Are you stealin from me b***h!!! (Angel Harper=Privat)

S: Zero's strip-tease.
T: Omkring midnat.
O: Massere af strippere og rige folk.
V: Mørkere end mørkt.
P: Sorte bukser med en sort skjorte der er åbnet de første 3 knapper. En kæde med et pentagram på. Ærmene smurt op.

Zero kom roligt igennem sit diskotek for at undersøge om alle havde det godt. Gav nogle af sine stamkunder hånden. Og skubbede nogle af fattigrøvene ud. Han gad virkelig ikke folk der kom og brugte alle deres penge på sprut og så troede de kunne blive stående resten af aftenen. Han ville gerne ha dem videre. Så der var plads til flere der kunne komme ind og betale. Zero nåede baren efter en runde og bestilte et glas whisky. Baren var jo gratis for ham eftersom han ejede stedet. Men alligevel fandt Zero en guldmønt frem og placerede den mellem sin pege og ringefinger. Og vinkede bartenderen hen imod ham. Hvorefter han lod guldmønten glide ned i hendes kavalergang. Mens han snavede hende kort. Og lagde så pungen med guldmønter ned i sin bukselomme igen. Blinkede til hende og begyndte så at gå imod kontoret.

En pige, med langt glat sort hår, som en Onyx sten´s farve. Den unge kvinde, var slank, spinkel bygget, fejlfri hud, porcelæns hvid selvfølgelig. Klare grønne øjne, fine fyldige lyserøde læber, perle hvide tænder. Hun var klædt i noget tøj, der skilte sig en smule ud, fra det de gik i her. Hun bumpede med vilje ind i Zero, i det hun gjorde sin hånd usynlig og snuppede hans pung og tog i jak lommen, før hun forsigtigt vendte sig mod ham og smilede sukkersødt. " Oh, sorry ". Hun vendte ham derefter ryggen og gik hen af mod udgangen.

Hun smilede en smule triumferende, i det hun stak hånden ned i lommen og mærkede hans pung. Det havde været let, så let som at stjæle slik fra et væsen i paralyserede stadie. Hun begyndte dog at sætte nogle få spørgsmål ved netop dette. Var det mon for let?. Hun så sig kort over skulderen. Fyren havde været fanden´s flot. Angel var iført sit normale outfit. All black. Det var tusind gange nemmere at gør sig usynlig, når farverne var sådan samme farve. Figur syet jakke i sort, samt sort halv gennemsigtig skjorte, sort nederdel, der gik op i den ene side, så hun kunne løbe. Stiletterne hun bar, klickede blidt mod gulvet, da hun gik mod udgangen, før hun fik fornemmelsen af fare.

De smaragd grønne øjne, glinsede smukt, fra loftet´s lys. Hun slikkede sig forsigtigt om læberne og bed sig en lille smule i den fyldige underlæbe, i det hun fornemmede, at han havde opdaget hende, men måske var det blot hende der var paranoid, men.. denne gang, havde det virket for let, at stjæle, for let.. som havde han næsten ladt hende gør det?.

I det øjeblik hun kom udenfor. Begyndte en klappen at komme fra begge sider af gyden. Som om der stod en masse mænd rundt om hende. Men alligevel ikke. Det var ekkoer. Alle der stod udenfor var pludselig væk. Som om de var blevet jaget væk. Derefter en stemme der også lød som om den komme alle steder fra. "Rigtig flot. Jeg har ikke set nogen gøre det så yndefuldt. Så perfekt. Så normalt. Hvis det ikke havde været jeg nåede at se dig i øjnene lige inden du gjorde det. Tror jeg faktisk det havde ladet sig gøre for dig. Pludselig kom en mand frem fra skyggerne lige foran hende. Manden som hun lige havde bestjålet. Iført et kulsort jakkesæt med en sort skjorte indenunder. Så han var svær at se i skyggerne. Samt en sort hat. "Men du troede virkelig ikke at du havde stjålet mine penge vel? Denne bys nummer et mafia boss. Samt mester i kunsten af illusioner? Jeg lod dig bare spille en lille illusion. Faktisk er du blevet løftet ind på mit kontor. Og sat i en stol. Men i øjeblikket er du fanget i min illusion hvor kun du og jeg er ingen andre. Og for at bevise det." Pludselig kom en sindssyg mand nøgen løbende imellem dem. Videre løbende. Før han med et eksploderede et godt stykke fra dem. Hvorefter Zero gik lidt tættere på hende. "Lad mig så høre? Hvorfor bestjæle mig? Fordi jeg er en af verdenens rigeste? Eller fordi du håbede på at blive anerkendt som den bedste tyv. Eftersom ingen tyv nogensinde har bestjålet mig." Sagde han smilende og stod foran hende. Bukkede sig roligt frem og duftede kort til hendes hår.

