Lets go "shopping" ~Blair~

T: 13:00
V: Sol og varme.
S: Gågaderne i Doomsville Angerforge District
O: Ikke rigtig nogen.
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
______________________________________________________________________________________________________________________

Akuma gik ned af gaderne på en truende måde.
Det eneste der ligesom ødelagde det dårlige i situationen af at han kom var.
At der var sol...
Men hva pokker der var jo ikke så meget at lave alligevel.
Han var iført sit dræber-outfit... Og den eneste grund til det var at han ikke ville genkendes lige nu.
De sidste par nætter havde været lidt hårde for ham så han havde ikke brug for at der var nogen som kendte ham lige nu.
Med sig havde han Mitzá.
Hun var iført en stribet top, nogle sorte jeans og et par høje hæle.
Tøjet havde Akuma givet hende. Han nød at forkæle hende en gang imellem.
Han fik dem til at dreje ind i en gyde og stoppede hende helt.
"Der skal skaffes proviant til det nye tilholdssted... Du ved vel hvad jeg mener" sagde han.
Hans stemme var mørk og ukendt.
Meget havde forandret sig for ham på det sidste.
Hun nikkede til hans kommentar og begyndte at gå ned af gaden igen.
Akuma gik et par meter den anden vej hvorefter store knoglevinger skød fra hans kappe og han fløj væk.
Mitzá kikkede lidt tilbage men fortsatte straks ned af gaden.

Blair havde brug for noget mere mad, og noget løsere tøj så man ikke kunne se hun var gravid når det skete at hun begyndte at vokse. Blair havde fundet en hættetrøje i en butik længere nede og den havde hun trukket over hovedet og på den måde skjult det meste af hendes ansigt og hendes alt for tynde krop. Blair drejede ind i endnu en butik og så sig om før hun proppede nogle af de madvarer de havde i lommerne, hun var ikke så god til at stjæle uden at blive opdaget, men hun var god til at rode sig ud af problemer hvis hun blev fanget, men det var ikke så lige til når hun var gravid, så kunne hun ikke bruge sin krop på samme måde. Blair ville dog stadig have mulighed for det indtil hun begyndte at vokse. Blair gik ud af butikken og så sig over skulderne for at sikre sig der ikke var nogen der så hende, men så gik hun ind i en anden og tabte alle tingene på jorden foran hende. Blair skyndte sig at samle tingene op. "Undskyld." Sagde hun og fortsatte videre, dog i et mere afslappet tempo.

Mitzá gik fortsat ned af gaden.
Lige indtil hun så en smykkebutik.
Hun kikkede ind af vinduet og blev modtaget med et syn af guld smykker og nogle diamanter.
Det var nok ikke det helt fine når man kom til stykket men alligevel en sum penge værd.
Mitzá kikkede sig lidt omkring og fik øje på en pige.
Hun var iført en hætte trøje og så ud til ikke at have travlt.
Og så havde hun et spinkelt udsende.
*Hun kan nok ikke følge med hvis hun ser mig* tænkte Mitzá svagt.
Foran butikken var der nogle stole af en eller anden grund?
Men hun så det som en oplagt mulighed og tog en af dem op.
Hvorefter hun svingede den lige ind i glasruden til smykkebutikken.
Der gik ikke rigtig nogen hylden igang?
Så Mitzá tog bare en pose frem og tømte vindus udstillingen.
Det hele blev smidt i posen og Mitzá gik videre.
Hun løb lidt ned af gaden og drejede ind af en gyde.
Da hun var derinde satte hun sig ned og kikkede ned i posen for lige at lave en optælling.
Der var nok ikke nogen som så hende?

Blair hørte godt en rude der blev smadret, hun tænkte det måske var nogle børn der smadrede ruden med en bold eller sådan noget, Blair så sig over skulderen og så en kvinde der stod og tog nogle smykker ud fra ruden. Blair ignorerede det, hun var ikke bedre selv så hun havde ingen ret til at dømme ud fra det. Hun så over på kvinden der løb forbi hende og ned i en gyde, Blair overvejede selv at gå derned for selv at se hvad hun havde fået fat i. De to kvinder var vel i samme båd, de havde begge stjålet. Blair drejede af ved gyden, satte sig op af væggen og fandt sine ting frem fra lommerne, det var nogle okay ting hun havde fået fat i. Helt sikker nogt hun kunne bruge senere hen. Men Blair behøvede jo ikke stjæle egentlig, hun var jo flyttet ind hos Alian, han havde mad nok til dem begge, så hun behøvede slet ikke at stjæle det. En gammel vane man ikke kunne vænne sig af med måske? Blair så en enkelt gang over mod kvinden for at se hvad hun lavede, det så ud til det var det samme som det Blair lavede.

Mitzá kikkede kort op da den tynde pige var kommet ind i den samme gyde.
Hun så ud til kun at være 17-18år? Og alligevel var det som om hun var ligeså moden som Mitzá.
Mitzá lukkede posen igen og gik over til hende.
"Du ser noget trist ud?" sagde hun og stilede sig op af væggen ved siden af hende.

Mitzá var selv 22år så hun var ovre sine teenageår.
Eller hun havde ikke haft en normal opvækst i sit liv.
Hun havde levet hele sit liv som slave lige indtil Akuma vandt ejerrettighederne over hende.
De havde mødtes på en kro og Akuma havde taget kampen op imod hendes herres 'bedste mand'.
Og efter lidt tid vandt Akuma så Mitzá var nu hans.
Men hun var fri som andre.
Akuma ville ikke have hende som slave men bare tage sig af hende for at beskytte hende mod sin tideligere ejer.

Blair så ned igen for at se hvad hun havde fået fat i. Hun lagde tingene på jorden omkring hende for at få et bedre overblik. Hun blev overrasket da kvinden kom over til hende, Blair vidste ikke om hun havde lyst til at fortælle om sine problemer, det var ikke noget hun gjorde til alle. "Det er ikke noget." Sagde Blair afvisende og vendte tilbage til sin optælling, Blair havde ikke brug for at flere kendte til hendes problemer, det var nok med dem der var indblandet. Hun så over på hende igen, Blair var vant til at andre der stjal lige som hende kontaktede hende, hun var en smule for uerfaren til mange af dem. Så det var derfor hun gjorde så meget selv, hun var uerfaren, så det var ikke et under. "Det er en lang historie." Sagde hun og sukkede, det var næsten tydeligt at der var noget galt, så hun kunne lige så godt få det overstået med det samme.

Mitzá satte sig ned på hug og lænede sig op af væggen.
"Når hvad det end er så rager det vel ikke mig" sagde hun og rodet lidt rundt i de smykker hun havde fået fat på.
Gad vide om Akuma kunne bruge dem?
Eller ikke bruge dem som så men sælge dem og få penge for det.
Han var jo også en smuler når det kom til stykket så han kunne nok finde på noget.
*Han er egentlig noget for sig* tænkte Mitzá da hun betragtede en af halskæderne.

Blair havde fundet en personlig lytter til at tale ud hos, så hun havde egentlig ikke brug for at fortælle om hendes problemer til en anden, selvom hun nok ville have svært ved det. Blair ville ikke være uhøflig, men det vedkom ikke andre hvad der skete i hendes liv. "Det er bare privat." På den måde var hun ikke uhøflig og hun behøvede ikke at fortælle om det. Blair var færdig med at undersøge tingen, så hun stoppede dem i lommerne igen. "Du fik da fat i en masse godter?" Lød det fra Blair i en spørgende tone, hun kunne godt selv få brug for de smykker, hvis hun boede alene altså. Blair så ned i jorden og prøvede at virke venlig imod hende, men der var mange tanker der kørte i hendes hovede, hun prøede at få styr på dem hele tiden, men det var ikke så let som det kunne have været.

