Nightmare - Rafaela.

Patch drak den sidste tår fra kruset med øl. Han stillede kruset på bordet og bad derefter et nyt krus med øl. Han havde haft en forfærdelig drøm. En drøm om en mand, der råbte af ham og kaldte ham for en fejl. Hvem havde den mand mon været? Var det et minde? Patch var ikke sikker. Måske var det bare en underlig drøm, der ikke betød noget. Patch smilede svagt, da han fik en øl mere. Han fik hurtigt drukket det hele. Hans blik blev efterhånden mere sløret. Han så rundt i kroen. Der var en masse mennesker inde i kroen i dag, der drak, sang og dansede. Det var vel heller ikke så underligt at der var så mange. Det regnede udenfor, så de søgte vel ly her i kroen. Det var nat og der var nogle timer til at det blev morgen.
Efter en halv time havde Patch drukket mere alkohol. Han stod nu på bardisken og sang højt sammen med en af de andre krogæster. Han kendte ikke sangen, derfor sang han ikke så godt. De andre krogæster grinede af dem og få af dem sang også med. Patch havde en hvid skjorte på, sorte bukser og sorte sko. Han ejede ikke andet tøj end det, udover en kappe som han havde fået krofatter til at passe på. Da kroens hoveddør gik op og kulden sneg sig ind, blev Patch så overrasket at han faldt ned fra bardisken. Grunden til at han blev så overrasket var på grund af den kolde vind og så fordi at han var fuld. Han landte på gulvet på maven. Han mistede en del luft i sine lunger, hvorefter han nærmest hev efter vejret. Da han havde fået vejret igen, så han hen imod døren. De andre var stoppet med at synge og snakke. Patch rejste sig vaklende op og betragtede kvinden, der var gået ind i kroen. "Du gav mig... et chok!" Sagde han med en forvirret tone i sin stemme. Han kneb øjnene lidt sammen for at kunne se hende bedre. Pludselig begyndte han at grine helt uden grund. Folk begyndte efterhånden at snakke igen.

Rafaela havde siddet derhjemme og ventede på, at hendes familie var gået i seng. Hun skulle mødes med Zero på kroen efter aftale. Hun følte sig mere eller mindre tvunget til det efter den nat han havde flippet ud på hende og skældt hende ud. Hun havde en sort og blodrød kjole på der gik ned til hendes knæer. Hendes brune hår gik ned til hendes skuldre og bølgede, men da regnen sivede ned over hende fik det hendes hår til og blive mere fladt og hendes kjole mere klistret på hendes krop. Hun nærmest løb hen til kroen for at komme ind i læ men også for at komme hen til Zero for at holde sin del af aftalen. Hun kiggede underligt på fyren der snakkede til hende efter hun var kommet ind. "Ved og træde ind?" hun anede ikke hvad denne fulde fyr snakkede om.

Væsenerne omkring dem ignorerede dem. De havde travlt med at snakke og drikke. Patch betragtede pigen, mens hun snakkede. Han var stoppet med at grine, men han lignede en der kunne begynde at grine igen. Han rejste sig op. "Ja." Han havde et drillende glimt i øjnene, da han fik øjnekontakt med hende. Hans syn var sløret, så han kunne ikke se hende ordentligt. Han trådte derfor tættere på hende. Han var så tæt på at der nærmest ikke var luft imellem dem. Han kneb øjnene lidt sammen. "Da du åbnede døren bød du en kold vind indenfor." Han havde besvær med at snakke, men det lykkedes ham. Han var svimmel og han tænkte ikke ordentligt.
"Jeg hedder Nema. Hvem er du?" Han hed ikke rigtigt Nema, men det var hans midlertidige navn. Han vidste ikke hvad hans rigtige navn var.

Rafaela kiggede undrende på ham. Hun undrede sig over hvad der var i vejen med ham. Hun lagde dog tydeligt mærke til, at han havde svært ved og stå på sine egne ben. Hun bakkede lidt væk fraham da han havde stillet sig helt op af hende. Hun rynkede på næsen da hun kunne lugte at han stank af alkohol. En lugt hun ikke kunne fordrage. Hun smilede kort til ham og nikkede da han sagde hans navn "Jeg hedder Rafaela, men tror du ikke, at det er en god ide, at du sætter dig på en stol og ikke drikker mere for i aften?" man kunne høre på hendes stemme at hun var lidt i tvivl over hvad hun skulle gøre.

