right now, i fight for money, what do you fight for? ( Becie )

tidspunkt: 23:12

sted: bag Kroen det vilde svin, primativ kamp arena.

tøj: sorte læderhandsker med metal på knoerne, sorte kamp bukser, sort tørklæde for ansigtet, hættetrøje med hætten slået op, sorte tunge militær læder kamp støvler.

Han kunne høre folk heppe på ham, så vel som fornemme sin modstander's nervøsitet, og han lavede en hurtig finte med sin fod, så han's modstander, en vampyr, sprang forskrækket tilbage og ham sprang frem og hamrede vampyren en ordelig lammer på kæben og han trådte tilbage da vampyren slog ud imod ham, og han trådte om på siden af vampyren og hamrede en knytnæve direkte ind i han's ribben for at hamre et knæ op i ansigtet på vampyren, og han svang sin støvle og hamrede den ind i ansigtet på vampyren så han ramlede ind i en væg, og han trådte frem og begyndte og banke løst på vampyren, som desperat forsøgte at forsvare sig, dog uden held under de brutale slag fra Kuuma, som han lod hagle ned over fyren, slag efter slag så vel som spark med de tunge militær støvler, og da vampyrede tappede out, jublede Kuuma højt af glæde, og hjalp vampyren op og stå, imens han klaskede ham muntert i ryggen, glad over en god kamp, og han trådte roligt ud af arena'en for og få noget af drikke, da han bemærkede en ukendt kvinde, en som udstrålede fare, og han begyndte roligt at spænde musklerne, imens han stirrede vagtsomt på hende, dog roligt da han var vant til fare, og han drak roligt af sin øl.

Han vidste han let havde bemærket hende stå lænet op af muren, han undrede sig dog over hvorfor hun havde stået der og se ud til og kede sig, men imens han stirrede vagtsomt på hende fra arenaen hvor han havde bekæmpet vampyren, men nu hvor han så hende i ordelig figur så vel som fornemmelses mæssigt, så kunne hun være en farlig en, hun duftede dog ikke af dæmon, heller ikke rigtigt af andre væsner han havde duftet, han kig et skridt tættere på den fremmede kvinde, og snusede til hende, og bemærkede så vel som hende's krop's holdning da hun stod med en fod plantet solidt i gulvet, og den anden på muren, måske for hurtigt at kunne fare frem? han anedet ikke hvad hun tænkte på, og han tog en tår mere af sin øl, dog hørte han hende, og han svarede ærligt.
''en kvinde da sender fare signaler til mit indre bæst, for at lade mig vide du kan være en umulig trussel, som jeg måske skal være på vagt over for, har du selv et problem?''
han lød ikke truende, dog vagtsom, som en erfaren kamp hund, hvilket Kuuma osse var, som han's ar på armene og halsen så vel som ansigtet og på resten af kroppen, burde vise, og han tog en tår mere af sin øl, imens han så vagtsomt på kvinden, dog var hun køn måtte han indrømme.

Han så den fremmede kvinde fjerne sig fra muren og plante begge fødder i jorden, han hævede sit øjenbryn over hende's spørgmål og han svarede ærligt.
''stol ikke på en person's udseende, det kan koste en livet, så forvent altid en stærk fjende når en's fornemmelse siger det, så risikere man ikke altid og være på grænsen til at dø, dog er du ikke et problem, som du selv siger, før jeg gør dig til et problem, men du er først et problem, når et problem opstår, men så længe problemer ikke opstår, så da ikke et problem, og da skal osse være plads til og kede sig hehe''
Han så over på vampyren som nikkede høfligt til Kuuma, og han så på kvinden igen med hævet øjenbryn og svarede simpelt.
''hvis kampen havde været til døden, så havde jeg dræbt ham, men det var ikke aftalen, det var en kamp til den ene overgav sig, men var det en kamp til døden, så blev han båret ud i en lig kiste''
han lød ærlig og rolig, lød til og være ligeglad med om han dræbte en eller ej, og han så hende løfte øjenbrynene, han vidste ikke hvad han skulle tænke om denne kvinde, fordi hun sendte fare signaler, men alligevel sendte hun osse svaghed, fordi hun kedet sig, og så åbenbart havde brug for og være sammen med andre, og han lagde sine enorme arme over hinanden og så spørgende på hende med et muntert smil.

// det gør skam ikke noget Becie, det er cool hehe :3

"Kamp til døden eller ej. Jeg ville have dræbt ham, lige meget hvad der blev aftalt." Hun trak på skuldrene og begyndte at studere sine negle, som om han kedede hende.
"Så hvis jeg ikke er et problem, hvorfor står du her stadig?" spurgte hun uden at tage øjnene fra sine negle.
"Med mindre du bare står her fordi du ikke lige har stillet dig et andet sted. Eller manglede du en at snakke med?" Hendes tone var kold. Hun håbede lidt på, at hvis hun bare blev ved med at være sådan, ville han til sidst gå, for hun gad ham virkelig ikke. *Kæmpe for retfærdighed... Lade være med at dræbe ham der slår på en, men hvis ham nåde.* Forfærdelig holdning. Seriøst, var der virkelig ingen fornuftige folk her i verden?

// lidt kort... sorry