Hot night ~Kani~

Amara eller Angela som hendes gamle navn var, hun havde skiftet det fordi det kom fra en af hendes veninder fra fortiden. Amara sad inde i sin seng imens hun læste i en bog, Kani skulle komme på besøg ved hende senere og hun glædede sig sådan. Denne aften skulle være perfekt for dem begge, håbede hun da. Hun havde brug for en dag fri, ovenpå alt drama så havde hun bare brug for at være alene med Kani. Hun havde fyldt boblebadet op og sat stearinlys derud. Der stod en flaske champange og to glas, det skulle bare være hyggeligt. Amara satsede på at det nok skulle blive den perfekte aften, han kunne ikke huske meget. Dog kunne han huske hende, og hun vil gøre sig uforglemmelig! Hun var i klædt en skjorte og undertøj intet andet. Amara gik rundt i huset for sig selv, imens hun ventede på hans ankomst. Omsider bankede det på døren og hun åbnede den, hun smilede da hun fik øje på Kani.
"Kom da ind, i stedet for at være ude i nattekulden." Sagde hun med et varmt smil som ingen havde set i noget tid nu.

Kani var taget ud for et finde et hus hvor han skulle mødes med Angela, han huskede ikke rigtig noget for deres fortid så han viste ikke hvordan deres forhold var, desværre, så han håbede bare på at hun kunne give ham flere svar, for han havde rigtig mange spørgsmål som bar ventede på et svar, og Angela var nok den eneste som kunne give ham dem, for han havde ikke set noget til Callie i meget langt tid, måske havde hun allerede glemt ham, Kani blev lidt trist ved tanken om at Callie havde glemt ham, for hun var den første som han huskede, og Angela var den anden han huskede, var der mund flere ud i denne store verden som han kendte til, endnu et spørgsmål hun ville få.

Kani var kommet frem til et hus og kiggede ned på et stykke papir hvor han havde hendes hus nummer på, jo det var det rigtig sted han var, nu skulle han bare banke på og håbe på at hun ikke havde glemt deres aftale, Kani var taget i en hvis kort bluse som sad tæt ind til hans dejlige krop, og et par sorte bukser, hans sorte vinder havde han mistede så han kunne ikke længer flyve, det ville Angela måske blive lidt ked af men sådan var det, eller havde han dem stadig, han kunne ikke huske det.

døren blev åbnet og den altid smukke Angela stod med et dejligt smil på læberne, Kani kunne ikke lade være med at smile tilbage, "Tak Angela" han gik ind i hendes hus som han kunne huske noget fra, "JEg har nogen blomster med" han havde en bunke røde og hvide roser med til hende.


// blomsterne :: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Hun smilede til ham, hun kunne ikke lade hver.. Det var dumt overhovedet at prøve at kæmpe imod. Angela blev så glad da han gav hende blomsterne, de fik hende til at smile..
"Tak, de er meget smukke." Roser havde altid været hendes yndlingsblomst. "Jeg vil lige sætte dem i en vase." Sagde hun og kyssede hans kind hurtigt, hun gik ud i køkkenet og fandt en vase frem. Hun satte blomsterne i, så de stadigvæk havde den hjerteform som han havde givet dem i.
"Jeg har glæder mig meget til at se dig igen." Sagde hun da hun kom tilbage til ham. Hun placerede sine arme omkring halsen på ham, imens hun bed sig lidt i læben. "Denne aften bliver helt perfekt, bare dig og mig." Tilføjede hun så, og kyssede ham lidenskabeligt.

