Hearts of ice. -Ryan-

P: For engang skyld har han en sort T-shirt på, i stedet for en hættetrøje han kan gemme sig væk i. På benene bærer han et par brune bukser af slidt, ru stof. Om halsen er der en form for amulet, han fik af sin afdøde lillebror.
O: Det er på en gågade det heller foregår, så det vrimler med væsner rundt omkring, lige fra unge hormon forstyrret, til ældre der går og snakker imens de får unge knægte til at bærer taskerne for en findeløn.
T: Det er en overskyet eftermiddag.
V: Overskyet og utilregnelig, det er ikke til at finde rundt i om det vil regne eller ej.

"Det her er en skandale, det tjener du intet på knægt!" skreg en skinger stemme igennem stilheden, skar den over ved kun et snit. En dreng på lå på den kolde og mudderet jord midt inde på gågaden, hvor alle kunne se ham og alle kunne løfte øjenbryn over hvad en ung dreng som ham nu havde rodet sig ud i. Drengen snøftede, kørte sin skrøbelige lille håndryg under sin næse. "Undskyld herre, det var ikke min mening, jeg skal nok gøre det bedre næste gang,". Han kiggede bedende op på den ældre herre, der stod med rank ryg og øjnene brusende af vrede. Det var som at se en rasende bulldog med fråde ud af munden. "Der bliver ingen næste gang knægt, jeg skal straffe dig til du stikker af i alt din lidelse!". Der lød et smæld da en pisk ramlede ned over den unge drengs ryg. Drengen krøb sig sammen som en kugle, græd og bad om nåde, men herren blev blot ved med at svinge pisken over den skrøbelige barneryg. Slagene gav genlød i gågaden. Væsnerne rundt omkring, gik enden videre eller gav sig til at se på, som havde de betalt billetter i dyre domme for at se det. Drengens klynk og hylen blev overdøvet fra piske slagene.
Det hele stoppede pludseligt. Tiden var som gået i stå. Foran den ældre herre, stod nu en ung dæmon, med pisken svinget om sit håndled og med et godt greb i selve pisken med sin hånd. Herren med pisken ville adskille sine læber, sige et par skældsord og trække pisken til sig, men blev afbrudt af Jacob der trak hårdt i pisken, så manden faldt forover med hovedet direkte ned i mudderet. En bølge af latter og jubel startede omkring dem. Jacob derimod gjorde ingen grimasse, han smed derimod bare pisken ned på manden, så kort ned på drengen, inden han gik videre igennem de fyldte gader. Blikkene fra de forskellige væsner klistrede sig på ham, men han var ligeglad, han fortsatte blot med at gå..

Bukser :: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Hættetrøje :: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Sko :: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Hår :: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Ryan stod ikke særlig langt væk der det lille problem som ny var blevet midtpunkt for en masse fordi perserne, Ryan så hvordan den lille dreng blev skaffet voldsomt af sin herre, Ryan forstod godt hvorfor denne herre staffede drengen, han skulle jo lærer det på den hårde møde, og drengen ville nok selv en dag blive en mester til at skaffe sine slaver, så Ryan så ingen problemer med det, hun havde jo selv været igennem det da hun var lille, hun havde været igennem det siden hun mistede sine forældre og hun er stadig igennem med Zero, selv om han nu også passer på hendes 'datter' til Sammi.

Ryan kiggede op af alt blev stille og hun så en ung mand stod foran manden og skade ham, der var noget over denne ny ankommende mand som mindede Ryan om nogen, hun rystede bare på hovedet og så hvordan han gik væk, Ryan ville gerne tage en nærmere snak med denne mand, så hun så med kolde øjne imod manden og is kom stille frem fra hendes fødder og hen til manden som var på vej væk, isen ville nok holde ham tilbage til hun var kommet hen til ham, hvis den ikke tog fast ville han nok bare flade på røven fordi hendes is ville være så glat.

Isen under hans fødder væltede ham ikke. Han var van til at gå på is, uden så meget som at give tegn på at han var ved at glide. De barre fødder sad som fast på det frosne vand. Men, af nysgerrigheden for at se hvem der havde fremkaldet det, stoppede han op og så sig over skulderen, det ene øjenbryn løftet i en spørgende grimasse. En pige ikke så langt fra ham, fik ham til at sætte hovedet på skrå. Det var første gang han havde mødt en anden med is i sin magt. Han smilte kækt til hende. Mon hun havde mødt andre med evnen? Med en selvsikker bevægelse, løftede han sin hånd, lod den være lidt i luften og langsomt formede en istap sig i håndfladen. Skarp og gennemsigtig. Den så ud som rent glas.. Han kastede den ned i jorden med alt sin styrke. Den landede præcis på spidsen, væltede ikke og gik ikke itu. Han løftede sit blik fra den og så hen på pigen.
"Vil du tale med mig, siden du forsøgte at fryse mig fast?" spurgte han hende. De krystalblå øjne borrede sig ind i hendes. "Næste gang, så bare råb vent," Han smilte kækt, men samt venligt til hende.

