I have been looking for you. (Camille)

Tid: 17:00
Sted: Tæt ved Camille og Alecks lejlighed.
Omgivelser: Folk der vandrer rundt omkring i gaderne.
Vejr: Ganske fint vejr, dog ser det ud til at trække op til regn
Påklædning: En kutte, der virker for stor til ham. Hans rustning indenunder

Sajro stod stille ude på gaden. I hans ene hånd som var godt gemt inde i det ene ærme af kutten holdt han et stykke papir, hvorpå der var nedskrevet adressen for denne Camille, som de senere fandt ud af hed St.Clair til efternavn. Han stod med sedlen og kiggede bare imod boligen.

Han havde stået derude på gaden i alt for lang tid og bare ventet på at hun ville bevæge sig ud... Det sidste han havde fået af informationer om hvor hun var henne var at hun var i hendes lejlighed...

Folk der kom gående forbi ham stirrede lidt undrende på ham som han stod der på gaden lænet op af en mur og var bare iklædt en kutte som hvor han havde hætten trukket op så man ikke kunne se hans ansigt. Han var ved at kede sig ret meget, og hvis det ikke var fordi han anså dette som værende vigtigt havde han nok også sendt en anden til at fange hendes opmærksomhed.

En hund lagde mærke til ham og begyndte at gø meget voldsomt.

Døren til huset gled åben og ud trådte en ung kvinde med en killing i favnen.
De små næsebor vibrerede ihærdigt i luften, som forsøgte den at ville identificerer noget...en lugt...der omgav dem.Camille gav sig god til til at nusse hende og Alecks lille sorte hårboldt farvel, før hun kyssede den blidt mellem de vaktsomme øre og gav den et par afskeds ord " smut så ind med dig lille skat....der er intet herude og far kommer hjem til dig omlidt" .Så satte hun Panther fra sig og puffede ham let ind af døren, som hun lukkede og låste efter ham.
Hun rettede sig op, og lod sit blik feje rangsagende hen over de efterhånden velkendte omgivelser.Intet atypisk var at se.Camillle havde en pæn figursyet sort kjole , med korte ærmer på og nogle støvler med lidt nitter omkring anklerne. Under armen hang hendes røde kutte, hun skulle på job....men ønskede ikke at kutten skullle associaseres med Alecks hus, så,den ville først komme på lidt senere.
Det løse hår blafrede let, da hun med hurtige skridt satte afsted ned af gaden.

Sajro stod bare og ventede og endelig gik døren op, og kvinden kom ud. Han stod bare afventende og ventede på at hun kome længere ned af gaden. han stod lidt og overvejede hvordan han bedst skulle introducere sig selv sådan at hun ikke ville gå hen og bleve fuldstændig skræmt over at en stor mand pludselig kom hen til hende.

Han afventede at hun var gået forbi ham og han fulgte så efter hende hvor han med rimeligt hurtige skridt gik op til kvinden. Han vidste ikke lige om han bare skull gå igang og han valgte også bare at starte samtalen.

''Frøken St.Clair jeg har ledt efter dig...''

Han sagde det med en dyb stemme som han jo nu havde grundet at han jo var en mand, og ikke ligefrem en lille en af slagsen. HAn fulgte hende stadig hvis hun blev ved med at gå. Han vidste ikke helt hvad han skulle forvente.

''Jeg vil gerne snakke lidt arbejde med dig... Hvis du har tid?''

Hans stemme var en smule venlig.

Ved lyden af hans stemme bremsede hun brat op, og snurrede omkring.
Hendes tanker var straks centreret omkring kniven i hende kutte, den kniv hun i løbet af få sekunder kunne få sat til hans hals , med sin tekekinesiske evne.
Hun var på vagt, og om det var en mande eller kvinde stemme gjore ingen forskel.
Efter den skide plakat var lavet ( godt nok uden billed, da de kun havde løse beskrivelser af hende og de ændrede sig en smule fra mund til mund-) en efterlysning med en klækkelig dusør, var hendes paranoia taget til.Og det gjore ikke meget for hendes psyke at Tristan nærmest var forsvundet, eller ...ja...optaget af andre ting.
Hun så på den store skikkelse foran hende....det var umuligt at afgøre om det var en ven eller fjende, men hun var fast besluttet på ikke at leve sit liv ved at kravle langs panelerne.Forsigtig ja....men ikke underkuet.Så hun rankede ryggen og svarede..
" Hvad vil du med St. Clair?" - på denne måde havde hun medgivet at kende hende, men endnu ikke indrømmet at hun var hende.

