Santuine til santuine ~Sophia~

Da en rød pelsbold hamrede ind i Anastacias knæhase, knækkede hun sammen i underskoven, og blev øjeblikkeligt fuldstændig gennemblødt af duggen. Reid, hendes pelsbold, så ganske tilfreds ud med tungen stikkende ude af munden, så man næsten kunne se smilet på rævens ansigt. Hvilket virkede lidt skræmmende. Anastacia langede ud efter Reid, der undveg ganske elegant. Hun sukkede og lagde sig ned i underskoven, da hun alligevel var fuldstændig gennemblødt. In for a penny, in for a pound. Reid lagde sig på hendes mave, og gabte, så man kunne se alle de skarpe tænder, hvorefter han lagde sig tæt ind til Anastacia for at lægge sig på hendes kraveben. Hun kyssede ham på snuden, hvorefter hun kiggede op på det lille stykke himmel, man kunne se gennem træerne.
Reid var blevet bedre til at skjule sig i Anastacia underbevidsthed, og det ville nok have både bekymret og irriteret hende, hvis ikke hun også var blevet bedre til det. Hvis hun skulle være ærlig overfor sig selv, irriterede det hende nok stadig, men det irriterede Reid lige så meget, hvilket fik hende til at fryde sig. Anastacia gjorde alt for at irritere Reid, for mærkeligt nok, så var det ham, der var den ansvarlige i deres forhold. Anastacia havde altid havde haft en lidt for stor forkærlighed til alkohol og diverse andre bedøvende stoffer, så Reid var begyndt at være mere overbeskyttende overfor sin tvillingesøster.
Da Reid hørte nogle komme igennem skoven, løftede han sig fra Anastacia, og begyndte at gå i forsvar. Hun nøjedes bare med at løfte hovedet, men var forberedt på at rejse sig op i en fart.