Hun havde ret. Det var nok en god ide at han satte sig ned og ikke drak mere alkohol for i aften. Han lyttede desværre bare ikke til sund fornuft lige nu. "Rafaela er et meget pænt navn." Sagde han grødet. Han kneb øjnene helt sammen, så hans øjne næsten var helt lukket. "Det er kedeligt at sidde ned." Han sukkede trist. Han begyndte pludselig at få tårer i øjnene. "Jeg er så ensom." Han snøftede og tørrede en tåre væk. Han så ned i gulvet. Han virkede helt sårbar lige nu. Han satte sig ned på gulvet og krøb sig helt sammen.
"U-undskyld." Mumlede han. Det var usikkert om han sagde undskyld til hende, eller til en anden. Han så ned på gulvet og mumlede nogle utydelige ord.

Hun kiggede på fyren som havde sagt, at han hed Nema. Det var et spøjst navn, men han virkede nu til, at være en sød fyr, men det at han var fuld gjorde, at det var svært for hende, at kunne bedømme ham rigtigt. Hun smilede stille til hans komplement over hendes navn. "Tak skal du have" hendes stemme var rolig og sød. Det gik så hurtigt, at han havde været så fest glad til han pludselig satte sig på gulvet og græd? Hun kiggede rundt og satte sig på hug og klappede ham på skulderen "Rolig nu. Det skal nok gå" hun vidste ikke hvad hun skulle gøre og det kunne man tydeligt mærke på hende.

Patch skjulte sit ansigt i sit ansigt. Han følte sig som en idiot. Han vidste ikke hvorfor. Han græd bare, men han var jo fuld. Patch tørrede sine tårer væk og tog en dyb indånding. Han kiggede op på Rafaela. "Hvordan ved du det?" Spurgte han undrende. Han rejste sig med besvær op. Han vaklede lidt, men greb hurtigt fat i et bord, så han ikke væltede. Han lukkede øjnene i nogle få sekunder, før han stillede sig ordentligt.
"Jeg er fuld, er jeg ikke?" Han grinede lavmælt. Han havde brug for vand. Hans hals var så tør. "Hvor er der vand henne?" Han så sig forvirret omkring.

Hun virkede meget usikker på, hvad hun skulle gøre. Hvordan beroligede man en som var fuld? Hun anede det ikke og det irriterede hende lidt. Hun trak let på skuldrene og tænkte "Det plejer det altid at gøre" sagde hun bare da hun ikke vidste hvad hun ellers skulle svare til hans spørgsmål. Hun kiggede rundt og smilede stille til ham "Jo du er meget fuld" hun grinte kort og holdt øje med hver af hans bevægelser. Hun trak en stol ud til ham "Sæt dig ned så henter jeg noget til dig" sagde hun venligt imens hun gik hen til disken og bad om et glas koldt vand til ham.

Patch kneb mistroisk øjnene lidt sammen. Han var ikke sikker på at det hele nok skulle gå, selvom han ikke var klar over hvad der var galt. Måske var grunden til at han havde grædt at han ikke kunne huske noget? Han kunne ikke se hvad det ellers skulle være. "Ikke altid." Sagde han og trak på den ene skulder. Han smilede svagt, da hun grinede.
Han satte sig på stolen, da hun sagde at han skulle. Han havde en kraftig hovedpine. Han skar ansigt af smerte, men tegnene på at han følte smerte forsvandt da han hørte hende bede om et glas vand. Han så på hende. "Hvorfor er du her i aften?" Han var nysgerrig, han kunne ikke gøre for det.

Hun kiggede efter ham imens hun ventede på, at hun fik glasset hun havde bedt om. Hun smilede roligt til ham og tog glasset da bartenderen kom med det og gik hen til Nema igen og stillede glasset foran ham "Her er noget vand til dig" hendes stemme var rolig og venlig. Hun trak let på skuldrene og satte sig på stolen overfor ham "Skulle i virkeligheden besøge en her, men du har tydeligvis mere brug for min hjælp end han havde brug for mit selskab" hun smilede venligt til ham og kiggede rundt "Hvad med dig? Hvad laver du her til aften?" hun kiggede nysgerrig på ham

Patch tog imod glasset med vand og drak lidt af det. Han skar ansigt. Han ville meget hellere have en øl, men han havde ikke lyst til at blive mere fuld. Han drak lidt mere af glasset, mens hun snakkede. Han stillede glasset på bordet og så på hende. "Virkelig? Jeg er nu ikke så hjælpeløs." Han grinede svagt. Hans stemme var stadig lidt grødet, men det var nemmere at forstå ham nu. Han tog glasset fra bordet og drak resten af glasset, så det blev tomt.
"Jeg tog herhen for at glemme et mareridt og endte med at blive fuld." Han trak på den ene skulder. Han rejste sig op og bukkede høfligt for hende. "Mange tak for vandet." Han smilede høfligt til hende, da han rettede sig op. "Jeg må desværre gå nu. Fortsæt en god aften." Han gik ud af kroen.

//Out.