Kani smilede sødt til hende da hun sagde at hun var meget glad for de blomster som han var kommet med, han forstod ikke rigtig hun ikke havde nogen blomster i huset, sådan en smuk ung kvinde som Angela måtte da havde en masse drenge efter sig, "Det jeg glad for at høre at du kunne lide dem" hun kiggede lidt rundt i hendes hus imens hun var ude i køkkenet, i håb at han ville kunne huske noget, men desværre kunne han intet huske, alt var sort i hans verden, han kunne jo kun huske to personer Angela og Callie.

hun kom tilbage og han smilede da hun på en måde sagde at hun havde savnet ham, "Jeg har også set frem til denne aften Angela" hun mærkede hvordan hendes hænder blev lagt om hans hals, han var dov lidt usikker på hvad han skulle gøre, men han valgte at give hendes lov til at kysse ham, han kyssede lidt tilbage for han havde stadig svært ved at huske om deres forhold,

Angela trak sine læber til sig, hun smilede blot.
"Godt, og bare rolig. Jeg skal nok prøve at lade hver med at kysse dig til at du kan huske mig helt eller i hvertfald er sikker på dine følelser. Ellers så prøv dig frem, jeg ved du kan lide at have kontrollen." Sagde hun lidt drillende, og lod sine hænder glide hen af hans overarme imens hun kiggede ham i øjnene.
"Jeg har fundet champagne frem, fyldt boblebadet hvis det kunne friste at slappe lidt af?" Sagde hun og tog hans ene hånd, hun ville give ham en uforglemmelig aften. Angela var ikke typen som kørte i fuld speed altid, men ligenu ville hun bare have Kani til at føle sig sikker og tryg, i hendes nærhver som hun gjorde i hans. Han skulle bare lærer lidt mere om hende.. igen altså.
"Så hvad siger du? Tør du?" Hun skar en drillende grimasse til ham, imens hun derefter smilede sødt.

Kani følte noget mærkeligt at hendes læber forsvandt fra hans, han kunne ikke sætte et ord på hvad et var som var så mærkeligt ved dette, han så ind i hendes øjne og smilede blidt, "Lyder lækkert han smilede til hende og tog om hendes hånd, og smilede blidt, "Hvad mente du med at jeg godt kan lidt at havde kontrollen? hvilken kontrol er det du mener?" han kiggede lidt underlidt på hende.
Det var ikke fordi han ikke var tryk hos hende, han var bare bange for at hun legede med hans hjerte, eftersom han intet kan huske, det var det han mest er bange for at dem han kun husker bare leger med ham og fortæller ham ting som han aldrig havde troet ville være ham selv, "Jo hvorfor ikke tage et lille bad!" han smilede igen til hende og ventede på hvad hun kunne sige eller gøre.

Angela bed sig lidt i underlæben da han sprugte ind til kontrol, hun grinte kærligt af ham.
"Kontrol, måske kan du ikke huske alt men det kan jeg. Og jeg vil have dig til at huske hver eneste detalje. Men snakken kan vente lad os bare nyde denne aften." Svarede hun ham, med et drillende blik. Angela kunne aldrig finde på at udnytte nogens følelser, hun var mange ting men ikke hjerteløs. Hun nikkede til ham. "Ja lad os det." Svarede hun og holdt fast i hans hånd, hun trak ham med ud på badeværelset efter at have låst hoveddøren. Hun lukkede døren til badeværelset da de var kommet derud. Der var rigtig hyggeligt. Angela lod sin hånd kører fra hans kind og ned over hans ene overarm med hendes fingerspidser.