''Snakke om et barn, tidligere slave, en pige der er blevet købt sammen af hende med en mand som jeg ikke kender navnet på. Den handling hun gjorde der sætter jeg stor pris og har derfor nogle ting at snakke med hende om...''

Han så stille på hende. Han vidste ikke om hun forstod hvad han mente, og egentligt var der heller ikke nogen grund til at stå og tænke kraftigt over det. Han vidste slet ikke hvordan hendes reaktion ville være hvis han fortalte om den slags der var blevet gjort fra hendes side af.

''Hvis hun er interesseret i at snakke med mig, vil jeg finde mig et mere privat sted jeg kan snakke med hende.''

Han så på hende, og han kørte bare videre på det med at hun ikke ville tilkendegive at det var hende selv han stod foran. Han havde ikke lige kigget på disse plakater da info'en på dem ofte var fabrikeret og usande...

Mira? Han kendte til Mira! Hun havde intet valg nu, havde hun vel? Uanset om det var et set up eller det var sandt , at han respekterede det fact , at hun sammen med Eric havde købt pigen fri, og at de nu havde taget pigen til sig som deres egen.....hvis han kendte til Mira, måtte hun følge med og høre hvad han egenlig ville.
Camille rettede sig lidt op og mødte mandens blik. Han så venlig ud, lignede ikke en høj på at være tæt på et overfald eller en der netop havde skudt bjørnen og skulle sælge skindet.....han så ....oprigtig ud.
Camille skulle faktisk på arbejde...hendes landevejsrøver rutine...men det kunne udsættes, hun var interesseret i hvad han ville tale med hende om, helt konkret.
" Jeg....er Camille...vi kan finse et sted at tale, hvis du vil slå følge med mig"
De kunne enten sætte sig et lidt afsidiges sted i naturen....eller på en kro, sålænge de kunne føre en samtale i ro og mag.

''Sargonis...''

Han bukkede lidt med hovedet som i en venlig gestus og han ville egentligt helst være i naturen, da han der følte sig mere tilpas og at han ville have nemmere ved at holde øje med deres omgivelser, mens på en kro ville han have svært ved at høre og lugte ordetnligt, og det ville være nemmere at skjule sig for andre...

''Hvad siger du til at vi tage en tur i skoven... Så kan vi få talt om de ting vi nu har brug for der skal tales om...''

Han begyndte med rolige skridt at gå imod udkanten af byen, selvom han godt vidste at der ville være ret langt hen til skoven fra doomsville.

" Sargonis..." hilste hun ligeledes med et lille knejs med hovedet .
Hun nikkede herefter og indvilligede i at slå følge ud i skoven.
Skoven var et fint sted for en som hende.Masser af grene og kæppe, alle velegnede som båben af forskellig art.Så skulle hun være alene med ham, en fremmed var skoven et lige så fint sted, som så mange andre.
De begyndte at gå....og hun tog samtalen op fra før..." Du kender til Mira.... Hvilke intesse har det for dig, at min ...ven...og jeg har adopteret hende?"

Han ventede til de var ude i skoven, og han lod hende bare indlede samtalen. Han stod kort og tænkte på om han bare skulle være ærlig overfor hende og fortælle hende at han var leder af Anarchical eller om han skulle lade være...

''Jeg arbejder med at skabe frihed... Specielt for slaver... Isabella, kender du hende? Ejeren af Deminion? Det er et af de mål jeg gerne vil have lukket ned... Men det er heller ikke så meget det med Mira jeg er interesseret i... Det er dig, du lader til at have en del forbindelser? Kende mange folk? Det er ihvertfald hvad jeg hørt...''

