Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | vinter

Måned | December

Latest topics
» Et særligt møde - Azir
Yesterday at 8:19 by Larlii

» You didn't see nothing - Razor
Ons 13 dec - 23:16 by Vetis

» I'm looking for the Big Bad Wolf - Damien
Ons 13 dec - 22:32 by Vetis

» Optrind til ... - Jazmin
Ons 13 dec - 17:31 by Kira

» Come on and show what u got ~ Rexxy (xxx)
Tirs 12 dec - 20:58 by Davia

» Angående mit eventyrsemne!
Tirs 12 dec - 20:45 by Gautham

» Please dont hurt me ~ Sirtimm
Tirs 12 dec - 20:37 by Lydia

» Burning head ~ Isabell
Lør 9 dec - 18:53 by Jazmin

» I don't think so ~ Natalie
Fre 8 dec - 11:18 by Jazmin

Top posting users this month
Jazmin
 
Azir
 
Kira
 
Lori
 
Taliia
 
Vetis
 
Kace
 
Assorian
 
Sierra
 
Lydia
 

Statistics
Der er i alt 238 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Melicia

Vores brugere har i alt skrevet 151563 indlæg in 7810 subjects

Di-did i just... noooooo!!! -Joaquin-

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Di-did i just... noooooo!!! -Joaquin-

Indlæg by Gæst on Tors 30 okt - 22:42

Påklædning: http://www.demeterclarc.com/wp-content/uploads/images/2011/04/BILLIE-PIPER-SHOULDER.jpg
Sted: doomsvilles gader
Tid: middagstid.
Vejret: perfekt, ikke for varmt heller ikke for koldt

Hun gik frem og tilbage, uden rigtig at tænke over situationen, hendes hjerte bankede så hurtigt og forsvarsløs at hun næsten ikke kunne klare det. Normalt betød det, at hun skulle skynde sig hjem. Men denne gang var anderledes, hun følte sig så varm indeni, men stadigvæk så svag og skrøblig. Hvorfor skulle hun også lige føle noget for nogle, hun skulle helst bare holde sig på afstand og lade folk blive udenfor hendes liv. Men… men hun ønskede ikke at være alene, hun var bange. Bange for at dø alene, bange for at de folk omkring hende skulle græde. Alt hun ønskede var bare at de smilte, smilte og deres latter der fyldte rummet.
Så hvorfor, hvorfor lige få disse pludselige følelser for nogle, alting ville være så meget nemmere hvis man ikke havde brug for et skide hjerte, eller brug for følelser, især denne følelse. Man kunne jo ikke bare sige Jeg elsker dig, til en person. Uden at være sikker på at den person elskede hende bare en smule. Det mindste tegn også kunne man vel godt? Hun stoppede roligt op, hovedet var rettet mod jorden. Mens hun knugede sine hænder sammen, og roligt bed sig i læben. Tog hun modet til sig, hun var nødtil dette. Nødtil at sige det, bare at sige disse tre ord. Også ville det helt sikkert lette bare en smule, hun klemte sine øjne sammen og adskillede sine læber.
”JEG ELSKER DIG!” Sagde hun højt, med en lidt hæs stemme. Roligt åbnede hun sine øjne igen, det lettede faktisk en smule. Bare en lille smule, hendes hjerte hamrede dog bare mere. men at sige det højt, var rart. Et lille smil kom frem, tænk at hun sagde dette højt.
Hvad nu hvis en eller anden havde hørt hende, hun løftede forsigtigt sit hoved igen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum