A life well spent i cant say it is well i am dead anyway//Arycia//

Drøm Luke sad I en kælder, det var ikke første gang han var end der hvilket han jo selv vidste. Luke kigge sig omkring, mens regne tordent, ned og der lød brag udenfor deres hus. Det var trejde gang, de havde smidt ham I kælderen I løbet af den halve dag der var gået. Luke sukke og lagde sig ned på den kolde jord, hans forældre havde altid været strenge både mod ham og hans store søster. Luke gav et suk fra sig, hvor efter han rejste sig op og begynde og træne. Han tænket hele tiden, over hvad der ville ske inden han kom ud der fra. Om han ville se deres hus brænde ned, eller deres forældre ligge døde I en blodpøl. Luke sukket og begynde og træne videre, mens han hele tiden lytte for at se om de ville komme ind. For hvis de gjorde det ville han få en ny skideballe, men det lød til de skændes med hans søster hvilket kun var godt. Som altid var det et stort skænderi de havde, Scene skifte, og lige pludselig så han sig selv. Sammen med Elodie pigen han havde tilbudt et jo,. Eller kvinden han havde tilbudt et job. Hvor efter huset brændet ned han så ikke mere før han, blive hamret ned I jorden. Der fra vågnet han med et chok, det havde bare været en drøm.

Luke så sig omkring det var nok 3 dage siden nu, han havde ikke spist noget som helst og ville heller ikke gøre det. Luke satte sig på madrasen, og kigge sig omkring han havde sovet længe I dag det var nemlig ved og være aften. Stanken haan modtog var ikke bedre, vagter spille lidt kort. Mens Luke sad med ryggen op af den kolde mur, Luke gav et dybt suk fra sig da der bliv smidt mad ind. Han ville ikke ha noget af deres lorte mad, han var for fin til det han kigge bare på maden da vagten gik forbid. Hans mave skreg efter føde, hans hals efter vand ordenligt vand eller bare en øl. Luke lukke og åbent munden for at få noget spyt I munden, som han kunne synke så halsen ikke var så tør de ville ikke knække ham. Luke mærket lugten fra alle de andre celler det havde han også gjorde, før måske ikke så meget men han var live bedre til og lade som om den ikke var der. Det stank af lort pis og alle mulig andre væsker, som blod og så videre. Luke kigge op I loftet, mens han vendte på sin dom det var nu ikke sådan her han ville ende sit liv. Men måske skulle det her ske, for at han skulle lære sig selv og kende helt. Luke vendte blikke mod en dør som gik op, hvor efter en troldmand gik ind og aftalte et eller andet med en vagt. Vagten nikke og smil da troldmanden åbenbart bedte om, en fange til et eller andet om 5 dages tid. Luke kigge et øjeblik på dem, hvor efter han så gik ud af døren igen vagten smil og satte sig så til og spille kort igen. Luke vågnet efter et par min da en ny åbent døren, hvor efter person gik ind.
//dit stik ord //

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun sad lidt i sin lejlighed, kiggede på halskæden, hun havde taget fra Luke.
Det var egentlig første gang hun havde været alene i sin lejlighed, efter den kidnapning, men hun mente at det ville være godt for hende, at arbejde med at kunne være alene, uden at hun skulle have Ben til at beskytte sig.
Hun sukkede tungt, mens hun kiggede på halskæden. Han måtte stadig være i fængsel nok, han kunne ikk rigtig være andet, efter det han havde gjort, eller det hun i hvert fald havde hørt at han havde gjort.
Hun sukkede endnu engang, og kiggede lidt hen på sin dør. Skulle hun mon tage hen og besøge ham, hun var jo hans søster, selvom han ikke rigtig viste det, måske skulle hun tage hen og fortælle ham, at hun faktisk var hans søster, hans storesøster.
Hun tog halskæden om halsen, og gik ud og tog overtøj og sko på, før hun gik ud, og låste døren efter sig, inden hun fandt sig selv nede på gaden, på vej mod fængslet, som hun formåde han stadig sad i.

