hun vidste af det, kom hun tilbage til virkeligheden, men virkeligheden var ej så venlig mod hende, som da hun forlod den. Hun blev velkommet med stor smerte fra sit håndled, samt sin læbe.. det var ligeså også svært at trække vejret, samt det var også svært at bevæge sig, faktisk forstærkere bevægelsen blot smerten. " Argghhhh!!! ".

Hun mærkede rebene gnave sig ind mod hendes silke bløde hud, der blev rødlig og presset fra det stramme reb. " Auv!, slip mig fri!.. ". Hun stoppede hurtigt med at vride sig, i det hun mærkede sit håndled give stød af smerte igennem hendes arm, samt det blev hårdt at trække vejret. " Ah... ah.. hhhaaaahhh... ". Hun prøvede at trække vejret roligt.. langsomt, for ikke at få mere smerte igennem sit bryst.. det føltes allerede som om det blev mast. Tårer begyndte så småt at vise sig i hendes øjenkroge, mens hun prøvede at få nogle ord på glid, men små hulk kom kun frem. " P-please.. slip mig.. fri ".

Et svagt smil kom frem. Mens han roligt så på hende blidt. "Sådan er det bare når man tror alle drenge er ens. Så ber man selv om den. Jeg gav dig valget. Du kunne ha knaldet med mig frivilligt. Men du skulle bare gøre det på den besværlige måde." Sagde han smilende mens han roligt så på hende. "Nu det på tide jeg lære dig nogle manere. Så du på den måde ikke bliver ved med at prøve og stikke af. Men først." Roligt tog han en sjov lille anordning frem fra lommen. Det lignede en ørerings pistol. Den var tydeligt ladt. Det var den altid. Og klar til at hamre en lille bued spids ting ind igennem den del af øret som han havde lyst til. Hvorefter han hårdt greb fat i hendes kæbe. Tvang hende til at blive siddende. Hvorefter han lod anordningen sættes på hendes øre. Og trykkede den af. Ringens spids blev hamret igennem hendes øreflip. Og låste sig automatisk sammen. Kun meget få ting kunne få denne specielle ørering af. Den var glat sort. Med et SR på den. I sølvfarve. "Her. Dit nye slavebevis." Sagde han smilende mens han roligt så på hende blidt med et ondt smil. "Du er min." Hviskede han i hendes øre. "Resten af dit liv. Og hvad værre er. Jo ældre du bliver. Desto længere forbliver jeg ung. Når du rammer de 30 år. Så spiser jeg din sjæl helt." Hviskede han blidt med et ondt smil. Og slog hende hårdt på de ene lår. Før han roligt fandt kniven frem. Som hun havde haft. Og skar roligt hendes hotpants op så han kunne se hvad hun havde under.

Like this bare med SR på i stedet for firbenet.
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Han smilede roligt. Langsomt hævede han kniven. Og begyndte at skære hendes trøje op. Hele vejen op. Og så toppen ved skuldrene. Så han på den måde. Fik hendes undertøj blottet helt. Han så på hende roligt. Med et ondt smil. Så grundigt på hendes undertøj. "Du er da en kinky en hva?" Sagde han smilende før han roligt og langsomt rørte hendes underliv. Og langsomt lod fingrene røre udvendigt på g strengen. Hvorefter han langsomt sænkede kniven igen. Og skar roligt hendes G-streng over. Langsomt hævede han blikket op imod hende. En hånd fløj med hans overmenneskelige dæmonfart op og ramte hende hårdt på den ene kind. "Hold din kæft. Du tilhøre mig. Jeg er din herre. Din eneste herre. Og ikke et monster. FORSTÅET!" Det sidste ord skreg han ind i hendes hoved. Og gav hende en lussing mere. Og en til. Før han hånligt grinte. "Barmhjertighed? Det var et spil. Som et brætspil. Jeg var bare heldig at slå alle sekserne mens du fik alle eterne." Sagde han smilende med et hårdt blidt. Før han roligt åbnede hendes BH foran. Som han hurtigt lagde mærke til den kunne. Før han roligt rejste sig fra sengen og begyndte at knappe sine bukser op langsomt. Så han kunne endegøre hendes dage som frihed. Og påbegynde hendes dage som slave.

