Hvilken dejlig aften. Lad os drikke noget mjød og se hvad der sker. (Ancalagon)

Ancalagon var taget ind til byen for at finde noget mjød, de var løbet tør for mjød tilbage i grotten og det havde Rollo selvfølgelig brokkede sig over, og så det var så blevet til et lille drama og lidt slås kamp kamp mellem ham og Rollo, dog var det aldrig nogen helt alvorligt.
Men Ancalagon var dog enig i at de måtte skaffe mere mjød, men i stedet for at skaffe dig lige nu og her, så vil han da lige gå på en kro og få lidt at drikke, alt var alligevel lukket nu, så han kunne alligevel ikke købe mjød tønder til at tage med hjem.
Han gik lidt og nynnede for sig selv med begge hænder hvilende på sit bælte mens hans et hånds økse vrikkende fra side til side mens han gik ned af den stortset forladte gade.
Det var først da han passerede noget lys og hørte latter og råb.
Han stoppede op og kiggede derhen og løftede skuldrene og gik henimod, han kunne vel ligeså godt tage den først og den bedste der kom og denne her kro, blev altså den han valgte.
Da han trådte indenfor, blev han imødekommet af den velkendte og dejlige duft af mjød og kro, det var dog en ting han havde lært at elske, kroerne man kunne få mjød fra.
Han gik længere ind og satte sig ned på en af barstolene i kroen som gik op til disken og bestilte et stort krus mjød og lagde ikke lige mærke til pigen som sad ved siden af sig, da han med det samme tog en stor slurk af sit krus, før han satte det fra sig.

Hun bemærkede ham ikke med det samme, men da der blev sat et krus mjød ved siden af hende, vendte hun hovedet og så på manden, der nu stod ved siden af hende. Hun studerede ham lidt. Han så ud til at være ældre end hende, nok omtrendt hendes forældres alder. Eller, Ramiel var jo godt nok oprindeligt flere hundrede år gammel, men hans alder af udseende var omkring de 30. Hun nikkede med et smil, som hilsen.
"Goddag, min gode herre. Hvilken herlig aften, ikke?"
Hun tog en tår af sin mjød mens hun afventede hans svar.

Han tog endnu en slurk da der var en som hilste på ham, uden at stoppe med at drikke kiggede på over på hvad lignede en pige, hun så ikke speciel gammel ud, men hun var klædt i samme kvalitet af tøj stil kunne han se, han havde bare en mere let ringbrynje blandet ind mellem hans tykke skind tøj så han også kunne bevæge sig bedre rundt i det og ikke var låst fast til nogle få bevægelser med arme og ben, han kunne godt lidt at være klar på at kunne bevæge sig rundt hvis han kom i kamp, da hans kamp teknik var at være hurtig med sin økse.
Da han var færdig med sin tår satte han sit krus ned og slog en bøvs som blev hyldet af folk fra kroen som hævede deres krus til Ancalagon.
"hvad bringer sådan en ung tøs som dig på sådan en kro her?" Spurgte han uden at kigge på hende men vendte sig hovedet og kiggede på hende med sine reptil øjne som havde en klar orangerød farve som lignede en galakse hvis man kom tæt på på hans ansigt.

//Du må meget gerne skrive lidt mere hvis det er muligt ^^ hjælper til at kunne give nogle bedre svar hvis jeg har mere af tag fra //

//Ja undskyld, men skal lige igang igen, har ikke emnet i omkring 6 måneder, så min kreativitet er lidt rusten, så kunne ikke lige finde på så meget andet. Plus jeg har 2 små spædbørn der ofte kræver min opmærksomhed på de mest underlige tidspunkter. Så håber du kan bære over med mig... //

Hun så på ham da han svarede hende, og bemærkede nu hans øjne. De så på en gang mystiske og spændende ud, og hun betragtede dem i hvad der føltes som nogle meget lange sekunder, før hun igen slog blikket væk og gav sig til at svare ham.
"Jeg trængte såmænd bare til at komme lidt ud, drikke noget mjød og møde nogle nye væsner."
Hun tog en slurk af sit krus, og så så på ham igen.
"Og så ung er jeg nu heller ikke."
Hun hadede at blive kaldet ung, tøs, pige og alle den slags ord. Det var som regel en antydning af at folk enten antog at hun var hjælpeløs, uerfaren, barnlig, ikke kunne forsvare sig selv, eller andet som passede på små børn. Og det brød hun sig virkelig ikke om. Ganske vidst elskede hun at fjolle rundt med sine venner og søskende, men hun var ikke mere barnlig end de fleste voksne hun kendte, ja faktisk var der flere af dem som var væsentligt mere umodne og barnlige end hende. Og hjælpeløs var hun langt fra heller. Hendes mor var begyndt at træne Amy i den klan hun var medlem af, og hendes far og brødre var også gode til at sørge for at hun kunne forsvare sig selv.

Ancalagon tog selv en tår og løftede øjenbrynet og drejet hovedet en smule så han kunne kigge ordentligt på hende og smilede sig efter han havde færdiggjort sin tår og satte kruset ned.
"Javel jah, du ligner eller ikke en som kunne være speciel gammel" kom det fra ham da han vendte sig rundt fordi at der begyndte at lyde musik som startede langsomt men hurtigt blev højere, det viste sig at være to mænd som af en eller anden vild måde havde fundet ud af på at spille to på en Cello.

(( [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] sangen de spiller ))

Sangen begyndte at udvikle sig mere og mere rytmisk og pludselig var der en helt tredje mand som begyndte at trampe i gulvet og gav sangen en overraskende god trumme lyd og de så sig om, begyndt andre folk at klappe i deres hænder til musikken og banke med deres tomme krus på bordet og to mænd som var blevet fulde nok havde rejst sig op og begyndte at danse til musikken ved at holde den modsatte arm til hinanden og dansede rundt i cirkler og skiftede så arm og dansede den anden vej i en cirkel.
Der var så en ældre herre som prøvede at komme op og danse men han var alt for stiv så han væltede med rumpen først ned på gulvet, hvilket fik folk omkring manden til at grine, den ældre herre kom op igen og fik fat på et nyt krus og drak igennem som om der ingen ting i verden var sket.

//det helt fint //