Da hun endelig kom der til, ret gennemblød af regnen, kom der to vagter ud til hende, en af dem kendte hun fra sidst, det var en af dem som havde hjulpet hende, da Luke havde skåret hende, hun tog sig automatisk til halsen, og sukkede tungt imens.
"Hvad bringer dig hid, unge dame?" spurgte vagten, høfligt, med et venligt smil.
"Jeg skal besøge Luke Copeland sir" svarede hun høfligt, og gengældte hans venlige smil, med et af sine egne.
"Oh... Følg med mig, men jeg advare dig, han er ikke den sødeste person her i verden." sagde han, og kiggede alvorligt på hende. Hun grinede halvt, "det ved jeg, han er min bror."
Vagterne kiggede bekymret på hinanden, men fulgte hende så op til Luke.
"Bare gå ind ad den dør, og du vil komme til nogle celler, han er i en af dem"
Hun nikkede, "tak" sagde hun, inden hun gik ind af døren, og fik med det samme øje på Luke.
Hun fik et fjernt blik, da hun så ham, hun tænkte tilbage på deres møde, før han endte her, han vidste ikke hvem hun var.
Hun fumlede uroligt ved halskæden, som egentlig var hans, men det var hun ret så ligeglad med nu.
En vagt kom hen til hende, stille og roligt.
"Hvem vil du snakke med?" spurgte han.
Hun pegede hen på Luke, og vagten fulgte hendes pegen. Han grinte halvt, men nikkede så til sidst, og fulgte hende der hen.
Han efterlod hende så ved celledøren, så hun kunne snakke alene med Luke.
"Luke...?"
Hun tog en dyb indånding.
"Jeg ved det nok er lidt mærkeligt, at jeg er kommet her, for at besøge dig, fordi du ikke rigtig ved hvem jeg er, men det gør du altså." Sagde hun, inden hun tog endnu en dyb indånding. "Jegerdinstoresøster" mumlede hun, meget hurtigt, og kiggede lidt ned i jorden, i håb om at hun ikke skulle sige det igen.

Luke lagde med sit hoved, op af muren mens han lytte efter fodtrin han havde ikke selv åbent øjne så det var det eneste han lagde mærke til. Luke begynde lige så stille og åbene, hans øjne så de var kun åbent halvt. Luke skævede over mod person der talte til ham, mens han hvilet sit hoved mod den kolde sten mur. "Jah Luke er mit navn, og du har hvis noget der tilhøre mig." Han kigge ned på halskæden hun havde om sin hals, inden han lukke sine øjne igen. "Yeahh right, du er ikke min søster for min søster forlod mig men det er stadig min halskæde du holder." Det var dog ikke helt sandt, hans forældre havde den jo før ham og de var døde nu. Men det havde ikke gjorde dusør, de havde sat på ham mindre. Kun større deres fætter og kusinere stod stadig og ville ha retfærdighed, fra alt han havde taget fra familien. Hvilket jo var deres halve formue og det med han havde vanæret, navent Copeland ved og være et sværd til salg var jo ikke noget de var  over vilde for. Luke kigge over mod muren, hvor efter han kigge ned på hans hænder som var badet I sved. Han stank ud over det af helvedes til, hans tøj var dog ikke en skid bedre det var nærmest helt smadret.

Luke kunne ikke huske hans søster, hvilket han havde gjorde med vilje da han rejste. Men hun stod lige her eller det påstod, en kvinde som nu bar hans halskæde. Hans ene sår på ryggen var ikke helt helet, I nu hvilket gjorde hans bevæglsere mere akavaet. Luke lukke øjne og kunne mærke såret sviet, det var ikke blive behandlet da de bare havde regnet med han skulle hænges. Men de havde ombestemt sig man skulle tro de ville ha gjorde det, men nej de mente ikke han fortjente det hvilket Luke ikke havde noget imod.