Han kiggede stille på hende, og vidste ikke helt hvad han skulle sige til hende omkring det...

''Er det sandt?''

Camille kunne vælge to måder at besvare hans spørgsmål på.
Den ene en smule komisk og den anden død alvorlig. Hun betragtede manden ved hendes side og forsøgte at gennemskue hvad han helt eksakt ville.Hvem af hendes forbindelser var han ude efter.For jov...hun kendte en del..efterhånden.
Hun kunne væle at præsenterer Isabella som sin svigeerinde, hvilke ville være en stående joke, da Isa ikke ønskede andet end Camilles hoved spiddet på en pæl, bokstaveligt talt.Men det var sandheden.Hun var Tristans søster, hvilke burde give Tristan søvnløse nætter, men like always var han cool og ikke sådan til at slå ud af kurs.
Camille var i første omgang lette over at fokus ikke var på Mira og Eric, da hun kæmpede for at holde netop de to ude af ' de flyvende kugler' , da de helst skulle leve et sikkert og harmonisk liv.De...de var Camilles lille oase.
" Iisabeeeelaaaa" Camille trak hendes navn ud, og fik et lidt glødende skær i øjnene.
" Jo , hende kender jeg skam udmærket.Det er damen der har sat plakater op med en efterlysning af en Camille der..sjovt nok..svar meget til min beskrivelse.Hun...har kun et mål lige nu, at se mig død. Vi....er ikke helt enige om mpden hun tjener sine penge på." sagde Camille nøgternt. Hun slentrede over til et væltet træ, tjekkede det ikke var fyldt af myre- og satte sig ned.
" Du...er modstander af slaveri, kan jeg forstå......aktivt eller passivt?" spurgte hun forsigtigt og vidste at hun blottede sig meget, risikerede både liv og lemmer, hvis han var i færd med at sætte hende op , og hun fik indrømmet for meget.

Han kunne godt fornemme der var mere bag det end som så, men det var der ikke nogen grund til at han skulle rode mere med... Han havde bare brug for at vide en smule og det var faktisk slet ikke ret meget han ahvde brug for at vide om hende...

''Så du har også noget af et udestående med at hun sælger slaver? Fordi hun sælger dem? Eller fordi hun også er den der er skyld i at de ender i slaveri, ved at brænde deres gårde og dræbe deres kvæg?''

Han kiggede stille på hende, og nu når han havde hørt den smule der om hende kunne han godt tillade sig, tænkte han, at fortælle hvem han faktisk var... Han lænede sig hurtigt hen til hendes øre...

''hvis ikke lederen af Anarchical arbejder aktivt for det... Ved jeg ikke hvem der gør...''

Hvis det ikke var svar nok, var hun lidt blank... Han lænede sig tilbage...

Camille blev for en gangs skyld oplyst noget hun ikke vidste om De Minion, og det fik det til at vendes sig nede i hende mavesæk.
" Hun ...hun brænder deres gårde ned...hun skaber simpelthen hendes egne slaver til vidersalg?" lød det både frastødende og chokeret fra Camille..
Det kunne stadig overraske hende hvor modbydelig en adfærd folk kunne have.
" Det er jo forkasteligt...og slet ikke til at bære" sagde hun lidt tynget over den information.Måske hun skulle se at skrue lidt op for varmen under Isabellatrunten, så hun kunne blive grillet færdig nu ?
- hun så på Sargonis, og rystede på hovedet..." Jeg havde inge ide...jeg gør hvad jeg gør, fordi ingen mennesker fortjener ikke at være herre over deres eget liv, at blive ydmyget og intet selvværd og selvbestemmelses have.....jeg gør det for at tænde det lys, andre har slukket i deres øjne" sagde hun stille. " Jeg gør det fordi...hvis det var mig der stod deroppe på slavepodiet, ville jeg ønske at nogen ville gøre det..for mig".

