you want my help? //Daenerys//

S-the forest
T-12.49
O-lidt træer og sådan
P-et par cowboy bukser og en T-shirt trøje og sko
V-midt i mellem

Cameron var ikke den som der plejede og bevæge sig ud af byen, men en gang skulle jo være den første som man sagde så han var taget ud i skoven en tur han havde vist været her en gang før eller sådan noget der, han ikke sådan helt sikker lige nu og her.
Han kiggede rundt omkring og slappede bare af mens han gik der og så sig omkring i skoven og ja det var den han havde været i før, men han kunne bare ikke lige huske hvor det var han var henne dengang her i skoven.
Han kiggede roligt omkring og viste ikke hvor langt ind i skoven han var kommet men det var da vist et godt stykke inde i skoven og sådan men det var vel til at finde ud fra den igen ville han da selv mene.
Han gik roligt vider og slappede bare helt af i kroppen og håbede lidt på at han ville møde en eller anden på denne vej gennem skoven her.

Barfodet, med intet andet end en tætsluttende kappe, kom en skikkelse stormende forbi ham. Hvide hår virvlede om hendes ansigt, mens hun løb.
Omkring hundrede meter efter hende, kom der en stor hingst gallopperende. Med en sortklædt rytter, en bounty-hunter.
De få steder på hendes krop, hvor lyset ramte, viste tydeligt hvilken race hun tilhørte. Bylder der blødte voldsomt dukkede op hele tiden.
Hun kunne ikke løbe meget længere, hun var løbet tør for energi. Snart ville hun falde om, miste bevidstheden og dø ved en bounty-hunters dolk.
Man kunne høre hendes klynk, da hendes ben gav efter, og hun faldt på knæ. Rytteren red direkte forbi hende, da han ikke så hende falde om. Om få minutter ville han igen se hendes spor var endt blindt, og forfølge hende igen.
Hun hev stille efter vejret, og prøvede at komme op og stå for at løbe videre.

Han gik roligt der for sig selv og hørte så pludselig noget længere væk fra sig til den ene side, det var en som klynkede over noget og han kunne høre en form for hest eller noget, hurtig som han kunne løb han igennem skoven og fik hurtigt opfanget den klynkende kvinde og kiggede på hende og så en hest eller noget.
Roligt så han på hende og fik fat i et reb som var faldet af hesten og bandt det så hesten ville falde over det eller noget, han var ikke sikker på om det ville stoppe ryttere, men det ville give ham nok tid til at få hende væk.
Han gik hen til hende og så på hende "jeg skal nok få dig væk"sagde han roligt og løftede hende op og gav sig til at løbe med hende i sine arme, godt nok kendte han hende ikke men han ville hjælpe hende så godt han nu kunne, han smilte roligt og løb bare afsted med hende og alt det og prøvede og finde dem et sted og skjule sig til rytteren var væk.

Hun skjulte sit ansigt, fra den mand som tilsyneladende hjalp hende.
Hun turde ikke tage chancer, ikke nu.
Efter de var kommet væk fra lysningen, og træerne skjulte sollyset lidt bedre, prøvede hun at vride sig fri fra ham - selvom det ikke hjalp hende meget. Hun var for svag lige nu, til overhovedet at kunne gøre noget.
Det virkede ikke rart, at vide at en dæmon bar rundt på hende, uden hun kunne forsvare sig.
Hun følte sig magtesløs.

Han kiggede på hende og slappede roligt og så på hende med et smil på sine læber og satte hende ned da han mærkede at hun ville ned så kom hun ned "rolig vil jo bare hjælpe dig"sagde han roligt og ville bare han hende til at forstå hvorfor han gjorde det.
Han kiggede på hende "navnet er Cameron"sagde han roligt til hende så hun viste hvem det var hun snakkede til hvis hun ville sige noget til ham og sådan, for han havde ikke noget grund til at gøre hende noget på nogen måder og alt det.

//sorry krea svigt//

I en panikslagen øjeblik efter han havde sat hende ned, krøb hun lidt sammen.
Hun var for svag til at forsvarer sig selv, mod enhver form for fjende lige nu.
Skulle hun sige hvad hun hed? Nej, det turde hun ikke.
''Dany..'' mumlede hun en smule rystende, velvidende at han nok ikke ville genkende det som hendes navn.
Hun skjulte stadig ansigtet, han skulle ikke genkende hende overhovedet - ingen chancer.
Hun skulle bare hjem til Sean, hjem g gemme sig. Ikke lalle rundt i en skov, jagtet af levende døde, dusørjægere og alskens rak.
Hun prøvede at bakke væk fra ham, men blev fanget med ryggen mod et træ.
En svag snerren undslab hendes bryst, da hun prøvede at finde en flugtvej.

//håber det er ok at jeg bare svarede dette?//

Han kiggede roligt på hende og undrede sig over at hun prøvede på at komme væk fra ham af for han havde ikke tænkt sig og gøre hende noget, men hvordan skulle han komme til at få hende til at indse det, for han var jo bare der og roligt kiggede på hende "jeg ved ikke hvad der er galt men jeg har altså ikke tænkt mig og gøre dig noget for ellers havde jeg jo ikke redet dig fra den anden person havde jeg"sagde han roligt og så på hende med et stille smil.
Han var ikke de nogen af dem som var efter folk han ville hellere hjælpe dem når det var han kunne komme til det her, Han så på hende "men Dany hvis det nu er dit rigtige navn hvordan kan det være ham den anden jæger var efter dig?"spurgte han roligt og så på hende med et stille smil for de var endeligt i sikkerhed nu her.
Han så på hende med et smil på sine læber og ventede på at hun ville sige noget til ham for hun virkede som en god ting hvis hun gjorde det, men det var ikke det største chance for at hun ville gøre og alt det halløj der.

''af samme grund som alle andre er efter mig.'' mumlede hun. Kun hendes hage og læber var synlige under hætten.
Læber der var blege, nærmest skallede af, og den forbrændte hud hist og her, efter udsættelse for sollys.
Hun havde i flere dage været på flugt. Jægeren havde været den seneste udfordring i overlevelse.
Efter at være stukket af fra sin tidligere 'ejer', havde lavet så meget rod... Ejeren ville jo bare have hende igen - ikke noget hun havde tænkt sig at lade ske.

Han så på hende og slappede roligt af "den grund du snakker om som skulle gøre at jeg ville jage dig kender jeg ikke og er lidt ligeglad for vil hjælpe dig i stedet så har man det bedre med sig selv"sagde han roligt og så på hende, for han kendte ikke til hvad hun havde gjort og alt det halløj der og hvis han gjorde ville han stadig hjælpe hende.
Han så på hende og slappede roligt af og viste ikke hvad han ellers skulle sige til hende for hun havde jo ikke sagt ret meget mere til ham, roligt så han rundt også på hende igen og ventede på at hun ville sige noget for det var svært og sige noget til hende når hun ikke havde sagt så meget og alt det, han var jo bare venlig overfor hende og det hele hun var jo også en ny person som han havde mødt så han havde ikke nogen grund til at være uhøflig og alt det halløj der.

''Jeg takker for din hjælp...'' hun bed sammen, mens hun prøvede at holde sin ryg nogenlunde rank - men hun var træt og hendes energi var væk.
''-men jeg kan sagtens klarer mig selv...'' hun så lidt væk, og støttede sig til et træ.
''Forbandet være de jægere...!'' mumlede hun. Et sår sved stadig på hendes lår, men hun ignorerede det.

Han kiggede på hende og gik roligt hen til hende "sorry men nej klare dig selv kan du ikke ligefrem endnu"sagde han roligt og så på hende og gav sig roligt til at gå med hende da han støttede hende og alt det "tror du har brug for at slappe af de næste par dage der komme"sagde han roligt og var på vej ind til byen med hende, for hun skulle slappe af og det hele og roligt kom de til nogen lejligheder "så jeg tilbyder dig og være hos mig i de dage så du ikke komme til at gøre for meget mens du kommer dig"sagde han roligt og så på hende med et smil, han var ikke den der tilbyd meget men hun skulle ikke bare gå for sig selv sådan som hun var lige nu og her, hun var en meget sårbar kvinde lige nu og han ville hjælpe hende og alt det halløj der.