little girls shouldn't go around these parts alone // Sammi//

S: gaderne i rotten root
T: 19.00
O: nogle få mennesker der gik ned af gaden
V: overskyet
P: det sedvanlige lilla jakke sær samt et par sorte sko

der var noget dejligt at gå gennem gaderne og se alle de kvinder der gik alene på denne tid af dagen. det var bare et enkelt opkald og de ville forsvinde fra deres liv og dukke op som hans slaver. dette var en af de største profitter der var i hans regnskab over kriminalitet i Rotten root, kun en havde nogensinde undsluppet hans greb, en lille pige der slap væk uden videre fordi en af hans mænd var dum nok til at stole på at hun ikke løb. det var meget irriterende at der et sted rendte en tøs rundt og kunne prale med at hun havde undsluppet hans perfekte system af at finde piger, knuse deres ånd og derefter sælge dem videre, hun var stort set klar til videre salg. han stillede sig op af en mur for at tage en cigaret frem og tændte den.

Der lød en lille tumlen fra et mørkt hjørne ikke langt fra gaden. Sammi sad i hjørnet, hun havde ikke turde at gå hjem, ik fordi der var noget i vejen med familien, men fordi huset var omringet af levende døde og hun kunne ikke lig at flygte fra dem hele tiden, hun kunne virkelig ikke lig det, så nu måtte hun vel egentlig bare vente på at Zero eller Ryan kom ud og lede efter hende, siden ville hun ikke turde at gå nogen vejne. Ikke engang turde hun at gå ud til gaden og gå og kigge lidt. Klokken var egentlig oss ret mange, måske skulle hun ligge sig til at sove, der på jorden. Det var koldt, altså jorden… Meget koldt. Hun kiggede lidt rundt, hendes øjne kunne ikke finde ro nogen steder, alt var jo så sort, der var ik noget specielt at fokusere på. Hun var som en blind. Hun gemte sig sammen til en kugle og lukkede sine øjne. Vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre. Hun ville egentlig bare gerne havde været hjemme nu.

Jack gik gennem en af de små gader der krydsede gennem hele byen, han havde næsten lært hele outlayet af byen på dette tidspunkt. han så en lille skikkelse i hjørnet af gaden. et lille smil spillede over hans læber, skæbnen var en ond og grufuld kvinde, der sad hun, den eneste pige der havde undsluppet ham sad nu foran ham, han kunne genkende hende og han smilede tilfreds, det var tid til lidt tilbage betaling for hvad hun skylder. han gik hen til hende med et falskt varmt smil "hejsa lille ven, er du faret vild" han kunne se frygten i hendes øjne da hun så op, så hun havde ikke glemt ham, godt, han så på hende "du ved hvem jeg er ikke, eller ikke helt, jeg var i mod din tilfangetagelse og mordet på dine forældre" han smilede til hende "kom lad os finde et sted du kan få lidt varme" han hjalp hende op og gik hen af gaden med hende lidt bag efter ham og gik ind på en cafe hvor han købte lidt varm kakao.

Der gik et chok igennem hende da hun hørte en stemme, en lidt bekendt stemme, ik helt tydeligt, men der var noget over den som skabte en bange følelse inden i hende. Hun rystede og kiggede op på manden. Ham… Det ansigt, det smil, det grønne hår som var så bekendt, han kunne jo ik samligenes med nogen anden ved en fejltagelse. Hun rykkede med det samme længere ind mod væggen, trak sig mere sammen til en lille kugle. Men hendes skræmte øjne og røde kinder var stadig vendt mod ham. Hvad ville han?! Hun nikkede rystende, ja hun kendte ham, hun huskede ham, han var med til det! Hun kiggede mistroisk på ham da han sagde at han havde været mod alt det hun havde været udsat for. Skulle hun virkelig tro på det! Han kunne tro nej, som om han på nogen måde var imod det. Ville han så ikke havde stoppet det.
Hun kiggede mærkeligt på ham da han sagde hun skulle følge ham så hun kunne få noget varme? Men følge ham, det kunne bringe hende i stor fare… Men… Hun havde Zero og Ryan, de ville hjælpe hende, ja de ville… Ik? Hun rejste sig langsomt op. Hun gik langsomt efter ham, bagved ham, så hvis han var ude på noget… Kunne hun altid løbe.. Ja.

han kunne mærke hendes tvivl, det var som en sød eliksir der spredte sig i hans krop. der var sået et frø i hende der bare skulle vandes, og så ville hun være i så stor fortvivlelse at hun ville klynge sig til ham og han vil kunne få hende til at gøre hvad som helst uden at hun ville stritte i mod. hans grå øjne glødede af forhåbning. han så på hende og holdt døren for hende ind til at gå ind af, alle her i den nederste del af byen frygtede ham og kvinden bag disken frøs, han gik hen til hende og smilede roligt til hende og lænede sig helt ind til hende "vær en skat og put det her i hendes kakao og kom med en espresso til mig kære" han satte sig ved et bord med hende "kom drik din kakao" han så hende tage en stor slurk "du stoler ikke på mig gør du, klogt valg min fine ven" han smilede ondt til hende da hun besvimede foran ham "smukt arbejde smukke du fortjener at leve en dag mere, men glem ikke dine beskyttelses penge" han tog pigen over skulderen og bar hende hen til sit lager hus hvor han gik ned i kælderen for hendes genindførelse i White samlingen.

