All the monsters -Lilianna-

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]//

Musikken dunkede afsted med en heftig rytme, der fik de fleste til at danse. Stemningen virkede positiv, men i denne verden var der langtfra en hel dag der var god. Dagen havde Stella fundet fin, og selvom hun ikke levede i frygt kunne hun ikke undgå at være opmærksom på hvad natten ville bringe hende. Hver eneste væsen der par frygt kunne hun mærke samt dem der havde håb. Hun kunne styrer deres håb, og hvis hun ønskede dem ingen lykke fjerne den og efterlade dem i frygt. Stella havde ændret sig lidt på det seneste, hun var blevet noget mere åben end hun plagede at lade sig være. Stadigvæk kunne hun være kold og selvisk som hun plagede - men at finde ud at man havde en lillebror der var engel - tjo det havde fået hende til at åbne øjnene lidt.
Der blev drukket ret meget whisky og vodka, hvis hun ikke havde været van til at drikke - ville hun højest sandsynligt allerede være væltet omkuld et par gange. Stella dansede rundt med de unge væsner der formåede at fyrer den af. Der gik ikke lang tid før man kunne se hende oppe på barbordet sammen med to andre kvinder. DE dansede vildt, svang med både hår og hofterne i takt til musikkens klingene rytme.

Endelig efter en god tid med dans, satte Stella sig ned for at få en drink med mere næring i. Hun havde taget bartenderens håndled og skåret i hans håndled med en kniv, så blodet dyppede ned i det krystalklare glas. Manden var menneske og tydeligvis ret bange for det der endelig lignede en uskyldig pige med et engle hvidt ansigt. Hendes øjne borede sig ind i hans, hun havde lovet ham at give ham håb om livet - i bytte for lidt blod. Så snart glasset var lidt over halvt fyldt tog hun glasset. Stella gav ham lidt håb som lovet og vendte sig om på barstolen - hun lod blikket glide ud i varme lokale. Alle de væsner og alt den dansen - det var en god måde at opvarme rummet op på. Stella tog en slurk af blodet - det var dejligt med lidt natmad jo. Hendes blik fangede en engel, og Stella smilede svagt - inden hun besluttede sig for at tilslutte sig englens selskab - normalt gjorde hun det ikke, men hvem skulle stoppe hende? Hun bestemte jo selv hvad hun ville gøre med hendes liv. Stella snuppede sit glas med sig, og med den anden hånd et glas whisky. Hun satte sig en ved siden af englen, og kørte glasset med whisky hen af bordfladen. Så måtte englen tage imod det eller ej. "Hejsa." Smilede hun venligt.

Det var en forfærdenlig larm der var i dette lokale, Grace sad midt i al balladen ved et bord der stod lidt væk fra baren, hun blev skubbet til og folk var lige ved at spilde drinks på hende, enkelte mænd søgte hendes selvskab men hun afviste dem hurtigt. Hendes blik faldt på 3 kvinder der dansede på bordene, det bragte en vældig stemning med sig, me det var nok også godt nok.Grace så ned af sig selv, hun lignede ikke ligefrem der skulle være til fest, hendes tøj var slidt, men hun havde fået hamstret sig en stor grå trøje som gik hendes ned til knæene, hun druknede nærmest i den. Hendes hænder var gemt godt inde under de lange ærmer, og de skindende øjne der kunne forveksles med diamanter så for det meste ned og undgik øjenkontakt. Det lange næsten hvide hår som hun havde, var det eneste der virkede velplejet på hende, det snoede sig en smugle og lå flot omkring hendes ansigt, og sluttede først nede i hendes skød.
Hendes tanker havde været alle andre steder en her, og da pigen satte sig over for hende blev hun lettere forskrækket *whisky?* tænkte hun og så på glasset der blev skubbet hen imod hende, hun havde aldrig drukket, men ville ikke virke uhøflig, så hun fik elegant viklet hendes hænder ud af de lange ærmer, og tog omkring glasset med begge hænder. Hendes hus lignede mat hvid porcelæn, og ærlig talt så lignede hun mest af alt en skrøbelig køn porcelænsdukke der ville gå i stykker hvis man rørte hende."hej" kom det lavt fra hende, hun lukkede øjende og smilede venligt mod pigen "ehm.." mumlede hun lavt og så ned i bordet "J ...ehmm jeg hedder Lilianna Grace" kom det lavt fra hende, hun rakte hendes ene hånd frem, mens den anden holdt stramt om glasset mens hun roterede det.