Kani kiggede på hende, hvorfor bider hun sig selv i læben? var der noget som hun ikke fortalte ham? hvad havde hun i tankerne, selv Kani havde meget kørerne oppe i hovedet, han havde kun lige fået sine minder tilbage omkring hende, men han viste ikke hvordan han selv havde været over for hende, om hvilket noget forhold de to havde, mange tanker gik og de kom også tilbage, han viste måske mange ting men lige om hvad de var til hinanden viste eller huskede han ikke, "Men Angela, det er en dele af min fortid, hvis jeg ikke kender min fortid kender jeg jo heller ikke min nutid" han kiggede lidt væk fra hende, havde han nu sagt noget forkert til hende, ville hun blevet såret af at han gerne ville vide nogen ting som hun helst ikke ville snakke om? "Okay du viser vej Angela" Kani viste jo ikke hvordan de havde det med hinanden for i tiden, det kunne jo godt være at de var så gode venner at det var lige meget om de begge gik i bad, altså på samme tid, måske havde hun ikke noget imod at gå i bad sammen med anden drenge, Kani mærkede hvordan hun førte ham hen til badeværelset og lukkede døren han kiggede på hende imens hun kørte hånden ned over hans kind og vider ned til hans overarm, og hvor hun sluttede ad med han's fingerspiser, han kiggede hende ind i øjne og sagde roligt, "Du må virkelig undskyld hvis jeg ikke er mig selv, jeg kan bare ikke huske noget om os, det eneste jeg ved er at vi kender hinanden, på hvilken måde ved jeg ikke Angela"

Angela kiggede på Kani, hun var i godt humør i dag det kunne fornemmes på det hele.
"Jeg er din fortid, din nutid.. og hvis jeg er heldig din fremtid." Svarede hun. Kani kunne ikke huske ret meget om hende eller om dem, det var noget hun måtte sørge over.
"Jeg skal nok fortælle dig alt Kani, det lover jeg." Sagde hun og tillod sig at tage hans trøje af med et drillende smil. "Skal vi smutte i bad?" Spurgte hun en tak udfordrende og skar en lille grimasse. Hun tog morgenkåben ned fra sin hud, og blottede sin krop hvor hun hendes undertøj var tilbage.
"Jeg fortæller alt under et glas champange hvis du tør vel og mærke."

Det så ud til at Angela var i meget godt humør, så havde han måske en chance for at få noget mere ud af hende, han havde dov lært at man kan få flere ting ud af glade folk end dem som var surere eller triste, så han var bare glad for at Angela var i meget godt humør, han kiggede lidt på hende da hun snakkede om der fortid, nutid og måske deres fremtid, "Angela, jeg kan ikke være sikker på om det er en fremtid for os, for jeg kender ikke til min fortid eller mine følelser." han havde det som om at han havde taget en kniv frem og havde stukkede den lige ind i hjertet på ham selv, hvorfor havde han det så dårligt da han havde sagt det? hvad var det han kunne føle, han prøvede virkelig at finde frem til de følelser som han ikke kunne finde rundt i, men det var helt umuligt for ham.
Han mærkede hvordan hans trøje blev taget af ham og han kiggede overraskende på hende med store øjne han tog fast i hendes hænder og sagde med en lidt rolig og nervøs stemme, "Angela, vi skal ikke havde sex sammen, ikke før jeg kender til mig selv." nu håbede han virkelig at han ikke havde såret hende, måske var det som hun var ude efter, men måske havde ham givet hende et andet indblik i hvad han ville, han ville havde svar på hvem han er for han ville gøre noget andet især med Angela som nok var den som kendte ham bedst, han så hvordan hun smid morgenkåben fra sig og han vente hurtig ryggen til hende, han ville ikke se på hende når hun næsten ikke havde noget tøj på, "Angela hvad med at vi bader i undertøj?" det var meget usikkerhed i hans stemme, han viste ikke hvordan han skulle tage dette, men han håbede på at hun ville forstå ham.

Angela lyttede til ham, det sjove var at hun ikke blev sur eller ked af det. At blive skuffet var vel noget hun var så van til at det ikke påvirkede hende, da han sagde de ikke skulle have sex sammen kom hun med et stille grin.
"Kani, jeg glæder mig virkelig til at du får dine minder tilbage. For så vil du vide at jeg ikke bare udnytter folk for at få sex fra dem. Jeg elsker dig, jeg leger langtfra med dig. Jeg ville bare snakke med dig, men hvis du føler dig bedst tilpas i et skumbad hvor du alligevel ikke kan se noget du har set før så det fint med undertøj på så gør du bare det." Angelas bror havde også mistet sin hukommelse så det var som at passe to teenagere med hjerneskade, dog stolede hun på at deres minder nok skulle komme tilbage til dem.