Hun kiggede ned på halskæden, da han nu nævnte at hun havde noget som tilhørte ham, hun fnøs lidt, og tog den af.
Hun holde den dog stadig i hånden, hun havde ikke rigtig lyst til at give ham den nu, han havde ikke fortjent den.
"Sidst jeg så den, var den vores forældres..." sagde hun, og sukkede tungt, inden hun kiggede på Luke igen. "Du havde ikke behøvet at dræbe dem Luke..." Hun forstod at han hade dem, men at dræbe dem var forkert, hun var heller ikke særlig vild med sine forældre, men hun havde ingen lyst til at dræbe dem, selvom det nu var fint nok at de ikke var her mere, de ville nok ikke sætte pris på at hun var sammen med Ben, men det var hendes lykke.
Hun lukkede øjne hårdt i. "Du er nød til at tro på mig Luke, jeg er din søster, jeg er Arycia, jeg flyttede da jeg var 16..." hun sukkede tungt.
Han havde ikke fortjent halskæden, men hun kunne ikke holde ud at høre på at han hele tiden sagde at den var hans.
Hun rakte den til ham gennem tremmerne. "Så tag den dumme halskæde" sagde hun surt, men hviskende, fordi hun ikke rigtig måtte give ham noget ude fra, før det var blevet godkendt af vagterne, men det var ligemeget nu.
Hun smed den ind i cellen, så vagterne ikke skulle få mistanke om hendes arm, inde i cellen.
Hun satte sig op af tremmerne, sidelæns, så hun stadig kunne se ind til ham.
Hun var egentlig ikke særlig tryk, for hvad hvis nu han kunne finde på at gøre hende et eller andet, men så på den anden side, de var i fængslet, der kunne vel ikke ske særlig meget, kunne der?
Hun kiggede lidt ned i jorden, kørte kort og hurtigt, en hånd gennem håret, og sukkede tungt endnu engang.
Hun havde ikke den store lyst til at indånde luften lige nu, den stank af helvedes til, på grund af alle disse fanger, som ikke rigtig fik lov noget.
"Ved du hvad de vil gøre ved dig?" hviskede hun, hun ville gerne vide om hendes bror, skulle henrettes, for selvom de ikke havde det bedste forhold til hinanden, han sikkert hade hende, og han var en kold skid, så ville hun alligevel ikke have at han skulle dræbes, han var hendes bror, og hendes bror betød... Ham. Hun ville ikke miste ham, hun ville ikke miste det tætteste på familien hun kunne komme, og det var så ham.

Luke stod bag tremmerene, og jo mere hun talte nedladen til ham jo mere var han ved og miste følsene at de overhoved var famille. "Du tror jeg dræbe dem, jeg tror du kende mig Arycia. Hvis du er min søster, ville du os vide at jeg aldrig og jeg mener aldrig." Sagde Luke hvor efter han rev halskæden til sig, han lagde den om hans nakke og vende ryggen til hende. Luke fatte ikke at hun, kunne tro det om ham hvis hun var hans søster ville hun vide at han ikke ville  gøre det. Luke satte sig ned og kigge over på hende, da hun spurgte ham om hvad der ville ske. "Nok døden, måske noget være det eneste jeg ved er at jeg ikke kan flygte fra det her." Luke sukke, mens han kigge over mod hende han holde fast i halskæden og studeret den så. "Men Arycia, kan du jeg ved ikke skaffe mig en masede ting til og dræbe dæmoner og vampyrer med så ville jeg være glad måske overleve jeg og så skal jeg jagte igen." Sagde Luke hvor efter han gik, hen mod tremmeren han ville ikke dø ikke hvis det stod til ham selv. Luke sukke mens han kigge over mod hende, han ville ikke opgive sit liv så hvis hun kunne skaffe tingene ville han være glad.
//sorry det korte svar.//

Hun lagde hovedet tilbage mod muren, og sukkede tungt. Hun kiggede hen mod ham, med et skævt smil og et kort, men svagt grin. Hun rystede på hovedet. "Hvordan skulle jeg kunne vide, at det ikke var dig? Jeg kender dig jo ikke Luke, vi har aldrig nogensinde brugt tid sammen, vi er som fremmede for hinanden, selvom vi er søskende." sagde hun og kiggede undrende på ham. "Men hvis det ikke var dig, som dræbte mor og far, hvem var det så?" spurgte hun nysgerrigt.
Hun kiggede roligt efter ham, som han tog halskæden på. Hun vidste ikke hvorvidt hun skulle tro på ham. Hun havde set ham dræbe, han var i stand til det, så hvorfor ikke mor og far, de betød jo ikke meget for ham, så vidt hun kunne huske.
Hun sukkede tungt da han nævnte død, hun havde dog set det komme, hun kiggede ned i betongulvet og nikkede svagt.
Hun kiggede hurtigt op på ham, da han sagde hendes navn. Hun kiggede noget spørgende på ham, da han nævnte hvad han egentlig ville.
Hun nikkede langsomt, ting til at slå dæmoner og vampyre ihjel... Det skulle være nemt nok, men det ville nok ikke være alt for let at komme ind med det i fængslet, og give ham det. Det ville nok være lidt vanskeligt, men hun skulle nok prøve.
"Det bliver nok lidt svært at give dig, gennem tremmerne her, men jeg skal da prøve..." sagde hun og smilede svagt og kort til ham, inden hun kiggede ned igen.