Meet you newborn daughter - Ammon

Tid: 14:34
Sted: Hjemme hos Ammon.
Omgivelser: De sædvanlige.
Vejr: Det er en kold efterårsdag.

Blair havde valgt at prøve og få kontakt med Ammon igen, selvom han havde frabedt hende om at komme der. Hun havde valgt at tage Lucy med så han kunne møde hende, det fortjente han. Blair kom gående med den barnevogn Lucy lå i. Hun gik op af vejen der førte op til Ammons hus, det var en lang vej, men Ammon var det værd. Da hun stod foran hans hus tog hun Lucy op af barnevognen og gik over til døren med hende. Nænsomt bankede hun på døren og ventede på der ville blive åbnet, hvis der overhovedet ville det. Blair håbede at han ville tale med hende, men hvis ikke ville hun komme igen.

ammon, der stadig lå på sofaen og stirrede ind i kaminen, sukkee og rejste sig da det bankede på. Han havde kun et par grå natbukser på.

Han traskede hen til døren, tavs. Han åbnede den bare.
Der var gået flere måneder siden han havde set Blair - forståeligt nok, efter hans vredesudbrud..

Han stirrede nu måbende på Blair, som stod med en lille pige i armene.
Han fumlede lidt med døren og fik den helt op, uden et ord.
Han gjorde tegn til at de bare skulle komme ind.

Blair åndede lettet op da døren blev åbnet, hun havde frygtet han havde set hvem det var og så var gået igen, det gik ikke så godt sidst de mødtes. Blair gjorde som han viste og gik ind i huset. Blair så ned på Lucy og så op på Ammon. Det var rart at se ham igen, han virkede mere afslappet end sidst, det var måske ikke så smart at hun havde taget Alian med derop, det var ikke noget hun ville gøre igen.

hun kløede sig lidt i håret.
''undskyld rodet... jeg regnede ikke med gæster..'' mumlede han da han fumlede på gulvet efter en trøje

Blair havde ikke lagt mærke til at der var rodet, så det gjorde hende ikke synderlig meget. "Nej, det er fint nok." Blair var ligeglad med der var rodet, hun var kommet for at se ham, ikke hans rod. Så det gjorde ikke noget. Blair gik hen til Ammon og sendte ham et smil. "Din datter." Sagde hun og så ned på hende.

han bakkede lidt, stille.

egentlig ville han elske at se sin datter, men det var kun hans lille pige rent biologisk. mentalt var det Alians barn.

Han sukkede og så undskyldende på hende

Blair så forvirret på ham. "Det er din datter og Alians." Hun kunne sagtens have to fædre, det ville overhovedet ikke skade, faktisk ville det nok gøre det bedre. Blair aede hende blidt over kinden, hun åbnede sine øjne og begyndte at græde. Blair vuggede hende stille frem og tilbage og fik hende til at falde til ro igen.

''må jeg..?'' spurgte han stille, da han rakte armene ud mod dem

Blair nikkede og lagde hende i hans arme. "Hils på Lucy Roselina." Sagde hun og stilte sig ved siden af ham. Det var dejligt at de havde det godt med hinanden igen.

han kunne ikke lade være med at smile.
''Lucy... ligesom dronningen af morgenrøden..'' hviskede han bare.

han aede Lucy over kinden, og så på Blair

Blair så smilende til. Hun blev glad ved synet. "Ja, vores dronningen" sagde hun og nuldrede hendes ene fod. Hun var en fantastisk lille pige, hun var meget stille egentlig.

han kyssede blair kort på kinden.
''hun er næsten lige så smuk som sin mor.'' smilede han.

Blair så over på ham efter at han havde kysset hende på kinden. Blair vidste ikke helt hvad hun skulle sige. "Hun har din næse." Sagde hun og så ham i øjnene.

''stakkels pige dog'' smilede han drengerøvsagtigt.
han så Blair lidt i øjnene, og derefter væk, ned på Lucy

Blair puffede let til ham. "Du har en sød næse." Sagde hun bestemt. Blair så ned på Lucy da han gjorde.

''iiiih ja! en rigtig kartoffeltud!'' smilede han. han så igen på Blair

Blair rystede på hovedet og så ned. "Nej du har ej. Hold op med at sig sådan. Din næse er pænere end min."

''aldrig i livet'' hviskede han og kyssede hende på kinden.
''du er jo gudeskøn'' hviskede han

Blair rystede på hovedet. "Nej jeg er ej." Sagde hun genert, hun var blevet vant til komplimenter fra Alian, men når det kom fra andre var det bare noget andet.

''se på den smukke datter du har fået. det er din skønhed hun har arvet'' hviskede ham og så på Lucy.

Blair rystede på hovedet. "Nej, hun har det fra dig." Blair synes Ammon var rigtig attraktiv, hun kunne aldrig stoppe med at have nogle følelser for ham, men hun prøvede at glemme dem.

han rystede på hovedet af hende.

''beklager at sige det, men du lige af vrangforestillinger.'' grinte han. Han kyssede Lucy på panden, og rakte hende så til Blair

Blair tog imod Lucy og så smilende på hende. "Hold nu op." Sagde hun og så væk fra ham, han var alt for sød mod hende. "Ville det være okay hvis jeg tog barnevognen herind? Så kan hun sove."

''det tror jeg ikke at der er brug for.'' han gik lidt ned af gangen og åbnede en dør ind til et værelse.

det var småt, med lyst. det var indrettet til en lille pige.

''beklager... jeg havde bare glædet mig til at se hende,,'' sukkede han drilsk

Blair hævede et øjenbryn. Havde han indrettet et værelse til hende? Hvor var det sødt. Hun fulgte ham derind. "Kan vi lade døren stå på klem? Jeg vil gerne vide om hun græder."