Al det psykofis med hun også have et personligt behov for at redde alt hvad der stod til at rede, da hun som barn intet kunne gøre for de piger hendes far misbrugte,havde ikke plads i denne samtale.
Hun måtte leve med den helt klare erindring om deres tårefyldte øjne, misbrugte kroppe og hjertensskærende bøn til Camille om at få dem ud af kælderen, og væk fra deres mareridt.De fleste af pigerne havde hendes far købt, lejet af deres fædre eller værger.
Og selv om hun forsøgte alt....forsøgte alt, og til sidst lå grædende på gulvet foran hendes far....og tiggede ham at bruge hende istedet( hvor rædselsfuldt det så end måtte være) så havde han bare grint af hende...han ville da ikke krumme et hår på hovedet af hans lille pige! Så hun måtte leve...leve med sin vished...indtil...ja, indtil hun tog hans liv.
Ved et uheld, måske?

Hun sad stille, da han nærmede sig hendes øre....og lyttede til hans ord.
Hendes øjne blev store....det var anden gang han lykkedes at overraske hende, i en samtale.
" Point taken" sagde hun promte, drejde sit ansigt for at tage et bedre kig på ham.

" Så du er ham ? ..den berygtede og mystiske leder af Anarchical....jeg må sige jeg er beæret " sagde hun og antydningen af et lille smil, spillede nu i hendes øjne.
Camille , var egenlig ikke duperet over titler og fulgte ikke normen eller etiketten der nogle gang fulgte med...kun når det var meget tvunget.Hun var for rebelsk,for uvillig til at blive elller bare føle sig underlagt andres hjemmestrikkede regler, desværre.
Desværre...fordi det gav hende nogle problemer i ny og næ- eller faktisk ofte, men hun var rimelig heldig med at sno sig ud af dem...med lidt hjælp fra sine venner.
Men hun begyndte at forstå hans interesse i hende, for ganske givet havde Anarchical og hun ret så store fælles inteesser, ik.

''For nogle måneder siden forsøgte jeg mig med at få et arbejde hos dem så jeg kunne tage dem ned fra deres indre istedet fra det ydre... Det lykkedes mig dog hurtigt at blive smid ud igen, men jeg nåede at finde ud af hvad det var hun ville have haft mig til at gøre... til at tvinge folk til at blive slaver, enten ved at fratage dem deres levevej eller få dem til at stå i gæld... Jeg kan kun sige jeg var glad for at slippe væk fra det...''

Han kiggede lidt på hende, og han kunne godt lide at høre grunden til at hun gjorde det. Det mindede faktisk til at være meget af samme årsag som han selv gjorde det. Ikke fordi han særlig tit oplevede at føle sig truet af den slags som isabella havde, men det kunne ske...

''Det er jeg glad for at høre, og dine grundlag kan jeg godt lide...''

Han blev en smule overrasket over at hun direkte følte sig beæret over hvorfor han var der...

''Det er mindst mig en lige så stor ære...''

Han var også selv ligeglad med at han faktisk stod med den 'magt' da magt ikke havde den store betydning for ham. Han så sig selv mere som en budsender end leder...

''Men jeg er her som sagt, for enten at høre om du vil være en del af vores klan... Eller om du vil være vores alierede?

Camille holdte lidt øje med ham, imens han fortalte.Hun have længe været lidt nysgerrig på, hvem lederen kunne være,..og nu sad han her, med hende!

Et smil spillede om hendes læber, da han på ægte gentleman stil returnerede hendes kompliment. " Så....står vi lige " rundede hun den af, så,de ikke skulle bruge mere krudt på den del.Alligevel vækkede det en del spkulationer, at hendes navn efterhånden var så udbredt, det var tegn på hun ikke var dygtig nok...for hun forsøgte jo faktisk at være anonym.Hendes ansigt og krop , var det dog ikke lykkedes dem at beskrive, kun de tre grove træk...lyst hår,blå øjne og en smule spinkel....men et hav sf piger ville matche det, så hun havde stadigt frit rum til at færdes ude.

