Normal day, or is it? //Alane//

Tid: 12:00
Sted: I Humvita, i et cafe område.
Påklædning: Profilbillede
Omgivelser: Masse mennesker og sol.

Chris sad og nød solen i Humvita ved et lille bord ved en af de lokale cafe'er.
Han kunne godt lide og nyde en god kop kaffe i myldertiden.
Han nød og sidde og se de mange mennekser der i store flokke strømmede
gennem mens han bare sad og nød livet.
Han var normalt mere til et koldt glas Whiskey, men man er jo nød til at stoppe før eller siden. Nu kunne han mærke trangen skyde igennem ham,
han stoppede hånden i lommen og fiskede sin pakke cigaretter frem.
Han tog en ud og stoppede den i munden, han fandt hurtigt sit tændstål frem og tændte den.
Han slog hovedet tilbage og lod røgen sive ud af munden.
Det var en dejlig følelse at mærke røgen i lungerne, det var en dårlig vane
men han havde ikke været i stand til at stoppe.
Han kiggede igen rundt, det kunne nu være dejligt med noget selskab tænkte han.

Alane forlod skoven og fulgte den grus belagte stig.
Hun kunne godt lide den prikkende følelse under hendes fødder som hun bevægede sig hen mod den mindre by som lå ikke så langt fremme.
Roligt gik hun ud på en større vej som hun nu fulgte, inden længe befandt hun sig på byens gader.
Nysgerrigt gik hun og betragtede de mange bygninger som dekorerede byen, hun syntes ikke det var smukt og det kom hun nok aldrig til. Hun hørte ti i skoven og ville nok aldrig bo i en by.
Roligt gik hun hen mod en af de bygninger som havde nogle små borde ude foran.
Alane var iklædt en sort kjole som gik hende til midt på låret, udover det havde hun bare fødder og hendes lange røde hår hang løst omkring hende og skinnede let i solens stråler.
Et smil lå over hendes læber mens hun betragtede byen, selvom hun ikke kunne lide den var det spændende at se alle de folk som befandt sig i byen alligevel.



Kjolen: http://www.dresses-karen-millen.com/images/Karen%20Millen%20Broderie%20Sun%20Dress%20Black.jpg

Han kiggede langsomt rundt og slappede af i kroppen.
Solen var stærk, men han nød solskinnet, det gav en munter atmosfære.
Stort set alle mennesker lignede hinanden for ham, bare en flok stressede mennesker
i fint tøj som styrtede afsted.
Pludselig fik han øje på en person.
Det var en pige, hun stod som et lys mellem de mange mennesker.
Hun havde helt anderledes tøj på, hun lignede en der var kommet lige fra stranden eller noget lignende. Hun var smuk tænkte han, han tænkte normalt ikke sådan om piger, men der var noget anderledes over hende.
Han rejste sig hurtigt og gik mod hende.
Han var nu tæt på hende, "Hej" sagde han og smilede sødt, og rakte hånden ud mod hende.

Alane lod sine øjne glide over de mange mennesker som havde så travlt.
Hvad var det de skulle nå? Hvorfor havde de så travlt? Mange spørgsmål gled rundt i hendes hovede, det var så forvirrende men samtidig så spændende at kigge på det her. Hun stod på et fortorv, helt tæt ind mod en hus mur så det lod ikke til at hun var i vejen. Alane var væk i sine egne tanker og lagde ikke mærke til at en person var på vej over til hende, nej hun havde for travlt med at betragte de mennesker og deres fine tøj, hvordan de skyndte sig og ja rent generelt deres måde at opføre sig på overfor hinanden, det virkede ikke lige til at være den bedste. Et lille gys løb gennem hendes krop da hun fik et chok, der stod en mand foran hende som forsøgte at tage kontakt til hende. "Hej", hun smilte stille og så ham i øjnene med hendes grønne øjne, forsigtigt tog hun hans hånd og gav den et lille klem hvorefter hun slap hans hånd. Hendes hud var kølig og silkeblød at røre ved.

Hendes hånd var kold men hendes hud var blød.
Han kiggede ned af hende hurtigt, den korte kjole sad perfekt, han lagde hurtigt mærke til at hun ikke havde nogen sko på.
*Det må da være koldt* tænkte han hurtigt.
"Jeg tænkte lidt på om en nydelig ung dame som dig, ville gøre mig selskab over en kop kaffe?" spurgte han og smilte venligt.
I den korte tid med hans forældre havde han dog lært hvordan man opførte sig over for en dame.

Hun smilede stille og lagde godt mærke til at han lige skulle betragte hendes krop. Stille rullede hun øjnene mens han ikke så det, det var typisk for mænd men tja der var jo ikke rigtig noget at gøre ved det. For det meste gjorde hun det også selv men det var af andre årsager, det var for at bedømme om han var nogen trussel eller ej. Desværre dømte hun stort set altid forkert og det irriterede hende lidt, det havde nemlig bragt hende i nogle ubehagelige situationer.
Alane hævede stille blikket og så ham i øjnene, "Det kan vi nok godt finde ud af, men kan jeg lige stille et spørgsmål først?", hun bed sig let i læben og vidste godt at det ville lyde enormt dumt, "Nej ved du hvad, det er lige meget, bare glem det", hun smilede stille og besluttede sig for at hun nok ville finde ud af hvad kaffe var, der var ikke nogen grund till at få sig selv til at se dum ud.