Welll you are new aren't you? //Aleksandra//

Hun så på ham, og kunne se at han syntes det var sjovt at hun hang der, men det syntes hun bestemt ikke det var. Hun kunne mærke hans hånd mod hendes ben. Hun var glad for at han fik hende ned, men hun rakte alligevel tunge af ham. Hun så i den retning som han pegede, og så hans telt. Hun rejste sig hurtigt op, og så på ham, og smilede et stille smil.

Han snappede ud efter hendes tunge, da hun rakte tunge, men sørgede for at han ikke bed hende, da det ville være ret så uheldigt, at komme til at bide en del af hendes tunge af. Han kiggede på hende roligt, og pegede mod teltet, som hentydning til at hun bare kunne gå derhen.

''Pas på når du går der hen, der er ikke fælder, men der ligger nok knogler du kunne falde i.''

Han smilede roligt, og begyndte selv at gå hen mod teltet. Han gik med tunge skridt, det var en vane han havde når han var hjemme han gjorde det fordi han kunne så sørge for at skræmme dyr væk ved at han virkede truende konstant. Han tog et par bukser på, og satte sig ned.

Hun så på ham da han snappede ud efter hendes tunge. Det var underligt at han gjorde det, men nok ogs en smule sjovt alligevel. Hun fattede hans hentydning med at hun bare kunne gå i forvejen der over, og hun nikkede da han sagde at der ikke var flere fælder, men knogler i stedet for som hun kunne falde i. Hvorfor lå der knogler? Hun spurgte ikke om det selvom hun var nysgerrig. Hun valgte ikke at gå i forvejen, og fulgte bare stille efter ham der over. Hun så rundt i teltet da de var kommet ind. "Det er da... Et hyggeligt sted det her." Sagde hun, og så stadig rundt. Hun var ikke sikker på hvad hun skulle gøre af sig selv, og stod bare midt i det hele og så rundt.

Han kiggede bare ppå hende som hun kiggede rundt inde i teltet. Han vidste heller ikke lige hvad han skulle sige, men han gik hen og tog hendes tøj som han så hang op på et stativ udenfor, og tændte et bål der stod nær stativet for at de kunne få tøjet tørret. Han gik så ind til hende.

''Vil du have det sidste af dit tøj tørret også?''

Han tænkte ikke over at hun ikke var så glad for at blotte sig, men det var nu mest fordi han var som han var, og bare ikke kunne se problemet i det, men han forsøgte at huske det, han var bare dårlig til det.

''Eller skal du have hjælp til at få det af?''

Han grinede bare.

Alex så igen på ham, og lod ham tage hendes tøj så han kunne hænge det til tørrer. Hun så lidt rundt mens han var udenfor, men kiggede så på ham igen da han kom tilbage. Hun rystede på hovedet af ham. "Hvis du har noget tøj jeg kan få på i stedet for" svarede hun, og så undrende på ham da han sagde det sidste. Hjælpe hende med at få det af? Ha, aldrig i livet, eller ikke nu i hvert falde.

''Altså du kan kigge i den kiste der står der, og ellers kan du altid tage et tæppe om dig hvis det er nødvendigt.''

Han smilede roligt, og han satte sig så bare ned, han var ikke typen der altid gjorde osm folk nok forventede man ville, han sad roligt og betragtede hende som hun nu stod og lignede en der ikke vidste hvordan hun skulle reagere på hvad han lige havde givet af tilbd.

''Ja det kunne godt være det ville hjælpe dig med at få det af hurtigere hvis jeg gav dig en hjælpende hånd med det?''

Han grinede drillende til hende, og gik hen til hende med rolige skridt, men hvis hun virkede afstandstagende ville han bare gå forbi hende og udenfor.

Alex så mod kisten som han snakkede om, og så tilbage på ham igen. Hun var ikke glad for tanken om bare selv at rode rundt i den, for nu var det jo ikke hendes ting i kisten. Et tæppe ville nok være fint nok så, tænkte hun. Hun så på ham da han sådan uden videre satte sig ned. Hun kunne godt lide at han bare gjorde noget så uventet, for det beviste bare at han var helt sig selv, og var ligeglad med hvad andre tænkte om ham. Hun betragtede ham mens han talte, og vidste ikke hvad hun skulle sige til det. Hun så blodt på ham da han rejste sig op og gik hen mod hende. Hun stod bare og stirrede men virkede ikke afstandstagende på nogle måde. Hun vil lade ham om at hjælpe hende hvis det var det han ville, men hvis han hjalp hende ville han nok få øje på det slavemærke hun havde fået på sin balle.