Mitzá kikkede lidt overrasket på hende.
Hun havde ikke ligefrem regnet med at blive spurgt ind til.
Men det var jo fint nok så havde hun nogen at snakke med.
"Ja de er da fine nok syndes du ikke?" spurgte hun og viste dem frem.
Hun tog dem til sig igen og fortsatte sin betragtning af dem med diamanter i.
Mitzá skulle jo lige sikre sig at de var ægte.
Ja de var ikke så store at hver diamant kunne betale en lejlighed. Men de var der.
"Gad vide hvad han syndes når jeg kommer hjem med dem?" sagde hun lidt til sig selv. Men gjorde sin stemme så høj at pigen nok kunne høre den.
Hun ville jo gerne have en samtale ud af det.

Blair så lidt nærmere på smykket hun vidste frem. De var utrolig flotte. "Jo, det må man nok sige." Blair trak sig tilbage igen og så smilende på hende. Det næste hun sagde gjorde hende forvirret, hvem snakkede hun til. Blair blev nysgerrig. "Må jeg spørge hvem du snakker om?" Blair kunne godt forstå hvis hun ikke ville, Blair ville jo ikke fortælle om hendes problemer til hende, så det ville være okay hvis hun ikke sagde, selvom Blair var meget nysgerrig. Hun sukkede tungt, ligemeget hvor hun var så hun hele tiden Ammon for sig, det irriterede hende grænseløst. Han betød meget for hende, men hun havde ikke brug for at se ham over alt, det gjorde det hele meget mere besværligt end det var i forvejen.

Mitzá kikkede roligt på hende.
"Det er min herre" sagde hun kort.
Ja hun kunne jo lige så godt få det at vide da Mitzá faktisk ønskede at snakke med hende.
Man kunne ikke kalde Akuma en herre som så...
Han var mere en slags værge for hende.

Blair gik ikke ind for slaveri, hun gik langt uden om det og støttede intet i det, men hivs man selv ønskede det kunne det ikke være så slemt. Blair ville i hvert fald ikke have en slave, det ville nærmere være en hun hjalp. Blair så smilende på hende. Hun så ikke ud til at være såret, underernæret eller på andre måder dårligt behandlet, så Blair var ikke bekymret. "Okay." Sagde hun og så kort ud mod gaden, men hurtigt tilbage på kvinden igen.

Mitzá fniste kort.
Det lød som om pigen ikke havde hørt om slaveri?
Eller bare aldrig havde talt med en slave.
"Det er okay du må gerne spørge ind til det" sagde hun med et lille smil på læben.
Hun kikkede igen på pigen.
"Jeg hedder Mitzá hyggeligt at møde dig" sagde hun venligt.

Blair havde mødt en slave før, men aldrig talt med en før. "Du virker bare ikke som de slaver jeg forstiller mig, du ser ikke hærget ud." Blair havde altid forstillet sig slaver som nogle der blev pisket, slået eller på anden måde mishandlet. Blair tænkte tilbage på den gang hun selv blev pisket, Blair tog sig til brystet og maven hvor hun blev pisket, hun havde skjulte det med makeup og hvadder ellers kunne bruges. "Det er også hyggeligt at møde dig. Jeg hedder Blair."

Hun grinede svagt.
"På ingen måde. Akuma ville ikke drømme om at grumme et hår på mit hoved" sagde hun med et lille grin i stemmen.
Ja sådan var der sikkert nogen slaver der blev behandlet.
Men Mitzá var ikke en af dem.
"Han er helt speciel..." sagde hun stille og betragede igen et af smykkerne.
Hun begyndte at dagdrømme lidt om dengang han havde kæmpet for hendes frihed.

Blair mente altid at en slave ville være en der rettigheder til noget som helst, men sådan lød det ikke til at være med Mitzá, så Blair så hende mere som en der hjalp ham gutten. Blair var selv blevet mishandlet et par gange, så hun var bare glad for det ikke var sådan for andre. "Det er da skønt.. Jeg kunne ikke forstille mig hvordan det måtte være at blive mishandlet hver dag, det er vel sket for alle et par gange, ikke?" Blair så smilende på hende, han lød ikke som en sædvanlig slaveejer, det ville mere være noget i stil med at bruge menneskerne til unaturlige ting, såsom skamler, borde eller noget i den stil.