Kani kunne hører hvordan hun grinte af ham, hvad havde han nu sagt som var sjovt var det måske bare hele ham som var sjov, Kani kunne virkelig ikke forstå hende, hvordan kunne hun grine af at han havde mistede sin hukommelse, han kunne jo godt huske at de kendte hinanden, men hvilket forhold de havde kunne han virkelig ikke huske, han kunne heller ikke huske om han elskede hende eller om de bare var venner, "Angela, jeg tror ikke du ville udnytte mig for så havde du nok gjort det da vi mødes første gang" han kunne huske hvordan han stod da han så hvordan hun var ved at død imellem hans finger, han rystede svagt på hovedet og sagde roligt igen, "Jeg synes bare det er upassende at vi bader nøgen når jeg ikke rigtig kender til dig eller til mig selv for den skyld" han havde nok sagt noget dumt igen, nu hvor han tænker over det, lyd det meget som om at han ikke ville havde noget med hende at gøre, men det var jo han gerne ville, han ville vide hvem han i virkeligheden er, og om der var nogen fremtid hvor de begge var med i.

Angela nikkede til ham og fik så en ny ide.
"Bedre ide, hvad med vi flytter champagnen ind i stuen samt lysene og så sidder vi derinde. Jeg kan lave os noget mad hvis det skulle være?" Forslog hun så med et smil, der var en specielret hun var mester i at lave nemlig Kanis livret og måske det ville sætte skub i et par minder eller to. Angela kyssede sin finger og lagde den på hans kind kort og kiggede ham i øjnene, hvorpå hun tog glassene og satte dem ind i stuen, hvorefter hun flyttede lysene ind i stuen. Så gik hun ind i sit soveværelse og trak en kjole over hovedet som godt nok var lårkort men det var stadigvæk tøj.
"Kom og sæt dig, så laver jeg noget mad hurtigt." Svarede hun og gik ud i køkkent og begyndte at tilberede hans livret. Efter hun havde tilberedt det så serverede hun en potion til ham og en til hende selv. Hun satte sig i sofaen overfor ham og begyndte at spise.
"Jeg håber det smager godt." Sagde hun så og fortsatte med at spise.

Kani så blidt på hende og sagde med sin dejlige stemme, "Nej det var ikke sådan ment Angela, jeg ville bare finde ud af hvem jeg er" han lade en hånd på hendes kind, det føltes dejligt for rører ved hende, ikke misforstå det han ville aldrig kunne finde på rører hende andre steder som var kvindernes helligesteder, som f.eks. deres underliv eller deres kasser, men bare at mærke hendes hud fra kinden på hans hånd flade gjord ham helt varm inden i, hvad det var kunne han ikke sige, men det var meget dejligt.

han mærkede hendes finger på sin mund, og endnu en varm følelse komme frem i ham, hvad var det denne kvinde gjord ved ham? han havde det mærkeligt til mode, men på en dejlig måde, han mærkede hvordan kulden kom tilbage til ham da hun gik i gang med at tage alle de smukke ting hun havde gjort klart ude på badeværelset og bar dem ind i stuen tæt op af en sofa, som han svagt kunne huske noget fra, men hvad det var kunne han ikke helt sætte ord på, "Øhm ja selvfølelig" han satte sig ved hendes side, der gik ikke langt tid for hun igen raste sig op, Kani så efter hende da hun forsvandt ud af stuen, han sukkede lidt, var han virkelig så kedelig at være sammen med, han raste sig hurtig op og kiggede rundt i denne stue som minde ham om noget stort som var sket for ham her, han rystede på hovedet og satte sig igen.

