Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | Oktober

Latest topics
» Fredsommelig ~ Kira
Today at 13:35 by Fenrer Leidolf

» Første dag på nye stier.
Today at 11:12 by Gautham

» Sensommer minder (fortids emne)
Yesterday at 16:40 by Kira

» fraværtråd ~ Raven og Eliza C.
Yesterday at 10:01 by Kira

» SIRTIMM ~ Who are you
Yesterday at 2:26 by Sierra

» The Ring Is Caling
Fre 20 okt - 23:54 by Ardal

» Will you be my new playmate? - [Natalie emnesøgning]
Fre 20 okt - 21:58 by Emanuel

» Første dag i byen (Razor)
Tors 19 okt - 22:20 by Fenrer Leidolf

» The big adventurequest ~Assorian's fællesemne
Tors 19 okt - 19:52 by Gautham

Top posting users this month
Gil
 
Lori
 
Claan
 
Fenrer Leidolf
 
Sean
 
Gautham
 
Jazmin
 
Vetis
 
Kira
 
Jake
 

Statistics
Der er i alt 233 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Armelia

Vores brugere har i alt skrevet 151093 indlæg in 7783 subjects

Di-did i just... noooooo!!! -Joaquin-

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Di-did i just... noooooo!!! -Joaquin-

Indlæg by Gæst on Tors 30 okt - 22:42

Påklædning: http://www.demeterclarc.com/wp-content/uploads/images/2011/04/BILLIE-PIPER-SHOULDER.jpg
Sted: doomsvilles gader
Tid: middagstid.
Vejret: perfekt, ikke for varmt heller ikke for koldt

Hun gik frem og tilbage, uden rigtig at tænke over situationen, hendes hjerte bankede så hurtigt og forsvarsløs at hun næsten ikke kunne klare det. Normalt betød det, at hun skulle skynde sig hjem. Men denne gang var anderledes, hun følte sig så varm indeni, men stadigvæk så svag og skrøblig. Hvorfor skulle hun også lige føle noget for nogle, hun skulle helst bare holde sig på afstand og lade folk blive udenfor hendes liv. Men… men hun ønskede ikke at være alene, hun var bange. Bange for at dø alene, bange for at de folk omkring hende skulle græde. Alt hun ønskede var bare at de smilte, smilte og deres latter der fyldte rummet.
Så hvorfor, hvorfor lige få disse pludselige følelser for nogle, alting ville være så meget nemmere hvis man ikke havde brug for et skide hjerte, eller brug for følelser, især denne følelse. Man kunne jo ikke bare sige Jeg elsker dig, til en person. Uden at være sikker på at den person elskede hende bare en smule. Det mindste tegn også kunne man vel godt? Hun stoppede roligt op, hovedet var rettet mod jorden. Mens hun knugede sine hænder sammen, og roligt bed sig i læben. Tog hun modet til sig, hun var nødtil dette. Nødtil at sige det, bare at sige disse tre ord. Også ville det helt sikkert lette bare en smule, hun klemte sine øjne sammen og adskillede sine læber.
”JEG ELSKER DIG!” Sagde hun højt, med en lidt hæs stemme. Roligt åbnede hun sine øjne igen, det lettede faktisk en smule. Bare en lille smule, hendes hjerte hamrede dog bare mere. men at sige det højt, var rart. Et lille smil kom frem, tænk at hun sagde dette højt.
Hvad nu hvis en eller anden havde hørt hende, hun løftede forsigtigt sit hoved igen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum