What do you want //Rafaela//

S-gyderne
T-23.56
O-Klamme gyder og mørke
P-tøjet fra profilbilledet og et par bukser og sko
V-halv lunt i luften


Dagen var som alle de andre som man havde haft her på det seneste og den varme som var i luften gjorde at man havde svært ved og få sig noget søvn, eller sådan var det for de fleste folk, og den ene af de mange var Jason, han havde haft svært ved og falde i søvn og havde bare trukket i noget tøj og gået sig en tur i dette her mørke der nu var.
Han var på vej gennem en masse af de klamme gyder som var i denne her by, og det var ikke et sted folk normalt ville komme men man kunne jo være heldig og finde sig noget morskab, man kunne jo aldrig vide, så roligt kom han kom vider ind i gyderne stoppede han op da han så et par folk der vist var oppe og slås eller noget i den retning så han gav sig bare til at stå og kigge på dem og kunne ikke andet end og grine af dem og den slags der, før han gik hen og tog fat i dem og skilte dem af og så at det kun var nogen unger som ikke var mere end de 15 eller noget så han sendte dem væk og stod bare der lidt og nød denne her halv varme luft der var omkring ham.

Rafaela var som altid ude og gå sig en tur eller hun havde sneget sig ud af familiens slot som hun altid gjorde. Hun gad ikke gå rundt der hjemme selvom hendes familie forventede, at hun sov. Hun havde en sort og rød kjole på der gik til lige under hendes knæ. Hun gik roligt rundt i gyderne da det var det sidste sted. Hendes fars vagter og lærlinge ville søge efter hende. De var begyndt og komme meget på kroen for, at finde hende da det var der hun plejede, at være. Hun stoppede op ikke langt væk fra nogle folk der sloges. Hun ville ikke blande sig og blev derfor bare stående indtil en mand kom og sendte fyrene væk. Hun vendte sig rundt efter fyrene var gået og valgte og gå tilbage af vejen hun kom fra.

Han stod roligt og kiggede på en som næsten lige var kommet og skulle til at gå og roligt så han på hende "hey hvad laver man her ude på en aften så sent ved du ikke der findes mange farlige typer som kan finde på mange ting med en køn kvinde som dig"sagde han bare lige ud, og håbede på at hun stoppede op og det hele, for han snakkede jo til hende og var ikke sådan ude på at melde hende ind til noget hvis hun ville tro det, for han kendte hende jo ikke engang endnu, men det måtte tiden jo viste sig om han kom til, for lige nu var de jo ikke i samtale eller noget som helst.

Hun gik roligt væk fra personen der havde stoppet slåskampen, men stoppede op da hun hørte, at han snakkede til hende. Hun vendte sig stille rundt og kiggede roligt hen på ham. "Jeg ved godt hvad der sker her rundt omkring i byen så du skal ikke belære mig om de farlige typer der er her" sagde hun næsvist til ham og vendte sig rundt igen og begyndte og gå væk fra ham igen. Hun undrede sig over, hvorfor han prøvede at advare hende omkring de folk der boede i Doomsville.

Han kiggede på hende og hørte på hvad hun sagde og den tonelege hun havde over det hun sagde, og hun lød meget næsvis overfor ham og den slags der, og roligt koncentrede han sig omkring hendes fødder og fik nogen skygger til at bevæge sig hen og gribe fat omkring hendes fødder, så hun stod fast som om hun havde lim på bunden af skoene.
Han gik roligt hen til hende "Når der er vist en som er meget næsvis overfor andre folk hvem tror du endeligt du er"sagde han roligt og kiggede på hende og stilede sig foran han men på afstand, og ville da vide hvad fanden hun bilde sig ind og være så næsvis overfor ham og han kunne jo ikke vide hvor længe hun havde været her i forhold til ham, så derfor snakkede han jo til hende som han gjorde og det måtte hun jo bare leve med jo, for han ændrede sig ikke lige meget hvem eller hvad hun var og om hun var en eller andet prinsesse så ville han heller ikke ændre sig på sin opførelse overfor hende eller noget.

Hun gik roligt videre, men inden hun vidste af det kunne hun ikke løfte sine fødder overhoved. Hun kiggede ned på dem, men der var ikke noget at, se som så ud til og holde fast i hendes fødder. Hun snerrede lettere irriteret og kiggede vredt på ham "Jeg ved udmærket godt hvem jeg er så det er ikke noget jeg tror, men noget jeg ved" hun kiggede irriteret på ham. Hun fik tændt nogle lillae flammer på sine hænder og kastede vredt nogle lillae ildkugler efter ham i forskellige højder og retninger så det ville være umuligt og kunne undgå dem alle sammen.

