It's been so long ~ Enya.

Sted: Doomsville, Rotten Root Distriktet, Gyderne.
Tid: Det nærmere sig aftens tid, solens stråler er så småt begyndt at male de sidste rød gyldne streger hen over himlen.
Vejr: Helt vindstille, det er hverken varmt eller koldt men man kan se ude i horisonten at det trækker op til en storm.
Omgivelser: Gyder, skrald, fulde mennesker og hvad der nu ellers er i en slum.


Jackson havde haft brug for at komme væk fra alt pragten der nu var Terrorville, nogle gange følte han sig mere hjemme i slummen og han vidste også godt hvorfor men det var ikke noget han overhovedet ville konfrontere og da bestemt ikke engang tænke på! Han havde hænderne begravet i lommerne på de mørkegrå denim bukser han bar, på overkroppen bare han en mørkeblå skjorte som så ud til være lavet af de fineste silke hvilket var en anelse underlig grundet den slidte læderjakke han bar udover den fine skjorte. Den havde fået sine skræmmer under et møde han ikke havde tænkt på længe og i virkeligheden også bare skubbede fra sig, hun var kravlet en anelse under huden på ham og det fik alle faresignalerne til at blinke og alarmerne til at hyle så højt at han følte hans trommehinder sprang men der var jo ikke noget at gøre ved det udover at benægte det for nu og så bare se frem for sig. De dyre og blank polerede læder sko gav genlyd gennem de tomme gyder, de var ikke helt tomme hvis man altså talte de drankere med det faldt over sig selv når de bare skulle tage et skridt frem, katten der beklagede sig noget så højlydt så det strakte sig rundt i alle krogene af de snoede gyder og af og til kom der et lille plask når han trådte i noget han bestemt ikke ville stoppe for at inspicere nærmere da han nok ikke ville kunne lide det svar han fik. Jackson løftede blikket og kiggede nu frem for sig i stedet for at betragte den mudderplet der allerede havde formet sig på han sko, han anede egentlig ikke hvor han var på vej hen, han gik bare..

Påklædning Et par slidte bukser, et par slidte sko, en slidt gammel..alt for stor trøje

Som hun så folk gå forbi, blev hun nærmest mindet om det. Det faktum at hun selv havde været en af dem, hun havde også selv været en af dem med hus, mad og varme. Dog igennem de sidste 20 år, havde der ikke været det der lignede mad eller varme, eller for den sags skyld hus. Hver evig eneste dag var en overlevelse, og det blev da kun være når man tænkte på hun manglede det ene ben. Dog havde hun været heldig nok, til at løbe ind i en venlig mand som valgte at lave en realistisk benprotese til hende. Nu var problemet så bare, at finde mad. For ja hendes krop var af natur varm, men det betød jo ikke at maden altid var der. Derudover var hverdag vel blot en kamp om at leve. Selvom det havde været hårdt i starten, så havde hun vænnet sig til det, det med at være på gaden var med et blevet hverdag.
I dette øjeblik sad hun og ledte efter mad i en tilfældig skraldespand, da hun hørte lyden af et par fine sko ramme imod jorden. Hun rynkede brynet og gik væk fra skraldespanden, hvorpå hun tøvene gik ud af gyden. Det kunne meget vel være en vampyr, eller noget mere farligt! Dog hvem end det måtte være, så kunne vedkommende måske have mad på sig...eller også nogle penge. Netop som hun gik ud af gyden, ramte hun ind i en større og mere fast krop. Af ren chok over hvad der skete, mistede hun balancen og havde nu kurs imod jorden.

//hendes [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.], håber det er godt nok! og btw det er ham hun støder ind i!

Han blev chokeret da han mærkede en krop kollidere med hans egen, kroppen var mindre end hans egen og betydeligt blødere end hans så det måtte uden tvivl være en kvinde og det var sådan set det an nåede at konkludere før det gik op for ham at kvinden var ved at falde. Jackson reagerede hurtigt og greb hende omkring overarmen lige inden hun ramte jorden, han var lænet en anelse ind over hende da han ellers ikke havde haft mulighed for at gribe hende, da han fik kigget ordentligt på kvinden blev han ramt af en følelse af nostalgi, en varm følelse der trak i hans hjerte. Han kendte denne kvinde men han kunne ikke lige placere hvorfra men ud fra den varme og hjemlige følelse der spredte sig i ham ville han umiddelbart sige fra før ulykken og det var der det gik op fra ham hvem det var, "Enya?!", udbrød han som han hev hende blidt ordenlig op at stå igen.
Blikket flakkede over hende for at få et helheds indtryk, det var mange år siden han havde set hende og hun var godt blevet en voksen kvinde, men andet ville nu også være underligt. Han lod hænderne glide over læderjakken for at rette den ordentlig ud atter engang, han gjorde sig meget i hans udseende og den måde han præsenterede og holdt sig selv på.