Hun kiggede op på ham da han kom hen til bordet hun havde sat sig ved, hun kiggede på kakaoen han stillede foran hende, gjorde ikke rigtig antrak til at drikke noget af den til han sagde hun skulle.
Hun tog en slurk af den, men der var noget som var helt galt, noget som smagte forkert. Det var ik kakaoen, men det var en fornemmelse.
Det svimlede lidt for hendes øjne og mørke begyndte at komme. Hun begyndte at blive panisk, hun begyndte at ryste. "Hjælp.." var det hun nåede at sige før hun sank sammen og ik rigtig kunne noget. Sjovt nok. Alt var bare sort.

han satte hende i kæder, lige som i gamle dage og satte sig over for hende og hældte et glas med blod op fra en karaffel og tog en slurk. han ventede på at hun vågnede, før ville han ikke starte med at ydmyge hende, igen, hendes øjnlåg begyndte at flimre lidt før hun slog dem op "ah så du er vågen igen Sammi, det her bringer minder frem hva" han gik hen til hende "der er dog sket lidt" han løftede sin venstre hånd der var lavet af guld og havde klør for enden. han bevægede den langs hendes tøj og det sprækkedes op "men nu bliver jeg jo nød til at ydmyge dig på ny" han knipsede med fingrene og tre store mænd kom ind af døren "heldig vis har jeg nogle venner der har ventet på at møde dig" hans ansigt blev ondere i et sekund "bare tag hende drenge, hun er lidt genert men det kan ordnes ikke. han satte sig i stolen igen og så på de tre mænd bruge hende, han var ikke selv så barbarisk at han ville bruge små piger, nej hans smag var mere moden nu i forhold til den gang de mødtes. dog havde han ikke tænkt sig at holde sig i baggrunden for evigt. han smilede imod de tre mænd og foldede sine hænder over hans mave.

Hun havde det forfærdeligt, hendes hoved det dunkede som en gal, alt som bare ville havde været en lille lyd, var for hende nu som at have hørelsen som en hund. Det gjorde frygteligt ondt. Hun åbnede øjne til sidst, minder! Minder over alt, hun kende denne kælder alt, alt for godt, hun havde været der, sovet der, det havde været hendes fucking hjem efter hendes forældre døde. Det havde ik forandret sig, slet ikke. Og det havde han adeles heller ik. Hun kiggede hen mod Jack, hun havde fået navnet fra en den gang vagterne kaldte på ham.
Hun var holdt fast af kæder hvilket gjorde hende endnu mere panisk end hun allerede var. Hun begyndte at vride sig, og tårende begyndte at trille ned af hendes kinder. Hvad skete der lige, hun var blevet taget til fange igen, hun ville ikke slippe ud, ikke denne gang. Ville Zero eller Ryan overhovedet komme og lede efter hende. Eller skulle hun være fanget her til evig tid. Åh nej!
Hun kiggede panisk og skræmt op på ham da hans gyldne hånd sprækkede hendes tøj op så hun nu var helt nøgen. Nej…. Nej det ville hun ikke, ikke igen. "Nej… Ik igen" hviskede hun lavt da tre mænd kom ind.
Hun kiggede rystende op på dem, hun prøvede at dække sig, men blev mødt af modstand. Og så skete det, hun blev misbrugt, ligesom den gang. Hun skreg højt og vred sig mens de bare blev ved. Og Jack var slet ikke med? Hun forstod hvorfor han ikke bare havde kunnet lade hende være, lade hende have et liv, som en normal pige med en familie. "Far!" skreg hun højt flere gange i løbet af den tid de brugte hende, i håb om at hendes far skulle høre hende.

han knipsede og de lod hende være igen. han smilede til hende og gik helt op til hende "jeg kan få alt det her til at gå væk, bare du bliver ved min side" han lagde en finger under hendes hoved og fjernede nogle af resterne fra mændenes hygge tid med hende fra hendes ansigt "der er ingen der bekymre sig om dig mere, alt er taget fra dig den dag du valgte at løbe, du valgte selv det her på et plan " han låste hendes kæder op og lod hende falde til gulvet og nægtede at rejse sig op "meget vel så, drenge en sidste gang, fuld power på, alt skaden på hendes krop kan heales" han skulle til at gå da han mærkede hendes hånd om hans "ah der kan man se, men så må vi jo lave en kontrakt" han satte sig ned på knæ og løftede hendes hoved og kyssede hende blidt på mund "og nu er du min indtil du keder mig" han satte en kæde om hendes hals "kom så min kære du har vidst nok mareridt fra denne kælder" han smilede og fik hende ført fra kælderen og op i hans lejlighed og fik hende sat i sofaen på hans skød "bare rolig jeg rør dig ikke, endnu, tag med James der overe og få noget tøj han skal nok vise dig hvordan tingene sker her" han smilede bare og hældte et gals blod op til sig selv.