Det løb hende koldt ned af ryggen, i det hun så rundt, så folk forsvinde. Da manden dukkede op foran hende, stoppede hun brat op, mens hun betragtede ham. Den fine lange figur syede jakke, smøgede sig ind til hendes smalle talje, mens de fine nederdel, med et snit op af venstre lår, der blottede det, samt en rem, med en smuk sølvkniv, der liiiige knap rørte hendes lår. " Hvem er du.. ". Hun betragtede ham med sine smukke smaragd grønne dådyr øjne, mens hun afventede hans næste træk, dog.. det var hans ord og ikke hans handlinger, der endte med at overraske hende. " Hvad.. n-nej, dette.. ". Før hun nåede at se sig om, var det som om de stod i et mørkt rum, hvor kun de, var tydelige... som en gyde?, som et mørkt sted. " Så dette er en illusion? ". Hun så kort rundt, mere fascineret end skræmt.

Den venstre hånd, bar en smuk kort handske, der liiige dækkede hendes finger, men ikke håndryg eller håndled. Sort, falsk læder, smidigt materiale. Forsigtigt smøgede hun sine finger om skaftet, af den fine kniv, daggert... der sad fastspændt, i remmen, mod hendes lår. " Du en Mafia? ". * Fuck... hvad har jeg roet mig ind i?! *. Det lange sorte hår, lå smukt ned af hendes skulder, passede perfekt til det sorte, mere fremtidige look. Hun var ikke af deres verden. " Jeg vidste ikke... at du var mafia ". Hun så oprigtigt på ham, før hun gav et spjæt fra sig, af chok, over den pludselige mand. Hun så forlegen væk, eftersom nøgenhed ikke lå hende ofte, ja,- faktisk aldrig. " Jeg manglede penge.. der var ingen anden grund. Du så rig ud, intet andet ". Hun så kort op mod ham, med en rødmen lagt over sine kinder, mens hun trådte et skridt bagud og så væk fra ham, i flovhed. " Det upassende at træde ind i andres private space. Så jeg beder dig venligt, om at tøjle deres nysgerrighed samt dyriske adfærd, i mit nærvær ".

Hun trak knive, mens hun pegede den mod ham, blot som et tegn på at det ikke lige huede hende, at han trådte så tæt på hende. "selvom dette er en illusion, så vil jeg stadig ikke tolerer denne... barbariske opførsel, selv ikke fra en mafia boss ".

Han grinte svagt. "Det kan godt være du ikke vidste det. Men sandheden er nu skylder du mig noget. Og der kommer renter på. I den pung du prøvede at stjæle fra mig. Ligger der totusind guldmønter i. Hvis jeg meldte det til ordenshåndhæverne. Ville du skulle give mig totusind guldmønter. Samt 100 procent ekstra som erstatning. Det betyder firetusind guldmønter. Men eftersom du ikke fik stjålet dem. Skylder du mig kun totusind guldmønter." Han gik lidt tættere på. Så bladet fra hendes kniv rørte hans bryst. Hvorefter han roligt tog fat i hendes hånd. Og skubbede sig fremad. Så kniven roligt gled igennem hans bryst. "Husk. Det her er en illusion. Jeg kan gøre hvad som helst. Og du vil aldrig kunne stoppe mig i det. Samt jeg læser dine tanker lige nu. Jeg ved alt om dig. Det er også derfor jeg har gjort sådan at du ikke kan blive usynlig i min illusion. Jeg kunne voldtage dig. Dræbe dig. Mishandle dig. Ja selv." Han greb fat om hendes hals. Og det næste øjeblik forsvandt fodfæstet under hende. Og de stod pludselig oppe på en bygning. På højde med runde tårn. Hvor han stod i fodfæstet. Og holdte hende i en strakt arm. Ud over kanten. "Selv slippe dig." Sagde han og grinte hånligt. "Og du vil intet kunne gøre ved det. Det ville godt nok ikke dræbe dig. Men eftersom du er vampyr. Kan jeg give dig en evig fornemmelse af at brænde af solen. Sørge for du gennemlevede det i tusinder af år. Og når du så vågner. Har det varet et par sekunder. Men husk. Alt du føler. Føles virkeligt." Sagde han hårdt. Og greb lidt hårdere om hendes hals. Så hun blev kvalt. Og kunne mærke smerten fra hans hænder. Hvor neglene svagt borede sig ind i huden. Før det hele ændrede sig igen. Og de stod i gyden igen. Med kniven igennem ham. Hvorefter han rolig slap hendes hals. "Men det er ikke det jeg er interesseret i. Jeg er interesseret i mine totusinde guldmønter. Og synes du skal arbejde dem af hos mig. Som min private. Ja hvad kan man kalde det." Han så kort tænkende ud. "Min private Getter. Du skaffer de ting jeg ber dig om. Og jeg giver dig en dusør for det." Sagde han smilende.