"Ikke når jeg har været slave for Akuma. Han er ikke ligefrem den voldige type når det gælder folk han holder af. Eller det kommer selvfølgelig an på om de er i fare" hun snakkede bare lidt ud af posen.
Og vidste ikke engang om Blair gad at høre på det
Men hvis hun spurgte så kunne hun jo få svar.
Mitzá skævede svagt til Blairs mave og så at hun var gravid.
Nu forstod hun hvorfor Blair så, så trist ud da hun først så hende.

Blair var glad for at høre der også var fornuftige slaveejere, eller hvad man kan kalde det, mange ville helt sikkert bruge deres slaver til egne fornøjelser. "Det har jeg aldrig hørt om, men man hører vel også altid den dårlige side af sagen." Blair fulgte Mitzás blik og så selv ned på sin mave, hun så hurtigt væk igen. Blair så på væggen overfor dem, det var ikke noget hun var stolt af, men der var ikke noget at gøre ved det, det var som det var.

Hun sukkede lidt.
Nu da Blair havde set at Mitzá havde lagt mærke til hendes gravitation.
"Mangler du penge Blair?" spurgte hun lidt bekymret men var rolig.
Hvis det endelig var kunne hun hjælpe.
Hun kendte lige muligheden til det.

Blair så ned i jorden, det gjorde de vel egentlig. Blair ville bare ikke se det i øjnene, hun ville helst bare tro de kunne klare sig. Hun gjorde et lille nik med hendes hovede og så fortsat ned. "Det gør jeg vel." Blair blev nød til at se det i øjnene før eller siden. Blair snoede sin finger ind i hendes trøje.

"Hvis det er så kan jeg få Akuma til at skaffe dig et lille job? Bare i dag. Han betaler godt" sagde hun roligt.
Hun ville gerne hjælpe hende.
Det krævede dog at hun tog imod hånden når den blev rakt til hende.

Blair så op på hende. "Et job? Som hvad?" Hun ville gerne tjene nogle penge, det kunne gøre godt for hende og Alian. Blair sendte hende et smil, hun ville blive virkelig glad hvis hun kunne skaffe hende et job.

Hun kikkede noget roligt på hende.
"Du kan vist bare få et lille et for idag... Efter hvad jeg kan se på din nuværende situation" sagde hun og kikkede lidt væk igen.
Ville Akuma overhovedet hjælpe?
"Og jeg ved ikke hvad han kan sætte dig til... Men han har sikkert noget i tankerne" sagde hun og smilede.
Dog så var der en smule urolighed over hendes stemme.

Blair var glad for hun ville hjælpe hende. Hun havde brug for penge så det var nødvendigt. "Det ville jeg være glad for. Jeg har brug for pengene." Blair så kort ned, det var ikke rart at hun skulle rende rundt og stjæle en hel masse ting. Hun havde dog ikke noget imod det, men hun ønskede stadig at hun bare kunne få penge og droppe det liv. Blair sendte hende et skævt smil. "Kan jeg møde ham?" Hun håbede hun kunne få et arbejde og penge hurtigt.

Mitzá rejste sig nu op.
"Okay så... Vent lidt"
Hun brugte sine shapeshifter-evner og forvandlede sit stemmebånd til det som en ørn havde.
Der lød et højt ørne-skrig fra hende som rungede i gyderne.
Efter lidt tid kunne man se at en sort skikkelse landede lige foran dem.
Akuma var ankommet...
Ørneskriget var deres specielle kald som Mitzá brugte til at tilkalde Akuma hvis hun enten var i fare eller missionen var fuldført.
"Du kaldte?"
Han var stadig iført dræber-outfitet...
Mitzá nikkede.
"Ja... Jeg har fundet en der er villig til at hjælpe dig"
Akuma gik uden om Mitzá og hen til Blair.
Han så straks hendes graviditet.
"Du kan bruges... Men kun idag!"
Han ønskede ikke nogle medarbejdere som havde den tilstand så hun måtte finde sig i et en-dags-job.