Hår ::http://uniquefreaks.files.wordpress.com/2012/02/423156_334032343294355_186830124681245_1105050_1218836858_n.jpg

Ryan kunne slet ikke forstå hvor fanden hendes datter var henne, hun havde ledet efter Sammi i hele det store hus som hun skulle bo i sammen med Zero, en sjældæmon som var hendes herre, og nu havde de begge taget sig af Sammi.

Ryan var en meget smukt kvinde, men en perfekt krop og det hele, selv om ingen havde sagt det, kunne man godt se på hende at den ikke var lige som alle de andre, men lige nu hvad hun kun en ting i tankerne og det var at finde Sammi enden Zero ville komme hjem.

Hun sad og græd og rystede som mændene lod hende som han bad dem om, var det altid ham som havde stået bag det hele? Hun kiggede op på ham som an kom hen til hende, hun trak sig automatisk væk da han begyndte at tørre noget af mændenes sæd væk fra hendes ansigt. "Min mor og far elsker mig" sagde hun snøftende, Ryan og Zero skulle nok komme og så fik han røvfuld ja han gjorde så... Vent... Hvor.. Var hendes kanin. Nej... Nej... Hvor var den... Mærkeligt emneskifte, men den var vigtig, for vigtig til at gå tabt.
Hun faldt med et hårdt mod jorden da kæderne løsnede sig. Hun kunne ikke det her, hun kunne ik røre sig, hvad havde han regnet med.
Men hun kunne heller ik mere af det der, hun ville ikke mere af det. Hun greb ud efter ham og fik fadt i hans hånd, hun kunne ikke det her, ikke igen. Hun kiggede op på ham. Hun gispede da han kyssede hende på munden, men hun var for bange til at flytte sig.
Hun kunne ik tro det hun var hans og hun kunne ik slå fra sig. Hun lod ham sætte kæfn om hendes hals og fulgte med ham oven på. Hun kiggede ned da hun blev sat på hans skød. Han ville ikke røre hende endnu...? Well okay. Kunne hun nu stole på det.
Hun kiggede op på denne James, det kunne Jack godt glemme alt om, hun skulle ik med flere mænd. Hun havde en forebi for dem. Hun kiggede ned igen og gjorde ik antrak til at flytte sig fra Jack, hun gemte sig nærmest mere ind til ham.
Hendes gamle piske mærker og brandmærker fra sidst var tydelige stadig. Lige på hendes ryg.

hans øjne skinnede i et kort øje blik da hun lænede sig ind til ham "meget vel ingen James men så må jeg jo finde noget til dig, du kan jo ikke vandre nøgen rundt når jeg har gæster vel" han bar hende ind i hans sove værelse hvor skabet med alt det tøj som han havde var i, han havde en da en sektion til kvinder der sov her. han fandt en hvid sommer kjole frem "hvad med den her den er da pæn ikke" han skulle lige til at give den til hende da han trak den ud af hendes række vide "jeg tror du glemte noget fra den første gang, kan du huske, jeg har en magisk ven der vil lege med dig inden du får din belønning" han smilede til hende og mærkede hendes små næver ramme hans mave "aldrig stol på dæmoner min kære, de vil altid bare knalde dig til pinde brænde, han lod en hånd glide mellem hendes ben som han skilte ad og så ned på dem "uh du er vokset lidt siden sidst min søde lille Sammi" han tog sit lem frem og begyndte at høvle afsted på hende under en blanding af skrig og gråd. han nød dette mest af alt lige til ha kom i hende. han rejste sig op og smed kjolen hen til hende "her du har fortjent den, se hvis du bare er en god pige så kommer du langt" han smilede til hende og lukkede døren "anden fase er gennem ført" han smilede til sig selv og gik ind i sin stue. James stod med en kanyle "sir folkene i laboratoriet har endelig fået hentet deres brors evne ud af hans krop, nu kan du overtage den med lethed" Jack to kanylen og stak sig selv i underarmen, alt blev sløret i nogle sekunder før han fik følelsen tilbage i hans krop. han løftede en hånd foran sig og så rundt. han fik en af sofaerne til at svæve en meter over jorden "perfekt" han smilede til James meget selvtilfreds "hvad med den lille miss" han smilede til ham "hun hviler sig efter fase to" hans smilede til sig selv.

Ryan gik stadig helt bange for at nogen havde fundet hende, tænkt hvis nogen var i gang med at torturer hende lille datter, Ryan var også bange for at Zero ville slå hende ihjel for at havde mistede overblikket over Sammi, Ryan rystede ved tanken om at Zero ville slå hende ihjel, men på en møde troede hun heller ikke på at Zero ville slå hende ihjel for så ville han bare give Sammi mere smerte end hun allerede har været igennem, Ryan forsatte med at gå rundt uden at vide hvor fuck hun skulle lede efter, lige nu håbede hun på at Zero ville komme fordi, han viste altid hvad fanden de skulle gøre, Ryan lukkede sine øjne og prøvede at få ro over alt dette, da hun til sidst hørte en lyd som minde om en velkendt lyd, og Ryan begynde at ryste af frygt.