Hun så lettere skræmt på ham, da han trådte tættere på hende, så bladet fra den smukke sølv belagte daggert, berørte hans muskuløs ligene overkrop. Hans ord gjorde hende nervøs. Illusion. Hun var ikke dum, hun vidste det udemærket, dog derfor betød det ikke, at dette virkede mindre virkeligt for hende, end som nu. " Så du ved også.. at jeg ikke er fra denne verden.. ". Hun var endt i denne verden, ved et uheld. En stærk magiker.. havde åbnet noget der kunne ligne en portal.. og som alice i eventyr land.. var hun løbet direkte ind i den, i flugten fra sine kongelige vagter, der havde villet hive hende tilbage, til en trone af død og blod.. skabt til vampyr, skamt til at bringe menneskene i knæ.. hvilket hun ikke havde villet tillade, eftersom hun selv, havde været en menneske, for blot en uge siden.

Et gisp undslap de fyldige læber af hendes,- da hans hænder smøgede sig om den tynde hals af hendes. Hun kunne mærke styrken i dem, hvordan de klemte, hvordan de overtog al form for kontrol. Hendes krop gik så småt i panik, skønt hun ikke havde brug for luft, så gjorde dette stadig ondt, selv.. i phantom smerte.. i en ikke eksisterende smerte. Illusion, det var så fandens virkelig.. skønt det var all pretend. " P-plea..s stop ". Hun så bedende på ham, mens hun mærkede jorden under hende forsvinde. Hun havde lyst til at skrige, men så igen.. sådan var hun ikke opdraget. Da han slap hende igen, tog hun kniven til sig, så hurtigt hun kunne, før hun trådte bagud, væk fra ham. " Hvad er du!? ". Han skræmte hende.. hun kendte ikke til andet end mennesker og vampyr.. men han var helt klart ikke en vampyr.

Hans tilbud lød fristende. Et arbejde.. " Jeg ved jeg ikke er i nogen form for ret, til at kræve noget, men.. dette vil jeg kun gør, på en betingelse.. at du måske.. kunne sørger for et sted, jeg kan overnatte, når solens stråler er oppe.. ". Hun så tøvende på ham, håbede han ville skaffe hende et sted eller rum, at bo.. at søge hen, når solen var oppe, samt et sted.. hvor hun kunne føle sig tryg. " Så vil jeg med glæde være din private tyv.. og endda skaffe det dobbelte.. af hvad din pung indholde. My Lord ". Hun gik ned på det ene knæ foran ham, som hun havde lært, af ren høflighed og respekt.

Han grinte svagt. Hendes spørgsmål kom ikke bag på hende. "Jep. Og jeg må indrømme din verden lyder interessant. Specielt når det er at de magiske racer er ukendte. En som mig. Ville få det virkelig sjovt." Han så på hende roligt og drejede hovedet svagt. Hvorefter han satte sig ned. Og en stol kom frem i sidste øjeblik og greb ham. Hvorefter han løftede det ene ben hen over det andet. Og så nærmest almægtig ud i sin pragt. Hvorefter hans øjne svagt låste sig fast på hende. Og så eftertænksom ud. Hun vidste ikke der ikke fandtes andre racer. Det vidste han. Men skulle Zero afsløre det? Hvorfor ikke. "I din verden. Har menneskene kun set få af os. Og de tror automatisk at de er helvedes væsner. Et ondskabsfuldt og modbydeligt væsen. Sandheden er. At selvom vores kroppe ser normale ud. Er vi meget værre end i tror. Vi er udspekuleret. Magtfulde. Vi er i en evig krig mod himlens vogtere. Og vi ønsker kun en ting. Mere magt. Hvis du ikke kan gætte det. Så har du et problem." Sagde han hvorefter et svagt lys ramte hans ansigt igennem gyden. Hans øjne kom frem. De var blodrøde. Og så både drabelige og farlige ud. Dog samtidig flirtende og mystiske. De virkede badboy agtige. Men med en skjult sandhed.