Han smilede helt roligt til hende, og han kunne godt se hvordan hun virkede fuldstændigt paf ved hans væremåde, men han gik bare helt hen til hende, og han gik så forbi hende og samlede et tæppe op, han gik så hen til hende igen, stillede sig foran hende, og lod hans hænder glide om på hendes ryg hvor han først åbnede hendes bh, og derefter trak den af hende, efterfulgt af hendes trusse, og han lagde så mærke til mærket på hendes balle, men hurtigt svøbte han hende i tæppet.

''hvem er han eller hun?''

Han så hende i øjnene, med et blik der brændte ikke brændte på en ond eller en vred måde, men mere brændte med en viljestyrke med en gejst på at ændre verden og gøre alting til et bedre sted.

''Hvem har givet dig det mærke?''

Hun stod bare og betragtede ham da han gik over til hende, men han gik så forbi hende, efter et tæppe. Hun så på ham, betragtede hans ansigtsudtryk da han fjernede hendes bh og trusser. Det var ikke svært at se på hans ansigt at han havde lagt mærke til hendes mærke. Hun trak tæppet helt op om sig, og så ham ind i øjnene, og smilede et lille smil. "En dæmon ved navn Razion" svarede hun blot og så væk fra Sajro, og sukkede stille.

''Ved du hvor han er henne?''

Han forstod ikke hvorfor hun smilte? Var det noget hun selv var gået med til? Var hun faktisk glad for det? Kunne hun lide at være hans slave, at være et legetøj et stykke kød han bare kunne bruge til hvad han ville denne Dæmon? Og hvis han ikke tog meget fejl var hans ikkert også af incubus typen.

''Og lad mig gætte han er en incubus?''

Han kiggede på hende roligt, og vidste ikke hvordan hun ville reagre, men han sagde ikke noget tog bare hendes undertøj og hang det ud til resten af hendes tøj.

Hun rystede på hovedet, og så på Sajro igen. "Nej, jeg ved ikke hvor han er lige nu." Hun sukkede stille, og betragtede Sajro nøje af en eller anden grund. Da han spurgte hende om det næste sukkede hun stille. "Måske, jeg er ikke så god til underracer, men ved bare han er en dæmon" hun trak på skuldrene efter hun havde sagt det, og kiggede stadig på ham.

''Er det blevet gjort mod din vilje?''

Hans stemme var mere rolig end tidligere, men stadig var hans øjne brændende med denne glød. Han kiggede bare på hende, og egentligt havde han lyst til at trække tæppet af hende og lede efter spor af mishandling, men det var også for meget at gøre overfor denne unge kvinde. det ville jo være synd for hende. Han kiggede bare på hende.

''Det er så i orden.''

Han kiggede bare på hende var også selv i tvivl om hvordan han skulle reagere lige nu.

Hun nikkede langsomt på det han spurgte om. Hun havde ikke ligefrem selv valgt at hun ville være hans slave, han havde bare gjort hende til det uden at spørge hende først, men hvem spurgte også om du måtte gøre en til slave? "Jah, det var ikke just med min gode vilje jeg blev en slave" svarede hun, og så ned. Han havde ikke ligefrem gjort hende noget endnu. Han havde dog lovet ikke at gøre hende noget så længe hun ikke skabte sig, og gik imod ham, men bare var ordentlig og gjorde det han bad hende om, men man kunne jo ikke altid stole på dæmoner, men alligevel havde hun opført sig som han vil ha, eller prøvede for hun ville ikke ha at han straffede hende for noget. Hun sukkede stille, og så op på Sajro igen.

''Det er jeg ked af at høre.''

Han smilede roligt til hende, og han gik ganske roligt hen til hende, og lagde en hånd på hendes skulder. Han smilede roligt, og så hende så i øjnene, da han havde noget at sige til hende, og han ville være sikker på hun forstod hvad han sagde til hende.

''Han skal nok få sin straf for det han har gjort.''

Han smilede roligt igen, og vendte sig om han gik så med rolige skridt ud til bålet og satte sig ned ved det, han sad bare og stirrede ind i bålets flammer.

Hun smilede forsigtigt tilbage til ham, da han smilede til hende. hun gengældte hans blik, og så ham lige ind i øjnene. Hun hørte det han sagde til hende, men alligevel havde hun spørgsmål omkring det. Razion skulle nok få sin straf? Hvordan? Hvilken staf ville han få? Hun så spørgende ud. Hun så efter ham da han gik, stod lidt bare og gloede ligeud i luften, med spørgsmålene kværnene i sit hoved. Hun gik lidt efter udenfor til ham, og satte sig ned ved siden af ham, og stirrede selv ind i flammerne. De linede nogle gange forskellige ting, altså ilden, hvis man havde den rigtige fantasi til at se det. Hun smilede for sig selv, og kunne lide at side her og se på flammerne.