Zero var i samme øjeblik ved at samle sine mænd udenfor lagerhuset. De var mindst 20 mænd lige nu. Hvem end der havde taget Sammi havde undervurderet hendes fars forbindelser. Sammi var aldrig alene. Heller ikke da hun blev taget. Hans mest betroede mand. Marcus. Var altid i nærheden af hende. Også da hun blev bortført. Zero var ikke så dum at lade en så ung lille pige blive ladt alene udenfor. Hun måtte komme og gå som hun ville. Men Marcus var altid i nærheden. Zero havde allerede sendt en brevdue efter Ryan. Hende måtte Zero tage sig af senere. Zero kunne bare ikke fatte at Ryan kunne lade det ske. Men Zero's vrede mod Ryan blev overvældet af vreden mod denne fyr som troede han kunne gøre hvad han ville mod Zero's elskede datter. Zero så rundt mod sine mænd. Soldater alle sammen. Alle igang med at lade deres våben. Og gøre deres grenater klar. Den ene halvdel havde normale M14 semiautomatiske rifler. Og den anden halvdel havde model 19-87 shotguns. De alle havde deres egen revolver på låret. Og i på ryggen sad et sværd til nærkamp. Zero selv. Havde en shotgun hængende på ryggen. Et sværd ved siden af shotgunnen. En revolver på hvert lår. Og en M14 i hånden ladt og klar. Hvorefter de alle tændte lysene på deres våben. Og hopppede ned fra bygningen lidt derfra. Og landede på jorden. Hvorefter de begyndte at løbe imod bygningen med en utrolig fart. Og lydløshed. Der gjorde at det var meget svært at opdage dem. Nogle hoppede op på væggen og kravlede op på taget. Andre begyndte at synke ned i jorden. For at komme ind fra kælderen. Alle soldaterne havde en ud af 4 evner. Enden havde de evnen til at synke i jorden og komme ind i rum fra neden. Eller også havde de evnen til at kravle på væggene. Eller evnen til at kunne se folk igennem væggene. Eller også havde de en ufattelig hastighed. Da ground forcen nåede døren. Satte de en bombe på døren. Zero var en del af groundforcen. Da bomben sprang. Reagerede alle hans mænd instinktivt. Hans underground force. Gled frem fra væggene i kælderen. Hans roof force smadrede ruderne fra loftet for at glide ned i snore. Samtidig med Zero og hans gruppe bevægede sig indenfor. Skød alt levende der ikke var Zero hans mænd eller Sammi. Bevægede sig videre fra rum til rum. Før Zero sparkede den sidste dør op. Tydeligvis ind til noget der lignede en lejlighed i denne her lagerbygning. Og der var hun Sammi. Samtidig med der var 2 andre derinde. Zero rettede sine våben mod den ene med guldhånden. Mens hans mænd der kom efter rettede deres våben imod henholdsvis den ene efter den anden. Så det endte med alle 20 mænd sigtede på hver mand. 10 sigtede mod hver. Zero havde i mellemtiden skiftet våben fra riflen til pistolerne. Fordi så var han mere mobil hvis nu en af dem prøvede at stikke af.

// M14 riflerne: http://www.thespecialistsltd.com/files/Replica_M14b.jpg

// Model 19-87: http://www.remington.com/~/media/Images/Firearms/Archived/Shotguns/Autoloaders/1187_premier1.ashx

Hun kiggede op på ham og var egentlig glad for at han respekteredr at hun ikke ville med James, men faktisk ham. For hun troede på at han ikke ville røre hende, hun var 13 år, det ville være... Forkert at have sex med en 13 årig. Hun holdte sig forsigtigt indtil ham da han bar hende op til et værelse, sandsynligvis hans. Hun kiggede på kjolen han hev frem og nikkede svagt, den var vel meget pæn, lidt nogey andet i forhold til set hun plejede. Hun skulle lige til at tage den da han hev den væk igen. Minder sprang frem, af skrig. Massere af skrig. Hans magiske ven, hun havde troet i første omgang at det faktisk var en ven, men det var så bare ham som behøvede noget på den dumme fra en lille pige.. 5 år...
Hun boksede mod hans brystkasse og rystede voldsomt på hovedet, "nej... Nej" bad hun og kiggede op på ham og gik i stå med det samme som han spredte hendes ben. Hun lukkede øjne og bad til at dette snart var færdigt til hun mærkede ham inde i sig. Hun skreg højt og som han begyndte at bevæge sig kunne hun ikke lade værre. Hun græd, græd som hun aldrig havde grædt før. Han var så færdig til sidst og hun lå der med kjolen. Hun rejste sig hurtigt op og tog den på og satte sig så ned og græd. Inden hun tog sig sammen og gik ud af døren og forsigtigt på liste tå ind til Jack og James. Og i det samme sekund så hun noget fantastisk... Far og hans mænd.

han smilede da de braste ind o hans lejlighed "det tog jer noget tid at finde mig mr. bang. jeg er skuffet over at du ikke kunne komme her hurtigere" han rejste sig fra sofaen med et glas fyldt med blod i den ene hånd og den anden var gemt bag hans ryg "men der er en ting i folk altid glemmer, jeg har ingen frygt, ingen skrubler, og ingen moral og derfor prøver man ikke at spærre mig inde på den måde" hans øjne skiftede fra den rolige grå farve til blod røde "jeg ved alt om dig Zero bang, vi har studeret dig i lang tid nu" han satte glasset ned og gik hen foran Zero i døren "dine evner er intet i forhold til det mørke jeg har set i mit liv" den sædvanlige morsomme Jack var væk og i skyggen af den gamle Jack stod nu en dræber maskine han smed nogle røg bomber fra bag sin ryg og dukkede sig for kugler der kom flyvende.han blev ramt af en kugle der strejfede hans arm. Jack trak det ildrøde sværd Yamato som skreg på blod " han gik gennem tågen og hakkede hans håndlangere til hakkebøffer og da der kom en foran ham rev Jack bare hovedet af ham med sin nye evne "dine evner fokusere på psyken af et væsen, jeg smadre alt i dem. hvis du nu bare kunne have holdt dig fra min egendom kunne du og jeg have regeret verden. da røgen forsvandt var der kun en håndfuld vagter tilbage "arh se nu min lejlighed er ødelagt. tja du ved hvad man siger hvis noget er i stykker så spræng det i luften. han bevægede sig forbi hans mænd i en snurrende parrade af deres sværd og trykkede på en detonator og greb fat om Sammi og hoppede ud gennem vinduet " jeg skulle aligevel have en ny base" James havde hoppet ud af køkken vinduet og landede på sin plads i chauffør sædet og Jack smed hende ind på bag sædet hvor efter han satte sig ind " du har en kontrakt med mig, ikke ham forstået din lille skøge" han lænede sig ud af vinduet med sin pistol og skød manden der havde fulgt efter dem før i benet. han så hen på hende med et smil på hans ansigt "kom her du" han tog hendes hoved og tral sit lem frem igen "vær en god pige og gør noget nytte men jeg advare dig, ingen sjove triks" han pegede sin pistol i ryggen på hende "åh en tretten årig sex slave, du kommer til at blive en god investering. de drejede om et sving og i det samme fik han hende at ad lyde "ja god pige" de kørte ind i en anden lagerhal men der fra kørte de ned i under grunden til hans hemmelige bunker. kun ham James og nu Sammi vidste hvor den var. han åbnede døren som var en 6 tons tung titanium legeret stål dør. han lukkede sig selv inde med dem der hvor han havde sit eget kvarter komplet med et arrangement af stoffer til at gøre hende afhængig af så hun havde brug for ham. han smilede til hende og lagde hende på sengen "den her gang kommer din prins ikke" han hviskede det i hendes øre mens han lagde sig ned over hende og knaldede hende en gang til. hun var blevet tretten så det betød vel at hun var også frugt bar, storslået " jeg tror dig og din nye ven skal have en hel masse eventyr samme ikke rigtigt. han tog en kanyle fra bordet der var lavet til at stimulere kvinder og sandt nok fik det hende til at stoppe med at græde og mere bare råb af nydelse og dette var bare et stadie længere de sidste to var nådesløse og de sidste stadie var hun uden for række vide for nogen som helst igen.det sidste trin var valget mellem at blive solgt videre eller blive som Jacks slave for evigt.

Ryan så en brevbue kom flyverne, hun viste at den tilhørte Zero, viste han allerede det med Sammi, buen ladte på hendes ende arm og tog foden ud så man kunne tage det lille brev som sad på den lille bue fod, Ryan's hænder rystede voldsomt imens hun prøvede at tage brevet fra buen, hun fik det af og der stod hvor henne han var, og at hun skule ære hurtig, hun kiggede på fra brevet og nikkede, det var ikke særligt langt væk fra hvor hun stod, hu satte i løb og var fremme 10 minutter efter, på den tid havde hu både hørt skud og eksplosion, hun kom frem til en gyde hvor en bil kom kørerne Ryan' vrede var voldsom, ingen skulle tage hendes lille datter fra hende, hun stille sig klar til at kamp, men bukkede sig ned så hendes hænder røre ved vejen, hurtig som lynet var vejet dækket af is, og bilens fire hjul sad godt fast i isen, Ryan smilede og gik hen til bilen, hun rørte stille ved den imens hun gik hen til den bagerste dør, langs hendes finger kom en tynd is lad, hun stoppede ved døren og gjord den til is hvor efter hun åbnede den, en kold kulde var kommet fra hendes hud og hendes dejlige grønne øjne var hvide som is, vreden i hendes øjne viste denne mand hvad hun havde tænkt sig at gøre ved hende, hun så sin lille ligge i bilen uden noget tøj, hun så med vrede øjne på manden imens hun sagde vredt, "Sammi løb hen til far, hm her klare jeg" hunhåbede på at Sammi gjord hvad hun sagde, for Ryan ville ikke havde t hendes lille pige skulle se hvad hendes mor kunne med sin magt fulde ene,

Vreden der dulmede frem var kun en lille brøkdel af det han følte. Ingen skulle røre hans datter. Ingen. "Din mørke er ingenting i forhold til hvad jeg har set. INGENTING." Skudende fløj af sted samtidig med Zero skød sin pistol af og snittede Jack's arm. Perfekt. Mere havde han ikke brug for. Zero trak masken over hovedet. Og trak sit sværd. I tide nok til at redde nogle af hans mænd. Så i stedet for der var en håndfuld. Var der kun døde 4 måske 5 mænd. Resten var bare faldet til jorden for at få ham til at tro de var døde. Da Zero så ham hoppe ud af vinduet hoppede Zero efter chaufføren. Og satte sværdet fast i taget. Så han kørte med. Han kiggede forud og så Ryan. Zero trak sværdet ud. Og stillede sig op på taget. Så da bilen blev stoppet takket være Ryan's is. Hoppede han forud. Satte sværdet i jorden. Igennem isen. Og stillede sig med den ene fod på sværdet. Så det var som et fodfæste. Hvor han ikke behøvede at stå på isen. Derefter hoppede han med sværdet mellem fødderne ud hvor isen ikke havde ramt. Og greb sværdet i sin hånd. Hvorefter han langsomt begyndte at gå imod bilen. Styrken i hans bevægelser var voldsomme. Man kunne nærmest se de tusinder af sjæle han havde spist på de mange tusind år han havde været sjæledæmon. Som om de indhylede ham. Da han kom op på siden af bilen. Trak han sin ene revolver. Smadrede føren's rude. Og trykkede skuddet af. Direkte imod panden på føren. Hvorefter han greb fat i døren til passagersædet. Og rev døren af hængslerne. Med hans dæmoniske styrke. Greb fat i Sammi og trak hende ud i kjolen. Så hun fløj op og sidde på hans skulder. Og løftede sværdet imod Jack. Satte Sammi ned og skubbede hende hen imod hendes mor. "Din beskidte modbydelige mindreårige voldtagende sadistiske livsødelæggende dårligåndestinkende lille feje pimp med indbygget idiotiske træk og et ansigt dummere end en dør. Vis dig som en mand. Lad vær med at gem dig bag dine feje trick. Kæmp som en f**kin mand. I stedet for at være sådan en kryster. Medmindre du selvfølgelig er en kryster. Det må du jo være. Ingen anden kunne finde på at voldtage en 13 årig pige. Og ser du min evne basere sig ikke på psyken på en person. Hvis jeg ville så ville jeg kunne få dig til at genopleve dine værste minder. Det kan godt være du er hård nu. Men dengang du fik dine minder var du ikke hård. Tag det som om jeg spoler tilbage i tiden. For hver eneste følelse. Hver eneste minde. Fra dengang. Får du igen. Med fuld skrue. Det er ligegyldigt med hvordan din psyke er nu. Det er din psyke dengang der betyder noget. Og dengang var du ikke så hårdføret. Så tag det som om at jeg tvinger dig til at mærke de følelser dengang. En gang til." Vreden dulmede frem i hans øjne. Hans øjne blev roligt blodrøde. Mens hans tunge langsomt gled ud af munden på ham. Den var slangeagtig. Aflang og sluttede i en buet spids. Det var meget tydeligt at han var dæmon. Ekstrem tydeligt. Men det eneste der var mere tydeligt end det. Var hans vrede. Langsomt begyndte hans mænd at samle sig bag ham. Alle sigtede mod bilen. Zero løftede hånden i en flad hånd. Først så folk dumt på Zero. Før de forstod at dette her ikke var en redningsaktion mere. Men personligt. Så de alle sænkede deres våben. Og i stedet lavede en cirkel rundt om dem. Med hævede sværd. Så de kunne stoppe Jack i at prøve og stikke af. "Du har ingen vej ud. Du har kun et valg. Kæmp som en mand. Og skynd dig. For jo længere tid du tager om det. Jo flere af mine mænd kommer. Jeg ved allerede at der er 4 snigskytter i nærheden klar til at skyde knoppen af dig. Hvis du prøver at stikke af. Så kæmp som en mand din modbydelige kryster." Zero valgte at fornærme ikke bare med ord. Men også med mundvæske. For efter de sidste ord. Spyttede Zero efter Jack's hoved. Og ventede bare på han steg ud så de kunne slås som mænd.

Zero... Far, det var virkelig ham, han var virkelig kommet for at rede hende, virkelig, hun kunne ik tro det. Hun stod som forstenet til gulvet, hun var så glad at hun ikke kunne røre sig.
Hun kiggede panisk rundt da der dannede sig en tåge og hun ik længere kunne se særlig meget. Hun gik fortvivlet rundt og lede efter Zero. Hun fandt en hånd som hun var så sikker på var Zeros. Men inden hun kunne nå at gribe ud efter den blev hun trukket væk af Jack. "Far!!" Råbte hun og ironisk nok holde hun fast i Jack for ik at falde, men hun var så bange.
Hun skreg da hun blev smidt ind på bagsædet, nej det her kunne han ik byde hende.
"Jeg behøver ik nogen kontrakt med ham, han er min far!" Skreg hun ind i hans ansigt.
Hun rystede panisk på hovedet, hvis der var noget hun ikke skulle var det at komme i kontakt med hans 'magiske ven' og hendes mund.
Dog da de nåede et hjørne og de drejede røg hun ned mod hans skridt. Hun bevægede sig dog ik. Det nægtede hun.
Pludselig åbnede døren med et hårdt ryk og hendes mor stod der... Ryan! Hun begyndte først at bryde rigtig ud i grød. Hun var reddet, hun skulle hjem.
Hun gispede let da hun blev hevet fat i, det var far, hun blev hevet op på hans skuldre. "F... Far!" Græd hun.
Hun blev sat ned og det havde hun det egentlig oss fint med. Hun kiggede op på hendes mor som hun blev skubbet hen imod. Hendes øjne var røde af tåre og inden man kunne nå at sige is var hun henne hos Ryan og krammede sig rystende indtil hende. "I kom efter mig, i reddet mig" hviskede hun ind mod Ryan.

Jack så hvordan James døde foran ham og en vrede inden i ham dunkede. han rejste sig ud af bilen men han var ikke sit normale selv mere. James var hans eneste ven i den her verden efter hans bror døde. han knipsede med fingrene og hans sværd kom flyvende in i hans hold og trak det, hans vrede blev nærmest synlig omkring ham "DU DRÆBTE DET SIDSTE VÆSEN JEG KUNNE KALDE EN VEN UDEN AT FNISE" han tog et skridt og jorden gav efter under ham og han mærkede serummet løbe gennem hans øjne "Du forstår det stadig ikke, de minder er ikke min svaghed men min styrke" han tog et andet skidt og stillede sig med sit sværd lavt "DØ DIN USLE SJÆLE HUND" han rejste hånden mod bilen som bevægede sig mod manden. han undgik men han havde vidst ikke set at Jack havde løbet lige efter den og Jack trak sit sværd ud og dens klinge glødede rødt i takt med hans vrede " dine våben er intet i forhold til Yamatos arvede styrker han satte den i jorden hvor han satte af fra den og plantede et spark i Zeros mave og førte ham ned i jorden. han vedte sig mod en af sniperne hvor han så en af hans brors gamle elever. de skyldte ham trods alt deres liv på et punkt og det så ud at de ville betale tilbage nu. de dræbte sniperne næsten på samme tid. han brugte isen til at glide lidt tilbage og satte yamato i jorden og skar et stykke ud af den og det løftede sig under hans fødder. han hoppede af den bag og sendte den flyvende mod ham.

Ups not my turn sorry

// hopper i mig over? eller? //

Ryan så hvordan Zero havde hoppede op på billen enden hun havde nået at stoppe den, men alligevel havde hun gjort det, ellers ville den nok havde kørt et stykke vider med deres elskede Sammi i, Ryan rystede over hede kroppen af vrede både til Jack men også til sig selv, hun viste at Jack nok skulle få hvad han havde lagt op til, han havde jo selv valgt at voldtage deres lille pige, men hun viste også at Zero ville komme efter hende på hendes arbejde, og det var ikke lige fordi hun skulle af sted her de næste par dage, så Zero måtte nok så med vrede eller lade det gå ud over andre kvinder, det var Ryan nu så vandt til at Zero var sammen med andre, det var hun jo også selv ellers ville hun aldrig kunne overleve i denne verden, hun ville aldrig få et normalt forhold til nogen, selv om hun ikke ønskede det, hun havde også tænkt sig at sige det til Sammi når hun blev ældre lige nu skulle hun havde den barndom hun stadig ikke har fået selv om hun havde lovet sin datter at det aldrig ville blive som før.

Noget tid efter hvor hun bare var stået stille mærkede hun en lille pige kramme hendes underkrop, hun kiggede ned og så Sammi for sig, et lille smil kom på hendes læber og hun kørte sin hånd ned over hendes hår og sagde med en stemme som hun prøvede at få frem så det ikke lyd vredt, "Kom Sammi, lad far tager Jack, skal vi ikke finde Markus eller Jay Jay?" hun smilede sødt til Sammi og ventede sig om for at gå hun kiggede på Zero og nikkede svagt, et tegn på at Sammi nu var i sikkerhed, selv om han nok ikke stolede på hende mere, men det måtte Ryan jo tage med oven i købet, hun kiggede ned på Sammi igen og sagde med en blide stemme som han havde svært ved at finde frem før, "Kommer du Sammi, jeg ved at Jay Jay er på vej med noget tøj til dig, og jeg sætter i andre mænd til at finde din lille kanin" hun holdte Sammi i hånden så hun hele tiden kunne mærke at hendes mor var ved hendes side, Ryan nikkede til de få mænd som stadig var i lige, endnu et tegn på at de skulle finde hendes elskede kanin.