Han lænede sig op igen så lyset forsvandt. Så hans ansigt nærmest var hylet ind i mørket. "Sandheden er at din verden. Hvor du kun ved at der findes mennesker og vampyrer. Er langt fra sandheden i denne verden. Faktisk. Så findes der, af hvad jeg ved af, 11 racer bare i denne her by." Sagde han roligt og smilede svagt. HVorefter han roligt så på hende gå på knæ. "Jeg er ikke en kejser eller en hersker. Jeg er en mafiaboss. Og som mafiaboss så vil jeg gerne blive kaldt godfather. Men den respektable handling med at gå på knæ. Den må du gerne beholde. Jeg nyder at se når folk dominere dem selv for at vise mig respekt." Sagde han roligt og smilede svagt.

Hun så undrende på ham, da han snakkede om at magiske racer var ukendte. Da han afslørede det hele, det med at der fandtes mange væsner, samt at han var det som man ville kalde en dæmon.. det gjorde hende nysgerrig, men skræmte hende dog også en smule, fordi sådan væsner, burde slet ikke eksister. Hun betragtede ham, fra hvor hun havde placeret sig, på knæ foran ham, i denne verden af illusion. " Please træk din illusion til dig selv. Jeg vil ikke flygte ". Hun så tøvende på ham, som anede hun ikke helt, om han ville blive ved med at holde illusionen, eller om han ville stoppe disse små lege og faktisk lade hende komme til sig selv.

Dette var ikke en aftale der sådan hugede hende, men hun måtte indfinde sig med den, især fordi at denne fyr, ikke virkede til at spøge med. Godfather, det lød som noget fra en eller anden old gammel tid, noget dødt og borte, men whatever.. vis han ville kaldes det, så værsgo.

Han smilede roligt og så på hende svagt. "Jo hvorfor ikke. Jeg har haft min sjov for idag." Sagde han roligt. Hvorefter alting begyndte at blive sløret. Så sløret at det ikke kunne kendes igen. Og langsomt begyndte alt at sætte sig på plads igen. De var på en form for kontor. Hun sad på en stol foran et kontorbord. Og ovre på den anden side af bordet. Stod en højrygget læderstol. Den slags der ligemeget hvor stor man var. Så stor ud i forhold til en selv. Og i den stol sad Zero og så hende direkte ind i øjnene. "Jeg vil råde dig til at være forsigtig med at lukke øjnene. For det gør altid lidt ondt første gang. Mine illusioner kan jo kun opretholde sig. Hvis der er en direkte øjenkontakt hele tiden." Sagde han roligt og mente at hendes øjne nok var lidt tørre. Dog ikke uddøende. For hans illusioner var en anden verden. Betydende at selvom de havde brugt godt og vel en halv time i hans illusion. Havde det kun taget et minuts tid i den virkelige verden. Til venstre for hende. Var der et podie med stripperstænger på. Hvor 2 kvinder stod og dansede. Til højre for hende. Et par læderstole foran en kamin hvor flammerne fint dansede i den. Og imellem stolende et bord. Så man kunne ha sine drinks stående. Roligt så Zero på Angel igen. Bag hende var døren ud til strip-teasen. Hvor der stod 2 vagter og lænede sig op af døren. De vidste hendes evne. Det gjorde de alle tre. Så ved at læne sig op af døren kunne hun ikke komme igennem den ubemærket. Og så ville helvede gå løs hvis hun prøvede.

Zero rejste sig roligt op. Hvorefter han roligt gik rundt om sit skrivebord. Og med rolige selvsikre skridt. Gik han hen bag hende. Og smilede svagt. Hvorefter han med en flabethed. Lagde armene om livet på hende. Lagde hovedet ved hendes side. Og hviskede ind i hendes øre. "Noget som der er for mig 1000 guldmønter værd. Men som på markedet kun er skide 10 guldmønter. Et klenodie som en mand har stjålet fra mig." Sagde han roligt og klemte roligt om livet på hende. Så hun kom tættere på ham. "Et stort stenpentagram. På størrelse med en tallerken. Problemet er ikke at du skal stjæle det. Det burde være en let sag. Problemet er at jeg ikke vil fortælle dig hvor det er henne. De informationer vil altid koste. Så se om du kan finde det selv. Eller betal prisen. Hvad prisen er kan vi altid diskuttere hvis du vælger at betale." sagde han roligt og nappede hende svagt i øret. Og så ned igennem hendes kavalergang. "Men skynd dig. Tilbudet om hvor du kan finde den holder kun til middag. Det betyder du har cirka 10 timer til mit tilbud. Skynd dig." sagde han og grinte svagt. Hvorefter han slap hende og gik tilbage med en selvsikkerhed som ville få en tyr til at blive jaloux. Hvorefter han satte sig ned i sin stol igen. Og så imod hende afventende.