Englen fortalte hvem hun var, Lilianna Grace - flot navn. Stella rakte hånden frem og gav englens et lille klem. "Jeg hedder Stella Escada." Tilføjede hun til samtalen med et smil på læben. Stella tog sin hånd til sig kort efter og greb om glasset med blod hun sagde. Hun hævede glasset i en skål, hvorefter tog sig et par store slurke af glasset. Hun stillede det fra sig bagefter og kastede et blik over på 6 vampyrer som kom hen til dem. De stillede sig om dem, så de ikke havde en chance for at slippe væk fra dem. De var alle mænd, og Stella havde lyst til at brække sig udover dem allesammen. Den ene tog hendes glas og lod det rotere rundt i hans hånd. Stella rakte ud efter glasset og tog det fra ham. "Så hvad laver en engel og en bloddæmon ved samme bord. Lad mig gætte to blødsødne små piger?" Spurgte den ene og de andre grinede med ham. Stella hadede sådanne nogle typer her, de var så irriterende. "Ja vi nogle kedelige tøser som sidder her og slapper af. Vi ikke noget for jer, så skrid bare med jer igen." Kom det koldt fra Stella, hvis temprament man ikke skulle sætte på prøve. Dog rystede de på hovedet. "Vi vil have os en lille drink, engle blod har altid været det bedste jo." Smilede de lumsk og kiggede over på Lilianne.

"Stella" mumlede hun og smagte på ordet, hun så venlig ud, Lili hævede hendes eget glas da Stella gjorde, for ikke at virke uhøflig. Hun tog en lille tår og slugte det hurtigt, det smagte afskyeligt og stærkt. Hun kneb hendes øjne sammen i kort tid, men det var også den eneste reaktion hun gav på at hun ikke kunne lide hendes drink, hun ville jo ikke virke uhøflig.
Hun rynkede brynende da vanpyrene kom hen imod dem, de havde afsløret dem selv ved at vise deres hjørnetænder, og da Lili endnu ikke var så god til at kende racers lugte fra hinanden hjalp dette da en del. Hun slap glasset og kløede sig med begge hænder i nakken da de kom hen til dem. "uhm" mumlede hun utilfreds, hun så på Stella da hun snakkede til dem, og lænede hovedet på skrå, hendes øjne så en smugle triste ud, den ene vampyr strøg hende over kinden lige da de havde sagt at engleblod var det bedste. Hun kiggede op på ham der netop havde talt, og hendes øjne som mest af alt lignede skindende diamanter, fæstnede hans blik, han så ikke væk fra hende og rørte sig ikke ud af stedet. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, for hun havde jo egentlig hverken lyst til at skabe tumult eller gøre nogen af dem fortræd. " Så Stella, tror du bare vi skal finde et andet bord?" kom det lavt fra hende, hun vidste ikke hvordan vampyrende ville reagere på dette, men hun prøvede bare at skabe en fredelig løsning.

Heldigvis kunne Lilianna sige fra overfor dem på den måde at hun ikke bare peb stille og ventede på at blive reddet -hvilket gjorde at Stella vidste at det ikke var en svag person som hun sad ved. "Jo ved du hvad, det synes jeg lyder som en glimrende ide." Svarede hun med et smil og rejste sig op - lige foran næsen på en af vampyrerne. Hun passerede ham, men nåede ikke andet et skridt før han havde grebet om hendes håndled og trukket hende ind i hans favn. Stella smilede til ham og rystede så på hovedet."Åh pus da, sorry men jeg er langt højre oppe end dig. Det går bare ikke." Sagde hun og klappede ham på kinden med hendes ene hånd, hvorefter hun rev sin anden hånd til sig igen. Så trådte hun et skridt tilbage fra ham og svang sit hår så det ramte ham i hovedet. Hun gik efter Lillianne. Da vampyrerne atter omringede dem, og blottede deres tænder i vrede. Stella kiggede på Lillianne for at analysere, hvordan hun tacklelede det hele. Stella ville sikkert godt kunne tage nogle af dem, men hun ville undervurdere dem. De så ud til at være ret stædige, og chancen for at de var stærkere end de så ud - den var alligevel ret stor, hun var selv et levede bevis på det.

Lili var sammen med Stella begyndt at gå mod et nyt bord, men forgæves. Hun stod stille og så nu på den vampyr der før havde rørt hendes kind, han faldt lynhurtigt i staver i hendes øjne. Hendes øjne ændrede sig og blev helt hvide "du keder dig, gør du ikke" sagde hun lavt til ham, i hans hoved blev hans syn på Lili og Stella nu ændret, de så yderst ucharmerende ud, diskoteket var fyldt med gamle folk, Lili var ikke en engel mere, men mindede mest af alt om en ork, hvis blod skulle smage så fælt at ingen ville spise dem ud over dem selv. Vampyren så på dem med foragt, og trak sig væk fra dem "skal vi finde noget andet at lave?" opfordrede han, men det var kun en ud af de 6, og hvis han ikke kunne overtale dem, måtte der jo gøres noget mere, eller noget andet. Hun stoppede ikke øjenkontakten med vampyren endnu, men talte blot til Stella " så Stella, kan du måske bede nogle af de andre om at gå med deres ven?" hun havde fanget at stella var dæmon, dette måtte nødvendigvis også betyde at hun kunne et eller andet, ikke nødvendigvis noget specielt, men noget måtte hun kunne, som kunne hjælpe dem bare en smugle.