Ryan så sig tilbage på Jack og Zero, Ryan skubbede Sammi væk så der kun var Ryan i løbe banen for Jack, hun holdte sine hænder ud for at være lidt sikker på at han ikke ville løbe vider, hun viste godt at Jack bare kunne løbe imod og sætte sit sværd igennem hende, selv om det måtte sårer Sammi, var Ryan vilje til at tage sit eget liv for at rede Sammi for denne Jack for altid, Ryan håbede at Jack ville gøre det og håbede på at Zero ville blive mere sur, selv om han nok også ville være sur på Ryan fordi hun valgte at gør det, men Ryan var snart træt af alt dette, hun havde intet hørt fra Fatih og Zero hader hende og Sammi, er lykkelig sammen med sin far og hun havde Jay Jay og hunden og selvfølelig også Markus, som Zero havde sagt på et tidspunkt kunne han bare give hende en ny mor.

Zero's grin kom fra ham. "Feel the pain. Det er hvad du gør mod mig lige nu Jack. Sammi er den eneste jeg nogensinde har elsket. Sammi er som en rigtig datter for mig. Så mærk smerten føl den. For så ved du hvordan det er at være mig. Bare vær glad for at jeg bare skød ham." I det Jack hoppede ud løftede Zero sit sværd. Klar til at angribe. Men da bilen blev kørt imod ham. Hoppede han over den uden problemer. Sparket fløj imod ham. Og et svagt grin kom fra ham. Da han i samme øjeblik sparket ville ramme. Forsvandt. Og kom frem bag ham. For at sparke Jack ned i jorden i stedet. "Jack. Der findes andre måder at manipulere med minder på. Du troede jeg var der. Du troede du kendte nogle af mine mænd. Men i virkeligheden er det en illusion. Du er fanget i min illusion lige nu." Sagde han roligt og grinte hånligt. "i virkeligheden står jeg stadig og glor på dig i bilen." Det var som om alt knækkede fra hinanden. Alt der lige var sket. Forsvandt. Og de var tilbage hvor de startede. Med Zero hævet sværd imod Jack. Lige efter Zero havde været færdig med at tale. Så de igen havde øjenkontakt. "Hvad øjet ser opfatter hjernen først efter nogle millisekunder. Men mindet er der med det samme. Derfor kan jeg rette på det. Så du tror du gør noget. Men i virkeligheden sker der intet. Du er fanget Jack. Du kan prøve og angribe mig igen og igen. Men det eneste der vil ske ved det. Er at en af mine mænd vælger at skyde dig i hovedet. Eller Ryan bliver utålmodig og fryser dig til is. Jack du har tabt. Stik af mens du stadig har lidt værdighed. Og vis dig aldrig for Sammi igen." Sagde han hårdt og så på Jack med et ondt utålmodigt smil. "Jeg advare dig. Gi op. Eller dø. Det er ikke en trussel. Men et løfte. Så gå nu. Hvis du prøver at angribe mig en gang til. Er du så godt som død. For selvom du er i de minder jeg placere i dit hoved. Kan et skud stadig godt dræbe dig."

Hun så op på sin mor, de røde ømme øjne, hendes krop var øm, pågrund af Jack. Hun hade ham, virkelig... Hun kiggede lidt ned. "Jov"sagde hun, hun ville meget gerne se Jay jay, han var en af det som hun var mest tryg ved, udover Zero, af mænd. "Jay jay" sagde hun svagt, stadig tryggende mod sin mor.
Hun begyndte at græde da Ryan vende sig om for at gå. Skulle de virkelig gå fra far, hvad hvis nu der skete noget, hun vidste at Jack var meget stærk. Ik bare fordi hun var lille og svag, men han var stærk i det hele taget.
Hun gik op til sin mor og tog om hendes hånd spm om hun aldrig ville lade hende gå. "Hvad med far... Og hvor er Jay Jay" hun kiggede op på sin mor. Hun rakte hænderne op og ville gerne bæres.
Hun kiggede forvirret på Ryan da hun skubbede Sammi af vejen. Hun kiggede hen mod hendes far og Jack. Hun rystede på hovedet, det fik hun ik lov til, Ryan var hendes mor, Ryan fandt Sammi først, hun elskede Ryan og hun ville aldrig forlade hende. Om så Zero prøvede at tvinge hende til at blive uden Ryan. Hun løb hen til Ryan, ind foran hende og krammede sig ind til hende med lukkede øjne. "Moar..." Sukkede hun ind mod hende.