Så kom Sargonis til sagens kerne....et medlem...eller en allieret.
Og Camille fik noget at tænke over....for klanens hoved opgave var hun jo helt i takt med, med der hvor der kom lidt slinger i valsen...var gråzonerne.
Camille foldede gænderne under hagen,og satte albuerne på hendes lår....og rokkede blidt frem og tilbage, nogle få gange.
" Der er...grå zoner....hvor vi er uenige....så vidt jeg er orienterte, har i modstandere der er mine nære venner, og jeg ville slælge dem ud til jer" sagde hun ærligt....og gav ham to navne....helt enkelt...så ville han forstå,hvad hun mente
" Mina....og Sakref" sagde Camille nøgterne , rettede sig op for at tage et ordenligt kig på hans reaktion.Hvad ville han sige?

Jeg deler en historie...en lang hirsorie med dem...og ja, guderne skal vide at jeg tager stor afstand til mange ting de laver....men...jeg har personligt set OG nyt godt af deres venlighed, og ser mig selv som ven af dem personligt....og arbejdesmæssigt, kun når jeg kan stå inden for missionens indhold" forklarede hun stille.

" Hvis i kan leve med at jeg er min egen, og kun stå til regnskab for mig selv....så vil jeg gerne være allieret, på de punkter jeg selv kan stå inde for.... Som en slags free lance " sagde hun med et skævt smil.

''Så efter hvad du har hørt er vi fjender med Sakref og var med Mina?''

Han kiggede en smule undrende på hende, men det var jo også sandt nok fra tidligere, men faktisk ville han ikke mene at Sakref var imod det de stod for og Mina havde kun været ders fjende grundet at hun og hendes klan forsøgte at stoppe dem i alt hvad de gjorde, om det var imod sakref eller andre...

''Du må forstå en ting, siden jeg er komme til er der sket nogle ændringer, eller egentligt ikke, men der er kommet nye tanker i klanen... Jeg ser ikke sakref som problemet... Han sidder egentligt meget på sin trone og blander sig ikke meget. Hans søn har jeg haft et problem med, men det er en anden snak... Mina var kun klanens fjende fordi hun selv gik imod os... For mig har jeg endda tænkt mig hellere at ville snakke med Sakref end at fjerne ham fra magten, fordi hvis vi bare kan stoppe slaveri har jeg intet problem med hvordan Sakref styrer byen...''

Han kiggede stille på hende...

''Og tro mig Camille... Alle i klanen er egentligt freelance... Vi har kun få regler, ikke dræbe folk fra klanen, uden tilladelse og bevis på at de har brudt den vigtigeste regel. Ikke dræbe civile som ikke har brudt den vigtigeste regel... Og så den vigtigeste regel... Ikke fratage folk deres frihed! Kan du leve under dem, så kan jeg sagtens se dig som allieret.''

" ja noget i den stil har jeg hørt... Og Mina var en tæt veninde af mig...eller blev det.
Hun er faktisk ikke død, men det er en helt anden snak...jeg ved hun kommer tilbage..en dag" .Camilles tonefald ændrede sig hen af slutningen og indbød ikke til der skulle stilles spørgsmål. At hun fik flashes og synes om fremtiden, var ikke common knowledgeog hun fortrak at evar det sådan.
" Du kan noter mig som medlem eller freelance, det gør ikke den store forskel for mig, sålænge jeg selv siger til og fra.Det er en absolut nødvendighed for mig, at jeg træffer min egen beslutning, i alle sager...jeg vil ikke påduttes eller presses ind i noget som helst, så anser jeg samarbejdet for indgået på ugyldigt grundlag." sagde hun imens hun kiggede ud i luften, som var det en børneremse hun lirede af , for et hundrede og tyvende gang.
" Og ingen blander sig i mine sager, hvad jeg laver når jeg ikke er hos jer....bliver der indkaldt til møder, kommer jeg hvis det er muligt, men igen...min vurdering...og endeligt...skal jeg give oplysninger eller deltage aktivt, skal jeg have al info....jeg mener alt! Fraholder i oplysninger eller manipulerer med mig, så svare jeg ikke for følgerne" Hun rettede hendes krystalblåhvide øjne mod Sargonis...." Har vi en deal ?" sagde hun så blødt som et nyspundent babytæppe.