I det han hørte hvad hun havde sagt og så den lilla farve komme frem i hendes hænder som var ild og det så jo ikke ligefrem særlig rare ud, så han hoppede bagud og gav sig til at undgå dem så godt han kunne og blev ramt af en god del af dem, så de efterlod brand huller i hans tøj de steder hvor det ramte på ham og snittede ham og alt det, men dog kunne han stadig styre de skygger han havde fået fat i med sin evne, og fik dem til at trække hende ind til væggen bag hende og fik et par skygger til at få fat i hendes arme selvom det ikke ligefrem var nemt, men de fik fat og stoppede hende med at kaste hende pokkers ild, og der var en skygge som tog fat omkring hendes talje og hun var spændt fast til vægen selvom man ikke kunne se det der holde hende fast, da det jo var skygger "puha du er da vist en farlig en med den ild der"sagde han roligt og kiggede på hende og slappede bare roligt af, før han stod der med et meget hullet trøje og bukser på grund af hende og den slags der, men hun skulle ikke bare tro hun skulle stå der og kaste ild på ham, uden han ville gøre noget mod hende på en eller anden måde, men lige nu viste han ikke hvad han skulle gøre ved hende eller noget, men han skulle skam nok komme på noget selvom det nok ikke var det sjoveste han kom på men det kunne også være noget som ikke var så vildt igen, men man kunne aldrig læse det ud fra hans ansigts udtryk eller noget.

Hun smilede let da hun kunne se, at han ikke kunne undgå hendes ild. Hun kiggede dog forvirret rundt da hun pludselig stod ind til en væg og ikke kunne flytte sig eller bevæge sine arme. Hun kiggede vredt på ham. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, men hun var helt sikker på, at hun ikke ville finde sig i noget som helst. Hun snerrede vredt af ham og hele hendes krop begyndte og brænde op i en lilla flamme. Hun var ligeglad med, hvor mange der så det, men hun kunne godt mærke, at der var noget der slap hende så hun kunne bevæge sig igen. Skyggerne kunne ikke tåle varmen fra hende af. Alt på hende brændte selv hendes hår var i en brændende flamme. Hun gik hen imod ham "Synes du skal smutte nu inden du bliver til aske!" snerrede hun vredt af ham.

Han kiggede på hende og smilte kort for sig selv da hun kom fri og det hele og roligt løb han væk fra hende og det hele, da han jo kunne se at han ikke ville kunne vinde på den måde der og roligt stoppede han op og stillede sig ind til væggen og lod skyggen omfavne ham så han blev et med skyggen, og ikke kunne ses, da der var meget mørkt der hvor han var og det hele.
Han lukkede sine øjne så man ikke kunne se dem, for det ville være underligt at muren havde øjne hvis der jo ikke var nogen der, eller det skulle man ikke tro at der var, men det bare sådan det er.
Han håbede bare på at hun ikke kunne finde ham eller noget som helst, men det burde hun ikke kunne, da det var svært og se på en skygge også sige at der er en mand i den.

Hun kiggede efter ham da han løb væk. Hun fulgte stille efter ham. Hun smilede let for sig selv *Nu er rollerne byttet ud* tænkte hun for sig selv imens hun gik efter ham. Alle skyggerne forsvandt så vidt muligt hendes ild lyste det hele op omkring sig. Nogle enkelte ting gik i flammer som træ når hun trådte på det. Da hun gik forbi dæmonen der havde fanget hende lige før. Hun stoppede op og kiggede rundt. Hun snerrede let for sig selv, men da hun kiggede på nogle skygger der ikke forsvandt smilede hun let for sig selv "Fundet" sagde hun drillende.

Han stod bare der som han gjorde og var næsten sikker på at det var en skudsikker plan at ha gemt sig på den måde, men han havde dog glemt at når der kom ild i nærheden ville de normale skygger forsvinde og dem han brugte blev, da de jo var blevet til et magisk objekt "fundet ja men ikke fanget som dig"sagde han kort, i det han kaster nærmest sin skygger over hende, så det nærmest dannede et bur uden man sådan kunne se det, så forhåbentlig ville det afkræfte hende på en eller anden måde, eller også ville det ikke men man kunne jo håbe på det, da de sad tæt om hende og sådan så hun havde ikke meget rum og rykke sige på.
Han kiggede på hende og stod lidt på afstand og ventede på at se hvad der ville ske lige nu, for han håbede hans lille trick her ville virke på hende, ellers ville han være på røven igen og så skulle han løbe igen væk fra hende af, men nu måtte man se tiden an og håbe på det bedste.

Hun kiggede dumt på ham da han havde fjernet skyggerne. Troede han virkelig, at hans lille skygger ville holde hende? Havde han helt glemt, hvad der skete med de skygger der havde holdt hende for lidt siden imod væggen. De skygger han havde sat omkring hende forsvandt dog hurtigt fra hende da hun stadig var i en stor lilla flamme. Hun gik hen imod ham "Dit svage lille pjok. Troede du var en bedre modstander, men du er bare en lille krøbling!" sagde hun hårdt til ham.

Han kiggede på hende og gik ikke i panik eller noget *hmm pis også være med det*tænkte han bare og hørte så hvad hun sagde til ham og kiggede på hende før hans øjne nærmest skiftede om fra de klare grå øjne han havde til at blive røde/gule i det.
Han kiggede koldt på hende "krøbling hvis der nogen som er svag her er det dig"sagde han og knyttede en næve og før man så sig om fløj den i mod hende, dog gik han efter maven på hende for at få luften ud af hende, men han holde ikke øje med hvor han ramte bare han ramte hende så var han glad, hun skulle ikke komme for godt i gang med at kalde ham krøbling eller svag for han brugte alt sin kraft som han havde i et slag og nu måtte han jo se hvor han havde ramt hende, og forhåbentlig havde han ramt hende så hun fik noget smerte ud af det her.