//Undskyld det super korte svar   //

Stella så imponeret på Lilianna, den evne hun havde eller hvad hun end gjorde så ud til at virke. Stella kiggede på de andre og fjernede lidt af deres stolthed ved at efterlade dem med en frygt for at blive glemt af ham Lilianna havde under kontrol. De løb hen til ham og brugte deres overnaturlige fart til at suse afsted igennem natten. Stella fnøs af dem og kastede sine lange blonde lokker tilbage.Bare fordi de havde sluppet en udfordring betød det ikke, at der ikke kom flere af dem. Det kunne blot være held at de var sluppet af med vampyrerne. Stella gik op foran Lilianna. "Hvad gjorde du for at få ham til overhovedet at overveje at smutte?" Spurgte hun nysgerrigt og kastede et hurtigt blik hen imod døren hvor de var forsvundet ud af, hvorefter hendes blik landede på Liliannas igen.

//Du skal ikke undskylde, mine er ikke de bedste i dag så ^^

Lili smilede skævt til Stella, hun gik hen til bordet da vampyrende var gået. Hun havde nok ikke ligefrem ventet at Stella kunne hjælpe så meget, og så hurtigt. Hun så ned i bordet igen, det med øjenkontakt var egentlig ikke så meget hende, hun forbandt det for det meste med noget dårligt. Hun rynkede igen brynende da Stella stillede sit spørgsmål "ehm" mumlede hun og så koncentreret ned i bordet "jeg... talte til ham?" kom det lavt fra hende. Egentlig virkede Lili meget stille og genert, men det var ikke fordi hun ikke kunne forsvare sig selv, det var blot det at hun ikke var så vant til at være i kontakt med andre væsner. "det er lidt svært at forklare" kom det kort tid efter, hun rakte ud efter Stella's hænder, og lagde blidt sine oven på hendes "Må jeg?" det var meget lettere at vise hende, hun ventede kort på et svar, men eftersom hun ikke ville gøre Stella noget ondt, gik hun ud fra at det var i orden.
De høje lyde fra diskoteket forsvandt og farverne blev lysere, indtil de for en kort stund blændede Stella. Lyset forsvandt stille og roligt, og det stella nu så og følte var en stor eng fyldt med blomster, vejret var lunt, eller det ville Stella føle.
Udenfor i den "rigtige' verden var Lilis øjne blevet helt hvide, hun koncentrerede sig og slap ikke Stellas hænder, men klemte dem heller ikke. Stella ville kunne se Lili foran sig, men hun ville ikke rigtigt ligge mærke til hende "her er dejligt ikke?" Lilis stemme var beroligende og meget overtalende, så man fik lyst til at sige ja, uanset om man faktisk syntes det var dejligt eller ej.
Alt dette tog kun omkring et minut, så fadede det hele og Stella så atter hvor hun rigtigt var "det er det jeg gjorde... eller kan... jeg viste ham så bare ikke lige det du så" hun følte sig enormt dårlig til at forklare, og hun slog blikket ned i bordet med det samme at Stella så den rigtige verden igen.
"hvad kan du? ... eller... ja hvad gjorde du?" kom det lidt tid efter. hun slap Stellas hænder og foldede dem sammen i sit skød.

Det var fantastisk. Omgivelserne var så fantastisk smukke i det der pludselig var omkring hende. Det var helt ubeskriveligt, at hun kunne stå i en illusion af dette, hun elskede det. Blomsterne der stod smukt på den store eng, vejret var dejligt - og Stella havde endelig bare lyst til at ligge sig ned og mærke varmen kildre hende op af huden. Hun smilede igennem det hele. "Det er fantastisk." Fik hun sagt, og hendes stemme bar en klang af lykke. Dog sluttede det hurtigt, alt for hurtigt og hun var tilbage igen. Stella kunne stadigvæk ikke lade smilet falde fra sine læber, og kiggede stadigvæk på Lilianna selvom hun havde slået blikket væk. Spørgsmålet om Stellas evne overraskede hende endelig ikke. Stella lod Lilianna tage sine hænder til sig igen. "Altså, jeg kan styrer håbet. Ligesom hvis man tror alt håb er ude, kan jeg give folk det så de kan klare sig. Jeg tog vampyrens håb og erstattede det med en frygt for at blive efterladt. Den eneste ting der er stærkere end frygt er håb - så jeg har fået æren af at styrer det." Sagde hun og kørte et par fingre igennem nogle af sine lokker. Stella kiggede efter at holde øjenkontakt med Lilianna, da hun følte der var en person, der havde så meget mere at byde på - end det lige så ud til med det blotte øje. Det gjorde Stella en del nysgerrig.

Lili smilede kort, det gjorde hende glad at Stella brød sig om det, så længe hun bare ikke brød sig for meget om det. "håb? humm" kom det lavt fra Lili da Stella forklarede hendes evne, det lød på en måde rart at kunne styre dette. Så blev man nok ikke så let bange, og det måtte også være meget hjælpsomt, hvis man mødte en der ikke havde det alt for let.
"Hvor længe har du så været her? Altså i byen, og sådan... ai det jeg mener er om du bor tæt herpå og om du har en job" hun skyndte sig at sige det sidste fordi det første havde været alt for rodet og hun forsøgte at få det til at lyde som hun egentlig havde tænkt det. Hun kløede sig akavet i nakken, så det pjuskede op i det hvide hår. Hun kunne godt mærke at Stella forsøgte at få øjenkontakt, men hun følte ikke rigtig at det var en god ide at holde øjenkontakt med hende, hvis hun nu kom til at hypnotisere hende eller andet, hun var bange for at hun ikke kunne styre sig.

