The Mission (Bella and Diran)

Tøj: hvid kjole og sorte sko
Tid: nat
vejr: mørkt men med lidt vind

Lux er igang med at se om der var nogle hun kunne lege med ude i Skoven, men hun kan ikke se nogen så hun leger med sig selv ved træerne hun hopper op i en af dem og ser et glingt af lys. Hun går hen og kigger efter det da hun høre en lyd komme lidt væk fra hende hun løber, om bag et træ og tager hendes stav frem. hun kan se det lys igen, men kan ikke se hvor det kommer fra.. så hun løber hen for at se om hun kan nå det før en anden kommer først, hun begynder at se at hun ikke er alene så hun skrifter form. hun prøver at se om hun kan komme væk fra lyden da hun høre et sus i øret *lux piver fordi det kom lige ved siden af hende.* hun kigger sig lidt rundt og ser at der er et brev på det træ hun er ved. hun tør ikke gå hen til det da hun høre at der kommer en og hun gemmer sig bag en busk for at se hvem det er.

Påklædning: en sort jakke, mørkeblå jeans og lange sorte støvler.

Swush! Bang! Aarh!

En kvinde havde lige hamret sin hånd ind i det nærmeste træ i skoven, mens hun skar et ansigt i vrede, selv om det var svært at se i mørket. Hun tog en dyb indånding og kiggede på sin hånd der havde fået små skrammer efter sammenstødet med træet hård struktur, dog var der kommet et indhak der hvor hun havde ramt.
Bella så sig om selv om der ikke ville have hjulpet et menneske, kunne hun se noget mere selv om mørket gjorde det en kende besværligt for hende. hvorfor var det også lige at dem der havde sendt hende ud i denne dumme skov uden at fortælle hende hvad hun skulle og derefter bare tro at hun ville finde ud af det uden at give hende nogen spor at gå efter, hun var overhovedet ikke i godt humør lige nu og det ville andre nok også have lagt mærke til hvis der var andre hvilket hun formodet der ikke var.
Efter at have gået lidt rundt uden at have et endeligt formål med det, hørte hun en lyd først gang kunne hun ikke finde ud af hvad det var hun hørte, men anden gang var hun sikker mens hun fulgte lydende af pile der fløj gennem luften tænkte hun over hvad der var i fær med at ske at hun næsten ikke nåde at tælle.
*1...2..3? 3 hvorfor lige 3 pile*
Bella stoppede op i noget der kunne ligne en lille lysning, hun så sig hurtigt om, træerne var lyse så pilene var ikke svære at finde på de tre træer, hvis man tegnede fra træ til træ ville det blive til en trekant. Hun gik hurtigt rundt til alle tre, men stoppede ved den længest mod vest, da hendes initialer stod på brevet...

Påklædning: En mørk skjorte, og nogle sorte jeans.

Diran gik mod den mørke skov, langs skyggerne, han havde fået besked på at skulle møde op i lysningen, men han havde ikke fået at vide hvorfor, han kom ind i skoven og høre da noget, men tog det som ingenting, da der var intet Diran så om en værdig modstand, men talte dog det dog som noget der fløj gennem luften, han talte det som 3, men hvorfor lige 3? Han kom længere ind i skoven og kiggede rundt, han kunne ikke se noget, men kunne dog også høre et skrig et sted fra, og trak en smule på smilebåndet, han nåede nu den lille lysning, han kiggede lidt rundt, og så nogle sedler der hang på træerene, der var 3 sedler talte han hurtigt, og de dannede en trekant, mellem dem, han gik hen mod en af dem og så at hans navn var skrevet på en af dem og gik hen og tog den, og begyndte at læse den mens at han lænede sig op mod træet.

(stadig i ræve form)
Lux kunne se at der kom en kvinde, hun så ud til at være skadet, så lux gik lige så stille ud. men da hun høre en komme fra den anden sidebegyndte hun at være bange for, at de skulle skade hende. så hun blev hvor hun var endtil kvinden stoppede op ved det andet brev der var der, Lux kunne se at der var 3 breve nu men hvilken en af dem var hendes. hun havde være alene i så lang tid at hun ikke kunne læse, men da en mand kom frem fra skyggen,*Lux bliver mundlam af at se ham.*hun kunne se at han var elver men ikke en fra hun havde set før. hun så at han gik over til det andet brev men hvordan kunne det være at de ikke så hinanden. var de usynlig, eller var de bare for opsat i det brev. lux begyndte at gør sig klar til at hoppe frem for at tag det sidst brev.*lux løb så hurtigt,* men da hun fik det løbe hun væk fra de andre. Lux tænkte hvordan skal jeg kunne læse det her når jeg ikke kan læse. hun gik tilbage og imens hun skrifte sig om til menneske igen. *Lux gik hen til kvinden* hun spurgte om hun vil hjælpe hende med at læse brevet for hende.