Han grinte svagt og så på hende roligt. "Hvem har sagt noget om at det var et vulgært foreslag?" Spurgte han hende kort før han rejste sig op og gik hen til pejsen. Han satte sig roligt ned og så mod flammerne. Så dem danse. De var smukke mente han. Men også skadelige. Det var det han elskede så højt ved flammer. Hvis man så på dem var de smukke. Ja næsten vidunderlige. Men hvis man kom for tæt på. Ville det gøre ondt. "Du vil vænne dig til at du får nærkontakt. For du kan ikke altid komme tilbage hertil når du skal ha en opgave. Nogle gange bliver det offentlige steder. For jeg stoler ikke på alle mine mænd. Og nogle opgaver vil jeg ikke ha de høre. Så bliver det offentlige parker. Nærkontakt. Og et brev i lommen med din opgave." Han så roligt over sin skulder. Med et smil der strålede af mystik. Magt. Og vigtigst af alt en forførende tone. Der gjorde at mange kvinder blev nysgerrig for hvad det var denne mand gemte på. Det var hans naturlige smil. Han så imod flammerne igen og lod hende gå.

Da hun kom tilbage sad han bag kontorbordet og læste nogle papirer. Stenen der blev placeret foran ham. Så han kort på. Og grinte svagt. "Lad mig gætte. Du købte den her? Det er den forkerte. Den der kunne jeg købe når som helst. Den rigtige ser du. Er en som kun en person ved hvem der ejer." Han så roligt op. "Mig." Han smilede halvondt. Hvorefter han rejste sig op og tog stenen roligt. Han gik hen til en hylde og placerede stenen på den. Han vendte sig roligt rundt imod hende. "Den sten du skal ha fat på kan man ikke købe. For ham der ejer den ved hvad dens kræfter kan hvis man har begge 2." Sagde han roligt og lænede sig mod væggen kort. Så på hende fortsat med det mystiske forførende smil. "Og tro mig. Det er ikke mig du skal gøre noget interessant med. Du skal spille slave for at få fat på den. Til gengæld giver jeg dig 500 guldmønter for den." Han så kort imod nogle papirer. "Prisen for at få af vide hvem der ejer den er enkel. Du skal spille stripper her i lokalet. Jeg får gæster her snart. Deres chef har noget som tilhøre mig. Han prøver at afpresse mig. Jeg vil ha dig til at følge ham når han går. Se om du kan anskaffe mig min halskæde." Han så roligt op på hende. "Denne betalingsopgave er en du gør gratis til gengæld for informationer. Men jeg kan fortælle dig." Han gik roligt hen foran hende. Og løftede sin hånd op og aede hendes kind kort. "Fejler du den her så flår jeg dine kropsdele fra hinanden." Hans blodrøde normale øjne. Blev kulsorte. Så sorte at det virkede som om de fortsatte i uendeligheder. Hvorefter hans hånd på hendes kind greb fat i hendes hals istedet. Ikke hårdt så hun blev kvalt. Men hårdt nok til hun ikke kunne løbe. "Er det forstået?" Spurgte han hårdt. Og afventede hendes svar. Hvis hun sagde nej ville han stramme grebet om hendes hals. Men hvis hun svarede ja. Ville han slippe hende. "Det du skal ha fat på er en halskæde. Med et pentagram på. På den står der Zeracis Elliot Bang." Han gik roligt hen bag kontorbordet igen og satte sig ned.

