Mortal flaws -Camille-

Sted: Kroen det vilde svin
Tid: Middag
Omgivelser: Bliver beskrevet.
Vejr: Lettere solrigt. Solen er ved at bryde igennem de hvide skyer.
Påklædning: Bliver beskrevet.

---

Det havde da heldigvis været en ganske ufarlig dag indtil videre. Der var ikke sket noget dårligt, hvis hun kunne sige det på den måde. Stella var ellers ved at være pænt træt af, at mænd troede de kunne behandle hende som et stykke legetøj, men de dage var forbi, og hun havde fundet sig noget at kæmpe for. Stella opsøgte kroen, og lukkede den tunge trædør op. Hun gik hen langs gulvet med yndefulde bevægelser. Hendes ben var klædt i et par sorte shorts og til den øvre del af sin overkrop var dækket med en hvid skjorte. Stella kiggede sig kort rundt i den næsten fyldte kro, og så selvfølgelig den dag, hvor hun håbede på - at der ikke var så mange - fantatisk. Stella gik op og tog sig et glas øl. Lidt havde hun brug for idag. Stella vendte sig rundt og kiggede lidt rundt. De fleste borde sad der mænd med kvinder på deres klamme lår - Stella kunne ikke tage dem - slet ikke. Der var så lummert og latteren ringede for hendes ører - godt stemning var der, det kunne godt være - men ligenu ville hun bare finde et sted at sidde. Tingene havde været alt for meget på det sidste. Et blik rundt og hun fik øje på en kvinde der sad og drak for sig selv henne ved et bord. Det gjorde Stella valgte at fører sine skridt derfor og satte sig ned foran kvinden. Stella smilede venligt. "Jeg håber ikke, at det gør noget, at jeg sætte mig her?" Spurgte hun forsigtigt og satte glasset fra sig på bordet. Stella havde allerede sat sig til rette og satsede lidt på, at kvinden ikke sad alene, fordi, at hun ville være alene - ellers skulle Stella skam nok lette sin bagdel og smutte et andet sted hen - det skulle ikke komme an på det.

To tre mænd med en kvinde hver under armen kom grinende hen til bordet, hvor Stella og Camille sad. De grinede let og skulle næsten til at sætte sig, men et lidt hårdt blik fra Stella fik dem til at stoppe i et ganske kort øjeblik. "Kom nu, jeg ved i gerne vil have lidt festligt selskab." Sagde den ene og placerede sine svedige hænder på bordfladen. Stella rynkede en enkelt gang på næsen af hans hænder og kiggede derefter op på ham. "Må en kvinde nu ikke nyde en øl, uden at hun behøver selskab?" Spurgte hun neutralt. Mændene lo. "Som om en kvinde kan nyde noget som helst uden en mand." Svarede han hende og lod sin ene hånd nærme sig hendes kind, Stella trak ansigtet til siden. "Smut nu bare." Sagde hun lidt hysterisk, men hun hadede virkelig sådanne nogle typer - helt vildt. "Nu er det jo ikke sikkert den anden lille blomst, synes at vi skal smutte?" Sagde han og lod sin klamme hånd nærme sig Camilles ansigt.

Man kunne postulerer at det var tidligt på dagen. FOR tidligt til at sidde og hænge ud på en kro og lade systemet drukne i den hjemmebrygget mjød , der var krofatterens stolthed.
Men der var altid kunder i biksen på det vilde svin , og denne dag var ingen undtagelse.
Egenlig handlede det om arbejde for den unge kvinde ,der sad alene, kun frankeret af et stort krus øl.
Hun havde hørt rygter og skulle have dem bekræftet. Manden der skulle verificerer dem hed Tullbod - og hans informationer havde indtil videre altid været pålidelige ,derfor havde hun været her i en god time nu. Tollbod var dog 'long gone by now' , men den blonde gæst havde nu ikke travlt.
I et lille forsøg på at smutte fra sit normale kaos , nu med hovedrolle spillet af den uimodståelige og intelligente Tristan Wonder, sad hun og spyttede lidt i sin øl. Metaforisk talt.
Hun var så opfyldt at følelser , når det kom til den mand. Og de var alle så .... Eksplosive. Så nu var hun stukket lidt af 'hjemmefra' , da hans hytte i himlen, eller...træerne ...var der hun holdte til, i disse dage.

Hun havde set den blonde feminine skikkelse nærme sig , og med en små fyldt kro, havde hun også gættet pigen manglede en sidde plads.
Huk smilede for sig selv, da hun så hvordan pigen skildte sig ud, klædt i menneskernes tøj fra den ' rigtige ' verden.
Selv om man så det oftere og oftere, var det alligevel ikke ligefrem almindeligt.

Selv var hun klædt i en dueblå kjole der havde en middelalderligt snit. Små brokader på armene og et snoet binde bånd , der faldt blødt om livet. Som taget ud af en Game Of throne serie. Ikke at de kendte DEN serie i underworld, men nu var hun jo heller ikke FRA Underworld oprindeligt. Og selv om hun elskede sit almindelige tøj , så handlede i dag om at falde ind i omgivelserne og ikke skille sig ud.Håret var derfor sat med enkelte fletninger snoet omkring det ellers løst hængende hår .Det var langt nemmere om vinteren, der havde hun sit eget tøj på, skjult under en kæmpe kappe med hætte på. Sommer krævede mere opfindsomhed, hun skulle blænde ind så hun ikke vækkede opsigt. Sikkerhed var vigtigt.