Hun rødmede da det var at han sagde at hun var kinky. " Nej. I just like fashion ". Hun så flovt væk fra Reilly og prøvede at tænke på noget andet, ja.. prøvede at komme væk fra denne helveds virkelighed, der lige nu foregik. Hun ville ikke være ved ham, hun ville fri. Hun prøvede at rive sig fri, men det var ligesom om at hendes egen krop havde låst sig, låst sig fast af skræk. Hun gav et højlydt skrig fra sig af smerte, da han ramte hende.. igen og igen. Hun troede aldrig nogensinde at hun ville fortryde at være stukket af hjemmefra, men lige nu.. der fortrød hun virkelig groft, at hun var stukket af. " Please stop! ". Hun mærkede tårerne endnu engang glide ned af hendes kinder, mens han blottede hendes krop. De fyldige runde bryster med lyserøde brystvorter, kom til skue.. samt hendes glat barberede womenhood, blev ligeså også blottet. Hun vred sig endnu engang og skrig af sine lungers fulde kræft, mens hun prøvede at rive sig løs.

Hun mærkede sin raske arm give sig lidt. Hun trak hårde i den. Da han begyndte at knappe hans bukser op, så hun sin mulighed. Hun hev til, mens hun samlede sine finger, så hendes hånd slap ud af rebet... dog havde hun ikke lagt mærke til den bidende smerte ved hendes arme.. han havde ikke kun bundet hendes håndled.. men også hendes arme.. så hun havde troet hun var fri, men hendes arm var fanget til den anden. " Nej!.. nej nej NEJ!!!!... ". Hun skrig dette, mens hun prøvede at sparke sig fri, men efter at ha revet og slidt i rebene med sit hud.. med sin styrke hun havde... ja så kunne hun ikke mere. Hendes krop begyndte at blive slap.. hendes energi var lav. " Please.. jeg jomfru.. please ikke gør det her.. jeg sværger at være.. at gør.. alt andet, bare ikke.. bare ikke tag min første gang. ". Hun ville ikke mindes hendes første gang med en voldtægts mand.. det var jo netop derfor hun stadig var jomfru.. fordi hun frygtede intimitet.. lige siden nogle fyre havde prøvet på at voldtage hende, men heldigvis forgæves.. indtil nu. " Please Sean.. ".

Han smilede roligt og svagt. Lod sin lem røre hendes underliv roligt. Uden at presse. Mens han bare smilede ondt. Før han roligt tog sin finger. Rørte hendes underliv. Stak fingeren ind i hendes underliv. Bare for at være ond. "Fint nok. Jeg lader dig slippe. Foreløbig. Men så skal du gøre alt hvad jeg siger. Og jeg mener alt. Hvis du prøver at stikke af. Hvis du prøver at svare mig igen. Hvis du ikke gør dit arbejde godt nok. Så tager jeg dig. Ikke bare her men." han sænkede fingeren og pressede den op i hendes røv i stedet. "Osse her." Sagde han smilende med et hårdt og drabeligt blik. Før han rakte hånden frem op over hendes hoved. Så hun kunne give ham hånden. Så de lavede en aftale. Alt imens han kørte fingeren indeni hendes røv. "Aftale?" Spurgte han med et ondt og hårdt blik mod hendes øjne. Så hun kunne se han var fuldt ud alvorlig. "Og tro mig der findes ikke det sted i denne verden du kan stikke af hurtig nok til uden jeg kan finde dig." Sagde han smilende. Før han pressede fingeren længere op i hendes røv. Alt imens han med et hånligt grin kørte den i hendes røv. "Først giver du mig hånden. Så indrømmer du at du er min beskidte lille slave. Og så kan det være jeg overvejer at lade dig komme fri. Så du kan tilfredsstille mig. Du skal lyde overbevisende. Eller osse så gør jeg det alligevel." Sagde han smilende med et ondt grin.

Var det så virkelig det værd. Ville hun give sig frivillig til ham og lade ham bestemme over hende, blot for at han ikke havde sex med hende??. Hun så på ham med tåre randende ned af sine kinder, mens hun skrig af smerte, fra det han gjorde mod hende. " MONSTER! " Hun ville aldrig nogensinde give sig frivilligt til ham, nej.. hun ville heller kæmpe, hellere vise sine tænder og prøve at flænse ham op. " Jeg vil ALDRIG give mig frivilligt til dig! ". Hun prøvede at få sine ben op, og det ene ben var faktisk så småt ved at rive sig en smule løs, dog var det fordi hun havde vredet sig i lang tid, så rebene var blevet svage.

Hendes krop viste mærker efter rebene, samt smerten steg hende til hovedet. Hun havde allerede ondt i hovedet nok i forvejen, samt hendes brækkede håndled. " Please.. tag mig til hospitalet.. min arm ". Hun følte at hun var ved at brænde op inden i.. og der gik ikke lang tid, før hun besvimede foran ham.

