A new friendship - Jacob

S:i de mørke gyder.
T: kl 23:47
V: mørk fugtigt og klamt.
O: mørke og mangel tyve og voldsmænd.
P: et par stramme bukser en t-shirt og en trøje også sin jakke..

Den mørke aften var kommet hurtiger end den unge varulve pige havde fornemmet, hun så rundt og blev en smule nervøs, hun hadet endelig at gå gennem gyderne, hun kunne ikke engang huske hvorfor hun gjorder det, hun smilede for sig selv og rædmede meget og smilede, hun tænkte på ham hun kunne lide dog kom der et suk, hun slog tanken væk og og så rundt en tyv skubbede hende mod væggen og ledte efter hendes pung.

Doomsville, det eneste sted man kunne være i sikkerhed. Det kunne de ikke mene! Han var van til at være ude i skoven og nu skulle han være her og bo. Det var langt fra det han var van til! han smilte svagt, gik med hænderne nede i lommerne og kiggede ned i jorden. Bag ved ham gik den smukke sølvmare Choice og holdt ham med selvskab.. Gydernes mørke fik det til at gyse ned af ham.. Han hadede at være i byen! Ikke så langt foran fra ham kunne han mærke en anden persons tilstedeværelse, hvilket var grunden til at han kiggede op fra jorden.. Han fortsatte med at gå, selvom han egentlig ikke vidste hvor han skulle gå hen..

Callie så på tyven og prøvede at komme fri ''slip mig'' sagde hun vredt hun ville ikke vise sin ulve form for et uselt menneske som ham, ''slip mig sagde jeg'' sagd ehun og sendte stød gennem manden og faldt på knæ da manden fløj ind i væggen ''jeg må passe på med det der'' sagde hun og rejste sig op og stødede sig til væggen men ramlede ind i en og så op på ham, ''undskyld det jeg virkelig ked af'' sagde hun nervøst og prøvede at rejse sig op men det havde taget for mange krafter det var 3 gang var idag hun havde brugt den...

Det gik først op for ham at pigen havde problemer, da manden fløj ind i muren med en ubeskrivelig kræft, der fik Jacob til at kigge forskrækket hen på pigen og sætte hovedet en anelse på skrå. I det øjeblik manden igen rejste sig op, tillod Choice at stille sig på bag benene og fægter ud med forbenene, hvor hovene kunne være ligeså skarpe som knive. Manden så kun en gang på hende, inden han fumlende fik rejst sig op og løb sin vej, hvilket var det der skulle til for at få Choice til at falde til ro igen.. Det hele gik så stærkt, pludselig gik pigen ind i ham, så han sendte hende et skævt smil og et roligt glimt var i de brune øjne. "Det gør ikke noget, jeg kan forstå det efter alt det med ham.. tingen der," han nikkede hen imod manden der var ved at forsvinde i horisonten. "At bo i byen er ikke det nemmeste, eller, det syndes jeg i hvert fald ikke at det er," Kort kiggede han om på Choice, der bare stod og så skiftevis fra Callie og til ham.. Han kiggede hen på Callie igen..

Callie så overraskede op på ham ''ja, jeg hader det sker for mig'' sagde hun og satte sig op og prøvede at rejse sig op det gik meget godt, ''jeg vil heller bo i skoven'' sagde hun da hun elskede skoven og var der opfte, hun smilede for sig selv og tænkte på en masse og smilede for sig selv og tænkte på hende og slapper af..

Til det hun sagde med skoven kunne han ikke være mere enig! Han savnede den så meget at det nærmest gjorde ondt på ham, når han kom i tanke om at han ikke bare sådan kunne tage tilbage til den, uden at han kunne risikere at miste livet til en zombie.
"Jeg kunne ikke være mere enig, her er ikke ret meget plads i byen," mumlede han og kiggede rundt. En masse væsner kom pludselig forbi dem, nogen skubbede og andre mukkede bare et eller andet uforståeligt. Byen var ved at være et stort kaos. Et svagt suk undslap Jacob. Han lod en af de svagt solbrune hænder kører igennem det kulsorte hår, for derefter at lade den falde langs sin side. "Så boede du også i skoven og er nu tvunget til at være her.. eller hvordan er din historie omkring alt dette kaos?"

Callie så på ham hende histrorie var ikke sådan, ''jeg bor her i byen men jeg elsker at være i skoven det er der jeg kan være mig selv mest'' sagde hun blidt og roligt til ham, ser på ham og tænker hvor røv irreterende det er at hun er ret svag lige nu, på grund af hun har brugt sine krafter så meget...

Han nikkede blidt til hende. En kold vind blæste forbi dem, så han automatisk bare lukkede øjnene i og nød den måde den kærtegnede hans kind så blidt på.. Tanken om vind fik ham dog over på tanken om Nille, hvilket var en af grundene til at han åbnede øjnene igen med et sæt og sukkede derefter svagt. Hvorfor kunne han ikke glemme hende.. Hun ønskede jo ikke at han var hos hende mere og alligevel, kunne han ikke få den.. den.. argh! ud af sit hoved! Han elskede hende, men hun elskede ikke ham.. Nærmest som om han ønskede at lave et skjold, foldede han armene over brystet og bed sig i underlæben, så det føltes som om den blev mast. "Jeg kender det, derfor overvejer jeg kraftigt at tage tilbage til skoven, endda selvom disse zombier eksistere," Han kiggede på hende med de svagt lysende brune øjne. "Har du brug for hjælp?"

callie forstod ikke hvorfor hun aldrig kunne kontrolere en del, hun ved sammen og så på ham, ''ja ikke'' sagde hun glad og slapper af og smielde for sig selv og tænkte på hende og smilede for sig selv og grinede blidt hun glædet sig til at komme ud i skaven snart om hun kunne eller ej...