Stella nikkede og klørede sig kort i nakken. Det var både en rar evne og sommetider også en frygtelig en at bære rundt på. Hun kunne mærke hvis folk ikke havde håb - og sommetider tog det på hendes energi hvis folk var alt for ulykkelige. Når det så var sagt, var frygten aldrig i hendes øjne. Stella kiggede stadigvæk på Lilianna. "Jeg bor i Terroville med min bror Matt. Men det er rart sommetider at besøge Firestep her og byerne omkring. Jeg har intet job, min bror tjener de penge vi har brug for." Smilede hun og vidste godt det lød lidt forkælet. Og det var det måske også, men Stella var ligeglad. Det var Matts måde at betale tilbage på de år hun havde følt sig nede inden hun var kommet på toppen. Stella slog sit blik ned, da hun kunne mærke den smule frygt der slog gnister inde i Lilianna. Stella tog en dyb indånding inden hun lod lidt håb flyde ind i Liliannas sind - snart ville frygten fade lidt væk og befrie sindet bare lidt. Håb kunne ændre en person helt, og Stella ønskede ikke at fjerne alt frygten, hvis det ikke var okay med Lilianna - men englen ville stadigvæk kunne mærke forskellen lidt. Stella smilede skævt. "Kan du mærke det? Frygten der langsomt aftager lidt." Spurgte hun forsigtigt. Stella håbede på, at det ikke gjorde noget. Hun ønskede bare ikke, at Lilianna skulle leve med frygt i sit sind.

Lili smilede kort, hendes bror tjener pengene hjem? Det var da sødt gjort af ham sådan at forsørge dem. Lili vidste faktisk ikke helt hvor hun var, hun vandrede bare rundt og søgte job forskellige steder, men havde endnu ikke haft heldet med sig.
Det gav et sæt i Lili da hun kunne mærke et eller andet løfte sig fra hendes bryst "frygt er til for at holde os på vagt" mumlede hun, eller det havde hendes tideligere herre i al fald sagt *de der er kloge frygter* tænkte hun, men det var egentlig ikke rigtig hendes tanke.
Hun så kort op på Stella og smilede et lille skævt smil "uhum, jeg kan godt mærke det" det gjorde hende egentlig ikke noget, for hun vidste at det ville komme tilbage, det gjorde den altid, det måtte den jo. "har du altid haft den gave?" Lili blev en smugle nysgerrig, det var jo en speciel gave at have, og måske det var noget der var fremprovokeret. "Og har din bror ikke noget imod at skulle slæbe pengene hjem?" han lød umådelig flink, hendes bror altså, sådan at sørge for dem begge to.

Frygt var godt at have noglegange, det var bare Stella der var valgt til at holde den væk. Hun fjernede nogle lokker der havde hængt sig nedover hendes ene øje. "Jeg fik den da jeg var 14 år. Da jeg frygtede mest." Svarede hun med et smil. Den var kommet da hun havde haft brug for den, og det var hun taknemlig overfor. "Det hans måde at sige tak på, siden han fik lov at flytte ind i mit hus." Det var faktisk en længere historie, men hun vidste ikke helt endnu om det var noget Lilianna gav at hører på, men hun var velkommen til at spørge ind til det. Stella var en overraskende åben person nogengange. Tjeneren kom hen med to drinks, med lav alkohold procent, med smag af jordbær. Stella smilede og rakte Lilianna den søde drink. Stella havde opfanget at Lilianna måske ikke lige var den person der drak mest, og hun behøvede ikke at drikke den - det var bare bartenderen der synes de skulle have en drink. Nu når Stella tænkte over det, hvorfor skulle han dog give dem en drink. Stella lænede sig tæt ind på Lilianna, så hendes læber næsten rørte Liliannas ører. "Du skal ikke drikke det. Jeg tror det er forgiftet." Hviskede hun og trak sig så langsomt tilbage igen. Stella kastede et hurtigt blik rundt, for at se om der var nogle der så lidt mistænkelige ud.

Lili smilede skævt "hvor længe har du så haft den?" de fleste væsner havde det med at være ældre end de så ud, så det kunne jo være at Stella havde haft sin evne i mange år. "eller... det jeg mener er, hvor gammel er du?" igen kløede hun sig akavet i nakken, fordi hun følte sig en smugle dum når hun ikke kunne formulere hendes spørgsmål rigtigt. Hun lagde hovedet en smugle på skrå da Stella svarede på hendes anede spørgsmål "hvor har du fået råd til huset fra? Og hvorfor flyttede han ind hos dig?" nu var Lili blevet nysgerrig, og flere spørgsmål dukkede op i hendes hoved, hun lagde slet ikke mærke til at drinkens blev serveret.
Lili trak sig forskrækket en smugle tilbage, af ren refleks da stella lænede sig ind imod hende "huh?" kom det undrende fra hende, da Stella havde sagt at hun ikke skulle drikke det, ikke at hun rigtig havde tænkt sig at gøre dette, hun drak slet ikke alcohol. "hvorfor ville nogen forgifte det?" hun så undrende på Stella. Så hvidt Lili kunne huske, så havde hun ikke gjort nogen fortræd i lang tid nu, i al fald ingen som kunne huske det.

STella smilede ved spørgsmålene, det var lidt sjovt og sammentidelig rart på en mærkelig måde. "Jeg er 139 år." Smilede hun inden hun så kløede sig let i nakken. Fortiden bankede på, og Stella måtte lukke den ind. "Min eks kæreste og jeg boede der sammen. Min bror flyttede ind dengang min eks kæreste døde." Fortalte hun, og var faktisk lidt stolt af at have fået sagt noget af det.

Stella trak på skulderen til det næste spørgsmål om drinksne kunne vær forgiftet. "Jeg er bloddæmon og jeg fik noget blod af bartenderen i bytte for noget håb. Men det ser ud til at han ikke længere frygter at få en dæmon i hælene." Hviskede hun stadigvæk, men sådan at Lilianna stadigvæk kunne hører hende. Nogle lærte bare aldrig at man ikke skulle lave numre med bloddæmoner. De var set som de mest brutale og voldsomme. Stella kunne kun sige, at hun var helt enig med de rygter. Man skulle passe på med, hvem man satte sig op imod. "Nå, men Lilianna. Fortæl mig noget om dig selv, hvor bor du henne?" Smilede Stella skævt. Hun var opmærksom på to ting af gangen, både på hvad Lillianna sagde, men også på hvis nogle skulle angribe dem bagfra eller noget.

"man må sige at det ikke kan ses på dig" Lili smilede kort, det kunne jo normalt ikke ses på de fleste væsner hvor gamle de var, så det kom langt fra som en overraskelse. "oh" Lili så ned igen da Stella sagde at hendes kæreste var død "det er jeg ked af at høre" hun ville jo ikke rode i fortiden hvis det bragte sorg til Stella, men måske hun havde godt af at komme ud med det?

"nå, så måske du gav ham lidt for meget håb... eller... ja det ved jeg jo egentlig ikke om man kan" igen kløede hun sig akavet i nakken *hvorfor kan du ikke snakke ordentlig* tænkte hun, hun skælde sig selv lidt ud over det. Lili havde det lidt bedre med at Stella befandt sig så tæt på hende nu, men det var stadig mærkeligt for hende. Hun så alle andre steder hen end på Stella da hun stillede sit spørgsmål. "ehm... øhhm" mumlede hun, da hun på sin vis synes det var lidt pinligt "øøh, jeg... ehm... jeg bor i en ... et" hun blev lidt stresset, og kløede sig i nakken med begge hænder mens hun nu kiggede ned i bordet "jeg bor i et lille skur i gyderne" spyttede hun nærmest ud, hun sagde det umådeligt hurtigt, og klemte øjende sammen da hun sagde det. *puuuh* tænkte hun og foldede hænderne i skødet, hendes blik kom op fra border, og landede på en mand bag ved Stella. Lili havde godt bemærket ham før, men havde ikke tænkt over det før nu, han sad oppe ved baren og blev ved med at vende sig om og kigge på dem. Gad vide hvad han ville?
Hun kiggede tilbage mod Stella, og lod manden være for nu, hendes øjne fikserede sig på Stellas hænder, mens hun ventede på et svar.

Stella slog kort blikket ned. "Det hundrede år siden nu, han stod bare for langt væk. Jeg løb så hurtigt jeg kunne, men nogen spiddede et sværd igennem hans hjerte. Der var intet jeg kunne gøre." Hun mærkede en lille tårer dere forlod hendes øje, hun hævede blikket og fjernede den lille tårer hurtigt igen. Så lyttede hun til Lilianna, hun virkede en smule stresset og lidt nervøs.
Hun boede i et skur. Det lød ikke ligefrem, som det mest behagelige sted at bo. Stella lagde hovedet lidt på skrå og nikkede en enkelt gang, hun bemærkede kort at Liliannas blik var på en bagved hende - men da det ikke så ud til at være en Stella ikke vidste allerede var der, så lod hun det ligge. Endelig hvilede deres øjne kort på hinanden, inden Lilianna slog blikket ned igen - og landede på Stellas hænder.
"Altså hvis du vil, så må du gerne bo ved min bror og jeg - altså så har du da en bedre seng." Forslog hun og første gang bemærkede man lidt nervøsitet i hendes stemme, idet hun så kløede sig i nakke med den ene hånd. Gyderne gik der ofte voldtægsmænd og tyve. Det ville være bedre i palæet i Terroville - men nu var det jo ikke sikkert at det lige var det Lilianna havde tænkt sig. Og Stella respekterede det skam. Hvis Lilianna ikke ønskede det, så var det i orden med Stella jo. "Altså kun hvis du vil." Tilføjede hun med et lille genert smil, inden hun lod hendes fingre lege lidt med hinanden - ved at vikle dem ind i hinanden.