Hun så kort mod ham, før hun nær havde tabt underkæben, da han grinte svagt.. og kom med et svar, hun helst ikke ville høre. Hun så kort ned på den og sagde " Men du sagde? ". Hun havde ikke selv købt den, men stadig. Så dette var altså ikke den rigtige. Hun så kort mod ham og sagde" Javel Godfather. Jeg vil gør alt i min magt, for at få den rigtige til dig så. Dette vil IKKE ske igen ". Hun følte sig dum.. utrolig dum. Hvordan kunne hun dog nogensinde ha været så dum og vælge den forkerte, det passede også meget bedre nu. Hun betragtede afventende Zero, mens han fortalte alt dette, at det ikke var ham hun skulle fedte for. Først skulle hun spille stripper.. strippe for en kunde.. skaffe en halskæde. Hun gav et gisp fra sig, da hun mærkede hans hånd om sin hals, ved hagen. Hun så lettere chokeret på ham, med sine store dådyr grønne øjne. Hun nikkede i ren skræk, før hun tog sig til halsen, da han slap hende. " D-det er forstået.. ". Hun så nervøst hen mod ham. Han var virkelig skræmmende.. modbydelig på mange områder.

Hun vende ryggen til ham og berørte blidt sine fine glas ligene negle, der faktisk var blevet lidt beskidt under sig. Dette var første gang.. hun havde aldrig arbejdet for noget.. og nu arbejdede hun for en. Hun så sig kort over skulderen, før hun forlod lokalet. Første opgave. 1. Find tøj, 2. kom ind i rytmen, 3. lær lidt fra pigerne... 4. Stjæl halskæden. Hun måtte ikke fejle, det kunne hun IKKE. Hun gik ud fra kontoret, hvorefter hun gik hen for at finde backstage, hvor pigerne havde omklædnings rum. Hun fandt hurtigt en pige, der var snaksagelig, der elskede nye piger, som hun kunne overblinde, samt belær og blære sig med sine tricks og hvor højt betalt hun var. Angel var ikke dum.. hun lyttede, nikkede og spillede dum.. men hun hørte, så.. opfangede alt. En halv time efter, var hun iført fin tyndt silkeblødt hvidt stof, der havde trusse sæt, med fin bh, der smøgede sig om hendes ryg, om til brysterne, hvor det gik op af hendes bryst og rundt om halsen på hende, som et halsbånd. Hun bar fine lange fjerhvide øreringe, samt fine armbånd, i sølv ligene materiale, skønt det ikke var det. Hun havde en ankle kæde om sin venstre ankel, fine diamanter var på den, noget hun havde lånt fra forskellige piger.

Da hun gik hen mod scenen, kunne hun se kunden sidde klar. Hun så nervøst bag sig. Hun havde ikke lyst.. men hun måtte. Det fine hår, lå smukt ned af hendes skulder, bølgende som havet selv. Forsigtigt trådte hun ud på scenen, da hendes navn blev sagt. Hun smilede uskyldigt, i det hun gik hen af mod stangen der stod klar til hende. Hun havde set pigerne lave nogle tricks, som hun gjorde fejlfrit efter. Hun bevægede sig med sådan en elegance, sådan en smidighed.. bevægede sine hofter, dansende vuggende til musikken, mens hun smøgede sig om pole stangen. Hun så kort mod kunden og sendte ham et flirtende smil, før hun gled ned mod gulvet og spredte sine ben ud til siderne, med stangen mellem dem. Forsigtigt gled hun om på maven og skød ryg som en kat, før hun kravlede hen af mod ham og placerede et nænsomt kys nær hans øreflip, før hun trak sig elegant bagud og kom hurtigt op at stå, før hun gik med svajende bevægelser, tilbage til stangen. Da hun var færdig med at danse, gik hun ned der fra, dog to mænd stoppede hende. De førte hende hen til manden, der tilbød hende middag. Hun accepterede. Hun forlod stripklubben med ham og kom tilbage dagen efter. Hun havde intet gjort med ham, eftersom han blot havde inviteret hende ud, snakket med hende og opdaget at hun var ret så dannet. Da hun mødte op på Zero´s kontor dagen efter, stod hun stadig iført det fine hvide outfit, dog med manden´s fine sorte lange jakke ud over sig, så den næsten ikke kunne ses. Dog hals stykket kunne, samt Zero´s halskæde, som hun bar om sin hals, hvor manden havde anbragt det, som en gave til hende. " Var det denne du ledte efter? ". Hun hev ud i den en smule og smilede triumferende. " Bestod jeg? ". Vis han sagde nej, ville hun gå. Så kunne han jo ikke bruge hende, vis hun var så uduelig.