Bella tog brevet ned fra træet efter at have smidt pilen på jorden, hun åbnede det forsigtigt eller som om der var noget giftigt ved det, hendes aura var lige så mørk som natten selv, så det ville ikke være svært at lægge mærke til hende for det meste blev folk urolige omkring hende. Hun begynde stille at læse brevet i hovedet som var hun bange for at nogen ville høre hende hvis hun læste det højt i hendes eget hoved.




Bella stod længe og kiggede på den kode der var i brevet, hun havde set den før men hvordan var det nu den hang sammen? hendes tanker blev stoppet da du så sætningen i bunden af brevet. I det samme gik det op for hende at hun ikke var alene, hun kunne høre nogen og luften havde ændret sig lidt, i det hun vender sig om for hun øje på en anden ung kvinde, på få sek. havde hun løftet den ene hånd og trådt tilbage så hun var klar på en angreb, det var af ren refleks. Men da hun så brevet i hendes hånd blev hun mere rolig, dog ikke mere ind at hun stadig var på vagt.
"Jeg har ikke løst koden i nu, men til sidst stå der ' ven dig og kend dem du ser."
Bellas stemme var letter ru at høre på som om hun havde en tusse i halsen, da hun fortalt kvinden om hvad der stod i brevet. *hvorfor stod der dem? hvor mange var der som fik dette brev?*
Hendes blik vandrede rundt i lysningen og fik kort tid efter øje på en mand, det var det blå hår der afslørede at han var der, hun vidste ikke hvorfor hun ikke havde set ham før nu. Bella vente blikket mod kvinden igen og hævede sin stemme så meget at hun mente at han også ville kunne høre hvad hun sagde.

”jeg tro vi må arbejde sammen om at løse denne kode, du kan bare kalde mig BA.”

// her er hvad koden betyder og undskyld tiden http://markussen-net.dk/grafik/frimure.jpg

Diran rev brevet ned fra træet og åbnede det, da brevet var foldet på midten, og kiggede grundigt på brevet og så at det var et andet sprog, men han kendte umiddelbart sproget, men han var ikke så øvet i sproget, han lærte det for mange år siden, på hjemmet for forladte børn. Da han så på teksten begyndte han blot at grine af det og tænkte *Hvor komisk, dette skal nok blive sjovt*

Diran hørte nogle snakke et stykke væk, han kiggede da over skulderen og så to piger, stå og snakke om et brev, som lignede meget det brev han lige have modtaget, han forsvandt da og kom tilsyne i et træ over pigerne, og så at det var nøjagtigt den samme tekst, og forsvandt da igen og kom tilsyne ovre hvor han fandt sit brev. Diran tog dog og læste hvad han fik ud af brevet, hvilket ikke var en speciel stor opgave for ham, han læste "højt at flyve, dybt at gå, småt at være, til koden i må" og da tænkte han *Vil de virkelig prøve at få MIG til at samarbejde med noget så ynkeligt som dem*

Diran rev da brevet i stykker og Begyndte at gå mod dem, men ikke direkte hen til dem men lige forbi, med rakt ryg og næsen i sky, uden overhovedet at skænke dem et eneste blik.

da Bella siger noget til Lux. går hun lidt tilbage for ikke at blive skadet, men efter noget tid kunne hun se at bella ikke kunne se at vi var et sted hvor der var lyse men ikke nogle andre steder var der lys. Lux tænkte *er jeg den eneste der kan se det her.* lux gik tæt på bella for at vis at hun ikke var bange. Lux begyndte at grine lidt og sagde kan du forstå hvad der står. hun kunne høre at en sagde noget men hvad det hvis hun ikke. -Lux begyndte at hoppe rundt- Jay i like this place hun kunne se at man kiggede på hende, lux tænkte *hvad sker der nu* hun gik hen til bella og stod bag hende. Lux hadet når folk ikke sagde noget, men nogle få sec efter sagde Bella noget -lux tog hovedet på skå- hvad var det du sagde spurgte Lux om. hun gik lidt frem og så hen på manden som var på vej her over -Lux tog fat i Bella og kiggede ned i jorden- Lux tænkte bare på hvornår hun måtte komme væk her fra. Lux så at manden bare gik forbi, så hun gjorder det samme. Efter hun kom ud af lystede skifte hun form til en Fox igen. Hun løb så hurtigt hun kunne for at komme væk, men hun havde som om at der var nogle, efter hende så hun vil se om hun kunne gemme sig. men det eneste hun kunne se var træer endtil hun løb ind i det samme træ som bella stod ved. Lux besvimte..