Lili så en smugle bekyret på Stella, det var ikke meningen at hun ville dræbe stemningen, og slet ikke at gøre Stella trist. Hundrede år var lang tid, men når man elskede nogen, så var der ikke nok tid i universet, til at hele de sår. Hun rakte en hånd frem og strøg i kort tid Stellas hænder, for at give hende en form for komfort og trøst. Hun trak dog hænderne til sig efter ikke så lang tid.
Hun havde selv bygget skuret, og det var faktisk -hvis hun selv skulle sige det- ret godt lavet i forhold til de remedier hun havde. Men det var koldt, og vandet kunne sive ind til hende, det eneste kun kunne formå at holde tør, var den seng hun ligeledes selv havde bygget. Så nej, det var ikke ligefrem et fantastisk sted at bo, eller for den sags skyld kalde for hjem.
Lili måbede og fik stor øjne da Stella tilbød hende at bo hos hende. Som hun havde beskrevet det, lød det stort. "er du sikker på at det ikke bliver til besvær?" hun følte sig som en byrde, uden at hun endnu havde sagt ja til noget, og hun forsøgte at ryste følelsen af sig. "hvis jeg nu betaler dig for at bo der!" kom det bagefter *du skal så først lige finde et job, smarte* tænkte hun, og gemte hendes ansigt i hænderne. "jeg finder et job, og så betaler jeg dig tilbage! og så skaffer jeg penge til at finde mig mit eget sted! Jeg skal nok lade vær med at rode, eller larme! Og jeg kan godt lave mad og gøre rent for dig!" hun ville være sikker på at hun ikke var nogen byrde for Stella, og det skulle jo selvfølgelig kun være midlertidig, indtil hun fandt sig et ordentlig arbejde, og kunne tjene penge, så hun kunne have råd til en lejlighed.

Lili faldt lidt ned igen, efter sin lange talestrøm, og hendes blik faldt atter på manden bag Stella, han blev ved med at kigge efter dem, og nu snakkede han med manden der stod i baren, alt imens de begge af og til kiggede mod dem, og nikkede hen mod hvor de sad. Lili lænede hovedet lidt på skrå og så undrende på dem, hvad ville de?

Stellas smil blev større da Lilianna virkede så glad og energisk over denne mulighed. Også selvom hun sagde, at hun nok skulle betale. Stella smilede til hende, hun synes at Liliannas reaktion var ret så sød. "Du bliver ikke til besvær Lilianna." Sagde Stella så med et stort smil. "Vi kan hjælpe hinanden, du bliver min bofælle ikke min stuepige." Tilføjede hun og nikkede venligt. Det kunne være rart med andre at snakke med end bare lige Matt. Han var alligevel tit væk pga. af arbejde og andre ting han gik rundt og lavede. Stella blandede sig aldrig rigtig i andres liv, medmindre de var tæt på hende og hun vidste, at det var nødvendigt at hun stod ved deres side.

Stella opfangede at Lilianna virkede lidt mistroisk omkring mændene i baren, de var heller ikke til at stole på.
Stella prøvede at virke afslappet omkring det, men det var hun langtfra. Hendes muskler var spændte, og hun havde lyst til at dræbe de to mænd - bare for at være sikre på at de ikke skulle finde på at tænke med den forkert hjerte - det havde hun oplevet nok af. Når det så var sagt, var det bare sådan de fleste mænds hoveder fungerede - hvilket jo faktisk var en skam. "Hvad tror du de vil." Spurgte Stella hvorefter hun diskret kiggede sig lidt tilbage. Stella var ikke bange, mere nervøs. Hvem vidst hvad de var ude på? En lille tikkende lyd under deres bord, gjorde at Stella blev opmærksom. Hun rejste sig op, og overfaldt næsten Lilianna - de de rullede rundt på gulvet og længere væk fra deres bord. Der lød et ordenligt bang, og en røgsky udenlige fik de fleste til at løbe skrigene ud. Stella åbnede øjnene, og fandt sig overraskende med en eller to centimeter fra Liliannas ansigt. Stella havde haft en reaktion med at redde englens liv, en tanker der så sjældent blev overvejet af en dæmon. Stella blinkede kort inden hun så stille trak sig tilbage, efter at have tøvet i få sekunder. Hun rejste sig op, og rakte en hånd ned til Lilianna for at hjælpe hende på benene. Dog så det ud til at det havde været et led i mændenes plan, og de svang begge en hver over skuldren og smed dem ud i en vogn - snart kunne man hører hvordan hestene foran begyndte at galopere afsted. Vognen rungede på grund af det grus hjulene mødte. "Shit." Mumlede Stella for sig selv, inden hun slog ned i jorden - sidst hun havde været afsted på noget lignende en tur, havde det også været med en engel - de var blot endt i en måned med voldtægt og tortur - Stella håbede på det ikke var samme tilfælde.