''De har været vores fjender, men som sagt jeg ser ingen grund til det... Sakref fratager ingens frihed, da han ikke rigtigt gør noget... Og Mina var vores fjende, fordi hun lige så meget så os som hendes fjende...''

Han kiggede stille på hende og kunne ikke lade være med at grine en smule af hende... Havde hun virkelig ingen anelse om hvem det var hun lavede alliance med? Hvem det var, og hvilken type de alle sammen var? Han smilede bare og rystede lidt på hovedet...

''Der er ingen hos os der tvinges til noget, det burde være ret nemt at regne ud... Som sagt har vi kun de få regler jeg nævnte før...''

Han stak så en hånd op for at stoppe hende, ved noget af det sidste hun sagde da der var visse ting som hun ikke kunne få at vide... Da der var visse ting som man skulle gøre sig fortjent til at vide...

''Som alle andre i klanen... Er der ting som man først skal gøre sig værdig til at vide... Ting som hvem alle er og hvor de er... Og ting der kan være farligt for folk som Mina at vide om os...''

Camille nikkede, godt de var enige et godt stykke hen af vejen.
Hun havde ingen interesse i at kende alle navnene på klanen, eller hvad de lavede...men de ting hun selv var involveret i, skulle hun have fuld orientering, ellers var hun out.
Hun arbejde ikke med halve sandheder, nææ mere svedsken på disken agtigt.

" hmmm...gøre sig fortjent til at vide? Og hvordan sker det?" hendes øjne havde et lille glimt, for ifølge det Sargonis sagde om klanen....havde hun forlængst passeret den målstreg der hed ' at gøre sig fortjent' ...så egenlig var hun vældig nysgerrig.

" - og lad mig så lige tilknytte...ingen fra klanen dør i mit vagtskifte, heller ik hvid de skulle komme til at slå en civil ihjel.Uheld sker....men gudskelov ikke så tit.

" jamen Sargonis...så ser det ud til vi har en aftale.." sagde hun med et smil og rakte hånden frem til ham.

''Det kræver at du får bevist gennem flere handlinger at du kan stoles på... Indtil videre er det eneste vi ved at du gør ting som vi også gør, men det betyder ikke at du direkte er til at stole på...''

Han smilede sagte og forstod hende godt... At folk kom til at slå ihjel var heller ikke det værste de kunne gøre overfor andre... Nej det ville være værre hvis de gjorde dem til slaver og det skulle heller aldrig ske... Han tog stille imod hendes hånd...

''Det lader til du har ret Camille...''

Han smilede stille til hende, med et venligt smil, dog meget alvorligt også...

Hun kunne ikke lade vær med at smile.
At hun ikke skulle være til at stole på, var en lille smule...morsomt.
Hvis han vidste havd hun havde båret rundt på af hemmeligheder ,viden og info og i dgået af aftaler på den ene og den anden kant, i forsøget på at skabe frem...det var ikke småting, og jov....hun havde holdt og bevaret hemmeligheder for de fleste.
Men hvordan skulle Sargonis dog have kendskab til dette.
Men hun havde et stærkt kort på sin hånd....et der kunne afsløre hvis nogle løg overfor hende...eller bekræfte at hun talte sandt.Aleck! Der var ingen vej uden om sandhede når man var i hans selvskab.Fortryllende dejligt i nogle situatiioner....og en levende mareridt i andre.
Hun gav hans hånd et fast tryk...og slap igen.
" Såå...hvad er jeres næste skridt? Er der noget planlagt eller...?"

''Der er intet planlagt endnu... Det var blot planen at høre om, vi kunne få din støtte specielt da du er bedre til at møde folk end mange fra klanen, og du derfor vil være brugbar når det kommer til nye medlemmer.''

Han smilede forsigtigt. Han elskede selv sin egen evne blot fordi han kunne lyve for alle, hvilket gjorde ham utrolig god til at infiltrere hvis bare han kunne få hans udseende skjult hvilket der jo heldigvis fandtes folk der kunne hjælpes med...

''Men du kan bare stille spørgsmål som du vil... ingen grund til at holde dig tilbage... Det meste får du bare svar på...''