Han grinte svagt. Før han lod hende langsomt besvime. Vinkede roligt til hende inden hun lukkede øjnene for hende. Før han ventede til hun var helt væk. Før han skar hendes reb over. Bandt hendes håndled en ekstra gang. Og foldede et tæppe om hende. Bar hende så ned af trapperne. Flere personer gloede mærkeligt. Lige indtil de opdagede øreringen og vendte sig så væk og gik. Ude på gaden lavede de samme nummer. Langsomt nærmede han sig et healerhus i byen. Ikke langt fra hvor han boede. Han skubbede døren op. Og bar hende roligt ind. Piftede efter 2 healere som med det samme kom og tog imod hende. Førte hende af sted. Reilly fulgte selvfølgelig efter. Han var ikke færdig. Ikke endnu. Nu skulle de bare heale hendes brækkede dele og skadede parter. Så ville hun være hans igen. Og han skulle nok få hende til at fortryde sine ord.

Da de var igang med hendes håndled, var hun så småt ved at vågne. Hun mærkede at hun kunne bruge sine finger igen, samt at smerten langsomt forsvandt. Med et hårdt greb, tog hun fat i en af healerne og sagde " Please hjælp mig!.. please.. jeg ikke en slave, jeg er datter af en rigmand, please.. hjælp ". Hun så verden snore og før hun vidste af det.. var hun besvimet igen.

Da de havde fået healet det hele ved hende, samt det brud hun havde fået i kraniumet.. vågnede hun endelig normalt. " hvor er jeg.. ". Hun åbnede langsomt sine øjne og prøvede at orienterer sig, men alt virkede så sløret.. så mærkeligt. * hvor er jeg.. *. Hun tog sig til hovedet og prøvede at komme til sig selv. " H-hvem er jeg.. ". Hun så små glimts af sin fortid, men.. nutiden virkede at være forsvundet. " Hvem er jeg ". Hun tog fat i en af healerne der var ved at gå. Kranie brudet havde slået hende hårdt, samt skrækken og det der var sket, havde gjort.. så hun ikke ville huske.

Ind af døren da hun vågnede kom Reilly langsomt til syne. Healeren som gik forbi ham. Stoppede ham og fortalte ham at hun havde mistet hukommelsen. Et lille ondt smil kom frem over Reilly's læber. Før han roligt gik ind. Og gik hen til hende. Hvorefter han slog hende blidt på kinden. "Din slemme slemme slave. Jeg har fortalt dig at du ikke må prøve at stikke af. Ellers må jeg straffe dig." Sagde han og smilede roligt. "Jeg troede ellers lige du var ved at blive blid. Der tog jeg vist fejl." Sagde han smilende mens han så på hende. Et ondt smil kom frem. "Er du okay smukke? Jeg ville nødig miste min ynglingsslave. Du var ellers lige ved at være så sød." Sagde han roligt og smilede roligt. Mens han roligt aede hendes kind hvor han havde slået hende. Han slog hende ikke så hårdt. Nærmest bare et klap på kinden. "Det godt du er okay." Sagde han smilende.

Hun så chokeret på Sean, da han slog hende på kinden, dog var det et slags venligt dask, kunne man vel kalde det, men stadig. " S-slave?.. n-nej.. jeg kan ikke.. det kan ikke passe ". Hun tog sig kort til hovedet og trak sig en smule væk fra Sean, i det hun ikke havde lyst til at være i nærheden af ham. Han skræmte hende.. han var skræmmende i sig selv.. samt hans øjne var skræmmende.. den måde han så på hende.. som ville han opsluge hende.

" Hedder du.. Shaden? ". Hun huskede et navn.. en fyr.. men han lignede ikke denne fyr. Hun huskede ingen.. hvorfor var alt så sløret.. hvem var hun. Hun rejste sig hurtigt op og tog en kniv der ikke lå så langt væk fra hende. " Gå væk!.. jeg.. jeg ingens slave! ". Hun så på¨ham og derefter på kniven, der lå i hendes rystende hånd, mens hun bakkede bagud.. helt hen til væggen, hvor hun så tabte kniven. " Hvor er jeg! ". Hun skrig denne gang og gik så ned i knæ og tog sig til hovedet, mens tårerne endnu engang kom frem. Hun så en smule på de røde mærker, som healerne ikke havde fjernet, eftersom det ikke var kødsår. " Hvorfor har jeg mærker.. hvorfor ". Hun tog sig til øret og mærkede øreringen.. den ville ikke af. " Please få mig væk her fra.. jeg vil ikke være her. Please ".