Ryan fik et lille chok da der ikke skete noget med denne mand, i hendes øjne var det helt utroligt at han kunne holde sig oppe? hvordan kunne det lade sig gøre, på mange andre ville de havde faldet hvis de ikke viste at issen var på vej, men hvordan kan han bare stå der og lade som om der intet var sket, havde han allerede gætte sig til hvilken evne hun havde før hun fik brugt den på ham? mange tanker gik igennem Ryan i de få minutter det tog issen at komme frem og til der hvor manden så op hende, hun så en perfekt istap som hun også kunne finde ud af at lave, hun kiggede op på manden han så underligt på ham? hvorfor viste han hende sin evne? men alligevel var det meget dejligt at vide at andre også kunne havde den evne hun havde aldrig mødt en med den samme evne, og hun havde heller ikke hørt om en som havde den samme evne, hun kiggede stadig på ham med underlige øjne til hun til sidste sagde med en virkelig vidunderlig stemme, "Det må De virkelig undskylde Hr. Jeg synes bare det var meget godt gjort det ved drengen" hun mærkede nogen øjne ramme hendes egen lysegrønne øjne, hendes øjne var ikke helt normale, de var en mærkelig grøn farve, hun så på mandens øjne og opdagede at hans øjne havde en lige underlig farve, men det gjord hende ikke noget, hun smilede bare svagt til ham, da han smilede til hende, hun nikkede meget hurtig og sagde roligt, "Det skal jeg nok huske Hr." man ville nok tro at hun gik sin vej men på en eller anden møde var der noget over denne mand som fangede hende og ikke ville lade hende gå væk fra ham.

Han smilte kækt til hende. En drilsk aura hang over ham, en aura der svævede drillende rundt med vinden, præcis ligesom et snegfnug ville gøre det. I hans gamle krop havde man slet ikke været i tvivl om hvilken evne han besad, men, i denne nye krop var det lidt sværere at se, selvom man kunne ane at den blege hud var ved at overtage den brune. De brune øjne blev langsomt ædt op af en krystalblå flodbølge og som om det ikke var nok, var han endda ved at få hvide striber i sit ravnefarvet hår. Isen var ved at overtage denne krop også. Isen var nærmest sin egen herre. Levende. Jacob var jo ikke født med sin evne, han havde fået den, den havde reddet hans liv.
Han smilte til hende. "Jeg takker for at du syndes det, men, er du sikker på at der ikke er andet du ville fortælle mig? trods alt forsøgte du at vælte mig ved at putte is under mine fødder," han gjorde et nik ned imod jorden, hvor hendes is før havde været klar til at få ham ud af balance. "Navnet er Jacob, det er rart at se en anden med is i sin magt," han smilte fortsat kækt til hende.

Ryan tænke over hvordan det var at vide hvilken evne hun havde da hun var mindre, hun var blevet født med den og den havde redet hende for mange mænd som troede at de kunne tage magten over hende, måske var det derfor hun var blevet som hun er i dag, hun havde kæmpede imod mænd siden hun var helt lille og nu stod hun og snakkede med en som hun ikke kendte men alligevel var der noget over hende som sagde at hun ikke skulle være bange for ham, men hvad der gjord det viste hun ikke helt endnu måske var det på grund af hans evne, eller måske var det bare noget helt andet som gjord at hun ikke gøre skade på ham, hun havde gjort skade på alle andre mænd, men så alligevel ikke, "Jeg er sikker på der er mere jeg gerne ville vide, den det kan altid komme efter hånden som tiden går" sagde hun til han med en rolig stemme, hun havde det okay i hans nærhver, men alligevel ville hun gerne væk fordi han stadig var en mand og det kunne ingen lave om på, måske med tiden ville hun havde det normalt ved at være i nærheden af mænd, hun kiggede med store øjne på ham på han sagde hvad hans navn var, Jacob? havde hun ikke hørt det før? hun kunne ikke huske det, han nikkede roligt og sagde med en okay rolig stemme, "Navet er Katniss Ryan, men bare kald mig for Ryan det er der så mange andre der gør, og i lige møde, dejligt at se at man ikke er alene i denne verden" hun havde et hurtig nik og isen under hans føder forsvandt lige så hurtig som den var kommet.

// Endnu en gang undskyld at jeg først svare nu, tilgiv mig //