Camille mærkede efter, men havde ingen spørgsmål der pressede sig på lige nu.
De ville helt sikkert komme, når hun en dag skulle udføre noget arbejde for klanen, så ville hun have en hel sæk af dem, regnede hun med.Men indtil nu , var alle hendes krav blevet indfriet...og det var hun vældig godt tilfreds med,
Hun havde sin frihed...og endnu en god og stærk allierede i hendes kamp mod slaveri.

Et enkelt spørgsmål dukkede dog op til overfladen...
" hvordsn kan jeg kontakte dig...eller hvor kan jeg finde dig, hvis jeg har noget information i måske kan gavne af ?" ville hun vide.
Udover den random viden hun snusede sig frem til...fik hun jo også syner om fremtiden, og en dag var der måske noget brugbart, for klanen...hvem vidste.

''Hvordan du kan kontakte mig? Jaaa... Det er ikke altid det nemmeste, men hvis du leder omkring soulriver skal du nok finde mig indenfor en halv time. Men vi er igang med at finde ud af noget til at vi kan komme i bedre kontakt med hinanden.''

Han smilede bare roligt og venligt til hende. Han kunne ikke lade være med at være meget glad for at have hende med sig. Hun kunne sagtens gå hen og blive et meget værdifuld resource... Han kiggede sig kort omkring før...

''Jeg har dog lige et spørgsmål til dig også... Kender du noget til en Arason? Og vil du mene han kunne passe ind i klanen?''

Han kiggede spørgende på hende. Han havde jo haft nogle snakke med denne Arason, men han var ikke helt overbevist om, om han var typen de kunne bruge, og slet ikke om han var typen de kunne stole på, og det var jo meget vigtigt at de kunne det...

" Det vil jeg så huske og ja...min adresse kender du jo." Smilede hun men smilet blegnede dog og blev efterløst af en uro.." Sig mig ...hvordan fandt du frem til min adresse ?".
Hun brød sig ikke helt om det havde været muligt, for hvis han kunne , hvad så med Hele Isabellas flok og hvem Camille nu ellers lige havde i hælene? Det sidste hun behøvede var at vågne en nat, med ubudene gæster i huset....og dog...måske var det et ønske senarie at de kom til hende...i huset ...om natten...for Aleck, ha...Aleck ville flå dem fra hinanden inden de kunne nå at sige ' goddag'.

Hun så på Sargonis...hmm en mand af overraskelser.
Interessant.But then again, det var hun også...altsår ikke en mand,men...

" Skal vi sige det sådan...jeg kender ham og stoler på ham...og kan han stå inde for din plan, vil han være loyal.Men jeg er nød til at sige...han er ikke en arbejdsdrend, han skal have...respekt.Alt er ikke hvad det synes at være" svarede hun kryptisk og smilede drillende til.Sargonis.
Han kunne ligeså godt lære fra starten af, at Camille ikke var typen der bablede ud med sladder af nogen art.
Arason var leder af Shadow clanen, og Camille arbejdede også for dem...for ham, men det fandt hun irelevant at meddele lige nu.
" Jeg kan være et binde led mellem jer, hvis du behøver det ?" Sagde hun nøgternt.

''Vi har folk overalt... Du blev forfulgt den dag efter du havde købt pigen fri... Siden da har nogen holdt øje med dig indtil vi fandt ud af hvor du i virkeligheden boede henne...''

HAn smilede stille. Han havde overvejet kort at bryde ind i huset og snakke md hende, men det ville nok have skabt noget ret så dårlig tillid til hinanden fra første møde? Han grinede stille over det... Han lyttede så til det hun fortalte ham om denne Arason...

Han var ikke glad for at høre at denne Arason direkte krævede respekt... han ville nok få det, men at han direkte krævede det... Det ville ikke være passende, så han var nød til at tænke lidt over det inden han kunne sige noget mere om det...

''Jeg bliver nød til at tænke det igennem...''

Han kiggede så på hende...

''Hvordan havde du egentligt reageret hvis jeg var brudt ind i dit hus?''