Well Well Well - James

Noget var mørkere end mørket, noget stod inde i en mørk gyde og gjorde et stykke mørkere. En spinkel skikkelse. En kvinde skikkelse. Den rykkede sig ikke. Den stod helt stille. Folk ville slet ikke kunne ligge mærke til den hvis se gik forbi. Man skulle kigge nærmere for at kunne se det. Det var Lexi. Hun var på ude igen. Og endnu engang havde hun ik fået fornyet sit andet udseende som Samuel skulle gøre hvergang hun gik ud. Nu stod hun inde i en gyde. Prøvede at være så stille og uopsigtsvækkende for dem der nu skulle komme forbi. Selvom der nok ik lige kom nogen. Hun havde ik set nogen for nyelig.
Det var koldt og det var mørkt. Ikke lige noget de fleste folk ville gå ud i. Og slet ik hvor faren kunne lure overalt som den gjorde i denne by. Ik at Lexi var den specielle fare. Lexi var okay fredelig hvis man var fredelig over for hende. Hvis man ikke provokerede hende. Eller viftede med noget som kunne dræbe, foran hende. For hun ville helt sikkert gøre brug af det så.
Men så ville folk nok spørger. Hvis hendes psyke bliver draget af våben, hvorfor kan hun så have en stor kniv og en gun uden at gøre brug af den. Jov nu skal i bare høre. Forbi der er ingen på gaden hun kan bruge det på.
Hendes kniv sad i hendes bælte der var på hendes mini shorts. Som var spændt fast med noget stof der gik rundt om hendes lår hvor der hang en pung med hendes penge i. De var så spændt fast med nylon strømper som der var huller i. Hendes fodtøj bestod af store læder støvler.
Hun havde oss en top på som gik til lidt over navlen. Det var noget koldt tøj, men det var nu okay. Hun kunne ikke mærke den bidende kulde som var der. Hun stod bare inde i mørket og holde øje hvem nu end skulle komme forbi.

Archer gik ned gennem gaderne, og kigge så ind af gyderen da han hele tiden bare gik og prøve og finde et sted han kunne slappe af. Han sukkede og kiggede på folk selv om de fleste gik med slaver, han ville ikke finde sig i at ha en slave og aldrig så dybt som at blive en. Archer sukkede og gik videre mens han prøve og få ro på sig selv, der ville ikke ske noget i aften det ville der ikke det måtte der ikke. Han var på en måde lidt bange, men det var kun på grund af en sinde syg kvinde som var Menneske var stukket af. Der fra og hun ikke var sporet, hvilket sikkert betød hun havde lave en aftale med en eller anden dæmon. Men han ville ikke være hendes næste offer, det måtte han ikke være eller han ville ikke være det. Archer sukkede og gik videre inden han havde en måde, som om han bliv overvåget han gik ned af gyderen og prøve så og få styr på de ting der skete. Archer sank en klump og følte det som om, han havde en der var bag ham han ville ikke ha det her lige meget hvad det var skræmende. Men han ville holde overblikke ikke andet ende det han kiggede sig omkring og følte han næsten var alene  nu. "hallo er her nogen, jeg ved at der er en her men hvem er du i så fald."
//sorry vente tiden og krea svigt//

Hun kunne se hvor skidt fyren havde det med at gå der i mørke uden at vide hvad der var bag ham. Foran ham, ved siden af ham. Og det kunne hun godt forstå. Han skulle oss være bange når det i sær var hende der handlede om. Hun havde ingen form for hæmninger. Provokerede han hende nok, eller vidste nok frygt sende det hende til et helt andet sted som han ikke vidste noget til. Et sted som var hendes eget, et sted hun holde for sig selv inden i hendes forvirrede hoved. Et sted ingen ville gå hen.
Hendes blik fulgte ham da han gik ned af hendes gyde, hun lagde hovedet på skrå og grinte lavmælt. Det var da dumt at gå ned af en hel mørk gyde.
Det lød som om at han havde kunnet mærke at hun var her, hun sukkede kort. Et letter grim gav ekko i gyden oog hun hoppede ned foran ham. Hun kiggede på ham med et roligt smil og gik roligt hen mod ham. Lige nu havde han ik gjort hende noget, men han skulle passe på hun havde kort lunte. "Jeg er Lexi" sagde hun og kiggede på ham.