//Du spiller bare på hvad du synes det skal være, jeg er frisk på det hele

Lili smilede til Stella "nej men indtil jeg får penge vil jeg da gerne hjælpe til i huset" hun så igen på mændene. "jeg ved det ikke, måske synes de bare det er underligt at en dæmon og en engel sidder og konservere" prøvede hun, inderst inde vidste hun godt at dette nok ikke var tilfældet, men hun håbede på det bedste og var forberedt på det værste.
Hun hørte også tikken fra under bordet, men vidste ikke hvad det var. Da handlingen skete og Stella kastede sig over hende blev hun målløs, hun landede hårdt på jorden og slog hovedet på vejen, da hun åbnede øjende var alt luft slået ud af hende og Stella lå ovenpå hende. "j" mumlede hun og havde en ringen for ørene og det hele sejlede for hende "for tæt" fik hun mumlet frem. Lilli havde aldrig rigtig haft fysisk kontakt med nogen, og bare det at skulle give hånd til nogen var grænseoverskridende, men nødvendigt for brug af hendes evne.
Da de to mænd løftede dem ud, slog det klik for hende, hun bed, råbte, sparkede, slog og skreg af hendes lungers fulde kraft for at komme fri. hun var rædselsslagen og lamslået, ikke fordi de forsøgte at bortføre dem, men fordi de rørte ved hende. Hele hendes hud kildede som kravlede der myre rundt på hende. Hun kunne ikke længere se noget som var rigtigt, men kradsede sig voldsomt på armene for at få noget der ikke var der af. Hun blev smidt ind i vognen sammen med Stella, men opfangede hende slet ikke. Hun fortsatte hendes kradsen og skrigen, og det tog ikke lang tid før der var gået hul på hendes arme og hun blødte voldsomt fra dem.
"så stop dog hystaden"Knurrede den ene af mændene. Lili var imidlertid blevet så desperart at hendes skrigen blev højere og mere skinger, og det tog kun få sekunder før det ikke længere kun var hende der skreg, men også skingre stemmer i ders hoveder. En frygtelig skinger stemme, der i løbet af få minutter ville kunne gøre en vanvittig, og det var ikke kun de to mænd der forsøgte at bortføre dem, som hun under sit hysteri havde fået rørt, det gik også ud over Stella, fordi hun var inden for rækkeviden. "STOP HENDE!" skreg en af mændende og holdt sig for ørene mens han kom hovedet ned imellem benende. Den anden kravlede om bag ved til dem, og slog Lili så hårdt at hun faldt om, og larmen stoppede. Han bandt hende hurtigt "hvis du prøver noget ligende så skære vi begge jeres tunger ud!" Kom det hidsigt fra en af mændene til Stella, som højest sanssynligt lå og ømmede sig fordi hun havde været den der var tættest på Lili, og derfor fået den største effekt. Han bandt hende også, selvom hun nok gav lidt modstand. Manden satte sig om foran igen og lukkede den dør som han var kommet ind af.
Der gik et par minuttet før Lili kom til sig selv. Hun satte sig udmattet op, og det svimlede for hendes øjne "hvor er vi... og hvor er vi på vej hen?" mumlede hun svagt, og havde endnu ikke opfanget at det også var gået ud over Stella.

Skriget klingede i Stellas ører, og gjorde at hun ønskede selv at skrige - men ikke kunne finde ud af det lige pludselig. Smerten ramte hendes ører, og havde gjort, at Stella automatisk havde løftet sine hænder op foran hendes ører. Hun prøvede at blokere lyden, men lyden fik det til at løbe koldt ned af ryggen på hende. DEt var det eneste tidspunkt, hvor man faktisk fandt Stella med lysten til at dræbe sig selv, bare for at slippe for lyden. Endelig var lyden væk, men Stella måtte se på en Lilianna der var helt slået helt ud. Stella syntes at være lidt udmattet, selvom hun kunne holde til ret meget. Han prøvede at binde hende, og selvom Stella vred sig voldsomt lykkedes det ham til sidst. Stella lod sig falde ind i muren bagved sig, og sukkede tungt - hun hadede at føle sig svag. Stella var helt væk, at hun næsten ikke bemærkede at Lilianna var vågnet igen. Stella havde travlt med at prøve at se forskellen imellem virkelighed og den drøm hun var på vej imod. Stella prøvede ivrigt at holde sig vågen, men der var vievand i de reb hun var bundet ind i, og det svækkede hende en del. De havde vel heller ikke brug for at en dæmon gik løs på dem. Så at svække hende havde været en ret god ide for dem.
Endelig opfangede hun at Lilianna havde sat sig op. "DEt ved jeg ikke." Mumlde Stella lidt og hostede halvt af vievandets effekt på hende.