Kani kiggede på Angela igen da hun kom ind med på tallerkner med mad på, han smilede svagt, han kunne ikke huske hvornår han sidst havde fået sådan noget smukt mad som Angela lige havde lavet, han så hvordan hun spiste, og han prøvede også selv at tage en lille bid af det, mand det smagte godt, han tog endnu en bid og kiggede på Angela, "Hvor har du lært at lave sådan noget lækket mad?" han så spørgerne på hende imens han spiste vider.

Angela smilede til ham da han kunne lide maden, og tog en bid til selv inden hun ville svare ham.
"Jeg er halv menneske, det godt at kunne nogle opskrifter hvis nogle skulle låse mig inde uden blod." Svarede hun med et skævt smil og et drillende blik i øjet. "Og denne ret var din yndlings for 600 år siden, så tænkte at den ikke vil slå meget fejl idag heller." Tilføjede hun og smilede til ham, og tog endnu en bid. Angela kiggede over på ham.
"Vil du hører vores historie? Jeg kan godt fortælle dig minderne her fra huset af?" Spurgte hun ham, og lagde en hånd på hans lår tæt på hans knæ. Hun bekymrede sig omkring hans helbred der var intet andet at gøre jo? Angela fjernede dog hånden igen.
"Undskyld jeg virker så fremme i skoene, det bare at se dig sådan her. Det er så underligt, men jeg vil hjælpe dig igennem det. Stoler du på mig?" Hun spurgte ham om han stolede på hende, meget direkte han var nød til at stole på hende.

Kani spiste vider af den dejlige mad som hun havde givet ham, hun skulle havde noget for at lave sådan noget godt mad, han skulle bare lige finde frem til hvad han skulle give hende, "Halv menneske siger du? hvordan kan det lade sig gøre? altså jeg kender til varulve som er halv menneske og halv ulv" han kiggede spørgerne på hende, hvad var hun ellers end menneske, eller kunne man overhovedet være halv menneske? han fik et lille chok over hun sagde ta dette mad var hans yndlings ret i 600 år? hvor længe har de lige kendt hinanden? "Angela hvor gamle er jeg lige?" nu hvor han tænker over det viste han det ikke engang selv, nu ville han bare håbe på at Angela kunne svare ham på det.

Han hørte at hun var klar til at fortælle han deres historie, "Fedt!" han smilede som en lille dreng der skulle til at havde sin første jule gave, han satte sig godt tilpas og slå armen om bag sofaen, han tog den anden og klappede på pladsen ved hans sige, han håbede på at hun ville sætte sig ved hans side, så han kunne ligge hånden om hende, "Selvfølelig stoler jeg på dig, du har byd mig indenfor i dit hjem uden at gøre mig noget, så hvorfor skulle jeg ikke stole på dig?" han smilede lidt til hende og lukkede øjne for at hører om deres fortid.

Angela havde tænkt sig at svare ærligt på hvad end han havde at spørge om, hun var jo glad idag så..
"Min far blev forvandlet til vampyr og min mor blev gravid med ham, jeg ved det lyder sært men det skete altså. Jeg blev blanding, og ret udstødt af min familie. Mine forældre så mig slet ikke som deres datter, har de aldrig gjort og ville sikkert aldrig. Men jeg har en god ven som er blanding af varulv og vampyr." Hun forkortede sin historie om sig selv lidt meget, for det handlede jo ikke om hende. "Du er ca. 800 år Kani." Svarede hun så på hans andet spørgsmål.
"Jeg vil bare være sikker." Svarede hun ham med et venligt smil. Så kiggede hun lidt ud i rummet. "Vi startede med at have et godt venskab, vi vidste næsten alt om hinanden. Dog så jeg dig ikke som en ven, men som mere end det. Og i den her sofa fortalte vi hinanden at vi elskede hinanden. Vi var kærester. Jeg fortalte dig om min tidligere evne her også, og du accepterede den og du accepterede at jeg var blanding. Og så kyssede du mig." Hun smilede af minderne, hun håbede at fortælle ham ville genskabe minderne i hans hoved. "Men så en dag, kom der nogle dusørjægere.. De drev os fra hinanden, du troede at jeg var død og ligeså troede jeg at du var død. Indtil vi mødtes igen efter det, vores kærlighed til hinanden havde ikke forandret sig overhovedet. Jeg elskede dig. Og jeg gør stadigvæk." Svarede hun med et smil. "Jeg var knust da du forhold byen fordi du havde rodet dig ud i noget med din bedsteven, Caroline din tidligere bedste veninde som du sikkert ikke kan huske.. Men lige meget hvad du siger, gør. Min kærlighed til dig har aldrig ændret sig det mindste, og det vil den nok aldrig gøre." Sagde Angela så og kiggede over imod Kani.