Hun så kort ned på hals smykket, som hun holde udstrakt i sin finger, mens kæden var om den fine tynde slanke hals af hendes. Hun gav et lille smil fra sig og sagde kort " Hvorfor er den egentlig så vigtig? ". Hun så kort over mod ham og vis han rakte ud efter den, ville hun smile legesygt og træde et skridt væk fra ham, prøve at undgå vis han greb ud efter den eller hende, samt undgå al øjenkontakt. " Hvorfor er den så vigtig?. Kom nu, sig det. Det skylder du mig og min jomfrulighed ". Vis han sagde det, ville hun bagefter kort række tunge til ham, uskyldigt og sige ' snydt ', eftersom hun ikke havde været i seng med fyren.

Han smilede roligt og lod hende gå. Han sad roligt og så tænksom imod hende. Og sukkede så kort. Før han hev en skuffe ud. Og tog et lille indrammet billede frem. Han så på billedet. Billedet var malet. Det var en ung kvinde. Men det var gammelt. Havde det været nyt kunne det ha været hans kæreste eller noget i den stil. Men eftersom det var gammelt. Kunne det umuligt være hans kæreste. Kvinden havde et smukt og yndefuldt ansigt. Samt fantastiske røde læber. Og et uskyldigt blik. Han smilede roligt. Og løftede sine fingre op. Kyssede pege og ringfingerens spidser. Og placerede det på billedet's kind. *Der er aldrig nogen som nogensinde får den halskæde taget fra mig igen. Det lover jeg dig mor.*

Da hun kom tilbage. Så han kort op imod hende og smilede svagt. Da han så halskæden ændrede hans blodrøde øjne farve. Der kom en essens af blå i dem. Og roligt rejste han sig op. Fast blikket på halskæden. Og gik hen mod hende. Hendes spørgsmål var han ligeglad med. Han ville bare ha halskæden. Men hun flyttede den for ham. Han så på hende lidt hårdt. Hans dæmoniske styrke var en fordel her. Han hoppede frem. Og med hans dæmoniske styrke. Hoppede han direkte ind i hende og pressede hende op imod en mur. Han var ligeglad med om hun ikke så ind i hans øjne. Han var en dæmon. En af de stærkeste væsner der var. Han pressede sin krop op imod hendes. Og holdte hende der. Før han sukkede. Og hans øjne som var blevet svagt størknet blod. Blev normal blodrøde igen. Og han så på hende. "Den har tilhørt min mor. Hun døde under fødslen til mig." Sagde han roligt og greb fat i halskæden. Og hævede den langsomt hen over hendes hoved for ikke at beskadige den. "Det svin stjal den fra mig." Han vendte sig rundt. Og så roligt imod flammerne. "Og han skal fortryde det. Men først skulle jeg ha min halskæde." 2 mænd kom gående ind af døren til hans kontor. Med en mand der var bundet om armene og benene. Og en sæk over hovedet. Han blev stillet på knæende foran Zero. Sækken blev hevet af hovedet på ham. Og kunden som havde stjålet Zero's kæde. Stod og så overrasket på både Zero. Så vagterne. Og til sidst Angel. Zero hævede halskæden op ved siden af hans hoved. "Jeg sagde jo jeg ville slå dig ihjel." Sagde han hårdt. Og gik roligt ned på hug foran ham. Så ham direkte ind i øjnene. "Og jeg holder altid hvad jeg lover." Sagde han hårdt. Hvorefter han roligt tog halskæden på. Og tog imod den kridhvide katana som den ene vagt rakte ham. Han hev sværdet ud af holderen. Og gik hen på siden af manden. En af hans vagter holdte manden nede så hans nakke var fri. Langsomt hævede Zero sværdet op over sit hoved. Klar til at hugge hovedet af ham. Alvoren i hans ansigt. Skræmte selv hans egne vagter. De havde aldrig set ham så vred. Hans øjne var kulsorte. Og dybe. Zero kunne blive sur. Ja vred. Men der skulle meget til for at gøre ham rasende. Og det var han nu. Hvis der var noget man ikke skulle fucke med. Var det hans familie's ting.

Hun så ret så overrasket på Zero, da han alligevel fik fanget hende, skønt hendes ihærdige forsøg på at undvige ham. " Argh! ". Hun gav en klage lyd fra sig, før hun betragtede Zero en lille smule og bed sig nervøst i underlæben. Hun anede ikke helt hvad hun skulle sige eller gør, men hun blev der, mens hun lyttede. Da han endelig slap hende, åndede hun lettet op, før hun tog sig en smule til hvor han havde presset sig mod hende. Hun så kort over mod ham, inden manden blev bragt indenfor, hvorså hun gik hen i et hjørne og stilte sig. Hun så skræmt på det der skete foran hende. Hvordan kunne nogen være så ond. Hun vende ryggen til det hele, mens hun mærkede det løbe hende koldt ned af ryggen, rystende og bange.. hun ville ikke se eller høre, at der var en der døde. Hun holde sig for ørene og prøvede at blokere billedet af manden, der lå på sine knæ. Han havde været så rar overfor hende, så hvordan kunne det være.. at han kunne stjæle noget med sådan en værdi.. at han turde overhovedet!?.

