En ræv og dens ejer ~ Natasja

Sted: Hjemme hos Natasja Lawless og hendes familie.
Tid: Det er over middag i hvert fald.
Vejr: Sikkert godt vejr udenfor.
Omgivelser: Ting i værelset.
Dag: En tirsdag.
Årstid: Sommer!
Påklædning: Et par bukser, sokker og en sweater. Halen er fremme og ligeledes er ørerne. Det lyse hår er pjusket til.

Kibum sad oppe i Natasjas seng. Han havde krøllet sig ind i hendes dyne og samlet en masse puder fra forskellige rum af i huset, og havde snart lavet en hule lige der i sengen. Han nød at være omringet af tæpper, puder, dyner, osv . - en masse bløde ting. Det føltes bare så rart! Et lille smil hang over de let lyserøde og fyldige hjerteformet læber. Han sad med en af Natasja ting, som han havde fundet under hendes seng. Han anede dog bare ikke, hvad det var. En kasse af en art. Men han kunne ikke åbne den og det var frustrerende! Han var meget nysgerrig anlagt.
Men han kunne bare ikke åbne den, og han blev ved med at vende og dreje den i sine hænder. Sommetider bed han i den, men det hjalp heller ikke. Han anede ikke, hvorhenne Natasja var lige nu, og han anede da slet heller ikke, om han overhovedet måtte lege med kassen. Men han manglede noget at underholde sig selv med. Det kunne ofte godt være kedeligt bare at sidde derhjemme og lave ingenting. Absolut ingenting. Der var normalt ikke meget at lave, udover når han blev nusset om og/eller børstet. Det elskede han snart mere end noget andet!
Denne tirsdag havde han været vågen fra helt tidlig af. Han havde kort prøvet at komme ud, men kunne ikke og måtte droppe det. I mange år, indtil Natasja havde taget ham til sig, havde han levet i sin ræveskikkelse og fandt den mest behagelig. Så at være i sin menneskeskikkelse gav ham stadig en del besvær og der var mange ting, han endnu ikke vidste noget om. Som for eksempel en simpel lås. De generede ham så meget!

Kibum prøvede og prøvede og prøvede at åbne den dumme boks. Han ville så gerne vide, hvad der var inde i den! Men han kunne bare ikke åbne den, dumme boks! Med det samme døren gik op, drejede han hovedet imod den og bemærkede med det samme Natasja, der kom indenfor. Et bredt og stort smil dukkede op på hans læber, og han smed da straks boksen fra sig, trods hendes spørgsmål. Han farede hen imod hende med åbne arme.
"Hvor har du været? Hvorfor tog du ikke mig med?" Spurgte han og svang straks armene omkring hende som for at kramme sig ind til hende, "Jeg har kedet mig så meget! Og kunne ikke komme udenfor!" Brokkede han sig og blev ved med at kramme hende.
Han var noget af en puttetrold og selvom dem, det gik udover, ikke altid var med på idéen, så var det fint, så længe han fik lov til at putte. Han behøvede ikke altid at blive puttet sammen med. Og det at kramme elskede han. Især hos folk, som han holdt af. Såsom Natasja. Han havde dog aldrig helt fundet ud af, hvorvidt hun brød sig om det eller ej, men det gjorde intet.