" Du kan bare tage plads " lød det mildt og venligt fra hende , da kvinden som forventet ønskede at sidde med ved bordet. Selv om den nyankommende ikke var klar over det , trak hun problemer med sig. Hun havde knap fået sat sin øl fra sig og taget plads , før en mindre flok af grove mænd med deres 'tilbehør', blandede sig.

Helt pr automatik gik de røde alarmer i gang og hun var ekstra observerede . Klar til flugt eller angreb , klar til hvad end situationen ville påkræve.

Hun lod pigen svare for sig selv , men var sandelig parat til at skride ind , blev det nødvendigt.
Det var bare SÅ helt enormt ærgeligt at en kvinde .. Eller to ... Altid skulle belemres med kedeligt mænd der troede de kunne gøre som de lystede. Det kunne de med mange sikkert- men ...Camille St.Clair var SÅ ikke een af dem.

Så da en stor hånd rakte ud mod hende , for at kæle hendes kind , parerede hun hurtigt og slog manden over hans håndled, så han trak den til sig.
For første gang dannede hun øjenkontakten med nogen , manden med hånden- og det krystal vandblå blik borede sig fast ind i mandens grå øjne. Han var overrasket over hendes meget ligetil slag.

Camilles stemme var lys men ret klar i mæglet , da hun sagde

" Jeg går ud fra du KAN klare at finde ud af hvad et NEJ betyder ? Jeg ønsker ikke dit selvskab og min veninde vil også gerne være i fred ! Så enten leger i rigtige mænd og takker af nu , forlader os og udviser jeres ledsager den opmærksomhed og respekt de fortjener , og ellers .... Så bliver al ødelagt inventar på DIN regning... Sir " lod Camille ham vide, med et påtaget smil.

Ikke om hun var i humør til at sidde passivt og lade sig fornærme af en mand , enda en mand der tydeligvis havde større libido og promille indhold , end han havde en fungerende hjerne. Hun sendte den anden kvinde et opmuntrende lille vrik med de lyse øjenbryn.

Stella kunne ikke undgå at lade et let smil lette på den ene mundvige. Det var mest fordi at kvinden svarede som Stella selv havde overvejet og selv tænkte. Selvstændighed var en yderst vigtig ting - trods alt. Manden kunne man dog tydeligt se, at han måske ikke ligefrem tog sit afslag så pænt. Mere fornærmet og irriteret på de to tøser der sad og afviste ham blankt. Det var der nogle der komme tage og så - ja var der ham. Vreden sydede i ham næsten ligeså meget som alkoholen bobblede rundt og gjorde ham mere sindssyg end han normalt var. Kvinderne som stod der rundt, som dukker der ikke havde andet at tage sig til, stod prøvede at nusse hans kind og hals for ligesom at gøre ham i bedre humør. MEn han slog dem blot lidt. Det tændte Stella helt af. Hun valgte dog at kigge væk indtil, at han bestemte sig for at smutte. Heldigvis da. Elles vidste hun da ikke, hvordan tingene ville være gået. Stella kiggede op på den blonde kvinde som - hun allerede havde mere respekt for end det sekund hun så hende først. Stella lod et smil glide henover sine læber og lod sit blik møde Camille. "Sådan nogle typer - giver mig virkelig myrekryb." Sagde hun imens det løb hende koldt ned af ryggen. Stella lod en hånd stryge henover hendes lysebrune krøller.

Hun greb om sit glas igen og tog en stor slurk af sit øl. Hun virkede allerede mere afslappet og hendes muskler var ikke spændte længere - faktisk så ja - virkede det slet ikke længere som om, at de havde haft selskab af sådan en type. Det var nu også ganske rart, at for hende, at hun var blevet bedre til at slippe de negative tanker. Stella slikkede sig om læberne for at fjerne resterne af det halvstærke væske hun hældte i sig. Det var ikke hverdag øl blev drukket med sådan en stor lyst eller overhovedet blev indtaget. Men når det blev så nød hun det - eller ja, var det fordi, at livet irriterede hende så meget, at hun følte for det. Lidt af begge dele var det vel fortiden. "Mit navn er Stella." Sagde hun så. Hun kunne vel godt præsenere sig selv ordenligt, nu når kvinden jo havde givet hende lov til at sidde ved sit bord.

[Øhm. Ja undskyld det tog mig tid at svare. Du har føretrøjen, hvis du har noget du synes vi skal spille videre på ]

// Hey stella.
Det er helt okay. - sandheden er at jeg forventer at lukke og slette profilen - men jeg har afgivet et løfte om at vente en uges tid. Tik tok.
Ellers ville jeg enormt gerne have forsat vores emne. Jeg havde glædet mig til det -
Kh camille ::

Årh.. det er jeg ked af at hører Cami..
Håber du tænker en ekstra gang over det inden du beslutter dig helt
- Stella.

Tjah måske skal jeg sige det ikke er siden her , men rpg livet generelt.
Det kom med en større regning end min pung kunne betale - men - som sagt en uge for en vens skyld.
Og lukker jeg ned - så bliver Sean orienteret om det - men tak for din hilsen.

Okay... :i