* han er kun en tyv.. ligesom mig.. jeg kan ikke bare lade ham dø, blot fordi at han stjal noget forkert *. Det kunne jon være hende der lå der, på knæ foran Zero, klar til at blive halshugget. Ilden ville aldrig lægge sig. Den kunne være pæn, flirtende, smuk.. mystisk, men også ustoppelig og farlig. " Stop! ". Hun havde vendt sig om, før hun var løbet ind foran Zero og manden." Please dræb ham ikke!. Han har intet forkert gjort, andet end at stjæle det forkerte.. please.. ingen fortjener døden af den grund. Er der.. er der ikke en anden måde du kan straffe ham på.. få ham til at arbejde for dig eller.. eller noget.. uden løn.. please, alt andet end at slagte en på denne... umenneskelige måde!. Det forkert! ".

Han strammede grebet om sit sværd. Og var lige ved at svinge det. Hvorefter Angel afbrød. Han stoppede midt i en fremadbevægelse. Som var beregnet til at give mere kræft i svinget. Han så på hende kort. Drejede hovedet kort. "Hvad laver du Angel? Ved du overhovedet hvem han er? Han er en Mafiaboss. Min rival. Og nu har jeg endelig chancen for at slå ham ihjel? Og så stopper du mig?" Han så kort på hende. Før han sukkede svagt. Og gav sit sværd til hans vagt. Som lagde det i holderen. Og gik så med det. Han så kort på manden. Og svang hovedet til siden. Hvorefter vagten hev ham med ud af lokalet. Og så så på Angel igen. Han gik lidt tættere på hende. "Denne gang lader jeg dig bestemme. Men sker det igen. At du bare afbryder. Så slår jeg dig ihjel i stedet." Sagde han og så på hende kort. Hans sorte øjne. Blev langsomt blodrøde igen. Hvorefter han roligt gik udenom hende. Og hen til hans skrivebord. Og tog nogle papirer op. "Din næste opgave bliver svære. Du har gjort dig fortjent til informationerne. Og de er enkle. Kender du en ved navn Zamandron Elliot Bang? Også kendt som Zann." Han så på hende kort og så hendes spørgende blik. Og lagde papirene på jorden. Og lænede sig imod bordet og så lidt skævt på hende. Eftertænkende. "Han er kendt som intet andet end en skygge. En mand som ingen kan huske ansigtet på. Han bor i Valley of Dead." Han så kort på hende og så så lidt ned. "Han er min far." Han så kort op igen. "Men du skal ikke tro bare fordi han er min far at han så kan være ligesom mig. Han er meget værre. Jeg har oplevet at se hans ofre. Nogle mangler kropsdele. Andre er afmærket over hele kroppen af piskeslag. Andre mangler øjnene." Han så kort imod sine papirer igen. "Dog er der en ting som jeg tror du kan bruge. Hans største kendetegn er at lade sine ofre sulte 2 dage. Før han så vælger at begynde at torturere dem. Det er din billet. Zann er klog. Meget klog. Men han er necromancer. Hans skelletter er dumme. Med din usynlighed. Vil du nemt kunne få dem til at tro du ikke er der. Når de så åbner døren. Så kan du smutte ud. Finde min sten og stikke af. Du skal bruge en afledning. Så snart du er indenfor dalen. Kan jeg ikke hjælpe dig. Jeg vil holde øje med dig. Så snart du er væk. Giver jeg dig 6 timer. Så vil jeg tilkalde Zann til et møde. Og så har du din chance. Du vil maks ha 10 minutter. Men det burde være nok." Sagde han roligt og rakte hende papirerne om opgaven. "Når denne opgave er færdig. Så har du indtjent 500 til din gæld. Og 500 til dig selv." Sagde han roligt og så på hende roligt med et roligt smil. "Dog kan jeg sige dig. At jeg tvivler på du vil overleve. Hvis du ikke når det på de 10 minutter. Kan jeg ikke hjælpe dig overhovedet. Når først Zann får fat på en. Så bliver han ved indtil han er trætte af dem."