Kani så stille på hende, hvordan kunne vampyr få dørn? de var på i en krop som var død? eller kunne de godt alligevel? han kunne godt forstå det hvis det var hendes mor som var blevet forvandle til vampyr imens hun var i hendes mave, men at det var hendes far som var blevet til vampyr? det kunne han ikke helt forstå det endnu, men det ville nok komme efter hånden, håbede han på, "Men Angela? er vampyr ikke døde væsner? hvordan kan de få børn med et levende væsen?" han så spørgerne på hende og ventede til at hun sagde noget mere.

Hvad var han virkelig 800 år gammel! nej det kunne ikke passe, han var jo ikek så gammel, hvis man virkelig var så gammel ville man jo ligge nede i jorden? ville man ikke det? "Angela er jeg virkelig 800 år gammel?" han kiggede med store øjne på hende, lavede hun sjov med ham eller hvad det virkelig hendes alvor at han var så gammel? han kiggede vider på hende da hun forsatte med at fortælle ham om deres fortid.

Efter hun var færdig med at snakke tog han sig til hovedet og sagde med en rolig stemme, "tænk at jeg havde glemt alt det? det må du sku undskylde Angela" tænk at han kunne glemme noget så vigtig for hende, men han forstod det stadig ikke helt men han ville gerne gøre et forsøg på at være den helt gamle Kani som hun havde været kærester med.

"Der sket meget med evolutionen igennem tiden." Var hendes eneste svar, hun vidste da ikke forskellen og hvad man kunne samt ikke kunne. Angela lyttede til alt han sagde.
"Caroline fortalte mig om en varulv ved navn Callie, noget du kan huske omkring hende?" Spurgte hun og så på Kani. Der var noget omkring hende som han aldrig havde fået afvide.. Eller jo men der måtte være andet. Eller hun håbede ikke..
"Der er noget du ikke fortæller mig." Sagde hun helt stille..

Kani grinede lidt og sagde så med en blid og rolig stemme, "Der kan man bare se hvor meget jeg ikke har fået oplevet i 800 år" han så hen på Angela, hun var blevet lidt underlig her til sidst, hun snakkede mærkeligt, først om en eller anden pige ved navn Caroline som vist var hans bedsteveninde, også begynde hun at snakke om Callie, hun havde sagt at hun var hans bedsteveninde, så han kunne ikke rigtig finde rundt i det, "Ja hende husker jeg godt, hun var den første som fandt mig efter jeg var kommet tilbage" han så ned, hvad ville hun vide omkring hende, hvis hende der Caroline kendte Callie hvorfor skulle hun så udspørger ham? han var jo næsten ved at få sine minder tilbage, også kom der sådan nogen spørgsmål, "Angela lov mig ikke at blive sur" han så lidt trist på hende og tog noget mere lyst ned i sine lunger og sagde så igen "Jeg var sammen med Callie efter jeg havde troet at jeg havde mistede dig for aldtid, som du selv siger, vi har troet at vi var døde begge to" havde han nu såret hende voldsomt eller ville han kunne forstå ham?

Angela kunne mærke på sig selv at hun snart ville ændre humør.. Og medsandten.. Det gjorde hun, men ventede med at sige et ord før han var færdig med at tale..
"Før eller efter vi fandt hinanden igen for et år siden?" Spurgte hun lidt irritabelt, og prøvede kort at bevare roen.. Derfor rejste hun sig op med knyttede næver. Angela var på kanten til at eksplodere, før hun så faktisk tænkte sig om.
"Da du var taget afsted efter du havde været sammen med Callie var jeg sammen med en vampyr på den lokale kro.. Så vi står vel lige.. På en måde?" Svarede hun imens hun pustede forsigtigt ud. Selvfølgelig var hun slet ikke glad for denne Callie luder tøs, og Angela skulle nok sætte en stopper for hjertet på den varulv. Det var ikke hende som ligesom ødelagde noget, Angela vidste bare ikke helt hvordan hun skulle håndtere det.

Kani så trist ned i jorden, hvorfor skulle hun blive så sur over at han havde sagt sandheden til hende, han havde jo glemt alt om dem begge to, og nu bliver hun sur over at han har været samme med en anden kvinde, "Før, og synes ikke det er iorden at blive så sur over det, jeg troede du var død!" Nu var det Kani som raste sig op, han var lidt højere end Angela, han så ned på hende og så dybt ind i øjne, "Jeg kan intet gøre, du var sammen med en vampyr, og jeg håber han havde den bedste nat i sit liv" Kani kiggede væk igen, hvis Angela gjord Callie noget skulle Kani nok sætte en stopper for det hele, måske havde de det meget beder da han var rejst væk, måske kom alle de her problemer fordi han var kommet tilbage til Doomsville

Angela hævede et bryn da han sagde at hun ikke kunne tillade sig at blive sur.
"Sur er ikke hvad jeg er Kani, jeg er ked af det som fucking helvede! Hvis du var klar over hvor mange gange alle dem jeg elsker har droppet mig, valgt en anden eller bare forladt mig!" Sagde hun så og en lille tårer kom frem i hendes øjne.. Alle Angela nogensinde havde elsket havde forladt hende på en eller anden måde i løbet af tiden. Der var aldrig en som var blevet. Så det var da klart at det endte med en dag at hun ikke ville kunne elske til sidst.
"Det tror jeg at han havde, men at have sex med tilfældige er ikke det som jeg nyder mest. Men som halv vampyr sprænger de instinkter udefter en nogle gange." Angela så på Kani, og tørrede så hendes tårer væk. Hun hadede at føle sig svækket.

Kani kiggede på hvordan en tårer kom frem fra hendes øjne han gik hen til hende og tog hende i over armende, og sagde ind i hendes hoved, "Angela jeg troede du var væk for altid, jeg troede du var død væk og aldrig ville komme tilbage" man kunne godt se at hans øjne roligt blev lidt mere våge end de var før, han kiggede ind i hende, lige nu ønskede han var at havde en evne til at slette minder, så kunne han slette hendes smerter hun havde fået fra andre, og de smerter han havde fået fra hende, han sagde roligt til hende og slap hende stille, "Angela hvis jeg viste du var live der havde jeg aldrig gjort det" nu kom tårerne frem på hans kinder, og han vente rygge til hende, han sukkede svagt og sagde roligt igen, "Måske er det bare bedst at jeg går" han gik hen til hoveddøren som han var kommet ind af, han vente blikket imod Angela og sukkede igen.

"Alt der følger mig er smerte og mere smerte. Troede du at jeg havde det godt med det? Det havde jeg ikke." Svarede hun ham, og kæmpede for at holde lav profil.. Det føltes bedre da han omfavnede hende, det føltes varmt og trykt. Angela så imod ham..
"Det ved jeg Kani." Svarede hun ham.. Så ville han gå, og Angela klemte endnu en tårer ud.
"Intet bliver bedre af at du går Kani, jeg hader at være alene. Jeg er næsten altid alene.." Sagde hun ærligt..