Endelig så det ud til at vognen stoppede, og mændene kom ind til dem igen. De trak en sæk overhovedet på dem, og svang dem derefter over deres skuldre. De steg ud af vognen og tog dem med ind på en form for dyster mørk gård. Det lignede dødens eget lille værk. Der hang spindelvæv i hver eneste krog af rommene, og det havde helt klart ikke været gjort rent i over hundrede år. De to mænd slæbte englen og dæmonen ind i stuen - og satte dem på en stol. Mændene bandt deres ben fast til stolbenene og armene om bagved ryglænet. Så trak de sækkene af deres hoveder.
Det lod Stellas lokker slange sig ned af hendes ansigt igen, imens hun stadigvæk prøvede at holde sig vågen, men så snart hun opdagede at hun var bundet - var hun lys vågen.
"I er hermed vores slaver, i gør hvad vi siger - ellers skære vi jeres lemmer af en for en. Og tro ikke at jeres små tricks virker på os. Min ven Thomas her har evnen til at blokere evner der vil lege med hans hoved. Og min fine evne er mareridt, så pas på. Hvis i ikke gør hvad vi siger, bliver det værst for jer selv." Sagde han alvorligt. "I kan starte med at gøre rent herinde, og jeg vil ikke prøve at komme væk. Der er vagter ved alle udgange, i kan ikke undgå at blive set." Advarede han og bandt dem så fri, og forsvandt sammen med Thomas. Der lagde kun rengørings midler tilbage til dem. Stella rejste sig op og kastede et blik rundt, alle væggene, gulvene var mørke. Der var ingen glæde her, ingen håb - andet end i hende. Det var en frygtelig følelse at have tilbage - der var ingenting.

Lili så forvirret mod Stella, hendes blik var sløret, og hun mistede bevistheden igen da en af mændende trak en sæk over hovedet på hende. Manden der bar hende havde en del besvær med at binde den næsten livløse krop til stolen, da hun blev ved med at falde ned af stolen, og på ingen måde hjalp ham. Hun vågnede da han smækkede med døren, hendes krop var faldet til jorden, og hun var kold som is, de sølvgrå øjne så op imod Stella. Efter få sekunder hvor det lignede at hun var vågen men ikke rigtig bevidst, spærrede hun pludselig hendes øjne helt op, som om det først var nu hun forstod hvad der foregik. Hun rejste sig hurtigt op og stormede hen til den pumpe der var, fyldte en spand med vand og vaskede sig, alle de steder hvor hun havde følt at mandens hænder havde rørt hende, inklusiv hendes hår. Hun mumlede... nej nærmest messede noget mens hun sad der og vaskede sig, tydeligvis var der noget galt med hende. Vandet var iskoldt og hun var frossen ind til knoglerne, men stoppede ikke med st skrubbe før hendes hud var rød. Det tog sin tid før hun stoppede, og hvis Stella forsøgte at stoppe hende, ville hun blot vie væk fra hende. Da hun endelig stoppede så hun sig omkring, og huskede de ord som mændene havde sagt mens hun stadig ikke helt var ved bevistheden, hendes underbevisthed havde dog opfanget dem. "jeg skal aldrig mere være slave" mumlede hun, og hendes øjne blev helt matte.
Hun rystede på hovedet, og hendes øjne blev klare igen, hun så mod Stella, igen uden at se hende i øjende "Er du okay?" hun skammede sig over det hun havde udsat Stella for, det havde ikke været hendes mening "undskyld" kom det lidt efter.
"hvad gør vi?" hun så rundt, det var ikke fordi der var mange muligheder, hun havde dog en ide, men det var langt fra sikkert at det virkede "Tror du at ham... Thomas? Kan reflektere sin evne til flere, eller tror du kun det er ham der kan undgå psykiske evner? For hvis det kun er ham, så har jeg måske en ide?" hun forsøgte at virke opmundrende, hun ville ikke være en byrden for Stella, nu hvor hun havde været så god ved hende, det var på sin plads at gøre noget for hende.
"Min ide var, at vi kunne vente lidt, og så kalde på en der skulle tjekke stedet, hvis det ikke er ham Thomas, og at han ikke kan projektere sin evne videre, så kunne jeg få ham der kommer og tjekker, til at tro at her er rent, vi bliver nok flyttet til et andet sted" hun sukkede, det var langt fra en vandtæt plan, men hun fortsatte "når vi bliver flyttet, holder vi begge udkik efter mulige måder at flugte på, eller steder at gemme os under et eventuelt flugtforsøg, og så gør vi samme nummer næste sted vi er, bortset fra at vi flygter næste gang, for der har vi jo fundet ud af noget" hun vidste godt at chancerne for denne plan var små, men det var det bedste hun kunne komme op med. "Men som sagt, så ved jeg jo ikke om ham Thomas kan projektere sin evne videre"

//Beklager jeg ikke har fået svaret. Sagen er den at tingene har forandret sig en del for Stella .- både evne og personmæssigt. Derfor ved jeg ikke helt hvad jeg skal svare, men skal nok se på det

// Det går nok, hvis det går helt galt, kan vi lave et nyt emne, eller slutte dette. Hvis din karakter har forandret sig meget kan det jo være at den ikkelængere passer ind i emnet Og det er der jo ikke noget at gøre ved//

En hurtig ide! Hvad hvis vi siger, at de sammen slap fri herfra, og skiltes af derefter. Ikke som vildt tætte venner, men et godt bekendtskab - altså de ved at de kan regne med hinanden. Måske det er svare til et år efter så bliver de taget af de samme mænd igen - da de har fået snuset sig frem til dem? Bare en hurtig ide ]