Daenerys// hej og hvem er du?

S: Doomsvile, Kroen Det Vilde Svin
T: 22:30
V: Køligt.
O: væsner som er fulde og nogle som er ædru

Det var en lidt kølig aften, og dagen havde virkelig været kedelig. Den havde ikke bragt noget spændene med sig, men måske ville natten det, hvem vidste? Benjimin var stille gået gennem byen, og kom frem til kroen det vilde svin, som han havde valgt at tage på. Han åbnede døren som knirkede en smule da den blev åbnet, men de fleste folk var blevet vant til at den knirkede, og reagerede sjældent på at den blev åbnet. Benjimin så sig om. Der var en hel del væsner her inde, som var fulde og nogle var dog ædru, men ikke lige så mange som de fulde. Benjimin gik med lange skridt målrettet op til baren, hvor han bestilte en drink, en filur for at være helt korrekt. Han tog en tår af den, og satte sig så bare ned på en af de stole som der var oppe i baren, og så sig rund. Han håbede ikke at nogle vil komme op at slås i dag, det var nemlig tit at han havde været nødt til at smutte fordi folk var kommet op og slås. Han smuttede ikke fordi han var bange for at få tæsk, men han ville helst ikke udfordre skæbnen, og prøvede mest muligt at undgå synet af blod, for så var han ikke sikker på hvad han lige ville kunne finde på.

Den unge mand, der havde bestilt en filur, virkede rolig. Men var han nu engang det? Mens hun serverede hans drink. Hun havde aldrig forstået dem der ikke kunne drikke et alment glas whiskey, men hun blev vel også selv anset som dranker.
Hendes lange lyse hår sad i en tyk fletning, og hendes arbejdsuniform bestod af en neutral sort kjole og et enkelt sandfarvet forklæde.
"Andet jeg kan hjælpe Dem med?" Hun så på Ben, roligt.

Benjimin så på kvinden bag baren da hun spurte om der var andet hun kunne hjælpe ham med. ”Hm, næ ikk rigtig, ikke lige nu, ellers tak.” sagde han, og smilede til hende. Hun så sød ud, men var hun ogs det? Han besluttede sig for at prøve at lære hende en smule at kende. ”Mit navn er Benjimin, og hvad heder du hvis man må spørge?” spurgte han, stadig smilende til hende.

Hun så kort på ham, mens hun begyndte at tørre nyvaskede glas af.
''Dany.'' sagde hun roligt, med et lille smil. Han havde alligevel ikke brug for at kende hendes fulde navn.
''Sig til hvis der er noget jeg kan hjælpe Dem med.'' sagde hun roligt, inden hun begyndte at serverer øl til en flok yngre mænd der sad om et rundt bord.

Benjimin så på hende, og nikkede kort. Så hun hed Dany? Var det mon hendes fulde navn eller bare en forkortelse af hendes navn? Når det var jo også lige meget med hvad det var. ”Jo det skal jeg nok” sagde han, da hun sagde, at han skulle sige til, hvis han ville havde noget, eller hvis hun kunne hjælpe ham med et eller andet. Han betragtede hende mens hun serverede øl for en flok unge mænd.

Den ene unge mand lod sin hånd glide op under hendes kjole, op af hendes lår. Hun gjorde et enkelt sving med håndleddet og han krøb sammen af smerte - og kun kortvarigt.
Hun så med det samme mere bleg ud. Udmattet.
Som om det meste af hendes energi var blevet brugt på den lille håndgestus.
Hun gik tilbage om bag bardisken og begyndte at vaske glas af igen, uden et ord.

Bejimin betragtede hende, og så at den ene af de unge fyre lod en hånd køre op af hendes lår. Han sprang op fra stolen, parat til at hjælpe hende, men hun lavede bare et eller andet med hånden som fik manden til at trække sig væk fra hende. Benjimin kunne se på hendes noget blege ansigt at hun ikke havde så godt, men hun sagde ikke noget og fortsatte bare med sit arbejde. Benjimin så på hende, betragtede hende for at se om hun ville kunne klare det. "Du bør sætte dig lidt ned og hvile dig i stedet for at arbejde så hårdt" sagde han med en venlig stemme.